21. december 2013

Jannich Kofoed: DR ville ikke bruge Bent Jensen som ekspert – “Den mand er jo antikommunist!”

God kommentar af Jannich Kofoed i Berlingske – Oprejsning til en anti-kommunist.

“Selv om professor Bent Jensens værk om Den Kolde Krig ikke når juletræerne, så glæder jeg mig i denne tid, fordi vrang omsider er vendt til ret, efter at Jørgen Dragsdahls retssag imod ham faldt til jorden. … Retssagen var ikke et personligt opgør mellem to forfængelige mænd, men et principielt opgør om, hvordan danskernes opførsel i efterkrigstiden skal dømmes; de, der åbent valgte side, og de, der i dag bortforklarer det tunge ansvar, de pådrog sig ved at hævde, at de anbragte sig i midten – mellem den frie og den lænkede verden.

I min tid i den Moskva-dirigerede kommunistiske bevægelse i Danmark var Bent Jensen en farlig modstander; den slags folk hæftede vi skældsordet anti-kommunist på, og det havde en langt mere modtagelig grobund, end man skulle tro: flere år efter at jeg gradvis havde erkendt karakteren af den landsskadelige bevægelse, jeg havde været en aktiv del af, slog det overraskende tilbage imod mig, en dag i 1996 på Danmarks Radio, hvor jeg arbejdede som journalist. Jeg foreslog – og ikke engang for at prøve grænser af – at Bent Jensen blev inviteret til at medvirke i et program, hvor hans viden virkelig var relevant. En kvindelig kollega stirrede bestyrtet på mig og snerrede: ‘Den mand er jo antikommunist!’

At den Sovjet-dirigerede fredsbevægelse havde held til at gøre sine modstandere suspekte ved blot at kalde dem for anti-kommunister, fortæller, at ikke alt, hvad Kreml rørte ved, slog fejl. Selv om det var nemt at iagttage ægte kommunistisk magt få kilometer fra vore egne grænser, så lykkedes det op gennem 70’erne at give folk dårlig samvittighed, hvis de kaldte kommunismen for den ene af to slags pest, der havde ramt Europa. DDR – vort ukendte naboland, Sorgmunter socialisme og den slags, var dumme bøger skrevet af dumme mennesker, som inviterede Den røde Armé til at voldtage Vesten. …

Arkiverne siger det klart: målt i mængden af blod og bundløs sorg fremstår venstrefløjens forsøg på at sidestille de socialistiske diktaturer med den frie verden i dag, i lyset af, hvad vi nu ved, som intellektuelt uhæderligt, ja, rentud løgnagtigt.

Jørgen Dragsdahl spillede en stor rolle i meningsdannelsen fra slutningen af 1960erne, nærmest som en slags nedrustnings- og fredsekspert. Som medarbejder på Information påvirkede han en ung generation med antiamerikanisme og en tilsvarende fordrejet forståelse for Sovjetunionens hensigter. …

Informations, venstrefløjens og Jørgen Dragsdahls største svigt var vel, at de anstrengte sig for at dele sol og vind lige… Fordi regimerne i Moskva og Peking smykkede sig med socialistiske og anti-imperialistiske floskler og symboler, blev de behandlet nænsomt, som ‘kammerater, der fejler’; deres bureaukratiske socialisme var ikke perfekt, og deres mangel på revolutionær elan svækkede kampen mod det virkelige monster, USA-imperialismen.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/53868/trackback

14 Comments »

  1. Godt vi har Bent Jensen og andre som ham.

    Det bliver en vigtig opgave for en kommende blå regering at skabe en egentlig kulturel og teoretisk forandring i det Danske samfund. Dette bør ske ved at finansere forskningsprojekter, udredninger og undersøgelser, som afgørende kan ændre tænkemåden hos Danskerne på længere sigt.

    Ikke mindst skal der tilvejebringes ultradetaljeret statistik på udlændingeområdet, hvor kriminalitet og omkostninger opdeles efter oprindelsesland og religion etc.

    Kommentar by Sigwar — 21. december 2013 @ 10:09

  2. Prøv at forestille jer en top-venstre-minister, (Lars Løkke) give/love en venstre organisation en million før fristens udløb, og lade embedsmænd skrive ansøgningen. Hvilket ramaskrig i medierne i månedsvis. Lars Løkke ville være jaget vildt. Bidt og flænset af hyæner fra morgen til aften. Jaget og nedgjort, meget mere end Lene Espersen, som til sidst måtte trække sig og overlade roret til en ”konservativ”, som journalisterne havde udpeget som den rette afløser, med nærmest total udslettelse af partiet som resultat. Opsummering. Efter Murens Fald har socialisterne taget magten i alverdens medier. Hvis man tror det er harmløst er man meget naiv.

    Kommentar by mister jones — 21. december 2013 @ 11:01

  3. EU er dagens nye Sovjet Unionen, EU regeres af gammelkommunister, derfor er Europa ved at gå fallit, de eneste der frygter EU er Enhedslisten, de er klar over at de mister magten i Danmark til EU.

    Kommentar by emmagad — 21. december 2013 @ 11:02

  4. Ion Mihai Pacepa den øverste kommunistiske spionchef – lederen af Rumæniens efterretningstjeneste, og nærmeste rådgiver for den berygtede diktator Nicolae Ceausescu hoppede af til USA i 1978, og beskriver i sin bog Disinformation Sovjets snedige plan med at placere falske historier og ‘kendsgerninger’ hos journalisterne og meningsdannere i Vesten.

    Pacepa skriver i bogen om Yuri Andropov KGB chefen og en kort overgang præsident: “Som den klogeste mester over alle mestre fortalte Yuri Andropov mig engang, at hvis en god misinformation gentages hele tiden, så vil den efter et stykke tid få sit eget liv og vilje – og af sig selv – generere en hoben af uvidende, men passionerede fortalere.”

    Læs en anmeldelse af bogen her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/12/min-favorit-kommunist-spionchef.html

    Pacepa hævder at KGB og dets underafdelinger i Østblokken brugte mere tid på misinformation — dezinformatsiya, på russisk — end de brugte på ægte efterretningsarbejde. Deres succes var eklatant.

    Forresten må Pacepa, selv efter så mange år, stadig leve i skjul af frygt for hævnaktioner.

    Kommentar by synopsis-olsen — 21. december 2013 @ 11:06

  5. 3 synopsis

    Hvilken socialist har Andropov dog ladet sig inspirere af her?

    Var det ikke Göbbels der sagde man bare skulle gentage en løgn ofte nok…

    Andropov var i øvrigt klog. I følge Mitrokhin var baggrunden for den sovjetiske invasion i Afghanistan, at man på hjemmefronten begyndte at få problemer med de “langskæggede”. Det blev analyseret hvorfra problemet kom, og man fandt ud af, at islamister fra sovjet brugte Afghanistan som mødested, træningslejer m.v.

    Kommentar by Hans Und — 21. december 2013 @ 11:38

  6. En kvindelig kollega stirrede bestyrtet på mig og snerrede: ‘Den mand er jo antikommunist!’

    Hvem er hun – hendes navn?
    Hvor er hun i dag – stadig ved DDR?
    Dengang var det “gratis” at lyve og undergrave Danmark og os alle sammen – frem med navnet – så hun kan stilles til regnskab om ikke andet så i hendes egen medieverden!

    Kommentar by Black Watch — 21. december 2013 @ 15:06

  7. @5 Black Watch
    Ingen skal bilde mig ind at det er spor anderledes i dag.
    Hvis vi ser på vinklingen og emnevalget og måske i lige så høj grad fravalg af både vinkling og emner, så er det uhyggeligt hvor venstredrejet journalister på de elektroniske medier er.
    De venstredrejede journalister er at finde langt ind i de borgerlige aviser, både jp og berlingske er i dag nærmest socialdemokratiske, måske undtagen lederskribenten på jp.

    Kommentar by Robert R — 21. december 2013 @ 15:42

  8. “5 Black Watch
    “Stilles til regnskab om ikke andet så i hendes egen medieverden”
    Undskyld Black Watch. jeg skulle lige grine færdig.
    Tror du i ramme alvor at den venstreorienterede medieverden er noget der hørte hjemme i 80’erne?
    Skulle medieverdenen i dag være interesseret i hendes navn, så skulle det da være for at hædre hende med priser og udmærkelser.

    Kommentar by Bjarne Binee — 21. december 2013 @ 16:04

  9. En antikommunist må ikke bruges som ekspert på DR. Men det må en antinazist gerne. Vi har tidligere set både Karpantsjov og Holmsted Larsen udtale sig om yderfløjene, men hvornår blev Kim Møller og Martin Kasler nogensinde inviteret? Det er underligt. Når Redox rabler løs, skal hele højrefløjen forholde sig til det, men når der skrives noget på nærværende blog, får venstrefløjen ofte lejlighed til at dæmonisere det uden at skulle forholde sig objektivt.

    Jeg overvejer at holde op med at tro på massemedierne.

    Kommentar by Arne Torp — 21. december 2013 @ 16:29

  10. #8
    Bjarne du har altid en humoristisk og ironisk vinkel på mange ting – tak for det – jeg griner også af og til af det du skriver.
    I mit tilfælde med kommunistrøven i DDR og hendes eventuelle person identifikation i medierne – er det alle medier jeg mener, altså også de medier som vi f.eks. frekventerer.

    Jeg er fuldt klar over og i ramme alvor, at hun ikke ville komme i de alm. medier – og hvis – kun udråbt som en helt eller “en ekspert”. Men en lort lugter – i hvert fald i mange år – og er lorten højt nok oppe i røven på de landsdækkende medier – vil lugten ikke kunne ignoreres.

    Mange mennesker kikker i og læser i dag mange alternative nyhedsforums – hvorfor er ellers en halv million kikkere på DR´s og TV2´s lortenyhedsdækning – forsvundet?
    Nogle gider ikke nyhedsdækningen generelt, som jeg ofte selv fravælger, men andre læser altså på de alternative sider.

    Kan man kompromittere DDR/TV2, for selv den mindste ting, så er det vel værd at forsøge – måtte der komme en lede over DDR og TV2 m.fl. og efterfølgende at krav om stop af licensopkrævning og politikerstyring af den danske medieverden og hermed nation – ikke mindst i lyset af at denne platform som der er gældende i dag, er perfekt for løgn, manipulation, udeladelser og folkeforførelse, når det f.eks. gælder det stigende pres fra EU om at de gerne vil styre og ligefrem forhindre de medieoplysninger der er oppe i tiden.

    En licens- og politikerfri medieverden er garant for en fremtid med demokrati og frie medier og ytringsfrihed. Disse medier vil være afhængige af kommerciel bæredygtighed og folks evne og lyst til at betale for det – det er ikke problemfrit, men et bedre alternativ end til det der hersker i dag.
    Det ved dem der bestemmer i DK, medier og politikere godt – så oprøret skal komme fra “folket”, hvis man skal får skovlen under “lortene” og få dem hældt ud på historiens losseplads.

    Jeg mener at alt for mange mennesker (f.eks. mediefolk/politikere og kunstnere) i det her land, har kunnet køre på frihjul og ikke risikeret at blive stillet til ansvar for alt den løgn og den ondskab, som de har belemret landet med i 40 år. Her mener jeg konsekvens og ansvar i bred forstand og på alle planer – nogle få har taget skridtet og i offentlighed erkendt deres fejltagelser og taget konsekvenser heraf.

    Sluttelig skal jeg sige, at jeg selv skriver anonymt og altså ikke ønsker mit navn frem i medierne – men jeg er så pisse ligeglad med om det er dobbeltmoralsk – jeg ønsker kommunistrøvens navn frem om jeg så skal kaste en sten selv om jeg bor i et glashus. Jeg er så fuld af lede over det her land og alle de skiderikker, som har ødelagt landet på alle planer – Må det gå dem ad helvede til!

    Kommentar by Black Watch — 21. december 2013 @ 22:32

  11. Hurra for Bent Jensen og alle historikere, som oplyser om sandheden og bedraget.

    Sudan blev delt i nord og syd, fordi islams blodsudgydere slagtede alt og alle i nord. Netop i disse timer, slagter islams satansyngel løs i syd-Sudan, hvor 15% af befolkningen mærkelig nok er tvangsunderkastede og en rettroende voldspsykopat er “præsident”.

    Hvorfor skulle Sudan deles? Når islams blodhunde fortsat slagter løs og gives frie tøjler dertil?

    Pointen er at, hvis man følger propagandasenderne i Danmark så får man serveret en vinkel der fortæller, at kristne “oprører” slagter løs på en modklan og “præsidenten” vil udskrive valg om et år.

    Så, islams voldspsykopatiske mordere får et år til, at slagte nok vantro til, at næste valg bliver det sidste.

    Påvirkningsagenterne a la KGBs lille tudeprins Jørgen landsforrædder Dragsdahl arbejder succesfuldt for en ny ideologi. Ikke kommunismen og Sovjetunionen, men islam og petrodollars.
    Hang ‘em High – de svin.

    Kommentar by Iznogut — 22. december 2013 @ 01:34

  12. En post om Jannich Kofoed næsten oven på en om Ulrik Dahlin. Hvilket fik mig til at google lidt ihukommende jeg tidligere har fremlagt en (udokumenteret) påstand om, at Blekingegadebanden havde tæt kontakt/ gode kontakter til aktivist miljøet på Indre Nørrebro, og fik stillet lokale til rådighed i det byggeri der hedder FSB Blågården.

    Der er interesante person sammenfald og kontakt imellem personer viser det sig.

    Ulrik Dahlin var på Press (bladet). Det samme var Øvig Knudsen og en Ib Sørensen, en beboer aktivist i FSB. Jannich Kofoed boede på Indre Nørrebro på det tidspunkt, hvor “atomvåben fri zone” havde sin storheds tid og har tilsyneladende haft sin gang i “aktivist” kredse.

    Det peger hen på en række personer.

    Per Bregengaard, den kommunistiske svindelborgmester i KBH, Jesper Langebæk DKPer og EL/SFer og nær ven af Blekingegadebande medlemmer (det er næppe begrænset til “Terror” (som hans medafsonere i fængslet kadte ham) Torkil Lauesen).

    Det peger hen på boligselskabs direktør Jesper Nygaard. (Så engang en side med billeder, hvor han fejrede fødselsdag med nogle af nævnte + andre fra miljøet omkring partiet VS.

    Boligaktivistvinklen peger desuden på en Niels Stockmarr (vist nok far til Leila “Khaled” Stockmarr, der bedriver jødehads propaganda på Samarbejds-Politiken) og hans ægtefælle Lone Johnsen. Lone Johnsen var et ledende partikadre i VS og en af underskriverne på partiets aftale med PFLP om ubegrænset samarbejde om, at udrydde jøderne i Israel.

    Og dermed bestyrkes min og andres mistanke, at

    1) blekingegadesagen ikke er fuldt opklaret, der var en servicecelle, der ikke er afdækket, ihverfald ikke kom til offentlighedens kendskab.

    2) der var nært samarbejde mellem partiet VS og terrorgruppen, Blekingegadebanden via denne personkreds. Personkredsen er formentlig ikke afdækket, og igen, i hvert fald ikke kommet til offentlighedens kendskab.

    Yderliger;

    Lars Hedegaard har fortalt, at han er af den formening, på baggrund af at have gennemlæst politiet materiale, at kendskabet til banden var langt mere udbredt på venstrefløjen end det er er (er)kendt. Og i dette tilfælde gætter jeg på, venstrefløj=VS.

    Der går desuden det “rygte”, at medlemmer af partiet VS + vedhæng, gennemførte et regulært kup mod det der hidtil var set som en socialdemokratisk bastion, boligselskabet FSB.

    Og det stiller spørgsmål ved, hvad Øvig Knudsens formål med sine bøger egentlig er. Udover at tjene nogle penge.

    Kunne det være, at

    1) finde ud af, via at opbygge tæt kontakt og tillid, hos politifolk, hvor meget de egnetlig ved om perifere personer.

    2) forhånds hvidvaskning af netop denne personkreds, hvis nu…

    3) ren narcisisme

    Kommentar by Hans Und — 22. december 2013 @ 05:55

  13. Kommunismen ville kunne standses, bekæmpes og udryddes lige så let som
    islamismen.

    Pkt. 1. Tag vores boligområder, gader og veje tilbage. Med magt, om nødvendigt. Lad kommunistike, socialistiske og evt. muslimske ballademagere mærke hvordan det føles at blive offer for deres egne metoder.

    Pkt. 2. Indfør STRAKS nultolerance! Hvis en eller anden lømmel er provokerende overfor politi, ambulance eller brandfolk, så følges det op af 21 dages varetægtsfængsling, indtil politi/anklagemyndighed har nok til en fældende dom og evt. udvisning.

    Pkt. 3. Ved herværk, ildspåsættelse o.l. skal gerningsmændene selvfølgelig selv betale skader, erstatninger o.s.v. Skat er ganske dygtige til at inddrive den slags! Hvis gernings’folkene’ er under 18 år, hæfter forældrene selvfølgelig for deres kære afkom.

    Som sagt, med lidt politisk og folkelig vilje kunne man nå langt i kampen for at tilbageerobre vores tabte territorier…

    Kommentar by Odd S. — 22. december 2013 @ 08:09

  14. Mere til 12,

    Jalving havde tilbage i 2008 denne betragtning om Øvig Knudsens selektivitet:

    “Er det uetisk af Nyhedsavisen at offentliggøre navnet? Det mener flere bloggere på Nyhedsavisens hjemmeside, og det mener forfatteren Peter Øvig Knudsen nok også, eftersom han ikke selv bringer navnet i sin ellers meget detaljerede gennemgang af sagen. Men hvorfor oplyser han ikke navnet på lægen? Fordi hun er kvinde? Fordi hun er læge? Fordi han ikke vil gå for tæt på? Det er jo ellers det, han lige har fået Cavlingprisen for: at gå tæt på. Men, erfarer vi nu, med måde. Hvad er hans kriterium for dette – i bedste fald – mådehold? ”

    “Navnet” referer til terroristen og lægen Kari Havsland Jørgensen.

    http://jalving.blogs.berlingske.dk/2008/01/22/sig-navnet/#comment-1802

    Kommentar by Hans Und — 24. december 2013 @ 10:22

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper