26. februar 2008

“We should therefore claim, in the name of tolerance, the right not to tolerate the intolerant.”

Via Western Civilization and Culture. Karl Popper om tolerance.

“Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance. If we extend unlimited tolerance even to those who are intolerant, if we are not prepared to defend a tolerant society against the onslaught of the intolerant, then the tolerant will be destroyed, and tolerance with them. In this formulation, I do not imply, for instance, that we should always suppress the utterance of intolerant philosophies; as long as we can counter them by rational argument and keep them in check by public opinion, suppression would certainly be unwise. But we should claim the right to suppress them if necessary even by force; for it may easily turn out that they are not prepared to meet us on the level of rational argument, but begin by denouncing all argument; they may forbid their followers to listen to rational argument, because it is deceptive, and teach them to answer arguments by the use of their fists or pistols. We should therefore claim, in the name of tolerance, the right not to tolerate the intolerant.

Karl Popper, The Open Society and Its Enemies, Vol. I, s. 265.

Oploadet Kl. 05:43 af Kim Møller — Direkte link21 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5519/trackback

21 Comments »

  1. Tak…. Kim for disse evig gyldige sætninger og synspunkter. Popper er næsten altid den bedste medicin vi demokrater har i kampen mod den snigende dobbeltsprogede accept af totalitære normer, som vore universitets forskere i kontekstens og den kulturel hensyntagens navn ligger for dagen.

    Kommentar by Historyman — 26. februar 2008 @ 08:25

  2. “Unlimited tolerance must lead to the disappearance of tolerance.” Hvilket ganske rigtigt er visdomsord, som også er i overtensstemmelse med erfaringen fra praksis.

    Det er som Chahdortt Djavann (“kast sløret”) skriver i sin bog, at tolerance ikke er en automatisk accept af den andens opfattelse, men respekten for den andens ret til at ret til at tro, hvad han eller hun vil. Altså at hvert menneske har ret til at tænke og leve som det vil. Men vil den enkelte ikke erkende denne frihedens ret, skal vi heller ikke være tolerante overfor ham eller hende. For gør vi det, er der indlysende ingen tolerance længere.

    Alene på denne baggrund har muslimer, som lever efter deres Koranbog, og derfor ikke adskiller politik og kultur, heller ikke plads i vort demokratiske og sekulære samfund. Nu er de her, og det må vi acceptere, men vi behøver ikke at acceptere deres religion og kultur eller deres krav til at danskerne fraskriver egne vædier for at tilgodese deres. Derfor har vi naturligvis ret til at udtale, at vi hellere vil se deres hæl end deres tå.

    Begrundelsen for denne udtalelse kan vi bl.a. se i de forgangne 10 dages optøjer. Optøjer som i sidste instans er et resultat af, at muslimer ikke lader sig integrere i det danske samfund. Bl.a. fordi de ikke tolererer det danske samfund og dets værdier.

    Kommentar by kurt rosenstrøm — 26. februar 2008 @ 09:12

  3. Tolerance som religiøst mantra har altid givet mig en dårlig fornemmelse. Det er et begreb af største bekvemmelighed for den intellektuelle, analytiske begavelse. Den vil altid være i stand til efter ønske at slæbe ethvert, af den selv blåstemplede fænomen ind under tolerancens kyllingemoder. Og modsætningsvis se bort fra, hvad den ikke bryder sig om, idet den udelukker næstekærlighed, samvittighed og snusfornuft som rettesnore. Billedet af TOLERANCEN er for mig det samme som billedet af søndagsskolens Vorherre siddende på en sky med et mildt smil halvt skjult i sit store, bølgende hvide skæg. Bedreviden hævet over den umiddelbare væren. Kulturradikalismens absolutisme. – Men ellers tak for den fortsatte vitalitet på Uriasposten!

    Kommentar by Preben Heide — 26. februar 2008 @ 09:58

  4. TV2 kører en afstemning om tørklæde på Folketingets talerstol – http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-10568637.html?forside

    Kommentar by Nietshtor — 26. februar 2008 @ 10:40

  5. Otoleransen (det kommunistiska partiet eller islam) har en rentav aritmetisk försprång.

    Det går att vinna en tennismatch 0-6 , 0-6 , 7-6 , 7-6 ,7-5. I vunna game man förlorar 29-21 men i vunna set man vinner 2-3.

    Rent aritmetiskt , det räcker för totalitaristerna att i parlamentsval att vinna 25,1 % av rösterna. Totalitaristerna skulle vinna knappa segrar i varje valkrets som går åt röda eller islamisterna – samtidigt som pluralisterna skulle (förgäves) vinna 100 % av rösterna i dom blåa valkretsarna. Röda eller islamisterna skulle med sina 25,1 % av rösterna få 50,1 % av parlamentsplatserna. För totalitaristerna det är den enda valsegern som krävs , pga det kommer inga fler valrörelser.

    Exemplet är teoretisk och rent aritmetisk , men det är klart att det (tok)toleranta samhället faller LÅNGT innan totalitaristerna är ens närheten av majoritet … den totalitäran agendan är aritmetiskt sätt lättare att driva.

    Kommentar by Matti från Finland — 26. februar 2008 @ 10:45

  6. Hvor er det godt at se Popper trukket frem, jeg foreslår selv Popper relanceret i en debat om rigetssikkerhed og “terrorloven” på Punditokraterne.

    Danske statsborgere kan, med Grundloven i ryggen, rette sig rankt og stille væsentlig større krav til ikke-statsborgere, og fremover skærpe kravene til optagelse af statsborgere.Det er et spørgsmål om vilje, men for at have den skal man se intolerancen og det er svært for mange i et semisocialistisk mediediktatsamfund, hvor nu flere generationer er opdragede af dette og ikke i familierne.

    Vi skal indkredse de ikke-tolerante overfor tolerance, både de som på for tyndt grundlag er blevet tildelt dansk statsborgerskab og de som er her som gæster, dette skal vi i respekt for vores tolerante gæster og ikke mindst os selv.

    Kommentar by LuckyLibertas — 26. februar 2008 @ 12:41

  7. Popper var en intelligent tænker, der med rette insisterede på det åbnes samfunds primat og i forbindelse hermed på, at det åbne samfund må kunne forsvare sig mod sine fjender ved at sætte en grænse for sin egen tolerance. Nu deler jeg ikke selv uriaspostens m.fl.s nationalkonservative dagsorden med tilhørende fobier (men læser med stor nysgerrrighed med, da det er her der faktisk sker noget politisk-intellektuelt nyt i DK!), og jeg kan bl.a. derfor berette om, hvordan jeg for få år tilbage i diskussioner med venstrefløjsfolk ikke sjældent hørte Popper ført i felten som argumentationsgrundlag for, at en række højrebevægelser (fra DNSB over Dansk Front m.fl. til DF!) burde forbydes ved lov og opløses, fordi man mente de på forskellig måde med deres ‘intolerance’ repræsenterede en trussel mod det åbne samfund og demokratiet. Jeg er idag meget taknemmelig for, at de ideer ikke slog igennem og at vi således fastholder grundlovens principielle distinktion mellem tolerance og intolerance, nemlig at “Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.” (§78, stk 2.).
    At påberåbe sig tolerancens grænse er altså et tveægget sværd, som risikerer at ramme een selv, hvis de politiske konjunkturer og dertilhørende fjendebilleder skulle skifte. Må jeg derfor opfordre til en vis besindelse på, hvilke praktisk-politiske konsekvenser man forestiller sig udløbe af Poppers ræsonnement. Så det åbne samfund forbliver åbent både til højre og til venstre!

    Kommentar by Je — 26. februar 2008 @ 13:48

  8. Daniel Pipes om at modsætte sig islamisk lov:

    http://dk.danielpipes.org/article/5484

    Tilmeld jer Pipes’ ugentlige nyhedsbrev på dansk.

    Kommentar by Søren Rasmussen — 26. februar 2008 @ 16:49

  9. Man kan tilmelde sig Daniel Pipes danske nyhedsbrev her:

    http://dk.danielpipes.org/subscribe.php

    Kommentar by Søren Rasmussen — 26. februar 2008 @ 16:51

  10. jeg vil gøre opmærksom på, at problemstillingen: Frihed også for frihedens fjender! også har været behandlet på dansk af juraprofessoren Alf Ross i en bog: Demokrati, magt og ret, Indlæg i dagens debat. Indlægget er en kronik i Kristeligt Dagblad fra 14. juli 1962. Alf Ross var ikke hvem som helst, men var en højt anset jurist.
    Han skriver i indlægget under titlen Frihed – også for frihedens fjender: “Friheden må være udelelig, den må gælde for loke så vel som for Thor, for det onde såvel som for det gode(…)Hvad der er sagt tager sigte på friheden på ordets og åndens plan: Ytringsfrihed, religionsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed o.s.v.(…) Hlet uden for denne debat falder voldsanvendelse og opfordringer til voldsanvendelser. Demokratiet kan lige så lidt som nogen anden statsform tolerere privat voldsudøvelse eller agitation i denne retning. Står det fast at “meninger kun kan mødes med meninger, må det lige så sikkert gælde at ld kan og må mødes med vold.” Den der stiller sig op på torvet og ophidser befolkningen til voldelig revolution, kan ikke påberåbwe sig nogen ytringsfrihed. Han gørsig skyldig i en forbrydelse, anstiftelse til oprør, og må finde sig i at blive behandlet som en forbryder.(…)Uden for ytringsfrihedens problem falder også spørgsmålet om tjenestemændenes loyalitet. Ingen stat, der vil bestå, kan lægge vigtige statsfunktioner i hænderne på mænd, der er uden loyalitet over for denne stat, men ser det dom deres mål at omstyrte den.

    Det var kloge ord i 1962, men er ikke uden relevans i dag!

    Kommentar by Kristoffer — 26. februar 2008 @ 18:08

  11. Denne her blog bliver mere og mere spændende. :o)

    Kommentar by Janne — 26. februar 2008 @ 18:10

  12. Rigets sikkerhed, Popper, Retsstat og det tveæggede sværd

    Jeg kunne virkelig ønske at så mange som muligt læste både Poppers ”trilogi” og vores Grundlov.

    Grundloven er finere og mere fremadrettet end mange ved, det er blot sproget som er lidt gammeldags i vores ører og Grundloven er heldigvis meget svær at ændre, folket skal virkelig ville det.

    Grunden til at jeg på nogle områder har foreslået Grundloven strammet op er at mange moderne jurister prægede af værdiskred fra 70-erne mener, at de med almindelige love, og mellemstatslige aftaler som menneskerettighederne, kan fortolke Grundloven temmelig frit.

    Det er ikke i orden at en lille elite i fred og ro fortolker os ud af vores rettigheder, når det er så svært at ændre på Grundloven på den rigtige måde.

    Rigets sikkerhed er den ultimative afgørelse og ikke en størrelse som i en retsstat bare nogenlunde objektivt lader sig vurdere i et retssystem. Den risiko der er altid vil være for misbrug i et sådant alvorligt anliggende ligger bedre hos den udøvende magt, idet folket ved næste valg kan afsætte regeringen, hvorimod dommere er uafsættelige.

    Kommentar by LuckyLibertas — 26. februar 2008 @ 19:36

  13. Jeg har ingen som helst viden om emnet ud over hvad Maren i Kæret besidder.

    Når det er strafbart her i landet at opfodrer til voldsanvendelse og drab .

    Hvordan skal Koranen diverse Suraére, der PÅLÆGGER Rettroende at anvende vold mod og drab på Vantro, så håndteres :

    som hørende ind under retten til at udøve denne religion, fordi vi har religionsfrihed

    eller som hørende under forhold der er kriminelle fordi der netop pålægges bestemte grupper af befolkningen at udøve sådanne ting ?

    Læser man f.eks. Koranens “Sværdvers” Sura 9.5 er man ikke i tvivl om hvad det er Allah er forlanger af sine Rettroende.

    Så de 2 Tunesere + den 3. mand var / er ikke på gale veje fordi det var en Vantro de ville dræbe – og fordi den Vantro med tegningen havde spottet Muhammed og dermed Islam og slutteligen derfor selveste Allah.

    Kommentar by Vivi Andersen — 26. februar 2008 @ 20:07

  14. Man kunne nemt fristes til at give afkald på egne holdninger fordi, man er et ‘pænt,imødekommende og tilgivende menneske’, men faren i forbindelse med radikal islam vil være et selvmål til direkte nedrykning i landsbyserien.
    Fra en fremragende artikel af William J. Federer.
    “Dette er dilemmaet:
    Hvis Vesten i deres naivitet fremmer forståelsen for en tro, som ikke fremmer tolerance, vil Vesten mest effektivt fremme intolerance.
    Hvis Vesten nægter at fremme en intolerant tro, da bliver Vesten beskyldt for at være intolerant.”
    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/02/vil-moderate-muslimer-blive.html

    Kommentar by Olsen — 26. februar 2008 @ 20:30

  15. Man kunne jo, til en begyndelse, stoppe med i tolerancens navn at behandle islamisk trossamfund som’godkendt, og derved give dem en hel del økonomiske fordele. De opfylder helt enkelt ikke betingelserne, og her burde tolerancen ikke overtrumfe juraen.

    Kommentar by PeterK — 26. februar 2008 @ 22:01

  16. Som flere indlæg viser, så er Popper pludselig blevet populær.
    Men det er som Heide skriver omkring tolerancen, at “Tolerance som religiøst mantra har altid givet mig en dårlig fornemmelse. Det er et begreb af største bekvemmelighed for den intellektuelle, analytiske begavelse.”

    Popper var en intellektuel begavelse, men han viser netop bagsiden ved det at være analytisk begavet. I sidste instans kan man ikke tænke sig til retfærdigheden. Det viser også, at Alf Ross,s tanker om det åbne samfund kun har en teoretisk berettigelse.

    “Den der stiller sig op på torvet og ophidser befolkningen til voldelig revolution, kan ikke påberåbe sig nogen ytringsfrihed. Han gør sig skyldig i en forbrydelse, anstiftelse til oprør, og må finde sig i at blive behandlet som en forbryder.”

    Denne udtalelses bagside er den samme bagside som Popper udstiller, når den teoretiske analyse ser bort fra det, som bevæger følelserne over en uretfærdighed. Følelser kan ganske vist føre folk på afveje, således at de glemmer, hvordan virkeligheden er skruet sammen. Her er Enhedslistens drømmerier et godt eksempel.

    Men det er netop gennem kritikken af den form for rationel kritik som Popper og vel også Ross stod for, der gør, at folk ikke kan adskille skidt fra kanel.

    Den teoretiske anlyse er indbegrebet af en rationalitet som er et resultat af den moderne videnskab og den filosofi, der fulgte med. Og det er ikke kun en god udvikling.

    Følelserne opdager nemlig først og fremmest farerne og ikke fornuften. En fare behøver derfor ingen teori at støtte sig til. Ifølge Popperer ingen erkendelse mulig uden at den er betinget af en forudgående teori. Og følger man den tanke, kan man også tilslutte sig Ross tanker om, at man er en forbryder og fjende af friheden, hvis man gør oprør mod det, som følelserne har opdaget.

    Men i vort samfund er det netop gennem følelserne umiddelbare erfaring med en islamisk religion, der har vækket erkendelsen af, at vi her står overfor en fare for de traditioner og værdier, vi kender og holder af. Og det behøver vi ingen teori for at forstå. For det fortæller følelserne os.

    Det er derfor ikke fornuften, der først fortæller os, at udviklingen i det danske samfund går ned ad bakke. Folk gør oprør, når forholdene bliver for utålelige. Sådan har det altid været. Og sådan vil det vedblive at være, uanset hvordan mennesket og dets tanker så kan fortolkes af kloge hoveder.

    Det er derfor korrekt, som religionsfilosoffen Løgstrup engang udtalte, at det er følelsenes umiddelbare erfaring, der giver os en forståelse for problemernes indhold. Dvs. en erkendelse af, at der er noget rivende galt.

    Derfor har vi også fundet ud af, at konsekvensen af at være tolerante overfor alle kulturer har ødelagt det danske samfund. Og at være tolerant og eftergivende overfor en religion som Islam, er det samme som at lukke samfundets fjender ind ad bagdøren. Ikke fordi vi lider af en fobi eller er umenneskelige, men fordi følelsernes særlige erkendelse fortæller os det.

    Så jeg forstår ikke hvad “Je” mener med “nationalkonservative dagsorden med tilhørende fobier”. Hvad jeg er, ved jeg ikke, og det er faktisk også underordnet. Og det er ikke at dyrke en fobi at vedkende sig, at udviklingen mod multikulturelle samfund – og den overdrevne forståelse, tolerance og godhed, det har medført – ikke har ført noget godt med sig. Og hvis intelligensen og analyserne ikke kan finde ud af det, er det i intelligensen og i analyserne, problemerne ligger.

    Kommentar by kurt rosenstrøm — 26. februar 2008 @ 22:17

  17. @ “Je”

    Om det tveæggede sværd. At bruge det mod Dansk Folkeparti kan ikke med nogen rimelighed legitimeres med henvisning til Popper, da han karakteriserer de intolerante sådan “they are not prepared to meet us on the level of rational argument, but begin by denouncing all argument; they may forbid their followers to listen to rational argument, because it is deceptive, and teach them to answer arguments by the use of their fists or pistols“. Et Dansk Folkeparti som modstander af debat og rationelle argumenter? – og som griber til vold eller våben? – nej, vel.

    Poppers beskrivelse giver mig associationer til nogle helt andre grupper i det danske samfund.

    Kommentar by Mallebrok — 26. februar 2008 @ 22:46

  18. 16. Kurt Rosenstrøm

    Følelserne giver os ofte det første prej om at noget er galt.

    Men det er det forstandsmæssige arbejde der skal tage over, når vi skal finde ud af hvad problemerne består i og hvordan vi løser dem.

    Et godt eksempel på emotionel manipuleren af omverdenen er f.eks. TVs programmer omhandlende afviste asylansøgere .

    Man trykker hårdt og vedvarende på seernes følelsesmæssige knapper, godt hjulpet af nogle af de folk, der er tilknyttet asylområdet .

    Om der er hold i historierne er ikke af betydning for denne Den 4. Statsmagt.

    Har den 4. statsmagt sat sig for at afviste asylansøgere ikke skal ud af landet, sætter man gang i følelsesmanipulationerne .

    Så er undersøgelserne af asylansøgerens forhold og de konklussioner vores myndigheder har draget ud fra disse, at disse mennesker ikke er berettiget til asyl, fuldstændig ligegyldige ifølge den 4. statsmagt.

    Følelser er vigtige, men et godt liv bliver det kun hvis disse er i samarbejde med forstanden.

    Kommentar by Vivi Andersen — 27. februar 2008 @ 08:05

  19. Vivi Andersen – enig! Det er også derfor jeg skriver: “fordi følelsernes særlige erkendelse fortæller os det.” Selvfølgelig må forstanden tage over, og min pointe er da også blot, at følelserne både kan vejlede og vildlede. Men de er de første til at opdage, at noget er galt.

    Hvorfor fx Enhedslisten intet galt ser ved den,muslimske indvandring, medens jeg ser en hel bunke kræver en længere psykologisk forklaring, som jeg vil forbigå i kedsomhed.

    Kommentar by kurt rosenstrøm — 27. februar 2008 @ 13:03

  20. @Kurt Rosenstrøm

    Den var lidt løs, den med fobierne, og den risikerer sandt nok at skære for mange over den samme kam. At stille spm. ved det multikulturelle samfunds velsignelser regner jeg ikke som en fobi, jeg sigtede nok nærmere til mere eksplicitte, konspiratoriske udfald mod undergravende socialister, humanister, kulturradikale, velfærdspædagoger m.m., som man støder på også her på sitet. Ang. føleleserne: enig i, at det emotionelle aspekt af det nationale og det politiske er blevet negligeret siden 1945, en tid og en arv som Ross og Popper er uløseligt forbundne med begge to. Men skylder vi ikke de erfaringer, vi trods alt har gjort os med de politiske følelsers amokløb, at vi ikke underkender dem, men lader dem filtrere i en mere fornuftsbetonet diskussion (som denne), før vi omsætter dem til poliisk handlen? F.eks. ved at spørge os selv, om de handlinger, de ansporer til, måske på det lidt længere sigt modarbejder det, vi måtte kæmpe for?

    @Mallebrok
    Enig i, at det er helt ude i hampen at regne DF med i blandt de ‘farlige’ efter et voldskriterium – men det er ikke desto mindre en type synspunkt, jeg er stødt på på venstrefløjen, og som er blevet forsøgt understøttet med logikken om nul-tolerance overfor de intolerante. Her nævnt som et eksempel på, at det er meget vigtigt at fastholde det principielle spor og udgrænse klare kriterier for, hvilke typer politisk aktion, der (uafhængigt af dens ideologiske/teologiske bagfelt) ikke skal udvises tolerance overfor.

    Kommentar by Je — 27. februar 2008 @ 13:24

  21. “Men skylder vi ikke de erfaringer, vi trods alt har gjort os med de politiske følelsers amokløb, at vi ikke underkender dem, men lader dem filtrere i en mere fornuftsbetonet diskussion (som denne), før vi omsætter dem til poliisk handlen? F.eks. ved at spørge os selv, om de handlinger, de ansporer til, måske på det lidt længere sigt modarbejder det, vi måtte kæmpe for?”

    Jo, jeg er som sådan ikke uenig vedr. følelsernes amokløb, men først vil jeg spørge: hvem har skylden for, at de rationelle overvejelser ikke har ført til noget overhovedet? Hvem er skyld i, at moralen og godheden hver gang er fremhævet som det eneste sagelige, når kritikken af de åbne grænser er ført til torvs. Hvorfor er kritikken af det multikulturelle hver gang fejet af bordet med argumenter om, at alle kulturer er lige gode, enhver fremmed er din ven, og at næstekærligheden tæller mere end at tage vare på samfundet.

    Det er for sent nu at komme nu og advare om, at følelserne måske en skønne dag fører til voldsomheder, som ingen ønsker.

    Når de rationelle argumenter om den islamiske religion – og den fare den udgør for hele det europæiske kontinent – bliver mødt med det sindsyge banale sludder om, at muslimerne blot ønsker et religiøst demokrati, så er samtalen vitterlig ved at være forbi. Så vil den herskende klasse og dens politiske medløbere ikke tage deres eget samfund og dets udvikling alvorligt. Så er undertrykkelsen af den sunde fornuft nået en sådan grad, at det simpelthen er en forsvarsmekanisme, der træder i funktion.

    Når vi hver dag åbner for TV og hører den herskendes klasses bortforklaringer om Islam, skønt ulvene klamrer i kælderen, så er det vitterligt Nietsche – tider.

    For allerede ti år siden indså jeg, det er for sent at vende udviklingen, og at konflikten mellem Kristemdommen og Islam med tiden vil udvikle sig til en voldsom europæisk borgerkrig. Det var galmatias for ti år siden, men der er rendt megen vand ud i floden imens. Det er stadig galmatias for de fleste, men ikke for undertegnede. Og jeg har meget at have den slags tanke i.

    Vedr. de konspiratoriske udfald mod undergravende socialister, humanister, kulturradikale, velfærdspædagoger m.m, så må vi jo trods alt ekende, at dels er humanismen blevet en ideologi, der faktisk undergraver samfundet, og dels er de kulturradikale gået i spidsen for at underkende det danske samfunds kulturarv, og dels sidder vi hver dag og hører i radio og TV, at der ingen grund er til at være urolig vedr. den muslimske indvandring og dens særkrav til Danmark.

    Men for at konkludere, så er der alt mulig grund til at være urolig over den multikilturelle samfundsudvikling, for den fører til en opsplitning af samfundet og til sidst til borgerkrigslignende tilstande. Og der er ingen beroligelse i at hente i den opfattelse, at flertallet af den danske muslimske befolkning deler de demokratiske tanker med os. For som udviklingen i både England og Frankrig ( ikke mindst de franske forstæder )viser, så har de radikale muslimer kraftige overtalelsesmidler mod de frafaldne.

    Det er sikkert rigtigt, at følelsernes amokløb igennem historien har ført til civilisationers undergang. Men når der er kommet for meget vand ud i floden, så løber den til sidst over. Det er en naturlov.

    Kommentar by kurt rosenstrøm — 27. februar 2008 @ 16:15

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper