20. december 2007

Birthe Rønn Hornbech – før og nu

Fra seneste nummer af Dansk Folkepartis medlemsblad (2007/6). Lidt fra en artikel om Birthe Rønn Hornbech før og nu – Én stor kovending (pdf, s. 22-23).

“Birthe Rønn Hornbech har over de sidste tyve år bevæget sig fra at være en af de skarpeste kritikere af den danske udlændingepolitik til i dag at være repræsentant for de samme politisk korrekte synspunkter, som hun for fem år siden hudflettede i sin kronik i Berlingske Tidende.

Birthe Rønn Hornbechs kritik af guddommeliggørelsen af menneskerettighederne og stædige fastholdelse af frihedsrettighederne har om noget karakteriseret Hornbechs virke som politiker. Således beskrev en harmdirrende Birthe Rønn Hornbech i sin bog ”En lige venstre” (2001) racismeparagraffen som en demokratisk fejltagelse, som burde ophæves. Dette fornuftige synspunkt var i Hornbechs bog ”Tale er guld” (2006) dels afløst af et forsvar for blasfemiparagraffen, som et politisk flertal bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF på daværende tidspunkt havde ytret ønske om at afskaffe og dels en opfordring til at tage ved lære af den såkaldte Muhammed-krise, og som Birthe Rønn Hornbech skrev ”Men spørgsmålet er, om vi ved generelt at vise en smule mere respekt for hinandens religiøse følelser, end vi er vant til, giver afkald på vor ytringsfrihed. Jeg mener det ikke”. Det fra en kvinde, der ellers har gjort en dyd ud af at understrege forskellen på kristendommen og islam – eller som hun selv formulerede det frem til 2001 ”den demokratiske og den muslimske verden”.

[…]

Fem år senere var hun ikke lige så klar i mælet, da hun i bogen ”Tale er guld” tog Jesper Langballe til indtægt for at sige, at ”muslimerne var en pest over Europa”. Hvad Jesper Langballe rettelig havde sagt var, at islam var en pest over Europa. Et budskab, der ikke lå langt fra Birthe Rønns egne forestillinger om ”den islamiske lære” udtrykt fem år forinden. Men Birthe Rønn Hornbech synes ikke længere i 2007, at sondringen mellem ”muslimer” og ”islam” var væsentlig. Hvordan mon Birthe Rønn Hornbech selv synes hendes overvejelser fra 2001 lyder, hvis man erstatter den ”den islamiske lære” med muslimer: ”Det gør ikke noget, at det går op for den demokratiske verden, hvilken farlig cocktail, religion og politik er, hvis man er muslim”…..

[…]

”Drab og vold har været udgangen på ikke så få konflikter, der opstår, hvor unge indvandrere vil leve som danskere. Det brutale patriarkalske familiemønster medtages fra udlandet og leves videre i Danmark. Men vi skal jo respektere de fremmedes kulturer, så vi gør ikke noget. Vi er i den grad blevet ekserceret til tavshed. Derfor holder socialforvaltningerne sig tilbage. Derfor holder politiet sig tilbage.” Afsenderen på denne svada er såmænd også Birthe Rønn Hornbech i bogen ”En lige venstre”. Og 90’ernes Birthe Rønn var da heller ikke karrig med de farverige bemærkninger. Da Hornbech den 10. september 1986 i Ekstra Bladet blev stillet over for spørgsmålet om, at en afvist asylansøger jo potentielt kunne blive henrettet, hvis vedkommende blev hjemsendt, var Hornbechs svar: ”Jeg kan jo ikke redde hele verden. Der er simpelthen kommet for mange ind”.

[…]

Under et debatmøde med daværende indenrigsminister, Karen Jespersen, i Taastrup beskyldte hun indvandrere i fjerde og femte generation for ”ikke at have fået pakket deres kufferter ud endnu (Politiken 14.11.2001).” Og i Information den 3. marts 2000 sagde Birthe Rønn Hornbech, ”Min tanke er, at vi skal have en pause i tilstrømningen af flygtninge fra Langtbortistan. Hvis de kommer herop, så må vi sige til dem, at de må sidde i en flygtningelejr i deres nærområder.” Dette fra den samme Birthe Rønn Hornbech, som har kritiseret Dansk Folkepartis tone i integrationsdebatten – og paradoksalt nok også den samme Hornbech, som den 29. december 1999 i Ekstra Bladet beskyldte Poul Nyrup Rasmussen for at have ”skabt farlige skel i befolkningen ved at dele den i ”de stuerene” og ”de ikkestuerene”. Et synspunkt hun også giver mæle i ”En lige venstre” fra 2001. I dag er Birthe Rønn Hornbech selv godt i gang med at blive fanget af Nyrups dikotomi.

[…]

Allerede i marts 1993 lancerede Birthe Rønn Hornbech i forbindelse med flygtningekrisen i Bosnien et forslag om, at Danmark finansierede flygtningelejre i Polen til bosnierne. Fire år senere – nærmere bestemt den 22. august 1997 foreslog Rønn Hornbech, at Danmark sammen med andre EU-lande oprettede flygtningelejre i Afrika bekostet af midler fra ulandshjælpen, og dermed ikke længere skulle acceptere, at flygtninge kom direkte til Danmark for at søge asyl. Og i Jyllands-Posten den 29. august 2000 slog Birthe Rønn Hornbech til lyd for, at asylansøgere fik konfiskeret eventuelle penge, de havde på sig, for at de kunne finansiere deres flybillet hjem. Hvis man skal tro integrationsministeren selv, venter der hende en stor opgave: ”Vi kan ikke ved kontanthjælp og snak om integration komme uden om den kendsgerning, at mange af de udlændinge, der i disse år får opholdstilladelse, aldrig vil kunne integreres endsige få et arbejde. Manglende forkundskaber, kulturforskelle og nogle udlændinges militante krav på – godt hjulpet af arbejdsministeren i tørklædesagen – at dyrke deres forskellighed uden respekt for de danske normer stå ganske enkelt i vejen (Ekstra Bladet den 29. december 1999).

Den 29. januar 2001 skrev Birthe Rønn Hornbech i et indlæg i Jyllands-Posten, at Socialdemokratiet havde sikret velfærd for udenlandske svindlere og bedragere: ”For sådan har Socialdemokratiet jo ønsket det: Enhver udlænding, der råber asyl, har ret til at være i Danmark, så længe han kan trække en asylsag ud.” I dag er det så pudsigt nok Birthe Rønn Hornbech, der ønsker at såvel afviste som nuværende asylansøgere skal have mulighed for at få udstedt en arbejdstilladelse og tage lønnet job i Danmark og selv samme Birthe Rønn Hornbech, der i 2000 ikke ville give asylansøgere mulighed for at ansøge om asyl fra dansk jord, er nu villig til at lade flygtningefamilier fra Irak flytte uden for asylcentrene.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5318/trackback

14 Comments »

  1. I Politiken 13. december 2007 under overskriften ‘Debat: Rønn Hornbech : Er hun ikke lidt overvurderet?’ har historiker Henning Tjørnehøj også fat i BRH. Damen får ikke lige frem en blid medfart. Så hendes seneste kovending er åbenbart ikke blevet forstået som sådan på de rigtige steder. Man smiler og glæder sig lidt på den kolde december dag. Godmorgen til alle. Nu er det tid til at lave kaffe.

    perhdk@gmail.com

    Kommentar by PerH — 20. december 2007 @ 07:57

  2. Ordet “kovending” skal tages bogstaveligt i forbindelse med Birthe Rønn..

    Kommentar by Onion — 20. december 2007 @ 09:03

  3. Jeg glæder mig til vi når frem til nytår og denne ubehagelige drøm om islam er overstået. Det er noget, der ser ud til at inficere folks hjerner og skade deres evne til at tænke både rationelt og med følelse.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 20. december 2007 @ 11:12

  4. Det næste må blive at Birthe Rønn Hornbech laver et islamiseringsråd med direkte kontakt til herboende imamer og med hotline til muslimske landes fatwaråd, der afgør hvordan vi skal gebærde os her i Danmark, for ikke at støde religiøse mænd i varme lande.

    Kommentar by Janne — 20. december 2007 @ 13:57

  5. Naiv som jeg var, troede jeg endelig at vi havde fået en integrationsminister, som turde se problemerne og realiteterne i øjnene.
    Men jeg skulle tage grueligt fejl.

    Rønn Hornbech er en vendekåbe af værste skuffe, og det virker unægteligt som om, at hun har gang i et muslimsk apeacement stunt.
    Lars Hedegaard har også for et par uger siden i sin kommentar i Berlingske Tidende behandlet kovendingen nuanceret og meget præcist.
    Jeg kan desværre ikke finde linket – måske andre kan?

    Kommentar by Johansen — 20. december 2007 @ 13:57

  6. Jeg synes nu ordet hykler er mere på sin plads. Dybt nede mener hun stadig det sammme, ligesom hun omgiver sig med folk der gør det. Hun har bare et ønske om at kunne mænge sig med mennesker med de rigtige meninger, da disse jo ofte er rige og kendte, og så kan hun jo ikke sige sin oprigtige mening. I kan være rolige, dybt nede er hun stadig DF.. hihnihhhhihiii

    Kommentar by nixxon — 20. december 2007 @ 14:39

  7. Det er ligesom med Ritt, hun er blevet gammel og svag i koderne. Lad os få en ny kost på banen.

    Kommentar by Hauch3 — 20. december 2007 @ 15:51

  8. B.R.H. er betalt af Saudi Arabien.

    Der kan ikke findes en anden forklaring.

    anti-sharia

    Kommentar by anti-sharia — 20. december 2007 @ 15:56

  9. Til Perhdk: Henning Tjørnehøj, “HISTORIKER” ?????????
    Historiker og min BARE. Han er og har i årevis været Socialakrobaternes
    hof-skribent.
    Han har i mange år leveret harmdirrende læserbreve, der ALLE forherliger
    sossernes paradis, samt rakker de borgerlige ned.

    Han var endvidere falsk nok til at skrive under flere navne. Så kunne
    folk forledes til at tro, at der var flere med hans synspunkter.

    UNDER LAVMÅL

    Kommentar by ramses-2 — 20. december 2007 @ 17:50

  10. Tja det skulle ikke undre mig, måske deler hattedamerne BRH,Anders FUP,mfl petrodollar puljen, man skal jo helst tage sig godt ud på de bonede gulve i EU, og til det er en ministerløn jo vel nærmest en hån.

    Folk der agerer så fejt og bedragerisk må være købt og betalt, og Anders fup er eftersigende glimrende til kreativ bogføring sååååå !

    Kommentar by whodares(islam skaber tabersamfund) — 20. december 2007 @ 19:18

  11. Ifølge Barcelona-erklæringen fra 1995, skal der fra 2010 åbnes op for økonomisk sammensmeltning mellem EU og de muslimske lande hele vejen rundt om Middelhavet. Hertil er afsat betydelige EU-midler og gode ben til dem, der skal administrere projektet. Mon ikke det er det, der rumsterer i hovedet på Rønn Hornbech og ikke mindst Uffemanden.

    Kommentar by Menig 442 — 20. december 2007 @ 22:02

  12. –> 10 Ifølge Barcelona-erklæringen fra 1995,

    Ja,og den mere praktiske op kontante opfølgning af planerne der er fremkommet for få dage siden:

    Europa-Parlamentets beslutning om bekæmpelse af den stigende ekstremisme i Europa

    Inden planerne rigtig vil kunne effektueres skal den europæiske modstand sættes skakmat med knebellovgivning og andre egnede metoder.

    Kommentar by Balder — 21. december 2007 @ 02:32

  13. En lille lommefilosofisk bemærkning om Birthe Rønn Hornbech´s “karakter”skifte..

    Hvis muhammed ikke vil komme til bjerget, så må bjerget komme til muhammed..

    Det er altså ikke en KOvending, men et BJERGskred…

    Kommentar by Onion — 21. december 2007 @ 15:18

  14. @13 Onion
    Hvis vi nu lægger de to titanmagter sammen muuuhammed og BRH, får vi så ikke det totale hoved-jord-skred……

    Kommentar by li — 22. december 2007 @ 01:18

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper