1. april 2008

Lene Kattrup om Vagn Greve og ytringsfriheden

Fra dagens Berlingske Tidende. Lene Kattrup om…

Ytringsfrihed
I sin nye bog og i medierne har juraprofessor Vagn Greve redegjort for, hvorfor man i et demokrati må have vide rammer for ytringsfriheden og tolerere hån, spot og latterliggørelse. Demokratiet næres af åndsfrihed. Det er nødvendigt, at tanken er fri og at tanker må formuleres og udtrykkes. Man må kunne kritisere, gøre grin med, spidde og udfordre andres meninger og holdninger. Fundamentalisme er, når man ikke vil have, at ens holdning eller opfattelse må diskuteres eller kritiseres. F.eks. er benægtelsen af det armenske folkemord i Tyrkiet ikke det største problem, men det at emnet ikke må diskuteres frit. Vi har brug for mere tolerance, men det må være fra de personer, der føler sig krænkede og forsøger at indskrænke andres menings- og ytringsfrihed. Hvis vi ønsker at værne demokratiets rødder, hvorfra det suger næring og sikres fortsat levedygtighed, så bør vi ikke indskrænke ytringsfriheden yderligere i den vestlige verden.

Når FNs Råd for Menneskerettigheder i 2007 har anbefalet, at landene skal vedtage love, der indskrænker religionskritik, så er det et initiativ, der ikke respekterer, at en vid ytringsfrihed inkl. en ret til religionskritik er fundamentet for retsstaten og demokratiet. I øjeblikket oplever vi, at EU ikke melder klart ud, at man ikke kan støtte en censur mod Gert Wilders korankritiske film. Der er mange grunde til, at man ikke vil træde islamisterne og især de vrede islamister over tæerne. Niels Due Jensen fra Grundfos’ grunde er kommercielle og i øvrigt kortsigtede, mener jeg. Asger Aamund forklarede i Berlingske 9.3. at han synes, vi bør sløjfe vores blasfemiparagraf. Han sagde, at vi ved at skrotte den sender et vigtigt signal til de antidemokratiske kredse om, at vi ikke vil straffe fornærmelser mod en gud, der i et sekulært land må være en privat sag. Tilsyneladende er Vagn Greve enig. Men han siger, at selv om han mener, man gør demokratiet en tjeneste ved at afskaffe denne paragraf, så mener han det modsatte, fordi DF også mener det. Han finder nemlig, at dette partis motiver til at ville afskaffe blasfemiparagraffen er forkerte. Han må have lavet en motivanalyse, der har fået ham til at mene, at det ikke er demokratiet og ytringsfrihedens interesse, der er DFs motiv. Jeg skal ikke blande mig i, at han har denne opfattelse, som han ikke har dokumenteret, men påpege, at det forekommer ulogisk, at han først grundigt og gennemførligt argumenterer for det væsentlige i af hensyn til demokratiet at afskaffe § 140, men derefter kommer frem til, at han så alligevel vil bevare den, fordi han er bange for at komme til at mene det samme som DF, hvis motiver, han mener, er forkerte. Der er noget galt med argumentationen og proportionerne.

Oploadet Kl. 22:07 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5637/trackback

11 Comments »

  1. Vagn Greve er en ulv i fåreklæder, skinhellig og inkvisitorisk, dækkende sig bag sin fornemme professortitel. Jeg giver ikke en “dyt” for hans fine ord.

    Kommentar by Niels Juel — 1. april 2008 @ 23:15

  2. Igen et eksempel på en pladderdiskussion i børnehaven. Kun ægte ævleakademikere kan opføre sig sådan. Hav en mening og lad dog ikke den mening forplumre bare fordi nogle andre har samme udfra andet grundlag.

    Det er dette der viser så tydeligt, at den akademiske afstand til virkeligheden, er så langt væk, at alt er blevet en uansvarlig kaffeklub, samtidigt med at man sætter sig selv op som en meningsdanner og vigtig aktør.

    Dobbeltrollen: Ansvarlig, der er så hævet over andre, at man ikke behøver tage ansvar. Total adskillelse af teori og praksis.

    I hvilket billede ser disse sig selv, således at vi andre bør tage dem alvorligt? Et fuldstændigt megalomanisk billede.

    Kommentar by tobulisten — 2. april 2008 @ 01:56

  3. Min lillebror er can mag i dit og dat, jeg har aldrig taget ham i en selvstændig tanke.

    Kommentar by mike — 2. april 2008 @ 04:30

  4. Jeg ønsker på ingen måde at redigere urias, kan du ikke fjerne Fogh, han er blevet en belastning.

    Kommentar by mike — 2. april 2008 @ 05:10

  5. Med andre ord, det de selvudråbte politiske korrekte siger:
    Jeg går ind for ytringsfriheden MEN!!!!! bla..bla…bla osv en lang smøre og så til sidst MEN!!! ytringsfriheden må ikke bruges til at såre andres FØLELSER, altså selvcensur.
    Og da det åbenbart kun er de sarte muhammed-tilhængere, der har fine FØLELSER, ergo så er det forbudt at kritisere idelogien islam !
    Det er altså “finere” at acceptere terror og kvindeundertrykkelse, end at tage debatten og få oplyst de hjernevaskede sinke islamister.
    Må Allah bevarer Danmark!!og få sine underkastede tilhængere til at forstå, at islam er “fredens” religion, og det er kvindeundertrykkende, at proppe kvinder i affaldssække, når VI ikke formår!!!

    Kommentar by li — 2. april 2008 @ 08:35

  6. En ren tilståelse. Burde tages op i samfundsfag på alle landets skoler.

    Kommentar by Kimpo — 2. april 2008 @ 12:30

  7. Eing med mike.

    Kim, gider du ikke nok fjerne Fogh herfra.

    Får kvalmefornemmelser hver gang jeg ser ham

    Kommentar by Nosferatu — 2. april 2008 @ 17:09

  8. Jeg tilslutter mig fjern-Fogh-lobbyen.

    Kommentar by Mallebrok — 2. april 2008 @ 18:03

  9. Ditto !

    Kommentar by whodares "islam skaber tabersamfund" — 2. april 2008 @ 18:06

  10. Enig, Fogh bør fjernes.

    Kommentar by Anonym — 2. april 2008 @ 18:51

  11. Jeg er ganske enig i, at blasfemiparagraffen bør fjernes! Under hele den første Muhammed-krise stod jeg last og brast med vor statsminister, som jeg derudover ved gud (hverken din eller andres) ingen sympati har for! Jeg har ikke læst Vagn Greves udtalelser vedrørende ytringsfrihed, men anser i det store hele manden for at være en jordnær iagttager, en intelligent samfundsdebatør og et menneske, der ikke hyler med de ulve, der omgiver ham.
    Men ja: Blasfemiparagraffen bør fjernes!
    Og ja: Jeg er led og ked af tåbelige monoteistiske præster, der skråler op om deres islamiske, kristne eller jødiske gud. Især de to tåbelige præstefætre fra DF med deres evindelige luthersk-evangeliske omkvæd er en sand lidelse at høre på!

    Jeg elsker at læse Urias-posten! Det er som at høre ulve hyle!

    Var der forøvrigt ikke noget med, at ham Urias var så autoritetstro, at han lod chefen kneppe konen?

    Mange hilsner
    Jørgen

    Kommentar by Jørgen Ruhlmann — 10. april 2008 @ 21:19

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper