1. marts 2008

Salah Suleiman, den fredselskende muslim… og frydefulde islamist

Den 13. februar bragte TV-avisen et indslag fra Grimhøjmoskeen i Brabrand, hvor flere terrorister og terrorsympatisører har haft deres daglige gang, herunder sidst – de tre tunesere der planlagde at myrde Kurt Westergaard. Fra indslaget.

Speak, TV-avisen: Sulah Sulaiman er på vej til sin lokale moske på Grimhøjvej i Århus. Han har i mange år brugt moskeen, og kender en af de anholdt fra igår. Men ifølge Sulah Sulaiman er moskeen langtfra en arnerede for radikalisme.

Sulah Sulaiman: Her stræber man efter at blive et bedre menneske [jihad]. Istedet for at gå op i begær, druk, ballade, tyveri og slagsmål – prøver de at være sande muslimer, og give det rette billede af islam.

Salah Sulaiman gør således sig selv til fredselskende moske-gænger på dansk tv. Fra Fra Wall Street Journal (29/2) – Price of Notoriety: Sketch That Roiled Muslims Is for Sale.

“Salah Suleiman, an activist in a mosque that helped whip up the fury over it in early 2006, delights in the artist’s troubles and says no amount of money can save him from God’s wrath: “He is living like a rat…. He is living in hell already.

Oploadet Kl. 10:30 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5535/trackback

39 Comments »

  1. Stodderen kan ikke engang tale dansk, er der så mere at sige !

    Kommentar by M16 — 1. marts 2008 @ 11:43

  2. Hvilke partier har givet opholdstilladelse til den økonomiske bekvemmelighedsflygtning Sulaiman og de mange andre fupflygtninge? Og hvorfor er de ikke blvet ekspederet ud af landet for flere år siden?

    Kommentar by Poul — 1. marts 2008 @ 11:58

  3. Jeg kan tage fejl, men; Den første dag plottet imod KW blev afsløret, optrådte Sulaiman ikke på fjernsynet som et sandhedsvidne for den ene tuneser? Jeg mindes bestemt jeg så en fyr, der lignede ham, fortælle seerne hvor god hans nabos moral var, og at det slet ikke kunne være ham.

    Kommentar by Højrebladet Komet — 1. marts 2008 @ 13:28

  4. Måske skulle vi have et fast læge tjek af alle muslimer der kommer til DK, de værste kan kendes på deres mange tunger.

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 1. marts 2008 @ 13:33

  5. @Broholm
    -måske vi så også ved samme lejlighed skulle få indført et lægetjeck af DR-TV2 journalister. Med alle de knuder de skal slå på deres tunger, kameler de sluger og sukrede historier de æder, kan man forvente, at gribes der ikke ind nu, vil der i de kommende år blive et enormt pres på vore hospitaler af behandlingskrævende sentskadede journalister. Vores hospitalsvæsen risikerer at bryde endeligt sammen.

    Kommentar by morlille — 1. marts 2008 @ 13:44

  6. …..se bare på en vis tidligere DR-journalist Hr. Uffe Ellemann Jensen. I ham ser vi virkeligt, HVOR galt det i sin yderste konsekvens kan gå. Fantasten har i årtier skullet leve under et umenneskeligt pres, og nu er han helt til rotterne!

    Kommentar by morlille — 1. marts 2008 @ 13:47

  7. Føj hvor er der efterhånden importere meget religiøs fanatisme til Danmark.

    Kommentar by Janne — 1. marts 2008 @ 14:17

  8. En undersøgelse fra USA viser at 3 ud af 4 moskeer og islamiske skoler prædiker had mod Vesten. Friheden kan benyttes og udnyttes til meget. http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/02/3-ud-af-4-moskeer-i-usa-prdiker-anti.html
    Direkte ord eller underfundige talemåder kan benyttes til at på sin ‘politik’ gennemført på en tilforladelig måde.

    Kommentar by Olsen — 1. marts 2008 @ 14:20

  9. Vil den rette betegnelse for Grimhøjmoskeen i Brabrand ikke være

    TERRORHØJSKOLEN i Grimhøj?

    De har vel diverse lektioner:
    1. sy din vest.
    2. ergonomisk håndledskast med molotovcocktails.
    3. sådan sender du penge i det skjulte til terrorceller.
    4. lav din egen bombe af husholdningsmidler.
    5. sådan undergraver du demokratiet.
    6. sådan lyver du for islams sag (også kaldet kurset for tvetunger).
    7. sådan gruppevoldtager du en hvid pige.
    8. sådan gruppeoverfalder du og røver en 13-årig.
    9. den rette forståelse af koranen, vantro skal slås ihjel.
    og så den sidste lektion, men den er sådan set oprettet for at få pigerne med:
    10. sådan laver du 99 retter med hvidløg.

    Kommentar by Onion — 1. marts 2008 @ 16:08

  10. Suleiman glemmer vist hvordan moskeen på Grimhøjvej har været forbundet med en Guantarnemo-fange og adskillelige røverier der kunne forbindes med muslimer fra netop Grimhøjvej moskeen.

    I skulle læse min kommentar nr. 23, i tråden `Lektor Mogensen ?

    Prøv også at Google på

    `What the Muslim Brotherhood means for the U.S.`

    som Rod Dreher har skrevet.

    Hvad der berettes om Broderskabets meritter i USA gælder også for Europa !

    Det ville ikke undre mig om Grimhøjvej moskeen kan forbindes indirekte med Broderskabet.

    Kommentar by Vivi Andersen — 1. marts 2008 @ 16:40

  11. Bortset fra at Sulah Sulaiman er terroristsympatisør og fuld af løgn (kun en tåbe ville forvente andet), er det i grunden en besynderlig modsætning, han stiller op: “Istedet for at gå op i begær, druk, ballade, tyveri og slagsmål – prøver de at være sande muslimer, og give det rette billede af islam.” Som om der ikke er andre alternativer. Det er ikke kun Sulah Sulaiman, der siger sådan, det er udtryk for en normal opfattelse blandt muslimer.

    Kommentar by monse — 1. marts 2008 @ 16:59

  12. Jeg har nu gennem de sidste uge lyttet til lydbog udgaven af Prohet of doom, og er kommet til den slutning at man ikke kan forvente andet af “rettro” muslimer, for koranen er jo ikke andet end en manual i mord, hor og kriminalitet. Vi burde gøre bogen til pligtlæsning for alle nye medlemmer af DDR og folketinget, for selvom forfatteren farver læseren med hans syn på sagen, forklare den jo tydligt hvor lidt religion der er i islam, og hvor meget vold der ligger i den sider.

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 1. marts 2008 @ 17:56

  13. Det var da utroligt med ham der Suliman, er det ikke også ham som vi læst om i Jyllandsposten – ham der var arresteret i Syrien og Yemen som terror mistænkt. Skal vi virkelig tro på sådan en fundamentalist kan være fredelig???? fredelig ja måske indtil man siger hans tro imod eller tegner noget som han ikke bryde sig om……..

    Kommentar by Henrik — 1. marts 2008 @ 19:58

  14. @ 1 M16,
    Stodderen kan ikke engang tale dansk, er der så mere at sige !

    Det samme gælder vist speakeren fra DR. Arnerede???

    Kommentar by Mikael — 1. marts 2008 @ 20:35

  15. Suleiman ligner til forveksling en talibankriger.

    Hvorfor skulle man tro ham over en dørtærskel?
    Er han et svar på Danmarks fremtid? Jeg har INGEN fællesskabsfølelse overhovedet med sådan en “medborger”, når jeg ser og lytter til ham.
    Men jeg er nok bare fordomsfuld – er det ikke sådan det hedder sig?!

    Kommentar by Johansen — 1. marts 2008 @ 21:12

  16. > 15 Johansen
    Moskeen hedder Grimhøj :-)

    Kommentar by monse — 1. marts 2008 @ 21:49

  17. 15

    Johansen

    Uffe Ellemann Jensen mener at vi skal tage hensyn for at vi kan leve sammen med f.eks. ham:

    “…den aktuelle tilspidsede krise mellem Vesten og den muslimske verden kun kan løses ved at vise hensyn.

    »Så deres værdier kan eksistere side og side med vores værdier,« som Ellemann-Jensen udtrykker det.”

    http://www.berlingske.dk/article/20080301/danmark/703010048/

    Kommentar by Janne — 1. marts 2008 @ 23:28

  18. Som min tidliger MUSLIMSKE kollega udtrykte det;
    Hvor der er muslimer – er der krig!

    Kommentar by L. Johansen — 2. marts 2008 @ 00:25

  19. 17 Janne

    Ja, det er trist læsning, det Ellemann kan præstere.
    Hvor er det mon han præcis mener, at den muslimske verden på nogen måde viser hensyn overfor den vestlige verden? Ingen steder!

    Jeg deler opfattelse med kulturredaktør, Flemming Rose når det kommer til Ellemann-Jensen:

    http://jp.dk/arkiv/?id=1189937&eceExpr=gadek%E6r&eceArchive=o

    Kommentar by Johansen — 2. marts 2008 @ 11:54

  20. Uffe Elbæk (R) i apologi for Grimhøjmoskeen:

    JP Århus | 21.12.2006:

    “Intet tilskud til gudsdyrkelse

    Foreninger skal ikke have støtte til religiøse aktiviteter efter folkeoplysningsloven.

    Af Laura Hay (V)

    • Rapporten med nye retningslinjer for tildeling af støtte efter folkeoplysningsloven, hvor aktiviteter, der har karakter af gudsdyrkelse og bøn, ikke kan opnå støtte, affødte en livlig debat i byrådssalen.

    Mens den radikale Uffe Elbæk betegnede hele sagen som en storm i et glas vand, plæderede Venstres Laura Hay for en strammere kontrol med, hvad der skal udbetales støtte til.

    Sagen er rejst af Venstre, der vil have indført samme praksis som i København, hvor foreninger ikke får støtte, når der foregår religiøse aktiviteter.

    »Vi vil slå fast med syvtommersøm: Vi anerkender det store arbejde, der udføres af frivillige i foreninger, men det er ulovligt at yde tilskud til gudsdyrkelse, og den hidtidige praksis har været for lempelig,« lød det fra Laura Hay (V), der bakker op om en ny praksis som foreslået af kulturrådmanden.

    Hun vil alligevel have set nærmere på, om der er behov for yderligere stramninger og krævede sagen sendt til udvalgsbehandling.

    »Vi vil have undersøgt, om kontrollen er effektiv nok. Man skal kun yde folkeoplysningstøtte til de foreninger, hvor der virkelig er tale om folkeoplysning, ellers går pengene fra de øvrige foreninger,« sagde hun.

    Lille problem

    Steen B. Andersen (S) mente, at der er tale om et relativt lille problem, efter at fritids- og kulturforvaltningen i sommer undersøgte en række foreningers aktiviteter og skrev en rapport.

    »63 foreninger er undersøgt. Der er kun to, hvor man har løftet øjenbrynene ,og det drejer sig kun om dele af foreningernes virke.«

    Steen B. Andersen fastslog, at der ikke må gøres forskel på trosretningerne, og at man ikke må bliver snæversynet og lægge for mange restriktioner på aktiviteterne.

    »Vi skal bevare pluralismen,« sagde han

    Niels Brammer (DF) langede hårdt ud efter foreningen Lighed og Broderskab , der sammen med Somalisk Familieforening bliver ramt af de nye retningslinjer.

    »Politiets efterretningstjeneste har kig på det, der foregår på Grimhøjvej. Der kan ikke være tale om, at der skal gives tilskud til disse antivestlige aktiviteter,« lød hans melding, hvortil Steen B. Andersen replicerede:

    »Vi har faktiske skredet ind overfor Llighed og Broderskab . Det tjener ikke noget formål at fortsætte den retorik,« sagde han.

    »Der har i hele sagen ligget en undertone om, at man sigter til bestemte grupper,« lød det fra Uffe Elbæk.

    »Jeg synes, man må reflektere over denne sag. Den har affødt store overskrifter, men det har vist sig, at der er meget lidt på den. Det her er en storm i et glas vand,« mente Uffe Elbæk.

    »Rapporten anbefaler, at vi har behov for at ændre den administrative praksis og kontrol på visse punkter, men vi skal samtidig sikre, at de nye regler er operative og til at administrere,« understregede Flemming Knudsen.

    Det er ulovligt at yde tilskud til gudsdyrkelse, og den hidtidige praksis har været for lempelig.

    Laura Hay (V)”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 12:55

  21. Grimhøjmoskeen fik i en længere årrække 140.000 kroner i tilskud qua folkeoplysningsloven om året:

    JP Århus | 11.12.2006:

    “Regelsæt: Foreninger vil stramme reglerne for tilskud

    Brugergruppen i Århus Kommunes folkeoplysningsudvalg vil indføre mere systematik og en bedre kontrol af foreninger, der modtager kommunalt tilskud . Det sikrer, at religiøse foreninger ikke får kommunalt tilskud til bøn og gudstjenester.

    Af JONAS HVID

    • Mere systematik og en bedre kontrol af foreninger, der modtager tilskud fra Århus Kommune gennem folkeoplysningsloven

    Det anbefaler brugergruppen i Århus Kommunes folkeoplysningsudvalg i en udtalelse. Gruppen, der bl.a. består af aftenskoler, idrætsforeninger og handicaporganisationer, vil have strammet reglerne for tilskud . Det skal blandt andet sikre, at religiøse foreninger ikke får kommunalt tilskud til bøn og gudstjenester.

    »Vi skal have en procedure, så vi kommer ud og påser, hvis der er den mindste mistanke om, at foreningerne ikke overholder reglerne. Og gør de ikke det, må vi lukke kassen. Det vil betyde, at vi får et mere fintmasket net til at opdage, hvis der foregår noget, der ikke bør foregå,« siger udvalgets næstformand Torben Drejer, skoleleder for FO-Århus.

    I tråd med rapport

    Brugergruppens anbefalinger er i tråd med en rapport, der for nylig anbefalede en stramning af reglerne og at undersøge religiøse foreningers aktiviteter. Er der tale om gudsdyrkelse, skal tilskuddet reduceres, hedder det sig i rapporten.

    Rapporten kommer på baggrund af en undersøgelse, som kulturrådmand Flemming Knudsen (S) og borgmester Nicolai Wammen (S) søsatte i juli.

    Det skete, efter at det kom frem, at der i moskéen på Grimhøjvej, der får 140.000 kr. om året gennem folkeoplysningsloven, er høj, religiøs aktivitet.

    Desuden blev der peget på, at Århus Kommune fortolker Folkeoplysningsloven anderledes end København, som anser fredagsbøn for gudsdyrkelse og derfor ikke giver støtte til moskéer gennem folkeoplysningsloven. Det fik Venstre til at kræve, at Århus Kommune bruger samme kriterier som Københavns Kommune.

    I udtalelsen opfordrer brugergruppen byrådet til at følge København Kommunes regler og praksis for at undgå, at nogen misforstår, hvordan Århus fortolker reglerne. Torben Drejer afviser, at gruppens holding skyldes Venstres forslag.

    »Jeg mener ikke, at der på noget tidspunkt har været forskel på, hvordan København og Århus kommuner fortolker reglerne. København har været mere systematiske end os, og der kan vi blive bedre, men ånden har hele tiden været den samme,« lyder det fra næstformanden. Han understreger, at foreningen Lighed & Broderskab , som står bag moskéen på Grimhøjvej, aldrig har fået støtte til gudsdyrkelse, men til aktiviteter som bordtennis.

    Simsek glæder sig

    Venstres politiske ordfører Bünyamin Simsek glæder sig over udviklingen i sagen.

    »Brugergruppen har en interesse i, at de penge, som de er med til at søge og bruge til gavn for børn og unge, ikke bliver misbrugt til andet end dét, som de er tiltænkt. Ved at vi indfører dette, er der flere penge til andre, der kan lave aktiviteter inden for intentionerne i loven,« siger han.

    Ud over et par formuleringer og et ønske om en bredere afgrænsning af, hvilke aktiviteter som ikke udløser støtte, bakker Flemming Knudsen op om brugergruppens udtalelse. Han påpeger også, at Århus hele tiden har fulgt Københavns praksis.

    »Og rapporten lægger op til en stramning af reglerne for at gøre dem nemmere at administrere og mere operative,« lyder det fra rådmanden, der forventer, at rapporten går glat igennem det politiske system.

    Afgørelse i dag

    I dag bliver rapporten behandlet i Magistraten og senere i byrådet. Bliver rapportens anbefalinger vedtaget, vil religiøse foreninger blive gennemgået én for én, og foreningerne bag moskéerne på Grimhøjvej og i Eckersbergsgade forventes at få skåret i deres kommunale tilskud .

    jonas.hvid@jp.dk

    Vi skal have en procedure, så vi kommer ud og påser, hvis der er den mindste mistanke om, at foreningerne ikke overholder reglerne.

    Og gør de ikke det, må vi lukke kassen.

    Det vil betyde, at vi får et mere fintmasket net til at opdage, hvis der

    foregår noget, der ikke bør foregå.

    Torben Drejer, næstformand for brugergruppen i Århus Kommunes folkeoplysningsudvalg”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:04

  22. JP Århus om moskeer i Århus (28.05.2006):

    “Moskétyper

    Shaykh-moské

    Kendetegnet ved tilstedeværelsen af en eller flere religiøst kvalificerede personer, som tegner moskeen indadtil og udadtil.

    Disse imamer eller shaykher har mulighed for at lægge et stort engagement i moskeen, og shaykh-moskeerne er derfor også kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau.

    Lægmoskeerne

    Uden tilknytning til nationale eller internationale organisationer. De ledes af folk uden religiøs uddannelse, lægfolket.

    Begrænset økonomi og har gerne tilknytning til en etnisk forening, som får økonomisk tilskud fra kommunen. Lavt aktivitetsniveau.

    Organisationsmoskeerne

    Kendetegnet ved at være tilknyttet og præget af en international muslimsk organisation.

    De har ikke en entydig teologisk profil, da den afhænger af moderorganisationens ståsted, som kan være ganske forskellig alt efter hvilken organisation, der er tale om.

    Mange har en fast uddannet imam og bor ofte i ejede bygninger. Højt aktivitetsniveau.

    Kilde: Moskeer i Danmark, af Lene Kühle, 2006.

    Moskeer i Århus

    Lægmoskeer

    Somalisk Familieforening,

    Eckerbergsgade, Århus C.

    Türk Kültür Dernegi,

    Chr. X. Alle, Århus.

    Den Arabiske Kulturforening,

    Edwin Rahrsvej, Brabrand.

    Somalisk Kultur- og

    Opdragelsesforening, Åbyhøj.

    Tyrkisk Indvandrerforening,

    Ormslevvej, Viby J.

    Organisationsmoskeer

    Sultan Ayyub Moskeen,

    Nørre Alle, Århus C.

    Islamisk Kulturcenter,

    Christiansgade, Århus C.

    Tyrkisk Kulturforening,

    Silkeborgvej, Åbyhøj.

    Shaykh-moskeer

    Lighed og Broderskab ,

    Grimhøjvej, Brabrand.

    Shiamuslimske moskeer:

    Irakisk Kulturforening

    Al-Zahra. Privat.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:19

  23. Demokratiske muslimer ville stoppe tilskud til Grimhøjmoskeen:

    JP Århus | 31.03.2006:

    “Moské-støtte: Muslimer advarer mod moské-støtte

    To Århus-medlemmer af Demokratiske Muslimer advarer Århus Kommune mod at yde tilskud til foreningen Lighed og Broderskab , der driver den radikale moské på Grimhøjvej.

    Af PERNILLE AMMITZBØLL

    Kommunens beslutning om fortsat at udbetale både huslejetilskud og aktivitetstilskud til foreningen Lighed og Broderskab (omtalt i JP Århus i går), der driver den radikale moské på Grimhøjvej, vækker langt fra begejstring hos to lokale medlemmer af Demokratiske Muslimer.

    »Når man støtte foreninger som denne, så hjælper det offentlige faktisk med at indføre religiøse principper i samfundet. Hovedproblemet er, at man som offentlig myndighed uvidende går ind og støtter udbredelse af islamiske principper, der er med til at skade integrationen i samfundet,« siger socialrådgiver Kamran Tahmasebi, der er medlem Demokratiske Muslimer.

    Stands støtten

    Også Wisam Muhanna, der sidder i repræsentantskabet i Demokratiske Muslimer, finder afgørelsen mærkværdig.

    »Lighed og Broderskabs bestyrelse er ikke engang valgt demokratisk, og det skal man da forlange, at den er. Kommunen bør straks standse støtten til foreningen, der efter min mening er farlig,« siger Wisam Muhanna.

    Borgmester Nicolai Wammen (S) satte efter kommunalvalget gang i en undersøgelse af foreningen Lighed og Broderskab , da bl.a. den socialdemokratiske byrådskandidat Maher Taha fortalte, at han var blevet konfronteret af foreningens medlemmer, der kaldte det »uislamisk« at deltage i det danske demokrati.

    Kommunens jurister har efterfølgende konkluderet, at der i orden at udbrede antidemokratiske budskaber og samtidig modtage offentlige tilskud , og derfor vil foreningen fortsat få omkring 140.000 kr. udbetalt til husleje og børne- og ungeaktiviteter, som koranskole i Tovshøjskolens lokaler.

    Pengene gives efter Folkeoplysningsloven, og derfor blev støtten til foreningen vedtaget på et møde i Folkeoplysningsudvalget under Århus Kommune.

    Skader integration

    De to demokratiske muslimer mener, at beslutningen skader integrationen.

    »Man bør tænke lidt fornuftigt i Århus Kommune. Om nogle år kommer kommunen til at bruge en masse ressourcer på at løse de problemer, som støtten medfører. Det er spild af borgernes skattepenge,« siger Kamran Tahmasebi, der mener, at man med skattepenge støtter en intolerant gruppe.

    »Vi vil så gerne have et multikulturelt samfund og være åbne og tolerante, at vi er parate til at støtte en gruppe ret intolerante muslimer. På den måde er kommunen tolerant over for en gruppe, der er intolerant,« siger Kamran Tahmasebi.

    Wisam Muhanna påpeger, at imamen Ahmed Akkari er tilknyttet moskeen på Grimhøjvej, og at han sammen med moskeens åndelige leder, den saudisk uddannede imam shaykh Raed Hlayhel, har stået bag kampagnen mod Danmark og Morgenavisen Jyllands-Posten på flere rejser til Mellemøsten.

    Radikal moské

    »De giver et dårligt billede af muslimer i Danmark, og de forstår ingenting af det danske samfund. Hvis de har så meget imod det demokratiske samfund, som de bor i, mener jeg, de burde rejse hjem til deres hjemlande og så se, hvor langt de kommer med at sammenblande religion og politik der,« siger Wisam Muhanna.

    Moskéen på Grimhøjvej har gennem flere år været kendt som en moské, der huser særdeles radikale muslimer, bl.a. blev den danske Guantanomofange, Slimane Hadj Abderrahmane, her rekrutteret til hellig krig.

    Af samme årsag har stedet efterretningstjenestens opmærksomhed.pernille.ammitzboell@jp.dk
    Derfor støtter kommunen

    Her er kommunens juridiske afdelings svar på spørgsmålet om udbetaling af støtte til en antidemokratiske forening:

    »Konklusion: Det er ikke lovligt at nægte tilskud til en folkeoplysende forening, fordi den har opfordret sine medlem til ikke at deltage i et kommunalvalg, hvis foreningen i øvrigt er berettiget til at modtage støtte,« skriver juristerne.

    Ovenfor den uddybende forklaring fra Juridisk afdeling i Århus Kommune.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:21

  24. Penge til demokrati-hadere:

    JP Århus | 30.03.2006:

    “Moské: Kommunen betaler til radikal moské

    Venstre vil se om det er muligt at stramme op på reglerne for udbetaling af tilskud fra kommunen efter sagen om Lighed og Broderskab , der modtager tilskud lovligt, selvom medlemmer er anklaget for antidemokratisk virksomhed.

    Af PERNILLLE AMMITZBØLL

    Århus Kommune vil fortsat udbetale omkring 140.000 kr. i tilskud til at drive den radikale moske på Grimhøjvej. Bünyamin Simsek, der er politisk ordfører for Venstres byrådsgruppe, finder hele sagen om den muslimske forening dybt problematisk.

    Kommunens jurister har netop afgjort, at man ifølge ytringsfriheden godt må sprede antidemokratiske budskaber, og alligevel modtage offentligt tilskud fra kommunen, som det gør sig gældende i sagen om foreningen Lighed og Broderskab , der driver moskeen på Grimhøjvej.

    Efter kommunalvalget fortalte blandt andre en socialdemokratisk kandidat, Maher Taha, hvoran foreningens medlemmer havde sagt til ham, at det er forbudt for muslimer at deltage i det danske demokrati. Han opfordrede kommunen til at fratage foreningen dets tilskud , men det sker ikke foreløbigt.

    »At en forening på den ende side modarbejder demokratiet, mens man på den anden side nyder godt af de ting, der er i demokratiet i form af økonomiske midler, det synes jeg er dybt problematisk, også selvom det juridisk er lovligt,« siger Bünyamin Simsek.

    »Hvis de gjorde det for egne penge, er det i orden, at vi ikke kan blande os, men de har en forpligtelse til at understøtte en udvikling af samfundet i demokratisk retning, når de modtager disse offentlige tilskud ,« siger Bünyamin Simsek.

    Op i byrådet

    Han vil nu tage sagen op i byrådsgruppen.

    »Vi er i et stort dilemma, hvor mange undersøgelser ofte ender med det resultat, at man rent juridisk ikke kan gøre noget ved sådanne sager, men jeg synes, det er vigtigt, at vi får rejst en politisk debat, om vi indenfor lovgivningens rammer, kan stramme op på dette område,« siger Bünyamin Simsek.

    Han opfordrer også politikerne til i højere grad at evaluere og undersøge, hvad de offentlige tilskud bliver brugt til.

    Det er folkeoplysningsudvalget i kommunen, der på det seneste møde besluttede, at man ikke kunne gøre noget ved sagen, der tog sin begyndelse efter kommunalvalget.

    Mod demokratiet

    Maher Taha fortalte, at foreningen modarbejder demokratiet, og blandt andet havde advaret muslimer mod både at stille op til kommunalvalget og mod at stemme efter foreskrifter om at det er uislamisk. Valgdeltagelsen var historisk lav i Gellerupområdet ved dette valg.

    Samtidig kom der også oplysninger frem om at den koranundervisning for børn foreningen driver hver weekend i Tovshøjskolens lokaler, også er antidemokratisk.

    Borgmester Nicolai Wammen (S) opfordrede straks til en undersøgelse af foreningens forhold, der nu er lukket ned igen.

    Moskeen på Grimhøjvej betragtes som en af de radikale moskeer i Danmark på grund af dens åndelige leder, den saudiarabisk uddannede shaykh Raed Hlayhel, der også er formand for den delegation af imamer, der rejste rundt i Mellemøsten og søgte støtte til deres kritik af den danske regering.

    På en muslimsk konference i Bahrain i sidste uge, støttede han også fortsat boykotten af danske varer, indtil danskerne havde givet en ordentlig undskyldning.

    To redegørelser

    Kommunens undersøgelse har bestået i at bede om to skriftlige redegørelser, hvori foreningen har nægtet at stå bag de antidemokratiske holdninger. Kommunen har også aflagt et enkelt kontrolbesøg til koranundervisningen, men da undervisningsmaterialet var på arabisk, gik kommunens embedsmand fra stedet uden at få undervisningsmaterialet undersøgt nærmere.

    Et af de politiske medlemmer, der var tilstede på mødet i folkeoplysninsgudvalget var Tatiana Sørensen (S) og hun er opmærksom på problematikken omkring foreningen Lighed & Broderskab .

    »Rent juridisk har vi ikke mulighed for at fratage foreningen tilskuddet, men jeg har opfordret til at der føres en form for tilsyn, blandt andet med undervisningen, og her har jeg også påpeget, at man medbringer en tolk, sådan at man kan få oversat undervisningsmaterialet. For mig at se er det sidste punktum ikke sat i denne sag,« siger Tatiana Sørensen.

    I PET´s søgelys

    Moskeen har igennem flere år været i politiets efterretningstjenestes lys, da den har huset flere radikale personer, herunder, den syrisfødte Abu Rached, der ifølge den spanske efteretningstjeneste skulle være al-Qaidas danske forbindelse, da han havde ført samtaler med Imad Yarkas, der i Spanien er kendt som leder af en spansk al-Qaidacelle. Abu Rached anses af de spanske myndigheder for en person, der har hvervet hellige krigere til krigen i Irak. Også den danske Gunatanamofange Slimane Hadj Abderrahmane, blev inspireret til at drage i hellig krig, da han begyndte at gå i moskeen på Grimhøjvej. Af samme årsag udnævnte PET’s nu afgående operative chef, Hans Jørgen Bonnichsen på en terrorkonference sidste år, netop moskeen på Grimhøjvej til et miljø, som PET holdt et vågent øje med.

    Det var ikke muligt onsdag at få udleveret det juridiske notat fra Århus Kommune.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:25

  25. Grimhøjmoskeen betaler 250.000 kroner årligt i husleje. Hvem er udlejer?

    Jyllands-Posten 22.01.2006:

    “Imamer: Profetens udsendte

    En række imamer spiller en stærkt omdiskuteret rolle i den offentlige debat. Men hvem er de? Morgenavisen Jyllands-Posten tegner her et portræt af de fremtrædende imamer og moskeer i Danmark.

    Af LARS NØRGAARD PEDERSEN, KRISTOFFER PINHOLT, CARSTEN ELLEGAARD, PERNILLE AMMITZBØLL og HENRIK VINTHER OLESEN

    Pia Kjærsgaard (DF) kalder dem landsforrædere, Anders Fogh Rasmussen (V) kalder dem til frokost på Marienborg, kritikere kalder dem politikere i præstekjoler, og selv kalder de hver fredag til bøn.

    De optræder i forskellige sammenhænge, på forskellige tidspunkter, i forskellige roller.

    De repræsenterer en meget lille gruppe, men de kan få EU, FN og Den Arabiske Liga til at presse den danske regering. De beskyldes for at opildne til terrorisme, men hjælper Politiets Efterretningstjeneste (PET) med at underrette om landets sikkerhed. Og de deler vandene: Som da imam Abu Laban ville løse en konflikt med såkaldte blodpenge. Danske politikere kaldte forslaget middelalderlig fundamentalisme, mens strafferetseksperter talte om fremsynet mægling.

    Imamerne har gennem de seneste år fået en tiltagende plads i den offentlige debat. Især efter at de tidligere muslimske organisationer Indsam og POEM kollapsede. Men imamerne har også affødt en modreaktion. Fra netværket omkring folketingspolitiker Naser Khader (R) og senest fra 49 danske muslimer i Morgenavisen Jyllands-Posten.

    Spørgsmålet er, hvem disse religiøse mænd er?

    Vi begynder i København, hvor hovedparten af moskeerne og imamerne befinder sig. Abu Laban sætter sig til rette i biblioteket i moskeen på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Ingen halvmåner eller guldkupler her, men en stor fabriksbygning af røde mursten.

    »Jeres opfattelse af en præst kan ikke overføres til islam. Alle kan blive imam. Din magt er din viden, og den kan man få formelt eller uformelt,« siger Abu Laban.

    Den formelle vej går via universiteterne, den uformelle via selvstudier og gennem andre imamer.

    Abu Laban gik den sidstnævnte vej, og han opremser flere måder, man kan blive imam på:

    Rekruttering via internationale organisationer som Muslim World League eller Islamic Call Society.

    Rekruttering via ambassaderne, som hovedparten af de tyrkiske imamer i Danmark er det.

    Man kan melde sig frivilligt, som det typisk sker i universitetsbyer, hvor imamen øver sig på de studerende, ligesom nogle foreninger selv henter en imam.

    Selv har Abu Laban fulgt en islamisk uddannelse gennem 17 år og kaldt sig imam siden 1976. Han blev i 1982 udvist fra De Forenede Arabiske Emirater og kom via Egypten og Nigeria til Danmark. Det skete på opfordring fra Nørrebro-imamen Abdul Wahid Pedersen, som ønskede en engelsktalende imam til Danmark.

    Abu Laban har aldrig opnået dansk statsborgerskab, men han er i landet som flygtning.

    »Det friholder mig for et vist pres, fordi der følger forpligtelser med et statsborgerskab. Men sender statsministeren en pakke med blomster og statsborgerskab, accepterer jeg det,« siger han.

    En optælling i Morgenavisen Jyllands-Posten i december 2004 viste, at der var 53 imamer i Danmark; 10 talte dansk. De var fordelt på 140 bedesteder og moskéer.

    Imamerne har et minimum af kontakt med hinanden, men kan forenes under ramadanen eller i eksempelvis tørklædedebatten.

    Fast ejendom

    På Hejrevej i København regerer syreren Mohammad Fouad Albarazi, der ligger på linie med Abu Labans tolkning af koranen, og han er en af landets højest uddannede imamer. Hans indflydelse understreges af betydelige kontakter i den arabiske verden.

    Han er en af de imamer, der selv har været med til at købe sin moske, der typisk er organiseret som en forening. Det er de religiøse ledere, der selv skriver under på købs- eller lejekontrakterne, og de har ofte en stor pose penge med.

    Således betalte Mohammad Fouad Albarazi på vegne af Det Islamiske Forbund i Danmark 5,1 mio. kr. kontant for ejendommen på Hejrevej. Der er ingen lån i ejendommen. Det samme gælder moskéen på Horsebakken, der for 30 år siden blev købt af Libyen og Marokkos ambassader og overdraget til Islamisk Kulturcenter. Muslim Cultural Institute på Amerikavej på Vesterbro er også godt kørende. I 1998 blev ejendommen købt for 11,4 mio. kr., mens ejendomsvurderingen nu lyder på 27,2 mio. kr.

    Frivillige bidrag

    På Dortheavej lagde Det Islamiske Trossamfund i januar 1996 en mio. kr. kontant for ejendommen, der blev erhvervet for 4,5 mio. kr. Et lån på 3,5 mio. kr. blev afdraget på to år.

    Hvordan?

    »Vi har betalt 100.000 kr. hver måned. Alt er baseret på frivillige bidrag og donationer. Vi samler ind hver fredag, og i ramadanen er folk meget generøse. Det er vigtigt for muslimer at føle, at deres moske har værdi,« siger Abu Laban.

    Økonomien hos Det Islamiske Trossamfund, der anser sig som moderate, har det godt. Den store lagerbygning, Tæppehandleren, ved siden af moskeen er netop erhvervet.

    »Og vi bliver ved, indtil vi når til Rådhuspladsen,« siger Abu Laban med et smil.

    Selv oplyser han ikke at få en krone i løn. Han forsørges af sine børn, men har tidligere haft småjobs i bl.a. Dansk Røde Kors, som bibliotekar og som sløjdlærer på Gentofte skole.

    »På sigt vil jeg gerne kombinere imamtitlen med at være postbud.«

    Terrorsigtede i moske

    I Heimdalsgade på Nørrebro ligger den omstridte Taiba-moske i en almindelig etageejendom. Moskeen vil helst kendes som Nørrebro Kulturcenter. Den er flere gange udråbt som radikal, fordi den er sat i forbindelse med Guantanamo-fangen Slimane Abderrahmane, den radikale prædikant Abu Ahmed, de terrorsigtede unge fra Glostrup-sagen og Said Mansour, som er sigtet for at opildne til terror.

    Konfronteret med den dårlige omtale siger bestyrelsesformand Mustafa El Khayiat:

    »Det skyldes nok, at vort kulturcenter er åbent for alle. Vi står ikke i døren og siger nej til udvalgte personer.«

    De ydmyge lokaler ligger på første sal spredt over 450 kvm., som koster 22.000 kr. om måneden i leje. Der bruges seks imamer på skift. Én af dem er Hassan Salaa, der har været tilknyttet stedet i 12 år.

    »Vi kom til Danmark, fordi Danmark har frihed og accepterer alle religioner. Det, der samler os fra mange forskellige lande, er vor religion, vor ideologi, vor islam. Vores kultur og religion forpligter os, lige meget hvor vi er. Vi skal overholde vore regler og systemer. Derfor har vi valgt at leje et sted som kulturcentret, hvor vi kan etablere vor religion og fællesskab,« siger han.

    På Ydre Nørrebro prædiker imam Abdul Wahid Pedersen om fredagen i en lille gymnastiksal. Han samler 50-100 tilhørere. Han taler dansk og tiltrækker danske konvertitter og indvandrere med et godt kendskab til det danske sprog.

    Imam Fatih Alev holder fredagsbøn samme sted.

    Abdul Wahid Pedersen afviser, at de herboende imamer kæmper om magten og om hinandens menigheder. Tværtimod.

    »Vi hjælper hinanden. Hvis en imam ikke kan holde en fredagsbøn, træder en anden til.«

    På Fyn samler Det Islamiske Trossamfund hver fredag 400-500 muslimer. Trossamfundet udspringer af Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej. Foreningen bag trossamfundet ejer selv sine bygninger, som blev købt i 1996. Der er fem imamer tilknyttet trossamfundet. Én af dem, Mohammed Kassim, er oplært af Abu Laban.

    På Grimhøjvej 15 i Brabrand ligger Foreningen Lighed & Broderskab , der i årevis har gjort sig bemærket; både på grund af udtalelser og fordi moskéen har huset flere ekstremister. Moskeen er primært besøgt af arabere, de fleste palæstinensere.

    Imam sheikh Raed Hlayhel kom til Danmark i 1999 og har siden fået humanitær opholdstilladelse på grund af en søn med behandlingskrævende sygdom. Han har via sine studier på Sharia-fakultetet i Saudi-Arabien mange internationale kontakter.

    Grimhøjvej er et af de steder, som har PET’s bevågenhed.

    Det var også på Grimhøjvej, at den danske Guantanamo-fange Slimane Abderrahmane færdedes, mens marokkaneren Athmane Mehiri, som er udvist og dømt for medvirken til et bankrøveri på Frederiksberg, også kom på Grimhøjvej. Også Abu Racheed, der af den spanske efterretningstjeneste er udråbt til at være Al-Qaidas kontaktperson i Danmark, er kommet i moskeen.

    Raed Hlayhel gjorde sig for et år siden bemærket, da han i en fredagsbøn tordnede mod kvinder, som han betegnede som Satans instrument mod mænd, og han sagde, at kvinder, der brugte makeup, ikke ville komme i himlen. Han har også trukket på sine internationale kontakter i forbindelse med den delegation af muslimer, der har rejst rundt i Mellemøsten for at få rejst en international kritik af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

    Århus Kommune er i øjeblikket ved at undersøge, om det kommunale årlige tilskud på 140.000 kr. skal bevares. Ifølge tilskudsregnskabet betaler 250 medlemmer af Lighed & Broderskab hvert år i alt 54.000 kr. i kontingent, der bl.a. bruges på at betale en kvart mio. kr. i husleje.

    Lektor Jørgen Bæk Simonsen, islamforsker på Carsten Niebuhr-instituttet på Københavns Universitet, vurderer, at imamerne som udgangspunkt samarbejder.

    »Vandene skilles, når nogle er ude på at vinde yderligere fodfæste. Det er bl.a. derfor, at vi ikke har en stor fælles moske i Danmark. Det er ikke muligt at måle deres indflydelse. Der er store forskelle på, hvor mange der kommer til hver moske, og mange føler ikke én bestemt moske eller imam slavisk,« siger han.

    Dr. theol. Lissi Rasmussen leder Islamisk-Kristent Studiecenter, hvor bl.a. imam Fatih Alev og imam Abdul Wahid Pedersen sidder i bestyrelsen.

    »Det er klart, at der kan opstå et magtforhold omkring de unge, især mellem de såkaldte karismatiske imamer som Albarazi og Abu Laban. Imamerne har en vis indflydelse over for førstegenerationsindvandrere, som overvejende kommer i moskeerne, mens mange unge ikke føler, at imamerne forstår deres situation.«

    Hvem af imamerne har mest indflydelse?

    »Det afhænger af, hvad man mener med indflydelse. I medierne optræder Fatih Alev og Abdul Wahid, på det seneste Abu Laban og Akkari. Men der er også alle de tyrkisk- og pakistansktalende imamer fra de større moskeer, som vi ikke hører om, men som har stor indflydelse på en bestemt gruppe. Desuden skal vi huske, at det kun et mindretal, ca. 10 pct. af danske muslimer, som overhovedet kommer i moskeerne,« siger Lissi Rasmussen.

    Sheikh Raed Hlayhel:

    Født nær Tripoli i Libanon, libanesisk statsborger.

    Kom til Danmark i 1999 og har humanitær opholdstilladelse på grund af sin syge søn. Taler hverken dansk eller engelsk.

    Uddannet ved shariafakultetet i Medina i Saudi Arabien og har en bachelor i sharia.

    Tilknyttet foreningen Lighed & Broderskab , der driver en moske i en nedlagt legetøjsfabrik på Grimhøjvej, tæt på Gellerupparken i Århus. Moskeen er velbesøgt og tiltrækker primært arabere.
    Mahmoud Fouad Albarazi

    Født i Syrien. Tildelt dansk statsborgerskab i 2002.

    Taler ikke dansk.

    Er bønneleder i en af Københavns betydeligste moskeer på Hejrevej i Københavns nordvestkvarter, som tiltrækker mellem 500 og 1.000 muslimer til fredagsbønnen.

    Han markerede sig senest, da han i forbindelse med debatten om Muhammed-tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten holdt en brandtale på arabisk foran ca. 3.000 muslimer på Rådhuspladsen i København.
    Ahmed Akkari

    Født i Tripoli i Libanon.

    Kom til Danmark i 1994 og fik dansk statsborgerskab i 2005.

    Taler dansk og er officiel talsmand for samlingen af 29 muslimske foreninger, der har protesteret mod Muhammed-tegningerne og sendt delegationer til Mellemøsten.

    Han er ikke tilknyttet en fast moske, men holder ofte fredagsbøn i Sultan Ayyub Moskeen på Nørre Allé i Århus, moskeen på Grimhøjvej i Brabrand og moskeen ved Lykkesskolen i Brabrand.
    Ahmed Abu Laban

    Født i Jaffa, der nu er en den af Israel.

    Kom til Danmark i 1982 som palæstinensisk flygtning. Har ikke dansk statsborgerskab.

    Taler flydende engelsk og dansk, men udtaler sig altid på engelsk.

    Prædiker i moskeen på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter og taler for en menighed på ca. 1.000.

    Han er den arabiske imam i Danmark, som har været i længst tid og regnes af sine kolleger for at være den mest indflydelsesrige.
    Abu Bashar

    Født i Syrien.

    Anerkendt af Danmark som politisk flygtning og nu dansk statsborger.

    Taler flydende engelsk, men ikke dansk.

    Er ansat i Nyborg Statsfængsel og prædiker i Det Islamiske Trossamfunds moske i Odense.

    Var leder af den delegation, som i midten af december drog til Egypten for at lægge pres på den danske regering og Morgenavisen Jyllands-Posten.
    Abdul Wahid Pedersen

    Født i Danmark.

    Har tillært sig arabisk.

    Han holder fredagsbøn på en skole på Hejrevej i Københavns nordvestkvarter og tiltrækker mellem 50-100 muslimer. Han prædiker på dansk, og mange konvertitter kommer i hans moske.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:36

  26. JP Århus 27.11.2005:

    “Demokrati: Nej til demokrati – ja til tilskud

    Foreningen Lighed & Broderskab har på den ene side modarbejdet kommunalvalget og på den anden side søgt om og modtaget adskillige tusinde kroner i kommunalt tilskud .

    Af PERNILLE AMMITZBØLL

    Maher Taha (S), der for nylig kandiderede til en plads i byrådet i forbindelse med kommunalvalget, er forarget over, at foreningen Lighed & Broderskab (LBF) på Grimhøjvej i Brabrand har modarbejdet demokratiet og dermed integrationen ved at advare muslimer mod at deltage i valget. Ifølge LBF’s fortolkning er en sådan valgdeltagelse forbudt for muslimer.

    Samtidig har foreningen modtaget adskillige tusinde kroner i tilskud fra kommunen.

    Maher Taha har selv diskuteret denne modsætning med et medlem af foreningen, som også overfor Maher Taha har udtrykt, at det er forbudt at deltage i det danske demokrati.

    »Jeg sagde til ham, at det er mærkeligt, at de gerne vil modtage penge fra den danske kommune- og statskasse, når de samtidig ikke vil deltage i og bidrage til det danske samfund,« siger Maher Taha.

    Det er ikke kun Maher Taha, der har været udsat for foreningsmedlemmernes anti-demokratiske budskaber. I weekenderne låner LBF lokaler på Tovshøjskolen, hvor LBF underviser børn. Populært kaldes undervisningen for koranskole eller modersmålsundervisning, men en af underviserne har også benyttet faciliteterne til at forsøge at påvirke børnene med antidemokratiske budskaber, som at det er haram (forbudt ifølge Koranen, red.) at deltage i demokratiet, da man herved støtter de vantro og de kristne.

    For integration

    Ifølge vedtægterne for Lighed & Broderskab er formålet med foreningen at arrangere sportsaktiviteter, udflugter og undervisning for det muslimske trossamfund med henblik på fremme af integrationen i det danske samfund, som der står skrevet i § 2.

    Dermed fik foreningen den 23. august 2001 det blå stempel af Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning som en tilskudsberettiget forening efter Folkeoplysningsloven. Ser man nærmere på dens bestemmelser, defineres folkeoplysningsarbejde som aktiviteter, der styrker folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

    Undersøgelse på vej

    Kulturrådmand Torben Brandi Nielsen (S) vil nu i samarbejde med den nyvalgte borgmester, Nicolai Wammen (S), sætte en undersøgelse af LBF i gang, da han er bekymret over oplysningerne.

    »Jeg tager afstand fra sådan en holdning, for selvfølgelig skal man stemme og deltage i demokratiet, også som indvandrer,« siger Torben Brandi Nielsen.

    Men om kommunen kan fratage foreningen Lighed & Broderskabs dens foreningsstatus og dens tilskud , kan først afgøres, når undersøgelsen er færdig.

    »De låner lokalerne og får tilskuddet efter folkeoplysningsloven, og her er der skrappe regler for, hvad man må og ikke må. Den lov handler netop om demokrati og deltagelse i det, og den modsætning, der er i folkeoplysningsloven, og de nye oplysninger om Lighed & Broderskab er til at få øje på. Det er min klare holdning, at folkeoplysningsloven skal man efterleve og arbejde for, og hensigten med loven er, at man vil noget positivt,« siger Torben Brandi Nielsen.

    Også Nicolai Wammen er bekymret over oplysningerne om Lighed & Broderskab .

    »Det er dybt problematisk og helt uacceptabelt, hvis foreninger går rundt og prøver på at skræmme folk fra at stemme ved demokratiske valg i Danmark. At stemme ved valg er en helt central del af demokratiet, og det er til skade for integrationen, hvis foreninger opfordrer folk til at boykotte demokratiske valg,« siger Nicolai Wammen.

    Ingen svar

    Lighed & Broderskab har siden 2001 fået mellem 80.000 kr. og 94.000 kr. i lokaletilskud om året. Derudover har foreningen søgt om og modtaget ca. 40.000 kr. til børne- og ungeaktiviteter både i 2004 og 2005.

    Ifølge foreningens tilskudsregnskab fra 2004 har foreningen 250 medlemmer, hvoraf de 200 er børn. Det giver til sammen foreningen en indtægt i kontingent på 54.000 kr. Udover de kommunale tilskud har foreningen også opført en indtægt på 76.000 kr., som er opført som ekstra ordinær hjælp fra medlemmer. Hvilke ekstra ordinære indtægter, der er tale om, ønsker foreningens revisor, Khaled el-Mossa, ikke at besvare, da han ikke mener, JP Århus har ret til at stille spørgsmål til foreningen Lighed & Broderskab .

    Mere fundamentalistisk

    Foreningen Lighed & Broderskab beskyldes af flere beboere i lokalområdet for at være blevet meget mere fundamentalistisk i takt med, at den saudiarabisk uddannede imam sheikh Raed Hlayhel er ankommet til moskeen.

    På samme måde udtalte Politiets Efterretningstjeneste (PET) på en terrorkonference i maj i år, at lige præcis miljøet omkring moskeen på Grimhøjvej er genstand for tjenestens interesse, da der findes radikale islamister i miljøet omkring Lighed & Broderskab .

    »Den danske Guantanomofange mødte den mand, der rekrutterede ham til hellig krig, i moskeen på Grimhøjvej, og det var den samme mand, der arrangerede bankrøveriet i 2001,« sagde Hans Jørgen Bonnichsen, operativ chef i PET, og hentydede hermed til Athmane Mehiri, som nu er udvist, efter at han blev dømt for medvirken til et bankrøveri på Frederiksberg.

    Et røveri, der skulle finansiere en terrorgruppe i Algeriet.

    Imam sheikh Raed Hlayhel er libaneser, men er uddannet fra sharifakultetet på universitetet i Medina i Saudi Arabien.

    De islamiske universiteter i Saudi Arabien er kendt for at praktisere en meget streng og fundamentalistisk form for islam.

    I sidste uge kunne ekspert i islamisk fundamentalisme, Torben Rugberg Rasmussen, Center for Mellemøststudier, Odense, her i JP Århus også forklare, at netop haram-argumentet, når det gælder demokrati, hører til hos de meget fundamentalistiske grupper indenfor islam, mens mange andre muslimer opfatter det som en pligt at deltage i demokratiet i det omgivende samfund.

    Kendt imam

    Sheikh Raed Hlayhel har før givet udtryk for fundamentalistiske synspunkter i en fredagsbøn, han holdt i København. Her tordnede Raed Hlayhel mod kvinder og deres brug af make-up, og han omtalte kvinder som satans instrumenter mod mænd, samtidig med at han forlangte, at de er tildækkede fra top til tå.

    Sheikh Raed Hlayhel er også imamen, der har iværksat protesten mod Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af 12 bladtegneres bud på, hvordan profeten Muhammed kunne se ud.

    Han har fået humanitær opholdstilladelse i Danmark, efter at en asylansøgning blev afvist. Men på grund af en syg søn, der kræver behandling, har familien fået humanitær opholdstilladelse.

    Det har ikke været muligt at stille spørgsmål til foreningen Lighed & Broderskab , da deres talsmand, imam Abu Bilal Ismael, valgte at afbryde samtalen, da han konstaterede, at det var JP Århus, der henvendte sig til ham.

    Fakta: Lighed & Broderskab

    Foreningen hører hjemme på Grimhøjvej i Brabrand og blev etableret i 1993. Navnet er valgt for at understrege, at man opfatter muslimer som lige over for Allah, og at man som muslim har gensidige broderlige forpligtelser.Foreningen fungerer som socialt aktivitets- og samlingssted for beboere i lokalområdet og tilbyder en række aktiviteter for børn, unge og ældre af anden etnisk herkomst såsom sports- og fritidsaktiviteter, udflugter, hytteture, debataftener, modersmåls- og koranundervisning etc. Derudover har foreningen også en moské, hvor der afholdes bøn fem gange om dagen.

    Foreningens medlemmer og brugere har alle en anden etnisk herkomst end dansk. Omend majoriteten heraf er palæstinensere, er der også libanesiske, kurdiske, tyrkiske og somaliske medlemmer og brugere af foreningen. Fælles for alle er, at de bekender sig til den sunni-muslimske retning inden for islam.

    Baggrunden for oprettelsen af Ligheds- og Broderskabsforeningen skyldes et behov for og ønske om en lokal moské samt et lokalt værested for muslimer i Brabrand.

    Foreningen har ca. 30 voksne kontingentbetalende medlemmer, der forventes at tage særlig del i eller ansvar for foreningens faciliteter og tilbud. Derudover har foreningen en stor mængde brugere, der benytter sig af foreningens faciliteter.

    Kilde: Center for Multireligiøse Studier ved Aarhus Universitet”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:41

  27. Grimhøjmoskeen har vrimlet med radikale islamister:

    JP Århus | 19.11.2005:

    “Baggrund: Islam med ryggen til demokratiet

    Lighed & Broderskab (LBF), der driver moskéen på Grimhøjvej i Brabrand, har argumenteret for, at det er forbudt for muslimer at deltage i valg, men det er udtryk for en meget fundamentalistisk udgave af islam, siger ekspert.

    Af PERNILLE AMMITZBØLL

    Når medlemmer af foreningen Lighed & Broderskab på Grimhøjvej i Brabrand går rundt og fortæller lokale muslimer, at der er forbudt at stemme til kommunalvalget, er det langt fra den eneste måde, som islam kan fortolkes på.

    Men det er en meget typisk fortolkning blandt fundamentalistiske muslimer, ifølge Torben Rugberg Rasmussen, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, der er ekspert i islamisk fundamentalisme.

    »Pointen for dem er, at demokratiet er en fejlform, dels fordi dét, der bør være politik i deres øjne, er Koranen og de principper for demokratisk styrelse, der knytter sig til den,« siger Torben Rugberg Rasmussen.

    »Det ene aspekt af deres handlinger er dermed en demokrati-kritik. Man har som udgangspunkt en påstand som hedder, at den islamiske stat ikke er en demokratisk stat, fordi dét, der karakterisere en demokratisk tænkning, ifølge dem, er flygtige, menneskeskabte meninger, synspunkter, strømninger og luner, der træder i stedet for og privatiserer Guds åbenbarede ord. Sådan ser ræsonementet ud for dem,« siger Torben Rugberg Rasmussen.

    Haram – forbudt at stemme

    Men idet de ligefrem fortæller andre muslimer, at det er haram at stemme, altså forbudt, går de et skridt videre, mener Torben Rugberg Rasmussen.

    »De giver udtryk for, at man forbryder sig mod Guds vilje og befaling. Når man erklærer det som syndfuldt, indebærer det samtidig, at den gode muslim forbryder sig mod islam, og som følge af det afskærer sig selv fra at få del i det evige liv, der står og venter hinsides dommedag. Og hele det koncept omkring dommedag har en vis betydning for den almindelige lidt enfoldige muslim, om man vil,« siger Torben Rugberg Rasmussen.

    Og det er en alvorlig sag.

    »De diskvalificerer dermed dit jordiske liv med henvisning til, at du har forbrudt dig imod principperne for statens styrelse,« siger Rugberg Rasmussen.

    Uenighed om fortolkning

    Langt fra alle muslimer mener, at denne fortolkning af muslimers deltagelse i demokrati er den rigtige.

    »Dette er en meget islamistisk variant, vi ser her. Men inden for islam er der synspunkter, der går i retning af, at der ikke er nogen sammenhæng mellem religion og politik. Eller synspunkter der går i retning af, at islam ikke anbefaler noget bestemt politisk synspunkt, næsten en sekulær opfattelse,« siger Torben Rugberg Rasmussen.

    En anden mere moderne fortolkning af islams forhold til demokrati findes i den såkaldte euro-islam, der praktiseres af især veluddannede europæiske muslimer.

    »Ifølge den tolkning er den gode muslim forpligtet til at tage aktiv del i det samfund, han eller hun er en del af. De har en forpligtelse til ikke at holde religionen for sig selv, men derimod aktivt at sætte en dagsorden, aktivt tage del i samfundet,« siger Rugberg Rasmussen.

    I øjeblikket et den mest fremtrædende imam i Lighed & Broderskabs moské den libanesiske sheihk Raed Hlayhel, der er uddannet fra shariafakultetet i Medina i Saudi Arabien, men pludselig dukkede op i Danmark for få år siden.

    Han søgte om asyl, men blev afvist og har siden fået humanitær opholdstilladelse på grund af sin syge søn, som han har taget med til landet.

    Han gjorde sig for alvor kendt i den danske offentlighed, da han ved en fredagsbøn i København tordnede mod kvinder, som han betegnede som Satans instrument mod mænd og forbød dem at bruge make-up. En langt mere fremtrædende placering i medierne fik han dog i forbindelse med sine protester mod Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af 12 tegninger af Muhammed. Det blev blandt andet til et interview på den arabiske satellitstation al-Jazeeras arabisksprogede hjemmeside, ligesom han gav interview til TV2.

    Ekstreme forbindelser

    Udover denne imam, der er uddannet i Saudi Arabien, hvor man praktiserer den meget strikte statsreligion wahhabismen, har moskéen også været sat i forbindelse med flere personer, der har forbindelser til ekstreme islamister. Blandt andet kom den danske Guantanamofange Slimane Hadj Aberrahmane en del i moskéen, og det var her, at han kom i kontakt med de personer, der hjalp ham videre på vejen mod Afghanistan.

    Kendt islamist i Grimhøj

    Også en anden kendt islamist, den syriskfødte Abu Rached el-Halabi, er sat i forbindelse med moskeen.

    Hans navn fremgår af det spanske politis bevismateriale, idet den spanske efterretningstjeneste havde aflyttet hans telefon gennem flere år og dermed fået bevis for, at Abu Rached el-Halabi har haft kontakt med Imad Barakat Yarkas, der nu er dømt for at stå bag terrorbomberne i Madrid i 2003 og for at lede en spansk al-Qaeda-celle.

    Også den dømte og nu udviste marokkaner Athmane Meheri, der var med til at røve en bank på Frederiksberg, hvor udbyttet skulle gå til en terrororganisation, kom i moskéen.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:55

  28. Løbesedler mod demokrati:

    JP Århus | 19.11.2005:

    “Kommunalvalg: Fundamentalister modarbejdede valg

    En gruppe religiøse fundamentalister med deres gang i – moskeen på Grimhøjvej , har opfordret lokale muslimer til at boykotte valget. Valgdeltagelsen på Nordgårdskolen var den laveste i kommunen.

    Af PERNILLE AMMITZBØLL

    Foreningen Lighed & Broderskab (LBF), der driver moskeen på Grimhøjvej i Brabrand, har gennem kommunalvalgkampen opfordret lokale muslimer til at boykotte valget, da det ifølge den er haram, altså forbudt.

    Samtidig har det vist sig, at stemmeprocenten på afstemningstedet tættest på moskeen, Nordgårdskolen, var den laveste i kommunen på kun 54 procent.

    Flere fra området mener, at det skyldes LBF’s budskaber.

    »Der er kræfter fra især Lighed & Broderskab , der har opfordret folk til ikke at stemme, fordi det er haram og ikke-muslimsk,« siger formand for Forening for Moské og Islamisk Kulturcenter, Hicham Chouceir.

    Løbesedler

    »Ved sidste valg, hængte de endda løbesedler op i opgangene, men i år har de nøjedes med at gå rundt og sige det til folk,« siger Chouceir

    Rabih Azad-Ahmad stillede selv op for Det Radikale Venstre, og han er utilfreds med LBF’s kampagne mod valgdeltagelse.

    »I det skjulte«

    »I København har organisationer som Hizb-Ut-Tharir sagt det offentligt, men i Århus, har LBF gjort det i det skjulte. Deres officielle politik har været ikke at modarbejde valget, men ifølge mine oplysninger, har de gjort det alligevel, og det har haft en vis betydning for, at nogen muslimer har valgt ikke at stemme,« siger Rabih Azad-Ahmad.

    I 2001 var stemmeprocenten 67 på Nordgårdskolen, men da var der også Folketingsvalg. I 1997, da der kun var et byrådsvalg, var stemmeprocenten 62.

    Denne forskel kan ifølge ekspert i islamisk fundamentalisme, Torben Rugberg Rasmussen, Syddansk Universitet, godt gøre det ud for den gruppe muslimer, som har valgt at følge LBF’s opfordring.

    Guds vilje og befaling

    »De giver udtryk for, at man forbryder sig mod Guds vilje og befaling. Når man erklærer det som syndefuldt at stemme, indebærer det, at man afskærer sig selv fra at få del i det evige liv, der står og venter hinsides dommedag, og det er vægtige argumenter for nogle muslimer,« siger Torben Rugberg Rasmussen.

    Imam Abu Bilal Ismael fra LBF ønskede ikke, at tale med JP Århus. Dog fik han forklaret, at han heller ikke selv havde stemt.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:56

  29. Byrådsmedlem Rabih Azad-Ahmad (R) opfordrede til at fordømme Jyllands-Postens tegninger:

    JP Århus | 11.10.2005:

    “Ytringsfrihed: Opfordring til at fordømme JP afvises

    Hverken Louise Gade (V) eller andre byrådsmedlemmer vil fordømme Morgenavisen Jyllands-Posten, på grund af tegningerne af Muhammed. Den radikale byrådskandidat Rabih Azad-Ahmad, har på vegne af otte indvandrerforeninger opfordret byrådet til at fordømme Jyllands-Posten.

    Af PERNILLE AMMITZBØLL, CHRISTIAN FRIIS HANSEN OG JONAS HVID

    Den radikale byrådskandidat Rabih Azad-Ahmad står meget alene i det politiske miljø i Århus med sin opfordring til – fordømmelse af Morgenavisen Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

    På vegne af otte indvandrerforeninger, herunder foreningen Lighed & Broderskab , der driver moskeen på Grimhøjvej , har han sendt en opfordring til borgmester Louise Gade (V) og hele byrådet om at fordømme Jyllands-Posten.

    »Vi mener, at tegningerne er forkastelige og nedladende mod en befolkningsgruppe. Vi frygter, det kan føre til en unødigt forøget kløft mellem danskere og nye danskere i det danske samfund,« skriver Rabih Azad-Ahmad i meddelelsen.

    Ikke radikal politik

    Borgmester Louise Gade har ikke tænkt sig at følge opfordringen.

    »Ytringsfriheden står ikke til diskussion, og den må vi leve med på godt og ondt. Alternativet er en totalitær styreform, og det er det billede, diskussionen skal ses i,« siger Louise Gade.

    Heller ikke den radikale rådmand Peter Thyssen, vil følge sin partifælles opfordring.

    »Jeg mener ikke, at det er radikal politik at fordømme tegninger i en avis,« siger han.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 13:59

  30. Imamen på Nordgårdskolen:

    Politiken | 19.06.2005:

    “Skolestrid: Er Abdallah Ismail imam eller skolemedhjælper?

    Interview: Abdallah Ismail; Jesper Holme; Erik Thomle
    Skolestrid. Kan en imam fungere som pædagogisk medhjælper i folkeskolen? På en skole i Århus har man gjort forsøget, men det er omstridt. Muslimske forældre strømmer til forældremøderne, men skyldes det kun medhjælperens religiøse autoritet som imam?

    Af Anders Rou Jensen

    På Nordgårdskolen i Århus, hvor samtlige elever er tosprogede, har man i de seneste måneder haft tilknyttet en skolemedhjælper, som er i praktik under revalideringscentret. Manden er den 37-årige Abdallah Ismail, som er palæstinenser og født i Libanon. Han kom til Danmark i 1990 og har fire børn, der går på Nordgårdskolen. I muslimske kredse i kvarteret ved skolen går han også under navnet Abu Bilal (‘Far til Bilal’). Desuden fungerer han som imam ved Grimhøj-moskeen i Århus.

    Pædagogisk leder på Nordgårdskolen, Jesper Holme, beskriver praktikordningen som en succes. Abdallah Ismail /Abu Bilal har først og fremmest fungeret som en effektiv brobygger mellem skolen og hjemmene og fået både far og mor til at engagere sig i deres børns skolegang. Men ordningen, der nu er ophørt, har også været omstridt, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om den muslimske skolemedhjælper har forstået at adskille sit socialpædagogiske arbejde på skolen fra sine religiøse holdninger som imam.

    Specielt har journalisterne Erik Thomle og Martin Johansen i JP Århus skrevet en række artikler, der har præsenteret eksempler på, at den muslimske skolemedhjælper muligvis har overskredet grænserne mellem pædagogik og religion – han har blandt andet ifølge artiklerne udtrykkeligt karakteriseret hiphopmusik som »syndigt«, forbudt piger at tale med drenge og frarådet piger at tage med på lejrskole. Desuden har Thomle og Johansen skrevet en artikel, hvor de citerer Abdallah Ismail /Abu Bilal for at give den omstridte imam Raed Hleihl »100 procent ret«, da denne under en fredagsbøn i København tordnede mod kvinder, der bruger makeup og ikke vil gå tilsløret.

    »Hans opgave er blandt andet at bygge bro mellem skole og forældre og skabe mere ro blandt børnene. Han går rundt på gangene og udstråler med sit store skæg, ankellange kjortel og hvide kalot religiøs autoritet«, hedder det i en af Thomle og Johansens artikler.

    Første interview: Imamen

    Abdallah Ismail/Abu Bilal, skolemedhjælper og imam (interviewet foregår på dansk, men med tilstedeværelse af en dansk-arabisk tolk)

    Hvordan og hvorfor blev du tilknyttet skolen som medhjælper?

    »Jeg kender alle her. Jeg kender de fleste lærere. I to år har jeg siddet i skolebestyrelsen, og jeg har mærket, at jeg kan godt kan give noget til den her skole. Jeg kan godt hjælpe. Specielt som brobygger. Jeg har selv foreslået det til Jesper, og han blev meget, meget glad og sagde: »Du er meget velkommen her«. Jeg er stolt af, at jeg er her på Nordgårdskolen«.

    Hvori består dit arbejde?

    »Jeg kommer hver dag fra kl. 9 til 13. Jeg taler med Jesper, om der er nogle problemer med forældre eller børn. Så kan jeg ringe til forældrene og tale med dem. Der kan også være problemer med børn i klasserne. Så sidder jeg sammen med Jesper og taler med børnene«.

    Hvad er det for nogle problemer blandt børnene, du kan løse, og som lærerne ikke kan løse?

    »Der findes børn, der er nervøse og stressede, og de forstår ikke, hvad læreren siger. Men børnene accepterer mig blandt andet på grund af nationaliteten. Men jeg taler altid på dansk med børnene sammen med læreren«.

    Kan du også løse problemerne på grund af din religiøse funktion som imam?

    »Nej, det er i medierne, de siger det. Jeg er ikke ansat som imam. Men forældrene kender mig, og børnene ved, at jeg kender deres forældre. De accepterer mig, men ikke på grund af religionen«.

    Havde du på forhånd tænkt på, at det kunne blive et problem, at du var imam?

    »Jeg bor her i Danmark, og derfor følger jeg også reglerne. Jeg er kommet på skolen som socialmedhjælper. Ikke mere. Jeg har aldrig sagt noget om Koranen eller undervist i noget arabisk eller islamisk. Det vil jeg aldrig gøre her på skolen. Imam er jeg i moskeen, ikke her«.

    Der har også været hele diskussionen om kvindesynet …?

    »Vi skal ikke komme ind på den diskussion. Jeg skal ikke sige, om jeg er enig eller uenig i forskellige imamers udtalelser. Det vigtigste er, at jeg følger Koranen. Jeg er enig med Koranen. Koranen er vores bog, ligesom kristne har en bog som Bibelen«.

    Men hvor meget har du talt med Erik Thomle og Martin Johansen?

    »Jeg har snakket med Erik Thomle i cirka 5 minutter. Jeg har sagt til ham, at jeg vil tale med ham om mit arbejde på skolen. Jeg har sagt til ham, at jeg ikke er her som imam, men som socialmedhjælper«.

    Så de negative skriverier kom bag på dig?

    »Ja, selvfølgelig, fordi det er ukorrekt. De siger noget, men skriver en anden ting i avisen«.

    Andet interview: Skolelederen

    Jesper Holme, konstitueret pædagogisk leder.

    Der er jo ingen tvivl om, at den negative omtale af ordningen skyldes det religiøse element. Var det noget, du på forhånd havde tænkt på?

    »Ja. Jeg havde været spændt på Familien Danmarks reaktion. Men nu var der jo samtaler forinden med Abdallah Ismail og revalideringscentret, hvor vi nøje gennemgik, hvad den her praktik skulle indeholde, og hvad siger dansk folkeskolelov – men den kendte han jo godt i forvejen fra skolebestyrelsen. Og hvis der var noget, vi lagde meget vægt på, var det, at praktikarbejdet ikke måtte komme til at handle om religion. Der måtte ingen sammenblanding være. Den var clearet af på skarpeste vis. Derfor er det klart, at da jeg i pressen får at vide, at der har været nogle tvivlstilfælde, har jeg i hvert enkelt tilfælde været inde at tage en samtale med Abdallah og eleverne. Lad mig sige, at i ingen af tilfældene har jeg kunnet se en sammenblanding«.

    Du ser klart ordningen som en succeshistorie?

    »Ja, på det område kan jeg slet ikke få armene ned. Abdallah har været utrolig god til at formidle dansk folkeskoletradition og sige: Vi kan ikke få den her klasse til at køre på en ordentlig måde, hvis ikke I forældre er med. Spørgsmålet er, om det er diskvalificerende for at få arbejde i den danske folkeskole, at man er imam. Det er min holdning, at det er det ikke. Det kommer an på, hvilke kompetencer man har«.

    Men det er et meget dårligt budskab, der er kommet ud til offentlighed?

    »Ja, det må man sige. Folk har troet 100 procent på det, der har været fremme i pressen. Det vil sige en fordømmelse. En opfattelse af, at Abdallah har gået rundt på gangene til skræk og advarsel for eleverne«.

    Hvad har du lært af sagen?

    »At jeg altid beder om at få lov til at læse, hvad der bliver skrevet, på forhånd. Og så vil jeg sige, at mit syn på, hvordan folk danner meninger, er der blevet rokket ved. Man tager simpelt hen det, der står i avisen, for gode varer, ligegyldigt hvad. Og det kan være umuligt at komme igennem med en anden sandhed end den, der står i avisen. Det har faktisk være en skræmmende periode. Det er, som om der er blevet søgt efter noget helt bestemt. En skandale eller sådan noget. Jeg har fået et billede af, at der er en gennemgribende mistillid til muslimer og islam og specielt til overhovederne, imamerne«.

    Tredje interview: Journalisten

    Erik Thomle, journalist.

    Hvordan blev du opmærksom på historien?

    »Vi fik en henvendelse fra en lærer. Eller to. Om, at forholdene på Nordgårdskolen var meget problematiske. Men inden vi får skrevet noget, får vi at vide, at der er en imam, der er begyndt at gå rundt derude. Og ham har børnene respekt for. Og det bliver jo til, at vi skal komme ud og snakke med ham og Jesper Holme, og da vi går rundt derude, sakker jeg lidt agterud, for jeg hører nogle piger – de siger, de går i 7. klasse. De siger et eller andet om imamen og så Ismail, og så kan jeg ikke forstå resten, for det er arabisk. Så siger jeg: Taler I om imamen? »Ja, han er dårlig. Han siger, vi ikke må tale med drengene«. Så da vi kommer tilbage til kontoret, siger jeg til ham, hvad pigerne havde sagt. Jamen, det havde han aldrig sagt. Og det citerede jeg ham så også for. At han afviser det«.

    Hver gang, I skriver om ham, skriver I »imam Abu Bilal«, men Jesper Holme kalder ham Abdallah Ismail for at få adskilt det religiøse og det socialpædagogiske – hvorfor foretager I det valg?

    »Fordi manden går rundt og udstråler det dér. Det er kendetegnende ved ham, at han går rundt i den lange kjortel, han går med det store skæg, han går med sin hvide kalot derude. Det svarer altså til, at en præst går med sin hvide præstekrave. Det er at udstråle, at han er imam, og derfor bruger vi det. Vi spørger ham også, om han er imam. »Ja, det er ikke noget fast sted«. Så spørger vi: ‘Er du medlem af Lighed og Broderskab (en muslimsk forening i forbindelse med moskéen på Grimhøjvej i Århus, red.)’. Han svarer, at man jo ikke behøver være medlem for at komme i Grimhøj-moskeen. Altså, han snakker uden om det dér, hvor vi spørger direkte, selv om han leder fredagsbønnen i den moske, der samler de mest fundamentalistiske muslimer i Århus. Og eleverne på skolen oplever, at han går rundt og fortæller, hvad de skal gøre ifølge Koranen. Børnene siger ikke, der er kommet en ny skolehjælper. De siger, der er kommet en imam«.

    Har du tænkt på, at den måde, jeres historier er skrevet på, har gjort, at læserne har fået et mere negativt indtryk af ordningen?

    »Det behøver ikke at være negativt. Men når han kender alle forældre og kan få dem ned på skolen, er det, fordi han er imam. Og hverken du eller jeg eller Jesper Holme aner, hvad det er, han går og siger til de børn«.

    Han siger, han taler dansk med børnene?

    »Ja ja – men du kan ikke konkludere, at han ikke taler arabisk med nogen«.

    Så sidder han jo og lyver for os?

    »Jamen, det startede han jo med, da han sagde, at han ikke var fra Grimhøj-moskeen. Jeg mener også, han lyver, når han siger, han ikke har sagt, det er syndigt at spille hiphopmusik. Det er et kultursammenstød«.

    Mener du så, man generelt kan sige, at en person, som er imam, kan ikke fungere som medhjælper i folkeskolen?

    »Det ved jeg ikke. Men det, jeg har skrevet, kan jeg stå helt ved. Jeg har ingen grund til at tvivle på de børn, som fortæller noget spontant. Der er tale om kulturforskelle. Det er meget almindeligt i islamiske lande at udtale sig politisk korrekt over for én gruppe. Men over for en anden kan man benægte det og sige: »Det har jeg aldrig sagt««.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 14:04

  31. 140.000 kroner om året til kønsforskrækkede islamister:

    JP Århus | 02.03.2005:

    “Interview: Moské-talsmand støtter imam

    Interview: Walid Khalil

    Talsmanden for Grimhøj-moskeen er enig med sin imam, den omstridte Raêd Hleihel, i, at kvinder skal være tildækket fra top til tå. Han undrer sig over, at politikerne ikke spørger kvinderne, om de føler sig undertrykt, før de fordømmer imamen.

    Af Martin Johansen

    Den omstridte imam, Raêd Hleihel, bakkes fuldstændig op af foreningen bag Grimhøjmoskéen, som han er tilknyttet. Raêd Hleihel tordnede i en fredagsbøn i København mod kvinder og piger, som ikke er tildækket fra top til tå. Siden har politikere og integrationsfolk stået i kø for at tage afstand fra imamens udlægning af Koranen. Ord som afskyeligt, middelalderligt og ekstremt kvindeundertrykkende er føget gennem luften. JP Århus har på den baggrund bedt om et interview med talsmanden for foreningen Lighed og Broderskab , som driver moskeen på Grimhøjvej i det vestlige Århus. Det er den moské, som imam Raêd Hleihel er tilknyttet.

    Spil til børnene

    Talsmanden, Walid Khalil, tager imod i lokalerne på Grimhøjvej . Umiddelbart er det kun skiltet med arabiske tegn ude foran, der giver et praj om, at her ikke er tale om lager- og kontorbygninger. Inden for døren står rækker med skohylder. Her kan mændene stille skoene, inden de går ind i bedelokalet til højre. Vi går i stedet ind i et lokale, der fungerer som opholdsrum. Det er blandt andet her, børnene hygger sig med et slag bordtennis, billard eller helt tredje spil, mens forældrene er inde at bede. Walid Khalil er overrasket over, at en så grundlæggende præmis i Koranen, som at kvinder skal tildækkes, bliver genstand for så megen diskussion. »Imamen siger jo bare, hvad der står i Koranen, ligesom en præst fortæller, hvad der står i Bibelen. Det er ikke hans egen tolkning, men en gengivelse af, hvad muslimske lærde har sagt i hundreder af år. Enhver kan læse det i Koranen, og vi har ingen problemer med at fortælle, hvad vi mener, og hvad vi tror på,« siger Walid Khalil, der pointerer, at imam Raêd Hleihel er særdeles veluddannet.

    Bachelor i sharialovene

    Han har således en bachelorgrad i sharialovene fra universitetet i den saudiarabiske by Medina. Der er tre imamer tilknyttet moskeen på Grimhøjvej , og de er ifølge Walid Khalil enige om, at kvinder bør tildække sig fra top til tå. Walid Khalils kone og 16-årige datter er fuldt tildækket, som Koranen ifølge ham foreskriver. Det vil sige med en lang, løstsiddende klædedragt en hijab som kun lader kvinden vise sit ansigt og sine hænder. Men det er ikke noget, han har påbudt dem eller tvunget dem til. Og der er medlemmer af foreningen, hvis koner og døtre ikke følger anvisningerne. »Det her er ikke noget, man kan tvinge nogen til. Det er op til folk, om de vil tage imod det eller ej. Derfor er dét, som imamen siger, også kun oplysning. Han siger også kun, at manden skal gå hjem og fortælle sin kone og døtre om, hvad Koranen siger. Han skal ikke tvinge dem. Vi lever i et retssamfund, så det er helt utænkeligt med tvang,« siger Walid Khalil. Han mener, at den kraftige reaktion på imamens fredagsbøn kan skyldes, at målgruppen var muslimer. Jyllands-Posten fik oversat bønnen og bragte oversættelsen i søndagsavisen. »Jeg har hørt imamen fortælle om det her hundredvis af gange. Derfor kan han fortælle mig om det på én måde, men hvis han skal fortælle det til dig, så må han finde en anden måde og inddrage meget mere baggrund. Det gør det svært for ikkemuslimer at forstå budskabet i for eksempel en fredagsbøn,« siger Walid Khalil. Han synes, det er snævertsynet, at nogen kan blive så forarget over, hvilket tøj andre vælger at tage på, eller hvilke traditioner de vælger at følge.

    Også regler for mænd

    »Hvis du går en tur i København, vil du se, at folk har vidt forskelligt tøj på. Det samme vil du opleve, hvis du rejser rundt i verden. For mig at se er det intolerant, når man vælger at fokusere så meget på, hvordan muslimske kvinder er klædt,« siger Walid Khalil, der peger på, at ikke kun kvinderne er underlagt regler i Koranen. »Der er også masser af regler for mændene, så kønnene er på lige fod. Mændene er for eksempel beordret til at sænke blikket, når de ser en fremmed kvinde. Koranen befaler også mændene at klæde sig anstændigt, for eksempel vil jeg aldrig gå rundt med korte bukser ude i byen. Mændene skal i det hele taget lige som kvinderne ikke gå med stramt, gennemsigtigt eller særlig tiltrækkende tøj,«« siger Walid Khalil. Han pointerer, at mange muslimske mænd, ligesom kvinderne, vælger at gå med en form for heldragt. Det er især udbredt i Saudi-Arabien. Imens vi taler sammen, kan vi se de mænd, der kommer for at bede. En enkelt bærer en hvid dragt og en hvid hovedbeklædning. Den skarpe reaktion på imamens fredagsbøn er helt malplaceret, mener Walid Khalil. »Det er ikke noget, man bør blive rystet eller bestyrtet over. Man skal have et stort hjerte, når man hører, hvad andre mener, og hvordan andre lever. Der findes folk, som lever anderledes end danskere gør traditionelt. Det er en stor verden, som rummer utallige traditioner og religioner,« siger Walid Khalil. Synspunktet om, at det er kvindeundertrykkende, når en imam fortæller, at kvinder skal iføre sig en hijab, er fuldstændig uforståeligt for Walid Khalil.

    Imam til rådhuset

    Borgmester Louise Gade (V) sagde i tirsdagens udgave af JP Århus, at det var udtryk for et middelalderligt kvindesyn. Hun har på baggrund af Raêd Hleihels fredagsbøn besluttet at indkalde byens imamer til et møde om deres kvindesyn. »Jeg kan ikke forstå, at alle udtaler sig uden at have talt med kvinderne. Hvordan kan de være så sikre på, at kvinderne også føler sig undertrykt? Jeg vil gerne opfordre borgmesteren til at spørge kvinderne, hvordan de selv ser på den her sag, og det burde hun måske havde gjort, før hun indkaldte imamerne til et møde,« siger Walid Khalil, der heller ikke vil acceptere de mange udtalelser om, at kravet om tildækning fra top til tå skader integrationen.

    Ingen modsætning

    »Jeg synes, man fokuserer for meget på påklædningen. Vi har vel et videnssamfund, hvor det er kompetencerne, det, man har inde i hovedet, der bør gælde. Jeg kan ikke se, hvorfor en kvindelig læge ikke kan fungere, hvis hun er iført en klædedragt. Det går da fint i muslimske lande, hvor man altså også har sygehuse,« siger Walid Khalil. Han ser i det hele taget ingen modsætning mellem kravet om hijab og kvinders uddannelse og deltagelse på arbejdsmarkedet. »Vi forstår integration sådan, at man skal læse, uddanne sig og få et job. Det første ord i Koranen er faktisk »Læs«, så det passer meget godt. Og det gælder både mænd og kvinder. Islam står ikke i vejen for, at kvinder kan uddanne sig og få et job. Hvis hun ikke læser og uddanner sig, er det udtryk for dovenskab, men når hun ikke får et job, er det udtryk for, at arbejdsgiverne kigger alt for meget på det ydre,« siger Walid Khalil.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 14:07

  32. Islamister på Grimhøjvej (med kommunalt tilskud):

    Politiken | 21.11.2004:

    “De fik ram på Mr. X og de radikale islamister

    Ekstremisme. Det begyndte med et bankrøveri på Frederiksberg og endte med udvisningen af en algerisk bagmand fra Århus. PS afdækker det islamiske netværk, som stod bag den danske Cubafange. Et parallelsamfund af mennesker, som ikke taler dansk, ikke har job og lever for deres religion. Risikoen er en radikalisering, som man senest har set det i Holland.

    Af Hans Davidsen-Nielsen og Matias Seidelin

    Betjentene i patruljevognen var netop rullet forbi Frederiksberg Svømmehal, da de fik øje på mændene. De stod på et hjørne af Yrsavej og »så ud, som om noget var galt«.

    Det var mandag 2. juli 2001, og klokken var 14.30. Få minutter forinden havde Jyske Bank på Falkoner Allé været udsat for væbnet røveri begået af tre fransktalende mennesker.

    Politibilen tog et blødt højresving hen ad Yrsavej og kørte op på siden af mændene, som passede på politiradioens skrattende signalement.

    Netop som den ene af betjentene steg ud af vognen, trak en af mændene en pistol »i en fejende bevægelse«.

    Betjenten i patruljevognen nåede lige akkurat at kaste sig ind over passagersædet, da skuddet faldt.

    »Vidnet hørte et brag og mærkede, at han var blevet ramt i benet«, som betjenten forklarede under retssagen året efter.

    Det lykkedes to af røverne at tage flugten fra Frederiksberg, men de tabte en sort Adidas-taske med hele udbyttet fra banken – 103.726 kroner og 50 øre. Den tredje gerningsmand, Thierry Civelly, blev anholdt på stedet.

    I de følgende døgn gik det op for politiet, at dette langtfra var noget banalt røveri begået af tilfældige gerningsmænd på besøg fra udlandet. Forskellige steder på Frederiksberg blev der fundet i alt tre håndvåben og ammunition nok til at begynde en mindre krig. Betjenten slap med livet og førligheden i behold, selv om projektilet strejfede lårbensknoglen. De psykiske men måtte han længe efter gå til psykolog for.

    Politiet fik forholdsvis hurtigt indkredset de to flygtede røvere. Efter at Ekstra Bladet på forsiden havde bragt et overvågningsbillede af den ene, en mand ved navn Mohammed Bettayeb, forsøgte han at flygte ud af Danmark i en burka – en muslimsk kvindedragt, der dækker ansigtet. I toget mod Hamburg fattede en DSB-mand mistanke til ‘kvinden’, som politiet anholdt på banegården i Fredericia.

    Den sidste gerningsmand, Ismail Debboub, blev atten dage efter røveriet taget i Paris. Han var en kendt forbryder i Frankrig og trak sin revolver, da politiets elitekorps blev sat ind for at anholde ham. Derfor måtte han først tilbringe et år i et fransk fængsel, inden han i juli 2002 kunne udleveres til Danmark.

    Dengang var bankrøveriet tophistorie i de danske medier. Hvad kun få vidste, var, at forbrydelsen blev planlagt i et islamisk miljø i Århus med tråde til formodede terrorceller i resten af Europa.

    Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) illustrerer sagen, hvordan der kan udvikle sig parallelsamfund af mennesker, som lever afsondret fra det øvrige Danmark. De taler ikke dansk, er ikke i arbejde og lever kun for deres religion. Risikoen er, at det fører til en radikalisering, som man senest har set det i Holland med mordet på filmskaberen Theo van Gogh.

    »Vi har ikke lagt skjul på, at der findes radikale kredse i Danmark. Uden at sige for meget hører vedkommende (røveriets bagmand, red.) hjemme i denne kategori. Det er personer, som er uden for dialogens rækkevidde, og som vi derfor er nødt til at overvåge«, siger PET-chef Lars Findsen.

    Mr. X

    På etårsdagen for 11. september-angrebet i New York afsagde nævningene i Østre Landsret deres dom over de tre udenlandske røvere: Ismail Debboub og Mohammed Bettayeb havde begge skudt mod politiet og fik hver ti års fængsel for røveri og drabsforsøg. Thierry Civelly slap med fire og et halvt års fængsel og lod mest til at have været med, fordi han var god til at stjæle biler.

    Under retssagen kom det frem, at både Debboub og Bettayeb i Frankrig var dømt for at stå i ledtog med terrorgrupper og skaffe våben til den islamiske oprørskamp i Algeriet. Begge mænd havde rødder i det nordafrikanske militærdiktatur, som indtil 1962 var en fransk koloni, og som op gennem 1990’erne var kastet ud i borgerkrig.

    Ismail Debboub blev i 1949 født ind i oprørskampen mod franskmændene. Hans politisk aktive far lærte ham at skyde, da han var 12 år. I 1992 måtte Debboub flygte ud af Algeriet på grund af sit tilhørsforhold til det forbudte islamiske parti FIS, der havde vundet valget. Lige siden havde han opholdt sig illegalt i Frankrig og begået hård kriminalitet for at hjælpe sine muslimske brødre derhjemme.

    Det var også baggrunden for, at Debboub i begyndelsen af 2001 rejste til Danmark og kontaktede en algerisk flygtning i Århus. Af »sikkerhedsmæssige årsager« ville Debboub ikke fortælle retten, hvem den pågældende var, men manden tilhørte også FIS, forstod man.

    Ifølge Ismail Debboubs forklaring var det denne »Mr. X«, som foreslog ham at begå bankrøveri i Danmark. Der var mange lette penge at hente, lød opfordringen – fem millioner kroner, som så kunne bruges i Algeriet.

    Heller ikke Mohammed Bettayeb var parat til at afsløre identiteten på den hemmelige Mr. X. Men det var ham, som havde forsynet både Bettayeb og Civelly med deres pistoler. De fik dem på en restaurant i Århus, og de lå i en rygsæk, forklarede Bettayeb.

    Politiet på Frederiksberg og i Århus sammensatte straks efter røveriet en mindre gruppe kriminalfolk. I lommen på en af røverne lå et telefonnummer på en algerisk mand i Århus, som politiet anholdt dagen efter røveriet. Han kom fast i en moské på Grimhøjvej i Brabrand, som politiet havde ransaget i jagten på de to forsvundne røvere.

    Kriminalpolitiet havde en mistanke om, at algerieren, Athmane Mehiri, havde været med til at planlægge røveriet på Frederiksberg og var den omtalte Mr. X. Men det eneste, som bandt ham sammen med forbrydelsen, var nogle telekort og telefonnummeret i røverens bukselomme. Derfor blev Mehiri efter en afhøring kun sigtet for medvirken til røveriet.

    I et forsøg på skaffe flere beviser mod den mistænkte bad kriminalpolitiet om lov til at aflytte hans telefon. Det viste sig at være overflødigt, da andre i forvejen var med på linjen.

    Hvad politiet ikke vidste, var, at deres hemmelige kolleger i PET havde lyttet med i årevis, hver gang Athmane Mehiri løftede røret og talte arabisk med sine venner herhjemme og i udlandet. PET vil i dag ikke løfte sløret for det konkrete grundlag for mistanken.

    Vejen til Danmark

    Athmane Mehiri var i 1995 kommet til Danmark som 38-årig. I årene forinden havde han boet i Frankrig, hvor han drev en restaurant og hørte hjemme i det algeriske miljø af illegale indvandrere i Paris.

    Mehiri fik i første omgang afslag på sin ansøgning om politisk asyl i Danmark. Men i januar 1998 blev beslutningen ændret, efter at Flygtningenævnet havde været inde i sagen. Det betød, at Mehiri nu kunne få sin kone og børn fra Algeriet til Danmark. Han var gift med enken efter sin bror, der som medlem af det islamiske FIS var blevet kørt bort og skudt af de algeriske militærmyndigheder.

    Athmane Mehiri slog sig ned i Århus og begyndte at komme i den arabiske moské på Grimhøjvej . Allerede fra 1990’erne overvågede PET det religiøse miljø, hvor de mest radikale udgaver af islam var repræsenteret.

    Forud for præsident Bill Clintons besøg i 1997 blev Mehiri opsøgt af PET. En efterretningsmand ville vide, om nogen i Mehiris omgangskreds havde et særligt anstrengt forhold til den amerikanske statsleder.

    Moskeen på Grimhøjvej lige ved Gellerup-planens betonklodser var ud over at være bedehus også et samlingssted for bydelens unge med indvandrerbaggrund. Her kommer de for at spille billard og computerspil.

    En dag i begyndelsen af 2000 dukkede en yngre mand pludselig op i moskeen. Slimane Hadj Abderrahmane lod forstå, at han ønskede at leve som rettroende muslim og rejse til Tjetjenien for at slås som hellig kriger. Med hans fortid i Algeriet var det naturligt, at de ledende skikkelser i moskeen introducerede Abderrahmane for den ældre Athmane Mehiri.

    Det var ved at aflytte Mehiris telefon, at PET første gang blev opmærksom på den unge mand, der senere blev til den danske Guantánamofange. I januar 2001 blev Abderrahmane kontaktet på gaden i Århus af to af efterretningstjenestens medarbejdere. De advarede ham mod at bevæge sig længere ind i den ekstreme muslimske verden. Han tog ikke imod rådet, og da røveriet mod Jyske Bank fandt sted, var han forsvundet fra Danmark. Hans lange rejse endte med 747 dages fangenskab på den amerikanske flådebase på Cuba.

    En højere sags tjeneste

    Mens politiet og statsadvokaten havde held til at få de tre bankrøvere dømt, gik det straks dårligere med sagen mod Athmane Mehiri. Myndighederne vidste fra begyndelsen, at PET lå inde med hemmelige aflytninger af hans telefon, men de måtte ikke få båndene af hensyn til rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter. Aflytningerne blev holdt tilbage i en højere sags tjeneste.

    Særligt den franske efterretningstjeneste var stærkt optaget af, at PET fortsatte overvågningen af Athmane Mehiri, erfarer Politiken. Fordelen ved at lade ham forblive på fri fod var tilsyneladende, at det kunne føre til nye oplysninger om islamiske kredse i Europa og måske forhindre terrorangreb.

    Først to år efter røveriet – i juni 2003 – valgte PET omsider at give kriminalpolitiet adgang til telefonaflytningerne. På det tidspunkt havde Folketinget netop vedtaget en ny rockerlov, som gjorde det muligt for efterretningstjenesten kun at slippe dele af sit efterforskningsmateriale løs. I forhold til sagen mod Athmane Mehiri betød det, at PET nu kun var forpligtet til at udlevere de bånd, som tjenesten selv mente havde relevans for røveriet på Frederiksberg. Før i tiden kunne Mehiris forsvarsadvokat have krævet adgang til alle de aflytninger, som han fandt af betydning.

    Med PET’s bånd kunne politiet i november sidste år anholde Athmane Mehiri og føre ham til Vestre Fængsel i København. Her sad han varetægtsfængslet, frem til retssagen begyndte i sidste måned.

    I dag har Frederiksbergs vicekriminalinspektør, Jørgen Krog, ikke noget at udsætte på PET’s to år lange hemmelighedskræmmeri, siger han:

    »Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det kunne have gået lidt hurtigere. Men når PET har efterforsket en terrorsag, må det trods alt gå forud for opklaringen af et røveri«.

    Det næste spørgsmål er, om PET havde tilstrækkeligt med overvågningsmateriale til at kunne have forhindret røveriet og drabsforsøget på en betjent. Men heller ikke på det punkt mener Jørgen Krog, der er noget at komme efter:

    »Mehiris telefonsamtaler var for ukonkrete til, at PET kunne have forudsagt, hvor og hvornår forbrydelsen ville finde sted«.

    PET’s chef, politimester Lars Findsen, er tilbageholdende med at udtale sig om konkrete sager.

    »Men at forestille sig, at vi kunne have forhindret røveriet, er ikke af denne verden. Selv om PET havde et fornuftigt billede af, hvad der rørte sig i miljøet, kunne det umuligt have været forudset«.

    Ifølge Lars Findsen er der flere forklaringer på, at PET gennem to år tilbageholdt aflytningerne. Højere hensyn kan være en begrundelse, siger PET-chefen uden at gå i detaljer. Samtidig bekræfter han, at rockerloven gav nogle muligheder, som PET ikke havde haft før:

    »Det betød, at vi kunne frigive noget materiale uden at kompromittere andre kilder eller operationer«, siger Lars Findsen.

    Kodesprog

    Under retssagen i sidste måned mod Athmane Mehiri fik nævningene lov til at høre de udvalgte aflytninger. I alt 29 samtaler på arabisk, hvori Athmane Mehiri og særligt Ismail Debboub taler i tiden lige før og efter røveriet.

    Med en spolebåndoptager og Frøken Klokkens anakronistiske stemme som tidsangiver blev nævningene ført ind en verden af kodesprog og religiøse lovprisninger. ‘Inshallah Gud’ og ‘Fred og Allahs nåde være med dem’, begynder næsten hver sætning.

    Samtalerne bærer præg af at være ført af nogle mænd, som er yderst bevidste om risikoen for aflytning. Snart ringer Debboub fra en telefonboks i Paris, Amsterdam, Københavns Hovedbanegård og Fisketorvet. På intet tidspunkt nævnes steder eller navne, ud over at Debboub ved en enkelt lejlighed omtales under kælenavnet efter fodboldstjernen ‘Beckenbauer’. Det fyger med ord som bryllup, appelsiner, kupler, børn, mor, spartler og sko, der kun giver mening i sammenhængen, hvis de er dæknavn for noget andet.

    Flere gange sidder man tilbage med det indtryk, at Athmane Mehiri på ingen måder opfatter sig selv som en del af det danske samfund:

    »Her er de mere tossede end os«, siger han til en ukendt ven i Algeriet ved navn Ahmed.

    Det er også over for samme Ahmed, at Mehiri dagen før røveriet mod Jyske Bank kommer med sin måske mest belastende udtalelse i telefonen:

    »Inshallah i morgen eller i overmorgen … laver han operationen«, siger Mehiri – men tilføjer straks efter:

    »Operationen vedrørende næsen«.

    Under nævningesagen blev den tidligere Cubafange Slimane Hadj Abderrahmane hentet ind som karaktervidne. Han bekræftede, at han under rejser til Algeriet i 2000 og 2001 medbragte konvolutter med i alt 20.000 franc for Mehiri. Det var Mehiris ven Ahmed, der kontaktede Abderrahmane i hovedstaden Algier.

    »Han ringede til mig, og vi mødtes på en café midt i byen. Jeg gav ham pengene, som skulle gå til fattige familier«, fortalte Slimane Hadj Abderrahmane i Østre Landsret.

    Under en afhøring i marts hos Frederiksberg Politi skal han også have forklaret, hvordan Athmane Mehiris gode kontakter i London skaffede ham vej til Afghanistan. Men det måtte være en misforståelse fra politiets side, sagde Abderrahmane i landsretten, mens den lille og tætte Mehiri betragtede ham med korslagte arme.

    En lille verden

    Guantánamofangen var uden tvivl den mest mediekendte mand, der dukkede op i landsretten. Men også et andet vidne virkede bekendt for Politiken, da han pludselig indfandt sig i retslokalet – to meter høj, bred og med langt sort skæg.

    Manden var identisk med den syrer, som Politiken tidligere har beskrevet under hans kaldenavn Abu Rached. Hans telefonsamtaler blev i årevis aflyttet af den spanske efterretningstjeneste og indgår nu i anklageskriftet mod Imad Eddin Barakat Yarkas – den formodede leder af en al-Qaeda-celle i Madrid. Yarkas er mistænkt for at have kendt til planerne om 11. september-angrebet på USA og sidder i dag i fængsel. Senest har de spanske myndigheder udråbt Yarkas som hjernen bag bombeattentaterne 11. marts i Madrid.

    Abu Rached er hverken sigtet i Danmark eller Spanien. Over for Politiken har han tidligere afvist, at der skulle være det mindste suspekte ved hans telefonsamtaler med Yarkas om »sko« og forsendelser af »ægte honning fra Peshawar«. De kender hinanden fra oppositionsarbejde i Syrien.

    Efter sin anholdelse indvilgede en af de franske røvere i at udpege den etværelses lejlighed i Gellerup-planen, hvor han og de to andre gerningsmænd overnattede inden forbrydelsen mod Jyske Bank.

    Lejligheden tilhørte dengang Abu Rached.

    I Østre Landsret bekræftede Abu Rached at kende Mehiri fra moskeen i Brabrand, men at hans lejlighed skulle have være brugt til at huse røverne fra Frankrig, vidste han efter eget udsagn intet om. Dog var han ikke hjemme i weekenderne op til røveriet, men på besøg hos Mohamad Staif Alyousif – en 32-årig syrisk kammerat i Randers. Og han er ikke hvem som helst.

    Også Alyousif kom regelmæssigt i moskeen på Grimhøjvej . Han kender også Athmane Mehiri. Og Alyousif er nu dømt til 12 års fængsel og udvisning for at have skåret halsen over på en irakisk flygtning i Auning. Det præcise motiv er aldrig fundet, men det ligger fast, at den dræbte havde taget afstand fra Osama bin Laden og oprørerne i Tjetjenien. Flygtningen levede på ingen måder som de rettroende muslimer fra moskeen i Brabrand.

    Nævningen i Østre Landsret fandt det hævet over enhver tvivl, at Athmane Mehiri var »Mr. X«. De dømte ham til fire og et halvt års fængsel for at have planlagt røveriet og udstyret gerningsmændene med våben og logi i Århus. Nævningenes tolerance rakte heller ikke til at lade Mehiri blive i Danmark den dag, han har udstået sin straf. Med alle 24 stemmer blev han udvist til Algeriet for tid og evighed.

    Uden at foretrække en mine modtog Athmane Mehiri sin skæbne – gennem arabisk tolk.
    Fakta: De tre bankrøvere fra Frankrig

    Grimhøjvejens moske

    En af de største moskeer i Århus tæt på den store bazar i Brabrand. Moskeen hedder Foreningen for Lighed og Broderskab og blev brugt af de franske bankrøvere, Athmane Mehiri, Slimane Hadj Abderrahmane Abu Rached og Mohamad Staif Alyousif.

    Ismail Debboub, Mohammed Bettayeb og Thierry Civelly.

    Røvede i juli 2001 Jyske Bank på Frederiksberg. Blev alle fanget og idømt lange fængselsstraffe. To afsoner stadig i Danmark. Tidligere dømt i Frankrig for terrorrelateret virksomhed og indsamling af våben til fordel for den islamiske oprørsbevægelse i Algeriet.

    Abu Rached

    Flygtning fra Syrien og ven med Athmane Mehiri. Bankrøverne fra Frankrig overnattede i Abu Racheds lejlighed i Århus i dagene op til forbrydelsen på Frederiksberg. Den spanske efterretningstjeneste har i årevis aflyttet hans telefonsamtaler med Imad Eddin Barakat Yarkas – fængslet leder af en formodet al-Qaeda-celle i Madrid og mistænkt for at have deltaget i planlægningen af 11. september-angrebet på USA og bombeattentateter 11. marts i Spaniens hovedstad.

    Mohamad Staif Alyousif

    Flygtning fra Syrien. Dømt for mordet i december 2002 på en irakisk kurder i Auning. Fik besøg af Abu Rached en uge før bankrøveriet mod Jyske Bank. Har ført telefonsamtaler med Athmane Mehiri i tiden omkring mordet.

    Athmane Mehiri

    Flygtning fra Algeriet. Netop dømt til fængsel og udvisning af Danmark for at planlægge røveriet mod Jyske Bank og have hjulpet de tre gerningsmænd med våben og logi. Gennem mange år aflyttet af PET. Kontakter til islamister i London, Frankrig og Algeriet.

    Guantánamofangen

    Dansk-algerieren Slimane Hadj Abderrahmane fungerede i 2000 og 2001 tre gange som pengekurer for Athmane Mehiri. Pengene blev afleveret i Algeriet. Slimane Hadj Abderrahmane kom via London til Afghanistan for at blive trænet som hellig kriger. Overført til den amerikanske Guantánamobase i 2002 og frigivet 747 dage senere.

    Ahmed

    Ukendt mand i Algeriet, som Athmane Mehiri løbende talte i telefon med i tiden op til røveriet på Frederiksberg. Slimane Hadj Abderrahmanes kontaktperson i Algeriet, som han overbragte store pengebeløb fra Mehiri.”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 14:15

  33. Salah Sulaiman frikender sin tunesiske ven for drabsplanerne mod Kurt Westergaard (typisk dansk racisme?):

    B.T. | 13.02.2008:

    “Tegner: DE VILLE BRUGE KNIV

    Venner og familie forsvarer de sigtede. PET er ikke i tvivl

    Af NIELS OLE QVIST

    På Janesvej i Gellerup ved ­Århus sidder to kvinder, skjult bag sorte tørklæder, og fortæller om morgenens dramatiske politi-aktion, hvor betjente stormede ind og anholdt deres mænd. Børnene skreg, da 10 betjente pludselig stod i stuen.

    »Vores mænd har intet gjort,« ­lyder det fra dem.

    På samme gade bor Salah Sulaiman . Han har – i modsætning til de to kvinder – intet imod at stå frem i avisen med fulde navn. Og hans budskab er ikke til at tage fejl af:

    »Danmark er ikke længere et demokrati, når man kan anholde mennesker på den her måde. De har ikke et bevis mod dem, og ­alligevel skal de udvises af landet,« siger han til B.T.

    Det er med henvisning til, at de to tunesere udgør en »fare for rigets sikkerhed«, at de nu får marchordre fra Danmark.

    Ikke ude efter familien

    Kurt Westergaard, som attentat-planerne var rettet imod, har under hele forløbet været nøje informeret af Politiets Efterretningstjeneste.

    Da B.T. spørger ham om de konkrete mordplaner, henviser han da også til de hemmelige agenter. Han tror dog ikke på, at han skulle bombes eller skydes:

    »Jeg tror nærmere, at du skal lede efter det sandsynlige gerningsvåben i køkkenskuffen. Jeg tror, de ville bruge kniv. Det er mig, de er ude efter, ikke min familie,« siger han.

    Venner afviser planerne

    Salah Sulaiman , som er ven med den ene, sigtede tuneser, afviser, at der har været planer om at myrde Kurt Westergaard. Han ­understreger, at han aldrig har hørt vennen sige noget ondt om JP-tegneren eller Jyllands-Posten.

    »Min ven har villet give det bedste til dette samfund. Hans børn er født her. Han er muslim… som en hver anden muslim. Han respekterer andres religioner. Jeg har aldrig hørt ham sige noget ondt om noget i det land, han lever i,« tilføjer Salah Sulaiman .

    Ifølge Politiets Efterretningstjeneste var der tunge beviser på konkrete attentatplaner. Politiet valgte IKKE at fremstille de to tunesere og den 40-årige dansk-marokaner for en dommer, fordi de hermed ville komme til at afsløre deres »arbejdsmetoder«. Eller en mulig hemmelig kilde.

    Andre vælger at tolke det, som at beviserne simpelt hen ikke var stærke nok mod de tre mænd:

    De to tuneseres hustruer ved ikke, hvornår de ser deres mænd igen:

    »Fremtiden er usikker nu. Det er svært at sige, hvad der sker nu. Han er min mand. Og jeg regner med, at vi skal blive sammen, til døden os skiller. Jeg kan ikke forestille mig at leve uden ham,« siger hun i et interview med DR.

    Den anden kvinde forklarer om selve aktionen:

    »Pludselig var her 10 politifolk i vores lejlighed med kæmpestore skjold…. Børnene skriger helt vildt. Vi har en på to et halvt år og en lille på et år, som også er syg med feber.«

    Mens de to tunesere vil blive sendt ud af landet, er den 40-årige marokaner nu løsladt. Men som de udtrykker det hos PET:

    »Der vil selvfølgelig blive holdt øje med ham.«”

    Kommentar by 2008 — 10. marts 2008 @ 14:27

  34. salah suleiman han er en god muslim når han siger noget skal man virkelig tro på det han er en ordenlig muslim han lyver ikke jeg kender salah suleiman i virkligheden han er en god muslim og man kan altid regne med ham han tilbeder gud og en muslim lyver aldrig nogen dårlige muslimer gør det men han gør ikke for han er en god muslim og det syntes jeg om salah suleiman I SKAL STOLE PÅ HAM!!!

    Kommentar by Ibrahim — 29. maj 2008 @ 18:57

  35. De to tunesere (herunder Karim Sørensen) var del af et større netværk

    http://politiken.dk/indland/article537936.ece

    Kommentar by Antifascisten — 12. juli 2008 @ 10:45

  36. asc jeg vil bare siger at, suleyman er en god mand, en rigtigt god muslim. Og bare fordi han siger sandhed betyde det ikke at han er en dårligt mand. En muslim som lyve er en dårligt muslim, og Allah er vitne over alt. Så lad være med at genere det god mennesker, for det god mennesker er det god forbillederne for alle mennsker. Så uanset hvad i går eller siger. så er det jer som lyve eller tage fejl. selvfølgelig mennesker kan ta fejl.

    Kommentar by Ali — 7. august 2008 @ 22:38

  37. Hej mennesker, det her er en af mine venner fra moskeen, han er en meget klog mand og han er meget flink, og vil i ikke være flinke og lade være med at kritisere ham, for han har også været igennem mange ting, han har ikke altid boet i danmark.

    Kommentar by mohammed dirawi — 29. september 2008 @ 17:48

  38. håber allah hjælper alle teorister med at dræbe jer vantro som ik er muslimer og som snakker ud af røven.. vent og se hva der sker med jer når vores højhed imam benladen han springer jer i luften alle jer som er imod islam..

    Kommentar by imam bin laden — 1. marts 2009 @ 14:59

  39. Denne mand er et af de bedste eksempler på Islam som jeg har mødt. Hvis i vil kan i høre det samme fra hans ikke-muslimske naboer som ved hvordan han er til daglig. Han har været mere igennem end de fleste og er endt fra kommunist til muslim.

    Det skal dog også siges at han har læst om de fleste religioner inden han blev muslim, så han ved hvad han snakker om.

    Kommentar by Hassan — 31. december 2009 @ 03:14

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper