17. januar 2014

Bent Blüdnikow om rød chikane i Berlingske Hus: “I perioder var jeg ikke meget for at gå op i kantinen.”

Interview med Bent Blüdnikow på Trykkefrihed.dk – En borgerlig krybskyttes bekendelser.

“Bent Blüdnikow var en af de helt centrale skikkelser i opgøret med kommunismens danske medløbere. Og han har betalt prisen for det. Trykkefrihed.dk har mødt ham til en snak om had, livsløgn og kulturkamp. …

Du var seniorforsker i Rigsarkivet i ti år, før du skiftede til mediebranchen. Hvordan oplevede du det skifte?

– Det, jeg mødte, var et journalistisk miljø præget af tidsånden, hvilket vil sige venstrefløjssympatier. Hele journaliststanden var op gennem 70’erne og 80’erne meget venstreorienteret for ikke at sige kommunistisk.

– I den forbindelse blev det klart for mig, at vi aldrig ville kunne forstå det 20. århundredes tragedie, hvis vi ikke forstod venstrefløjens tragedie. De frygtelige forbrydelser som diverse regimer havde begået, blev jo ignoreret af det journalistiske og historiske etablissement. Jeg så det ret hurtigt som min opgave at forsøge at få skabt en debat om emnet. Så at sige tvinge journalister og historikere til at forholde sig til de emner, de helst ville ignorere; medløberiet og massemyrderierne.

– … Det var et menneskeligt opgør, hvor vi rev idealismens maske af deres ansigter. Venstrefløjen havde jo altid set sig selv som humanismens forkæmpere og som de undertryktes forsvarer. Det var dem, der kæmpede den retfærdige sag, hvorimod de borgerlige var ondskaben selv.

– På den måde kom vi ind i et frygteligt opgør med mennesker, hvis livsløgn, vi tog fra dem. Det blev utroligt ubehageligt. …

– Det var alt fra tilsviningskampagner i Danmarks Radio og Politiken til debatarrangementer, der var sat op med det ene formål at få mig ned med nakken. Så var der folk, der forlod festen, når jeg ankom, og både på Weekendavisen og Berlingske medførte mine kronikker dyb animositet i medarbejderstaben.

– Det kom på et tidspunkt så vidt, at fællestillidsmanden på Berlingske krævede mig fyret. Det var ni år efter murens fald, men de krævede mig fandeme fyret! Det var meget ubehageligt at være her i den tid. I perioder var jeg ikke meget for at gå op i kantinen.

[…]

Har du som jøde følt dig forpligtet til at tage debatten op?

– Ja. En del af debattens motiv har været, at det skulle være en advarsel. Et håb om, at nogen vil lære, at målet ikke helliger midlet. Det er man nødt til at banke ind i kommende generationers hoveder ikke bare én, men mange gange.

– Se bare på 68’erne. Intet rationelt tænkende menneske burde efter 1968 have været i tvivl om, at kommunismen gjorde sig skyldig i forbrydelser. Alligevel fik vi et kæmpe medløberi af unge danskere. Advarslen kan ikke gentages ofte nok.

Hvad tror du, der drev dem?

-Jeg mener ligesom mange andre, at marxismen var en erstatningsreligion, og at der var en stor psykologisk gruppe-identifikation på spil. Man følte sig GOD sammen med andre mennesker. Det er en stærk drivkraft, som vi også ser udfolde sig i Politiken-segmentet i dag.

[…]

Hvad er det, der er farligt ved konfrontationen?

– Jeg tror, det har at gøre med, at hele højrefløjen blev dæmoniseret efter Anden Verdenskrig, mens venstrefløjen gik fri. Det var en historisk uretfærdighed, som i høj grad var udtænkt af Stalin. Han havde held til i folks bevidsthed at få nationalsocialismen placeret på højrefløjen, selvom den i virkeligheden har langt mere til fælles med kommunismen end med konservatismen. Det har efterfølgende lammet højrefløjen i den politiske debat.

– Venstrefløjen sejrede karrieremæssigt. De gik sejrrigt gennem institutionerne og sad på journalistforbundet og på lektorater og professorater. I dag sidder der stadig et utal på centrale poster, som var skrigende venstreradikale, det nævnes bare aldrig.

– Vi befinder os jo i en periode af retouchering forstået på den måde, at alle i dag godt kan se at kommunismen var en tragedie. Men når der bringes 60-års fødselsdagsomtaler af akademikere og journalister, nævnes der aldrig et ord om deres venstreradikale fortid. Det er retouchering hele vejen igennem.

[…]

Og mere generelt – hvordan vil du karakterisere dansk journalistik anno 2014?

– Jamen lidt på samme måde, præget af automatholdninger, der blev grundlagt i efterkrigstiden. Havde dansk journalistik været befriet for vildfarelserne om, at man er GOD, hvis man tilhører venstrefløjen, så havde meget set helt anderledes ud. Vi havde fx haft en kritisk dækning af fænomener som Redox, De Autonome og AFA. Jeg kan blive helt bleg af raseri, når såkaldt borgerlige medier blot kikker den anden vej. …

Hvordan ser du islam-debatten. Er den en parallel til de debatter, du har ført?

– Ja, fuldstændig. Det er stort set de samme aktører, der er på banen, men i stedet for kommunismen har vi nu en islamisk totalitarisme, der har mange ligheder med marxisme og nazisme og desuden har sin egen perverse, religiøse overbygning. Det er en gennemført rædselsfuld ideologi.

– Derudover er det had, som venstrefløjen og Politiken har forsøgt at piske op omkring Dansk Folkeparti meget parallelt til det, vi blev udsat for. Man forsøger at gøre dem til onde mennesker, som det er legitimt at hade. Det følger helt samme mønster.

Oploadet Kl. 20:08 af Kim Møller — Direkte link15 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/54446/trackback

15 Comments »

  1. Man kan kun være enig med Bent Blüdnikow her, hvor han anerkendelsesværdigt klart og koncist beskriver venstrefløjens monumentale hykleri og (selv-)bedrag, der er og har været til umådelig skade for Danmark i hele min generation.
    Et udsagn hæfter jeg mig især ved: “Jeg mener ligesom mange andre, at marxismen var en erstatningsreligion”
    Fuldstændig enig, men der hører mere til historien på dette punkt, for erstatningsreligionen har udviklet sig i de mellemligende år, så det nu er “mennesket” i ophøjet jordforbindelsesfri betydning, der er blevet omdrejningspunktet. Menneskerettighedskonventionen er i dag den grundlæggende dogmatiske tekst i erstatningsreligionen, og FN og EUs institutioner er erstatningsreligionens hellige huse. Trosbekendelsen omfatter bl. a. et såkaldt “menneskesyn”, som man nu omstunder skal erklære sig at være i besiddelse af, lidt på linie med “gudfrygt”, som man forventedes at have i en vis mængde i en tidligere forholdsvist udbredt religion i Europa. I den tidligere mere uforarbejdede marxistiske udgave var erstatningsreligionen centreret omkring det kommunistiske utopia, altså en fantasi om en paradislignende (læs totalkonform, ufri og afhængig) samfundstilstand. Det var dengang erstatningsreligionen var nogenlunde klart afgrænset til venstrefløjen, mens der stadig var en borgerlig højrefløj. Imidlertid har erstatningsreligionen gennem sin metamorfose til menneskerettighedsudgaven (stadig marxistisk i grundsubstansen) haft held til at infestere hele den politiske fløj, der politisk repræsenteres af partierne Venstre og Konservative og som nominelt betegnes højrefløjen, med det resultat, at denne såkaldte højrefløj er ideologisk og politisk helt udhulet og irrelevant.

    Kommentar by monse — 17. januar 2014 @ 20:58

  2. Vedrørende menneskerettigheder og erstatningsreligion så har jeg lige købt en bog der hedder; “The last utopia; human rights in history” af professor i historie Samuel Moyn. Moyn skriver, at menneskerettighederne som vi kender dem idag er ikke fra 1948 -men snare fra 1970 erne. Ifølge ham var der fra perioden 1940 til 1970 stort set ingen tale om menneskerettigheder i presse og ved juridiske falkulteter. De kommer i 70érne som en utopi fordi de andre utopier var blevet besudlet samt det faktum at den af-konoliseret verden ikke kunne få statsbegrebet til at fungere samt de regimer der tog over var mere undertrykkende end kolonimagten. Så menneskerettighederne og internationale konventioner er den nye opium for de interlektuelle.

    Kommentar by Thorsted — 17. januar 2014 @ 21:12

  3. En af årsagerne til at det gik så galt er at venstrefløjen på et tidligt tidspunkt forstod noget højrefløjen kun sporadisk har forstået, nemlig at man skal argumentere på det etisk/moralske plan. Det betyder, at man skal have en samlet “fortælling” om “de gode” og “de onde” med ens egne som de gode og ens modpart som de onde. Denne fortælling må gerne rationaliseres gennem tunge værker, men i dagligdags tale skal den være simpel og enkel, og skal gentages igen og igen indtil folk accepterer den som en sandhed. Basal propagandateknik! Det er på tide, at højrefløjen begynder på det samme.

    Kommentar by Sigwar — 17. januar 2014 @ 21:37

  4. > 2 Thorsted
    Det er godt set af denne Samuel Moyn. Han har ret i, at det var i 1970’erne der for alvor gik Karl Marx i den, her og der og alle vegne, inklusive menneskerettighederne. Jeg vil få fat i bogen, tak for tipset.

    Kommentar by monse — 17. januar 2014 @ 21:44

  5. Yes!
    Endelig er der en der siger præcis det jeg tænker!
    Berlingske Tidende, en borgerlig avis? I dag med en socialistisk chefredaktør!
    Weekend Avisen borgerlig ? De havde i alle tilfælde Thøger Seidenfaden som chefredaktør!
    Kommunisme, nazisme, Islamisme samme fedt og i dag ser vi hele venstrefløjen og de radikale juble over totalitarismens sejr over det borgerlige demokrati.
    Halejulaa eller snarere allah hu Akbar!

    Kommentar by Robert R — 17. januar 2014 @ 21:46

  6. Vinder fundamentalismen giver journalistik ingen mening, bare tænk på Nordkorea. Når så mange ”journalister” flirter med fundamentalismen, må det altså være udtryk for at nutidens journalisthøjskoler er gennemsyret af råddenskab. Er de gode lærere blevet udrenset?? Kan man kun blive journalist hvis man er mindre begavet?

    Kommentar by mister jones — 17. januar 2014 @ 21:48

  7. Mon ikke de fleste voksne mennesker kan nikke genkendende til Bent Blüdnikow´s beskrivelse af de rødes chikane. Enten som en af mobberne, som offer eller den diskrete iagttager fra sidelinjen?

    De mest skyldige er i virkeligheden dem der stiltiende fulgte med fra sidelinjen. Dem der ikke bakkede deres kollegaer op. De vidste nemlig godt at de selv ville blive mål hvis de åbnede munden, og det var kujonerne ikke villige til!

    Kommentar by Santor — 17. januar 2014 @ 21:58

  8. På den måde kom vi ind i et frygteligt opgør med mennesker, hvis livsløgn vi tog fra dem. Det blev utrolig ubehageligt!
    Det er præcis der vi er i dag. Multikulturalisme er dagens plusord.
    For rigtig mange mennesker, med rødder i tankegangen fra 68, er det multikulturelle en drøm om at løven og lammet går, side ved side, og græsser på engen.
    Historien viser bare det stik modsatte. Historien er fyldt med eksempler, hvor forskellige kulturer bekæmper hinanden. Grækernes kamp mod Perserne. Romernes undertrykkelse af datidens verden. De puniske krige. Vores egne kimperes vandring. Goternes folkevandring og erobring af det Vestromerske rige. Vandalernes, hunnernes og mongolernes vandring, islams erobring af den arabiske, den Nordafrikanske verden og Spanien i den første semitiske folkevandring. Tyrkernes erobring af Konstatinobel og Balkan i den ande semitiske folkevandring. Spaniernes erobring af Sydamerika og Britternes af Nordamerika. Alle blodige. Hvem skal så bilde mig ind at den igangværende tredie semitiske folkevandring vil forløbe fredeligt?

    Kommentar by Robert R — 18. januar 2014 @ 00:43

  9. Godt interview med Bent Blüdnikow, som har turdet tale molok imod.
    Det har altid gjort ondt ikke at være enig med de venstreorienterede.
    Men der vil altid være nogen som gennemskuer og ikke kan tilslutte sig totalitære ideologier no matter what (diverse tests og eksperimenter angiver ca 26%)

    Som altid resistent i et totalitært domineret fag ærgrer det mig dog, hvis nogen lefler for at venstrefløjen “skal indse det”. Ligesom når Danmarks radio refererer til venstrefløjen som alle sandheders facitliste – hvis de hellige på venstrefløjen tager dig fortabte I sine arme er du alligevel frelst, synes den underliggende mening at være, for ifølge Danmarks Radio og Politiken segmented, har vensrefløjen retten til at dømme gode fra onde :(
    Den konstante leflen for venstrefløjen viser hvor meget vi alle har taget skade og stadig hjernevaskes.
    Prøv nazitesten! Hvor meget leflede for nazisterne efter deres nederlag i 1945?

    Kommentar by A-mad — 18. januar 2014 @ 02:15

  10. Hvor meget lefledes der for nazisterne efter deres nederlag i 1945?

    Kommentar by A-mad — 18. januar 2014 @ 02:19

  11. Der er også et andet aspekt man ikke må overse. Hvad var det lige 68’erne prædikede?
    Fred, kærlighed, sammenhørighed, kollektivisme og kreativ udfoldelse. Det har jo ikke, som sådan, noget med kommunisme at gøre, men er derimod ret så diffuse og ufarlige begreber. Altså guf for hash-rygende, ikke-engagerende og ignorante individer, som ikke skal nyde noget af, at sætte noget på spil. Hvis ikke det kendetegner vore tids generationer, så véd jeg ikke hvad der gør?
    Derfor bliver opposition til venstrefløjens flokmentalitet nemt drejet over i en afstandtagen til disse flomme-begreber, hvad jo er desideret absurd. Man bliver altså modstander af f.eks. fred eller kærlighed hvis man ikke, bevidstløst, køber de enkle budskaber? Hele bevægelsen mod atomkraft eller USA’s indgriben i Vietnam fokuserede jo kun på de negative sider, fordi de var lette at forstå. Det var så nemt at være venstrefløj fordi intet skulle skæres ud i pap. Folk som prøvede at nuancerer begreberne, blev hurtigt mødt af en mur af ignorance og gav op.
    Multikulturen hører jo netop ind under disse flomme-begreber. Fred, kærlighed og samhørighed, uanset hvem vi er. Nuanceringen var for længst smidt i skuffen og alle venstrefløjs-idéer kunne bare køre uhindret derud af.
    Pludselig vågner vi op til en væltet Berlin-mur, et krakket Sovjet og etniske uroligheder! Hvad er nu det? Skal vi nu lige pludselig til at forholde os kritisk til alle vores flommede dogmer? Nu har vi jo marcheret, skrevet bøger og opdraget vores børn med disse idéer, og så passer de ikke alligevel?
    Eftersom ignoranterne ikke bare kan vende skuden, efter så mange års indoktrinering, er der kun to muligheder nu. Stik hovedet i busken og skyd budbringeren, så vi kan komme tilbage til vores “comfort-zone”. Men virkeligheden presser sig på og det bliver mere og mere tydeligt hvor forfejlet det hele var.
    Hvorfor er Israel/palæstina-konflikten overhovedet et tema hér. Fordi jøderne var et offer som pludselig blev stærke. Det må de ikke være i venstrefløjens drejebog. Nu er det så muslimerne der er ofre, selvom de står for historiens største myrderier. Alt bliver altså vendt på hovedet for at passe ind i denne venstrefløjs-præmis…

    Kommentar by Peter Andersen — 18. januar 2014 @ 05:02

  12. http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/17931181

    Kommentar by Peter Andersen — 18. januar 2014 @ 07:35

  13. Christopher Arzrouni skulle for nogle år siden have udtalt:

    “Den eneste grund til at venstrefløjen endnu ikke er helt knust, er, at de borgerlige holder sig tilbage, fordi de stadig tvivler på, at de selv er ordentlige mennesker. Vi borgerlige sidder stadig med en fornemmelse af, at vi er dårlige mennesker, som vil de svagest stillede det endnu dårligere. Man skammer sig over sin egen borgerlighed, og det er ikke nødvendigt. Man er faktisk nødt til at stå ved sin identitet. Ikke tvunget til, men nødt til… Ellers kan man godt glemme det hele og vente på at blive afløst af en ny regering, ikke mindst fordi der er en masse ubefæstede sjæle derude. Og det endda i partiernes folketingsgrupper, som har svært ved at se forskel på retorik og indhold.”

    Se, det har han inderlig ret i.

    Kommentar by synopsisolsen — 18. januar 2014 @ 12:10

  14. Enig 13.synopsisolsen. Der er en udbredt beundring for de hellige, frelste venstreorienterede, som bla Danmarks Radio og skolesystemet systematisk indoktrinerer.

    Mine skolesøgende børn kan som papegøjer gentage de venstreorienterede paroler, som de får indlært i skolen.
    Det værste man kan sige til dem, er, at man vil tage den venstreorienterede ensretning op på et forældremøde – så beder ens børn inderligt om, at man tier, fordi de vil blive skammet ud af både lærere og kammerater.

    Man kan så glæde sig over de få gange, hvor en anden forælder kommer med en provokerende bemærkning imod den venstreorienterede ånd hos lærerne og I skolen – typisk en ingeniør i eksportindustrien, der kender noget til forholdene i verden. Så bliver der helt stille og ingen trækker vejret og så går man videre, som om intet var hændt! :)

    Kommentar by A-mad — 18. januar 2014 @ 17:49

  15. Vi er et land der stadig ledes moralsk af kommunister/socialister, hvornår kommer vi ud over den børnesyge der efter murens fald hænger ved, det er fælt og flovt.

    Kommentar by LarsB — 18. januar 2014 @ 23:09

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper