16. december 2007

Stjernfelt & Eriksen: “Et stabilt demokrati må… forudsætte en pessimistisk antropologi”

Eurozine har lagt et kapitel af Frederik Stjernfelts og Jens-Martin Eriksens bog Hadets anatomi online. Sjældent har jeg læst noget så skarpt – Fremtidens spejl

“Multikulturalisme i et samfund er ofte blevet set som en særlig “demokratisk” indstilling: alle kulturers lige ret til at udfolde sig på jordskorpen, så at sige demokratiet overført fra forholdet mellem individer til forholdet mellem kulturer. Men hvad krigene i Bosnien kan lære os er, at multikulturalisme tvært imod står i skærende kontrast til demokratiske værdier som individets ukrænkelighed, menneskerettigheder og lige ret for loven. For multikultur betyder naturligvis flere kulturers sameksistens i et samfund, og hvis disse kulturer hylder særlige rettigheder for deres medlemmer, så ligger det i sagens natur, at så forholdes andre kulturers medlemmer disse rettigheder. Multikulturalismen er derfor snarere et opløsningstegn i et samfund i undergang, hvor de næste stadier hedder ghettoisering og adskillelsen i separate nationer. Den tendens er da også tydelig i multikulturalismen, at bagsiden af den øjensynlige tolerance – som Zygmunt Bauman formulerer det i sin bog “Fællsesskaber” – er retten til fuldstændig ligegyldighed over for de andre kulturelle grupper. Næste trin er opgivelsen af enhver deltagelse i samfundets fællesanliggender til fordel for ens egen kulturelle gruppe, hvorved almindelig civil adfærds- og omgangsform fortabes – og næste trin bliver når konflikter opstår mellem grupperne, og man ikke længere har adgang til anden samfærdsel end vold, fordi de almindelige civile og demokratiske procedurer forlængst er ugyldiggjort.

[…]

Multikulturalismens afgørende naivitet er, at den ikke ser hverken statens eller civilsamfundets rolle. Den tror, at et samfund udgøres af en række af sideordnede kulturer, men reflekterer ikke over, at disse også må udgøre en sum, et fælles normativt grundlag af værdier, som hele samfundet skal hvile på. Men en moderne demokratisk stat forudsætter ikke bare formelt demokratiske valgprocedurer, men også en sådan demokratisk kultur. Det kan være ganske svært at begrebsliggøre, hvad denne “demokratiske kultur” går ud på – som slet ikke er kultur i den “etnologiske” forstand, at den hylder bestemte værdier, guder, nationalretter, klædedragter, historier og så videre, og som derfor ikke ligner nogen enkelt af “multikulturalismen”s eksotiske kulturer.

[…]

Det er en udbredt synd hos demokratiets mere naive tilhængere: at fraværet eller svækkelsen af diktatur er ensbetydende med at demokrati vokser frem som en naturlig tilstand, der bare har været undertrykt. Det er en anden lære af tilfældet Bosnien: demokrati er ikke en “naturtilstand”, som indfinder sig så snart dets fjender ophører med at være stærke – sådan som mange naive demokratitilhængere tror det. Demokrati er tværtimod en uhyre sofistikeret tilstand med mange sociale, politiske, militære, økonomiske og kulturelle forudsætninger udover dens kerne, den nøgne, formelle valgprocedure.

Dette ser “multikulturalismen” ikke – i sin galopperende antropologiske naivitet har den ingen interesse i presse, hær, politi, uddannelse, økonomi og så videre. Den tror, at kulturbegrebet er overordnet samfundsbegrebet – og at kultur bare består af forskelllige, sideordnede værdisystemer. Og hvem er vi, der forsøger at sætte vort vestlige værdisystem igennem over for de andres, de helt andres? Denne idé hylder et så generelt kulturbegreb, at den vestlige kultur med dens enorme udstrækning i tid, rum og personer, og i øvrigt med dens store indre variation, bliver sidestillet med antropologiske “kulturer” bestående af nogle få hundrede personer. Men det interessante ved den sækulære vestlige kulturs universalisme er, at den er et af de få levedygtige koncepter for at forskellige etniske kulturer faktisk kan leve sammen. Og det har den kun muliggjort ved kompromisløst at hævde sine basale fordringers universalisme. Derfor stiller den også et afgørende krav til de kulturer, der skal leve sammen i demokratiske samfund – nemlig at de skal anerkende disse fordringer. De må hylde hver deres guder og tjene dem som de vil, de må have hvilke skikke i klædedragt, gastronomi, navngivning, litteratur osv. som de vil – så længe de ikke interfererer med demokratiske fordringer, for demokratiet og universalismen kender intet kompromis med nogen “etnologiske” kulturer. Det er tværtimod disse kulturer, der må indrette sig på demokratiet. Og dette forhold vil derfor også betyde et farvel til alle forestillinger om kollektive rettigheder – til serbernes evige og gudgivne krav på Kosovo, til bosniske muslimers drømme om den dydige stat, til danske imamers hellige krig mod vestlige værdier, til forestillinger om særlige krav til individer med en bestemt etnisk baggrund, til accepten af fuld og uindskrænket personlig frihed for ethvert individ uanset religiøse normer og baggrund. Den kristnes ret til at konvertere til islam såvel som muslimens ret til blasfemi og til at forlade islam.

Adgang til det demokratiske samfund gives kun mod en lille, men ganske afgørende pant: afkaldet på at være et udvalgt folk, privilegeret gruppe, hellig nation – i det mindste i denne verden. Sådanne drømme må deponeres i det hinsides. Det kan forekomme mærkelig overflødigt at skulle gøre opmærksom på disse helt grundlæggende oplysnings-standarder i år 2002, men den multikulturelle ideologis voksende ødelæggelsesarbejde gør det nødvendigt.

Dens naivitet gør kulturbegrebet til en religiøs kategori, til en forudsætning, som det er umuligt for den at problematisere. Men selv om multikulturalismen i en vis forstand er en art meta-religion, der indeholder traditionelle religioner ufordøjet i sig, så er den ligefuldt en irrational overtro. Som Zygmunt Bauman har set, har kulturalismen nøjagtig samme struktur som racismen: begge inddeler menneskeheden i statiske grupper, der er sig selv nærmest, og hvor man ikke skal blande sig i de andre gruppers anliggender. Hvor racismen misbrugte biologien til sine opdelinger, dér misbruger kulturalismen antropologien. Derfor deler multikulturalismen racismens historieløshed. “Kulturer” ses som gode i sig selv, fordi de anskues som givne, færdigt foreliggende, næsten evige. Alt “kulturelt” bliver derfor bevaringsværdigt og værdifuldt i sig selv. Men det er essentielt en turists opfattelse af eksotiske kulturer som en kuriøs og interessant ingrediens i verden, som en art krydderi. Intet kunne være mere rammende for en karakteristik af multikulturalismen i dag end hvad Carl Schmitt kynisk konstaterede i 1932: “Et relativistisk bourgeoisi forsøgte i et forvirret Europa at gøre alle tænkelige eksotiske kulturer til genstand for sit æstetiske forbrug.” Men det er et endnu mere kynisk syn på mennesker at se deres kultur som sådanne tidløse størrelser, lukket om sig selv, og som bør forblive sig selv for vor æstetiske nydelse af en “mangfoldig” verden.

[…]

At være demokrat er ikke ensbetydende med at skulle abonnere på en naiv, optimistisk antropologi, hvor man tror, at alle mennesker er gode (og demokratiet derfor en naturlig konsekvens af deres godhed) Et stabilt demokrati må snarere forudsætte en pessimistisk antropologi, ifølge hvilken mennesket hverken er godt eller ondt fra naturens hånd, men kan gøres hjælpsomt eller grusomt i forskellige situationer. På et sådant grundlag må demokratiet være forberedt på det værste…

Oploadet Kl. 16:59 af Kim Møller — Direkte link23 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5310/trackback

23 Comments »

  1. Frederik Stjernfelt leverede også en fin analyse af Kurt Westergaards “Bombe-i-turban”-tegning i tidsskriftet Kritik. Selvom tegningen var hovedemnet for Frederik Stjernfelts analyse, var tegningen fraværende i tidsskriftet og erstattet med et link til Die Welts hjemmeside. Kritik turde ikke bringe tegningen. Angiveligt var det Stjernfelts redaktør-kollega på Kritik (jeg husker ikke navnet), der havde nedlagt forbud mod at bringe tegningen i Kritik.

    Den anden Kritik-redaktør er meget sigende tilknyttet…Politiken!

    Kommentar by aftenlandet — 16. december 2007 @ 17:09

  2. Wauw Zygmunt Bauman fyrer den virkelig af her – endnu engang er det jøderne der skal se klart og redde det Europa som er så ligeglad med dem.

    Kommentar by Yggdrasil — 16. december 2007 @ 17:54

  3. […]  Uriasposten:  Stjernfelt & Eriksen: “Et stabilt demokrati må… forudsætte en pessimistis… “Multikulturalisme i et samfund er ofte blevet set som en særlig “demokratisk” indstilling: alle kulturers lige ret til at udfolde sig på jordskorpen, så at sige demokratiet overført fra forholdet mellem individer til forholdet mellem kulturer. Men hvad krigene i Bosnien kan lære os er, at multikulturalisme tvært imod står i skærende kontrast til demokratiske værdier som individets ukrænkelighed, menneskerettigheder og lige ret for loven. For multikultur betyder naturligvis flere kulturers sameksistens i et samfund, og hvis disse kulturer hylder særlige rettigheder for deres medlemmer, så ligger det i sagens natur, at så forholdes andre kulturers medlemmer disse rettigheder. Multikulturalismen er derfor snarere et opløsningstegn i et samfund i undergang, hvor de næste stadier hedder ghettoisering og adskillelsen i separate nationer. Den tendens er da også tydelig i multikulturalismen, at bagsiden af den øjensynlige tolerance – som Zygmunt Bauman formulerer det i sin bog “Fællsesskaber” – er retten til fuldstændig ligegyldighed over for de andre kulturelle grupper. Næste trin er opgivelsen af enhver deltagelse i samfundets fællesanliggender til fordel for ens egen kulturelle gruppe, hvorved almindelig civil adfærds- og omgangsform fortabes – og næste trin bliver når konflikter opstår mellem grupperne, og man ikke længere har adgang til anden samfærdsel end vold, fordi de almindelige civile og demokratiske procedurer forlængst er ugyldiggjort. […]

    Pingback by Snaphanen » Hadets anatomi — 16. december 2007 @ 18:12

  4. Fremragende kronik! Bør være obligatorisk læsning for tilhængerne af multikulten:
    “… multikultur betyder naturligvis flere kulturers sameksistens i et samfund, og hvis disse kulturer hylder særlige rettigheder for deres medlemmer, så ligger det i sagens natur, at så forholdes andre kulturers medlemmer disse rettigheder. Multikulturalismen er derfor snarere et opløsningstegn i et samfund i undergang, hvor de næste stadier hedder ghettoisering og adskillelsen i separate nationer.”
    Netop – et opløsningstegn i et samfund i undergang! Lige, hvad vi har set i Frankrig, i England, i Holland, i Sverige – og i stigende grad også i Danmark i de sidste dage.
    Gudskelov har multikulturalismen som statsideologi/sekulær religion aldrig slået an i Danmark på samme måde som i andre lande, men den er og bliver udbredt tankegods i de plaprende klasser, og derfor er vi nødt til at tage den alvorligt.
    Men så længe, der kan leveres så skarpe analyser af denne anomi på dansk, er der da håb. Var aldrig gået i Sverige, der for længst har nået the point of no return.

    Kommentar by polinos — 16. december 2007 @ 19:17

  5. Jeg læste et interwiev med Jens Martin Eriksen i EB for nogle år siden.
    Det var et stort opgør med politisk korrekthed.Knivskarpt ,ærligt,
    befriende logisk og særdeles tiltrængt,når nu stort set 99%af de
    danske “kunstnere,musikere og forfattere” ikke evner at tænke logisk
    og selvstændigt.
    Manden kan virkelig formulere sig,og tale den herskende dumhed
    blandt kunstnere her til lands midt imod.
    Hvor ville det være befriende ,hvis bare nogle kunstnere havde samme
    mandsmod og evne(hvad de sikkert har,men de tør ikke stå frem) til
    at vise at fordi man er kunstner kan man mentalt godt komme længere
    end til det bekvemme
    “jeg tænker det samme som Politiken og DR” niveau.
    Verden gik for disse belastende mennesker i stå i 70erne og
    retorikken har hængt ved lige siden.
    Det er åbenbart ikke dem man skal sætte sine penge på,hvis man har
    et ønske om afpolitisering af korrektheden,ytringsfrihed,og generel
    åndelig friskhed.
    Interwievet har jeg gemt et eller andet sted.Måske kan jeg støve det
    op på nettet,og linke til det.
    Godhedsindustrien og de frelste kunstnere kunne få en tiltrængt lige
    højre her.
    Gad nok vide hvorfor J.M.Eriksen iøvrigt ikke er specielt meget
    omtalt i DR?

    Kommentar by Henrik -patriot — 16. december 2007 @ 20:49

  6. “Selvom tegningen var hovedemnet for Frederik Stjernfelts analyse, var tegningen fraværende i tidsskriftet og erstattet med et link til Die Welts hjemmeside. Kritik turde ikke bringe tegningen.”

    Jamen så venter vi jo bare på et tilsvarende overfald på Stjernfeldt som højrefløjserne begik på auktionshusene for at være apologeter og appeasere.

    Dobbeltmoralen på den yderste højrefløj er så tyk man kan skære i den.

    Kommentar by The Man — 16. december 2007 @ 20:50

  7. @6 The Man

    Du misser pointen. Det er så indlysende appeasement at Kritik ikke turde bringe Muhammed-tegningen. Derfor nævnes det ikke. Hvis du læser tre sætninger videre får du udpeget skurken, den Politiken-relaterede anden redaktør.

    Kommentar by Mallebrok — 16. december 2007 @ 21:10

  8. Läste Stjernfelts bok “Kritik av den Negativa Uppbyggligheten” som han skrivit med nån annan vars namn jag tappat nu. Det snackades en del om den i Sverige, faktiskt (finns översatt). Ruskigt bra bok, gör upp med “Den Nya Vänstern” på ett förintande sätt. Det här låter också som intressanta tankegångar. Ska försöka läsa mer Stjernfelt framöver. Han framstår som en verklig intellektuell, i ordets rätta mening.

    Kommentar by Grue — 16. december 2007 @ 21:15

  9. En gentagelse:

    Hvis vi antager at alle kulturer er lige, så kan vi vel blive enige om at nogle kulturer indeholder noget godt og noget skidt?

    Alle kulturer kan ikke indeholde lige meget godt og skidt.

    Ergo kan alle kulturer ikke være lige gode.

    Skal vi inkludere kannibalisme?

    Kommentar by Hodja — 16. december 2007 @ 21:55

  10. –> Henrik patriot

    Det er let at skose forfatterne for deres inaktive holdning. Virkeligheden er bare sådan at en udfordring af enten socialisterne eller islamisterne er det samme som at gamble med sit eget liv. Vel at mærke uden det sikkerhedsapparat som normalt er forbundet med kamp for livet.

    Jeg ved for eksempel at Ib Michael på et tidspunkt havde skrevet kritisk i forhold til muslimer, og mødte en bande muslimer – så han lod være. jeg er selv medlem af SIAD, er forfatter, og har flere gange skulle stå ansigt til ansigt med autonome som ville slå mig ihjel. Jeg var ikke med ved angrebet hvor hele SIAD´s bestyrelse var ved at dø, men jeg kunne godt have været.

    Det er ok, og jeg piver ikke – men jeg kan godt forstå andre forfattere der som regel ikke har nogen sikkerhed omkring sig tænker sig om flere gange før de kritiserer islam eller socialismen.

    For at det ikke skal være nok, så har jeg fået afslag på en islamkritisk bog fra flere forlag. Der er ikke noget galt med bogens kvalitet, jeg skriver i forvejen på Gyldendal, og er meget respekteret – men forlagene enten tør ikke at udgive mine ting, eller vil ikke af politiske årsager.

    Så det er ikke udelukkende forfatterne der er problemet, problemet er ligeså meget systemet som modarbejder kritik af sig selv med vold, trusler usw.

    Kommentar by Yggdrasil — 16. december 2007 @ 21:58

  11. Til 10 (Yggdrasil).
    Det kan godt være, at forfatterne har en god grund til at befrygte for deres sikkerhed. Og naturligvis kan de ikke bebrejdes, hvis de prioriterer den fysiske sikkerhed højest. Til gengæld kan mange af dem med rette bebrejdes, at de misbruger deres autoritet til at undergrave kampen mod jihad. Hvis man ikke tør kritisere muslimerne, kan man i det mindste afstå fra at kritisere dem, der bekæmper islamiseringen. Frygt er helt sikkert en god grund, men forfatternes egne forskruede prioriteter er også en medvirkende årsag til, at deres egen ytringsfrihed efterhånden kun er garanteret på papiret. Og så er det jo heller ikke mindre mærkeligt, at mange af forfatterne er imod en strammere udlændingepolitik, på trods af dennes helt klare betydning for deres ytringsfrihed.

    Kommentar by PerH — 16. december 2007 @ 23:08

  12. Grue – det er digteren Søren Ulrik Thomsen – bogen fik en del anmeldelser i Sverige

    http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&ie=UTF-8&rlz=1T4GGIC_enDK230DK230&q=Kritik+av+den+Negativa+Uppbyggligheten

    I boken ”Kritik av den negativa uppbyggligheten” försöker Frederik Stjernfelt och Søren Ulrik Thomsen definiera och analysera negativismen: Varför är det alltid bra att provocera?

    Kommentar by Steen — 16. december 2007 @ 23:50

  13. “Det er ok, og jeg piver ikke – men jeg kan godt forstå andre forfattere der som regel ikke har nogen sikkerhed omkring sig tænker sig om flere gange før de kritiserer islam eller socialismen.”

    Ja og det er her, hunden ligger begravet. Men ifølge Seidenfaden og Engelbreth – jævfør deres tåbelig bog om Muhamedkrisen, så betød denne krise intet som helst for ytringsfriheden. Det er imidlertid det totale nonsens, og det er mærkværdigt, at yderst begavede mennesker fyrer den slags løgnehistorier af.

    Men det viser selvfølgelig også, at de begavede intellektuelle er nogen af de første til at føre sig selv bag lyset. Årsagen ligger i de psykiske grundprocesser, hvor de begavede med udbredte tilbøjeligheder til logisk og sproglig ekvilibrisme rigtigt kan slå sig løs sammen med egoets interesser for opbygning af magt og kontrol. Virkeligheden har derfor sjældent den store interesse.

    Historisk kan vi se det i 60,erne, 70,erne, hvor de intellektuelle hylde blodtørstige diktaturer som Sovjet og Kina og anså deres ideologier som vejen til visdommens palads.

    “Pas på de intellektuelle!” som min gamle mor altid sagde, “de er de virkelige farlige.” Og hvor havde hun ret. Det forstod jeg ikke den gang, det forstår jeg i dag.

    Kommentar by kurt Rosenstrøm — 17. december 2007 @ 04:24

  14. Jeg er søvning, så jeg glemte til tilføje, at faren ved det multikulturelle samfund er så indlysende, at selv et svagt begavet barn, i Folkeskolens 10,klasse kan se det. At de begavede intellektuelle, som regel venstreorienterede, ikke kan se det, sætter lys på hjernes specielle måde at arbejde på. Det er jeg dog for træt til at forklare. Men interessant er det.

    Kommentar by kurt Rosenstrøm — 17. december 2007 @ 04:30

  15. Med hensyn til forfattere og islam-kritik:

    Check eventuelt Henrik Nordbrandts nyeste digtsamling “Besøgstid”. Det er religionskritik, der vil noget. Muhammed omtales blandt andet som en plattenslager.

    Her digtet Nedstigningen til dødsriget:

    Jeg kan ikke lide religionen.

    Døden er skræmmende nok uden dén.

    Og god nok uden frelse.
    _

    Nordbrandt er også en af de få, der har forsvaret Jyllands-Posten, hvor de såkaldt intellektuelle svigtede, stod han fast.
    Den integritet skyldes sikkert, at Nordbrandt har boet mange år i Tyrkiet og oplevet den islamiske forbandelse indefra.

    Kommentar by aftenlandet — 17. december 2007 @ 08:38

  16. –> (Per H)
    Sagen er bare, at billedet ikke er så sort hvidt som folk på den ene og anden side af den socialistiske skillelinje vil gøre det. Der findes masser af eksempler på intellektuelle med fornuft; Grundtvig, Kirkegaard, Løgstrup, Hal Koch, Søren Krarup, Kim Møller, Blüdnikow (han startede Mohammed krisen sammen med Flemming Rose). Problemet i Danmark tror jeg har været, at systemet har været stupidt; universiteterne, politikerne, medierne. De intellektuelle der så har gennemskuet balladen, har så skulle kæmpe imod systemet for at redde landet.

    Kommentar by Yggdrasil — 17. december 2007 @ 09:09

  17. Og Kurt Rosenstrøm. Hm!

    Kommentar by kurt Rosenstrøm — 17. december 2007 @ 11:38

  18. krigene i ex-jugoslavien lærte os at nationalisme og racisme dræber og medfører krig…
    altså..vi var nogle der lærte det..andre lærte ikke en hat.

    Kommentar by Allan — 17. december 2007 @ 12:13

  19. 18
    Allan
    Nu var balkan krigen også en religonskrig, og landet er i dag stadig spaltet pga af religionen, da Muslimerne stadig forsøger at sikre sig særlige vilkår pga. “rasismen” som krigen var tegn på….

    Har du forresten kørt en tur mellem Sarajevo-Doboj-Tuzla og kikket på kirker??? hvis ja så ring og fortæl mig hvor, for alle er ødelagt af muslimer, men bemærk hvordan det ser ud med minerater og moskere i samme område. Balkan er idag en krudt tønde og islamisne går stærkt frem betalt af udenlandske investore, mens serberne tvinges på retur af FN-EU og allah de gode mennesker som rasist trollen Allahn

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 17. december 2007 @ 12:26

  20. –> 18 Allan
    Det er egentlig tankevækkende at Allan argumenterer så overfladisk hele tiden. Nationalismens ide trækker tråde tilbage til det tyske Preussen; Hegel, Herder – og herhjemme Grundtvig. Nationalismen var en reaktion på liberalismen, og en af de drivende filosofiske motorer i det 19 og 20 århundrede. Så der løb sgu meget vand i åen.

    Når Allan så argumenterer for at en enkelt lille hændelse i den europæiske historie skulle have bevist det ene eller det andet, så er det jo tydeligvis udtryk for en manglende teoretisk forståelse – eller man kunne måske gå så langt som at mene at det udtryk for dumhed, men det ville være for nemt.

    Jeg tror i højere grad at det er udtryk den socialistiske tankes fallit. Der er simpelthen ikke mere krudt i bøssen, tankerne er blevet for overfladiske – og som konsekvens kommer Allan til at lyde som en papegøje i et statssubsidieret, men falsk fuglebur.

    På en måde er det lidt tragisk at se de forne tiders lumpenproletarers afsløre deres overfladiskhed. Vi betragter, på nært hold, en ideologis død.

    Kommentar by Yggdrasil — 17. december 2007 @ 13:40

  21. 10-Yggdrasil
    99% er selvfølelig sat på spidsen.
    Jeg læser dine indlæg,og vil ikke argumentere imod dig ,da vi er enige i de ting som betyder noget for os,og landet.
    Du ved med garanti også godt at det ikke er dig jeg er efter.Der
    findes forfattere med anstændige holdninger,en del af dem nævnes
    længere oppe på siden. Den korrekte del af meningspolitiet ,DR,EU
    Politiken og de kulturradikale har så bare bestemt at jeres holdninger ikke er fine,og derfor ikke skal høres i offentligheden,
    på samme niveau som Rifbjerg,Gillou,Engelbreth, og alle de andre
    som har automatsvarene parat når regeringen,USA og ytringsfriheden
    skal mistænkeliggøres.
    Det kan bare gøre mig så ubeskriveligt rasende,når jeg ser og hører
    belæste folk krybe for islamister og bruge tåbeligheder som svar,
    når denne voldsideologi og dens udøvere skal forsvares overfor
    vores hæderlige landsmænd.
    De kryber for disse terrorister og kan ikke please dem nok.
    Islamisterne vil IKKE disse mennesker noget godt,men griner deres røv
    i laser,over denne support fra folk som for det mestes vedkommende
    skriver ting som ville blive forbudt,hvis de havde magt som de har agt.Ingen nedre grænse for selvværd hos disse, i mine øjne
    Så er det nemmere at svine DF og Fogh ,Bush ,Berlusconi,Haider og
    andre demokratisk valgte ledere til,og opnå lidt intellektuel
    anerkendelse i de kredse som betyder noget,hvis man vil være noget ved musikken.
    Men fuld respekt herfra til enhver kunstner som forsøger at sætte
    sig op mod gældende korrekte holdninger.
    Mon ikke det vender lige så stille med de krigszoner vi er ved at
    have fået etableret i vores land efterhånden.
    Selv de mest tungnemme blandt naivisterne må da opfatte den
    voldsspiral som har lagt sig over landet den seneste tid,og det er
    altså hverken jøder ,kristne eller hinduer som står bag,men
    The Religion Of Peace tilbedere som sætter aftryk i landet

    Kommentar by Henrik -patriot — 17. december 2007 @ 18:04

  22. Rosenstrøm: Det er da et par år siden, vi har hørt meget til dig? Men velkommen ombord! :-)

    Kommentar by Nicolai (slamofob) — 17. december 2007 @ 22:03

  23. –> 21 (Henrik Patriot)

    Jamen vi er fuldstændig enige – socialisterne har rodet sig ud i noget de slet ikke kan bunde i. Det er virkelig pinsomt at betragte. Det er virkelig heldigt at vi har så stærk en tradition for demokrati og konservatisme her i Danmark – ellers var vi endt ligesom Sverige.

    Det kan vi bl.a. takke Grundtvig for – uden Højskolebevægelsen, og det forum det har været for demokrati, historiefilosofi og kristendom havde vi aldrig klaret den. Men nu tror jeg at det er spørgsmål om tid før myndighederne for alvor sætter ind i forhold til islamisterne.

    Socialisterne er færdige her i Danmark, vi vil høre mindre og mindre til dem som tiden går.

    Det bliver rigtig dejligt at skulle høre mere om dansk historie, vores vikinge fortid, den danske poesi og så videre. Det glæder jeg mig til :-)

    Kommentar by Yggdrasil — 17. december 2007 @ 22:32

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper