9. marts 2008

Tom Jensen: Ytringsfrihed er en grundlæggende menneskeret

Den store nyhed i onsdags, var historien om at politiet i terrorsagen fra Vollsmose under anholdelsen havde tvunget stofposer ned over hovederne på fem af de anholdte. Nyhedsavisen gjorde det til en forsidehistorie med denne overskrift: “Politiets forklaring i terrorsag smuldrer”. Forsvarsadvokater (og Enhedslisten, surprise), mener ikke PETs begrundelse for brug af hætterne var god nok, og det pointeres at eksperter tidligere har betegnet brugen af hætter som tortur.

Sådanne historier forvrænger proportionerne, og ingen har større skyld end diverse menneskerettighedsorganisationer. Herom skriver Tom Jensen på Berlingske Online –Tavshed på menneskeretsfronten.

“At ytringsfriheden er en fundamental rettighed er også indiskutabelt. Det står sågar sort på hvidt i FNs Menneskerettighedskonvention. Således klædt på med de mest basale, men vigtige demokratiske erkendelser er det tid til at undre sig over den totale radiotavshed fra de førende menneskerettighedsorganisationer i forhold til den genopblussede Muhammed-sag. Man skulle ellers tro, det var en kerneopgave for organisationer som Amnesty International eller Human Rights Watch at interessere sig for, om ytringsfriheden, denne fundamentale menneskerettighed, bliver trådt under fode, hvad enten den, der træder, er en terrorist eller en regering. Men nej. Stilheden har været rungende.

Hverken Amnesty International eller Human Rights Watch har rigtig sagt noget. Ikke da en dansk tegner tilsyneladende stod for at skulle myrdes, fordi han havde lavet en tegning. Eller da arabiske medier blev pålagt nye restriktioner i et charter fra Den Arabiske Liga. Eller da den hollandske regering begyndte at rasle med ideen om at forbyde en kortfilm, der kritiserer Koranen, af frygt for de reaktioner den måtte afstedkomme. Men når ytringsfriheden bliver brugt af nogle, hvis synspunkter man ikke bryder sig om, så er den tilsyneladende ikke værd at forsvare, synes menneskerettighedsorganisationerne. I hvert fald har de ikke gjort det. Der er ikke kommet erklæringer, som støtter hverken Kurt Westergaard, de danske aviser eller den stygge Geert Wilders. Herhjemme har Amnesty International begrænset sig til at kritisere den danske administrative udvisning af de to tunesere, som er anklaget for at ville myrde Kurt Westergaard, og så færdes vi jo ligesom trygt og forudsigeligt på organisationernes gamle hjemmebane.

Hvorfor de førende menneskerettighedsorganisationer ikke er der som et søm, når nogle vil knægte den mest grundlæggende af alle menneskerettigheder, må stå tilbage som en gåde. Eller også er det bare helt enkelt: Disse organisationer er faldet i den venstrefløjsfælde, som Villy Søvndal netop er kravlet op af. En fælde som betød, at man gennem årtier havde vænnet sig til at betragte muslimer som ofre, og at man derfor overså, at islamismen voksede sig til en international magtfaktor, som blandt sine mål søger at begrænse retten til at ytre sig – også i de vestlige samfund…

I den forbindelse har menneskerettighedsorganisationer svigtet mange. Men vel allermest det grundlag, de selv er blevet skabt på.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5559/trackback

12 Comments »

  1. På mange andre områder bøjes retten også til fordel for ‘minoriteter’ og deres påståede krav på særbehandlign. Langt ind i familierne forekommer det. Et eks. fra USA kan læses her, men mon ikke der også findes eksempler fra DK.
    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2008/03/retslig-favorisering-af-islam.html

    Kommentar by Olsen — 9. marts 2008 @ 01:32

  2. Wafa Sultan roser Muhammed-tegningerne:

    http://www.memritv.org/clip/en/1704.htm

    Kommentar by Søren Rasmussen — 9. marts 2008 @ 02:04

  3. Nu er jeg ikke videre sikker på at Villy Søvndal er kravlet op fra fælden.

    Han har nok nærmere kun stukket hovedet op over kanten.

    For det kunne jo være at han og så mange andre, herunder Menneskerrettigheds organisationerne, har fundet ud af at det, Islam, vi har med at gøre er et kollektiv af hvad Hans Magnus Enzensberger kalde RADIKALE TABERE .

    Og de Islamiske typer er uberegnelige og farlige fordi de bl.a. råder over midler til (masse) destruktion af dem de ikke fordrage, de Vantro.

    Når man har at gøre med folk der siger,

    “I(ikke-muslimer) elsker livet, vi (muslimer ) elsker døden og derfor vil vi sejre.”

    eksisterer der jo mennesker der vil foretrække ikke at “krænke” disse Vi-elsker-døden-muslimer.

    Det er nemlig usigelig let at krænke de Radikale Tabere, idet den blotte eksistens af Vantro er nok.

    Den Radikale Tabers profil er forklaret af Enzensberger i WA d. 19.06.06

    http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=20060616/BOGER/106160

    Vivi

    Kommentar by Vivi Andersen — 9. marts 2008 @ 05:10

  4. Det lader til at I må en tur på biblioteket, idet linket er ubrugeligt.

    Det er absolut anstrengelsen værd at trave derhen og grave WA fra d. 19.06.2006 frem .

    Artiklen kan godt siges at være en indledning til en psykologisk forklaring på en organisation, som over tid, i adfærd og udtale,har afsløret sig selv som værende pervers helt ind til og med marven.

    Vivi

    Desuden kan jeg anbefale Enzensberger lille bog om

    “Skrækkens mænd – et essay om den radikale taber.”

    Kommentar by Vivi Andersen — 9. marts 2008 @ 05:33

  5. Human Rights Watch og Amnesty International er faktisk ret forskellige, og det er ikke helt retfærdigt at nævne dem begge uden at understrege nuancerne.
    HRW er resolut modstander af love mod såkaldt hate speech [1], for hvilket organisationen er blevet kritiseret[2].
    Human Rights Watch har generelt indtaget en nærmest absolutistisk tolkning af ytringsfriheden ved at anlægge en meget snæver tolkning af de internationale konventioner [3].
    Og seneste har organisationen udtalt at tegninger ikke krænker muslimernes religionsfrihed [4].
    Derimod har Amnesty International kompromitteret sig flere gange ved at afholde et møde om ytringsfrihedens ofrer[5], og ved at invitere imam Abdul Wahid Pedersen til at tale ved sit årsmøde på Hotel Nyborg strand i weekenden 29. – 30. april 2006.
    Men bortset for det er begge organisationer langt fra upartiske observatører i konflikter om Israel, Guantanamo og islam.

    1. se Germany for the Germans rapport af professor Maryellen Fullerton, Brooklyn Law School 1995.
    http://www.hrw.org/reports/1995/Germany.htm
    2. Se The Pitfalls of International Human Rights Monitoring: Some Critical Remarks on the 1995 Human Rights Watch/Helsinki Report on
    Xenophobia in Germany,
    Manfred Wiegandt, Human Rights Quarterly 18.4 (1996) P833-842
    3. I COLIVER, SANDRA, ed., Striking a Balance: Hate Speech, Freedom of Expression and Non-Diskcrimination, 1992.
    4. i Questions and Answers on the Danish Cartoons and Freedom of Expression(Human Rights Watch, 15-2-2006)
    http://www.hrw.org/english/docs/2006/02/15/denmar12676.htm
    5. Politiken 8. december 2005, 1. sektion, side 12

    Kommentar by PerH — 9. marts 2008 @ 08:52

  6. -> 4 Vivi

    Jeg mener det var en oversættelse af denne kronik:

    http://wissen.spiegel.de/wissen/dokument.html?id=42983347&top=SPIEGEL

    “I. DER VEREINZELTE

    Es ist schwer, vom Verlierer zu reden, und dumm, von ihm zu schweigen. Dumm, weil es den endgültigen Gewinner nicht geben kann und weil jedem von uns, dem größenwahnsinnigen Bonaparte ebenso wie dem letzten Bettler auf den Straßen Kalkuttas, das gleiche Ende beschieden ist. Schwer, weil es sich zu leicht macht, wer sich mit dieser metaphysischen Banalität zufrieden gibt. Denn damit wird die eigentlich brisante, die politische Dimension des Problems verfehlt.

    Statt in den tausend Gesichtern des Verlierers zu lesen, halten sich die Soziologen an ihre Statistiken: Mittelwert, Standardabweichung, Normalverteilung. Selten kommen sie auf die Idee, dass sie selber zu den Verlierern gehören könnten. Ihre Definitionen gleichen dem Kratzen an einer Wunde: Hinterher juckt und schmerzt es, wie Samuel Butler sagt, mehr als zuvor. Fest steht nur, dass so, wie die Menschheit sich eingerichtet hat – “Kapitalismus”, “Konkurrenz”, “Imperium”, “Globalisierung” -, nicht nur die Zahl der Verlierer mit jedem Tag zunimmt; wie in jeder großen Menge kommt es bald zur Fraktionierung; in einem chaotischen, undurchsichtigen Prozess trennen sich die Kohorten der Unterlegenen, der Besiegten, der Opfer voneinander. Der Versager mag sich mit seinem Los abfinden und resignieren, das Opfer Genugtuung fordern, der Besiegte sich auf die nächste Runde vorbereiten. Der radikale Verlierer aber sondert sich ab, wird unsichtbar, hütet sein Phantasma, sammelt seine Energie und wartet auf seine Stunde.”

    Kommentar by Kim Møller — 9. marts 2008 @ 11:09

  7. Der er ingen grund til at gå på biblioteket. Her er et link, der virker: http://64.233.183.104/search?q=cache:hfhWtQjNOXcJ:www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article%3FAID%3D/20060616/BOGER/106160157%26SearchID%3D73249386352502+enzensberger+de+radikale+weekendavisen+2006&hl=da&ct=clnk&cd=2&gl=dk

    Kommentar by JanChris — 9. marts 2008 @ 11:25

  8. disse organisationers opgave er at forsvare udsatte mindretal og enkeltpersoner, når regeringen svigter – ikke forsvare folk der har PET og regeringens fulde støtte..

    Kommentar by Allan — 9. marts 2008 @ 11:26

  9. 6. Kim

    Kronikken i Spiegel i 2005 og den i WA i 2006 er forskellige uddrag fra samme essay .

    Det er dette, der kan købes i en hæftet 47 siders udgave -“Skrækkens mænd”.

    I WA uddraget, oversat af Lars Christensen, får vi serveret de væsentligste punkter – iflg. min opfattelse- der har at gøre med Islam.

    Indrømmer min ladhed ved at vælge WA – udgaven.

    At læse og skrive Tysk har nemlig ikke ligefrem hørt ind under dagligdagens beskæftigelser, hvis jeg kunne slippe for dette .

    Kommentar by Vivi Andersen — 9. marts 2008 @ 11:50

  10. Kæft hvor er du da efterhånden patetisk allan, du kan jo ikke engang kende den “rette side” om den så sparkede dig i hovedet!

    Kommentar by PB — 9. marts 2008 @ 15:24

  11. pb: der er ikke kun to sider..nu må du forstå det..

    Kommentar by Allan — 9. marts 2008 @ 21:06

  12. Men ganske sjovt får du altid valgt den helt forkerte !

    Kommentar by whodares "islam skaber tabersamfund" — 9. marts 2008 @ 21:21

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper