22. maj 2014

Nyrup (’00): “Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme… Der går grænsen!”

Der er 766 sæder i Europaparlamentet, og på søndag skal danskerne stemme om fordelingen af de 13 danske mandater. Følger man den meningspolitiske elite, så skal man stemme på et af de EU-positive partier, hvis man vil have indflydelse. Det er naturligvis galamatias, al den stund at Danmarks andel af Europaparlamentet (1:59), svarer til tre sæder i Folketinget – og vi derfor i realiteten har mindre indflydelse på EU’s udvikling end Færøerne/Grønland har på dansk politik (1:45). Messerschmidt får min stemme, og valget var nemt.

Vi skal også stemme om den europæiske patentdomstol. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad, men stemmer alligevel nej, uden overhovedet at bruge et sekund på at overveje fordele og ulemper. Siden 1972 har skiftede politikere kørt ‘Unionen er stendød’-strategien, og historien har vist, at karrierepolitikere på begge fløje, trods fine ord, altid betragter EU som vigtigere end dansk suverænitet. Mere behøver jeg ikke at vide.

Et af de værste eksempler på skamløse karrierepolitikere er Poul Nyrup Rasmussen, der i en årrække var formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES), der i Europaparlamentet står for den magtfulde EU-positive socialdemokratiske gruppe S&D. For fjorten år siden, da Danmark skulle stemme om tilslutning til Euro’en, var han som statsminister en af de store fortalere for et ja. Det blev en nej, på trods af meningselitens ønske om det modsatte. Noget der ifølge økonomer siden har sparet Danmark for 338 milliarder kroner.

Som en del af valgkampen op til Euro-afstemningen deltog Poul Nyrup i en live-webchat, der blev sendt på DR2. En af dem der skrev ind, var ‘Millo’, der optog dialogen, og fornyligt lagde den på Youtube. Fjorten år er længe siden, men det væsentligste der er sket i den mellemliggende periode er sådan set, at EU har fået 13 nye medlemslande, herunder blandt andet Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien.

Poul Nyrup anbefaler i dag partifællen Jeppe Kofod, der ligesom Margrete Auken og andre røde EU-positivister har gjort kampen mod ’social dumping’ til mærkesag. Grotesk, al den stund, at det indre marked og det grænseløse Europa jo netop fremelsker samme. Løndumping er en naturlig konsekvens af harmonisering mellem EU-lande i et åben marked, og så kan Jeppe Kofod bekoste nok så mange billboards med budskabet ‘Løndumping er amoralsk og udansk’. Det væsentlige her, er virkelig ikke tomme hensigtserklæringer.

(“Gør som Poul – Stem på Jeppe”, set på Rugårdsvej, Odense, 22. maj 2014)

Herunder Poul Nyrups famøse svar til ‘Millo’, der er helt på højde med Poul Schlüters “Unionen er stendød, når vi stemmer JA på torsdag” (1986).

Millo, bekymret dansker: Jeg har altid selv stemt Nej i EU-spørgsmål… men hvor er din egen grænse, for hvor langt EU skal gå?

Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet: Til Millo, vil jeg sige, at den er fuldstændig entydig klar, Millo. Min egen grænse er, der hvor der måtte opstå en situation, hvad jeg ikke har mødt, og heller ikke tror kommer. Men hvis den kommer, der hvor andre vil blande sig i, hvordan vi vil indrette vores velfærd – der siger vi nej. Vi siger nej til at andre skal blande sig i hvordan vi sammensætter vores beskatning, vores fordelingspolitik, vores socialpolitik, uddannelsespolitik, omsorg og så videre. Alle de centrale beslutninger for vores velfærd, skal vi selv bestemme Millo. Der går grænsen! Men vi er slet ikke der.

(Poul Nyrup sætter grænsen ved selvstændig velfærdspolitik, DR2, 2000; Youtube)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/56889/trackback

34 Comments »

  1. Det går fint med valgene i England og Holland
    http://www.huffingtonpost.co.uk/2014/05/22/ukip-european-elections_n_5370459.html
    Ukip will win the European elections and the Liberal Democrats will be left back in fifth place, pollsters have predicted.
    22/05/2014 11:59 BST

    http://www.euronews.com/2014/05/22/dutch-voters-cast-their-ballots-in-eu-elections/ 22/05 —15:12 CET
    The main groups in the running for the 26 seats up for grabs are Geert Wilders’ anti-EU Freedom Party, the ruling Liberal and Labour Party coalition led by Prime Minister Mark Rutte and the social-liberal D66 party, which has been campaigning for a “strong Netherlands in a strong Europe”.

    Kommentar by tavsen — 22. maj 2014 @ 17:02

  2. Næppe nogen danske journalister kender til forholdstal :-D :-D

    “Det er naturligvis galamatias, al den stund at Danmarks andel af Europaparlamentet (1:59), svarer til tre sæder i Folketinget – og vi derfor i realiteten har mindre indflydelse på EU’s udvikling end Færøerne/Grønland har på dansk politik (1:45)”

    Kommentar by tavsen — 22. maj 2014 @ 17:05

  3. Hvis Danmark havde en fri presse, ville de have gravet dette frem, og sat en mikrofon op i snuden på Nyrup. Men man kan ikke forvente for meget når den ene halvdel af det danske mediebillede er stats-medier, og den anden halvdel er på støtten.

    Det vil være en kolossal bedrift hvis Messerschmidt gør DF til det største parti, med tanke på den massive EU-propaganda medier, lobbyister og politikere har stået bag.

    Kommentar by Geert — 22. maj 2014 @ 17:54

  4. En fremragende klumme, ikke mindst fordi jeg er enig! Men kvaliteten ligger i Kims evne til at huske, minde os om og konkludere. Derfor er Uriasposten for mig et helt nødvendigt supplement til EU-tidende, dvs. Jyllands-Posten.

    Kommentar by Preben Heide — 22. maj 2014 @ 17:55

  5. Jeg fik en fed griner da FOAs formand Dennis Kristensen udtalte at han ikke er medlem af asocialacrobaterne og derfor ikke er inviteret til deres terroristmøder, knap var blækket blevet tør på min elevkontrakt før der stod en herre fra nærmeste fagforening og forlangte en underskrift der forlangte en afgift for at arbejde, siden min attende år har jeg ikke betalt en krone til hjernevaskerne men til gengæld nydt en stor apanage fra mine arbejdsgivere hvis søndag ikke kunne holdes helligt.

    Kommentar by emmagad — 22. maj 2014 @ 18:49

  6. Noget lign hvad nyrup sagde dengang sagde magrethe auken også, idag svovler og bander hun hvis nogen stiller sig i vejen for at EU blander sig i alting.
    (Enhver der har fulgt de sidste dages EU debatter i tv ved hvad jeg mener)
    Røde hyklere.

    Kommentar by Per — 22. maj 2014 @ 19:00

  7. @6 Helt enig

    Jeg er målløs over at Margrethe Auken står til at komme ind, SF går endda frem fra 6% i april til 7% nu. Hun virker jo helt manisk og rablende, hun ævler løs uafbrudt i debatterne, fabler løs om børnebørn, bander og svovler, og virker i det hele taget skør.

    Der skal laves popcorn hvis et eller flere scenarier bliver opfyldt på mandag:

    – DF bliver største parti, får fire mandater og Messerschmidt slår Nyrups stemmerekord.

    – Folkebevægelsen bliver valgt ind

    – R, SF og/eller C kommer ikke ind.

    Kommentar by Geert — 22. maj 2014 @ 19:23

  8. Mandag = Søndag aften

    Kommentar by Geert — 22. maj 2014 @ 19:24

  9. Bull’s-eye

    Det er den rigtige opsummering af det kommende EU-valg. Dog er jeg selv i tvivl omkring patentdomstolen, da det forekommer som en lettelse for danske opfindere, virksomheder, og igangsættere. Men så kommer èn tanke snigende, nemlig “de tar’sku røven på dig Egon” – problematikken.
    Dvs. at det der fremstår som en perfekt plan, ender med at skade en selv. Men her er problemstillingen om, at det er den overnationale EU domstolen der skal tage stilling i tvistemål omkring patenter. Og her er problemet, at der kan opstå politiske hensyn i forbindelse med tildeling af patenter. (store lande/store virksomheder kontra små lande /små virksomheder)

    Ligeledes vil der være ”patent – trolle” der kan true små danske virksomheder med sagsanlæg for overtrædelse af patenter. Dette vil tvinge virksomheder væk fra mange forsknings områder og erhvervs områder, fordi disse er fyldt med advokater, der tjener penge på søgsmål eller trusseler om søgsmål om patentkrænkelser.
    Dvs. at det bliver de virksomheder med de bedste advokater og ikke de virksomhed med den største opfindsomhed vinder. Nogenlunde som det nu er i amerikansk erhvervsliv. Advokater og jura betyder alt, og produktion og opfindsomhed er af sekundær betydning.

    Jeg har en grundlæggende følelse, at EU og Danmark er i et forhold der kan karakteriseres som ”Beaten wife syndrome” Dvs. en kvinde der vender tilbage til den mand der slår hende. Vi/vælgerne bliver løjet overfor ved hver eneste afstemning til EU parlamentet, og ved hver folkeafstemning, og alligevel stemmer befolkningen igen og igen, på de partier der lyver dem op i deres åbne ansigt jfv. Poul Nyrup Rassmusen og de sociale ydelser.
    Gang på gang lyver politikerne om traktater, og forordninger og udfaldet af domme fra EU domstolen (se Laval/Vaxholm-dommen, Metock – dommen og cassis de dijon dommen) der er grundlæggende politiske i deres natur. Det er ikke borgerne, og de af dem valgte politikere der bestemmer, men i stedet embedsmænd i EU-kommissionen og i EU domstolen, der skaber ret og love hen over hoved på befolkningen. Som et andet pavehof hvor der udstedes edikter over de umælende masser reduceres vores personlige politiske indflydelse på den lovgivning der vedrører os og vores liv.

    Hele tiden skræmmes vælgerne med hvilken betydning det tyske(europæiske) – marked har for vores økonomi. At ingen kan se og høre hvilken marfiøs tale måde der indgår i denne problem fremstilling.
    Nemlig; ”Hvis du/I/danskerne ikke er villige, til at indordne jer under de fælles regler, så kan det jo få konsekvenser for eksporten, ikke også !!” Det eneste der mangler i fremførelsen af den sætning er den lade pistol pressede imod vælgernes tindinger. Hele tiden op-males det værst tænkelige scenario hvis vi ikke absolut følger EU til punkt og prikke.
    Med Nej`et i år 2000 til den fælles mønt og de lykkelige konsekvenser det har haft for os, har vi som befolkning bevist, at det ikke at følge den politiske elite, har en gavnlig lang tids effekt for nationen som helhed.

    Når det gælder social dumpning så ”kørte toget” allerede i 1993 i forbindelse med afstemningen til Edinburg aftalen. Her blev det vedtaget at lande skulle acceptere arbejdstagere fra andre EU lande (den fri bevægelighed af arbejdskraft)
    Se disse links:
    http://www.bluecollar.dk/?gclid=CPSAi538v74CFaLVcgodSwwACg

    http://ssjvikarservice.dk/

    http://udenlandsk-arbejdskraft.dk/?page_id=203#

    Og det blev påstået den gang (1993) at den frie bevægelighed har ingen konsekvenser ville have for lønnen, arbejdsmiljøet, og eller arbejdsløsheden. Jeg ved ikke hvordan man skal karakteriserer de ovenstående links men, som man kan se, er det formidling af løn billigt arbejdspersonale, som er i direkte løn-konkurrence med en del danske 3F`er.
    Jeg er ikke socialdemokrat, socialist eller fagforeningsmand. Men hvis jeg tilhørte nogle af disse grupper ville jeg føle mig røvrent af Socialdemokratiet. Fordi dette parti har om noget, banket sig selv op på myten om at forsvare den ”lille mand”, og være fagbevægelsens politiske parti. Partiet støttede i 1993 aftalen hvori arbejdskraftens frie bevægelighed blev fastsat som et ufravigeligt krav. Dette var dog noget der allerede var nævnt i Rom traktaten, så partiet kan ikke påtage sig uvidenhedens briller.
    De har derudover lavet den mest landsskadelige lov; flygtninge loven af 1983. Generelt set har dette parti ramt politisk vedsiden af siden slutningen af 50`erne. Alligevel er der folk der bliver ved med at stemmer på dem, tro det hvem som kan.

    Mvh.
    Historyman

    Kommentar by Historyman — 22. maj 2014 @ 20:05

  10. Ikke fordi det gør nogen forskel, men der er 751 pladser i EU-parlamentet der skal fordeles ved EP-valget og ikke 766.

    http://da.wikipedia.org/wiki/Europa-Parlamentet

    For de interesserede er der en udemærket feature i Samarbejdspolitiken
    med Messerschmidt, hvor man kommer lidt bag facaden på den unge mand.

    http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2295335/stemmeslugeren/

    Han får min stemme og jeg stemmer nej til Patentdomstolen.
    Og så ser jeg frem til mere fyldestgørende exit poll’s fra UK og Holland senere på aftenen.

    Kommentar by Thorbjørn — 22. maj 2014 @ 20:12

  11. Der burde være et medie hvor man, nemt og lige til, kunne
    se og genhøre alle de løgne og fortielser som politikkerne
    i gennem tiderne har budt danskerne. Det burde faktisk være
    et krav i et hver såkaldt demokrati.

    Sådan et initiativ ville nok ikke få den store opbakning
    i folketinget. Gad vide hvorfor?

    Kommentar by jesper — 22. maj 2014 @ 20:21

  12. Nr. 9, Historyman.
    Det drejer sig om pamperi, rage til sig og få skattefri fryns, hvis man er bekendt med lovgivningen og kontrollerne i det private erhvervsliv vil man naturligvis være modstandere af EU socialisternes pamperi, møg ørerne er fribyttere og opportunister der kun er politikere for egen vindings skyld, kig på Margrethe Auken det siger alt om EU.

    Kommentar by emmagad — 22. maj 2014 @ 20:31

  13. > 10 jesper

    Mener du sådan noget i retning af dette: “En hidsig vagthund, som bider sig fast i magtens ben og giver hals, hvis magthaverne handler forkert. Sådan lyder idealet om medierne som den fjerde statsmagt.”

    Kilde: DR Skole

    http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Mediemagt/Den+fjerde+statsmagt/20100514155607.htm

    Det er da godt, at de kan lære skolebørnene, hvordan tingene skal være. Bare ærgerligt, at det sker efter devisen “gør som jeg siger, ikke som jeg gør.”

    Kommentar by monse — 22. maj 2014 @ 20:38

  14. Husk at fejre Mortensaften på lørdag.

    For søndag bliver Mortensdag. :)

    Kommentar by MartinH — 22. maj 2014 @ 20:47

  15. Poul Nyrup = Danmarks Jimmy Carter

    Kommentar by Ole — 22. maj 2014 @ 20:51

  16. Helle Thorning er Nyrups afløser
    hun siger om sig selv “I’m at European at Heart” = skide være med gode gamle Danmark

    Vi er på vej mod halal plejehjem, halal fængsler, halal domstole, og halal skoler hvor de Radikale vil indføre Arabisk som obligatorisk fag

    Kommentar by k.m. — 22. maj 2014 @ 21:39

  17. Poul Nyrup – det var ham, der, efter han havde tabt en EU-afstemning,udtalte på TV: “Vi skal have genoprettet tilliden til befolkningen.”
    Gad vide hvorfor medierne aldrig genudsender den?

    Kommentar by Hodja — 22. maj 2014 @ 21:47

  18. HOVEDARGUMENTET for at stemme Nej er, at et Nej nu ikke er bindende.

    – Viser det sig, at Patentdomstolen er en fremragende idé, kan vi altid tilslutte os den. Nej er ikke definitivt.

    – På samme måde, som vi i al fremtid kan tilslutte os Euro’en.

    Der er derfor ikke et eneste argument for at stemme Ja.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 22. maj 2014 @ 21:58

  19. Polen har allerede besluttet sig for NEJ til patentdomstolen

    Kommentar by k.m. — 22. maj 2014 @ 22:06

  20. Kan man ikke vende den om sige vi skal have genoprettet tilliden
    til politikere ?

    Kommentar by k.m. — 22. maj 2014 @ 22:08

  21. Man kunne også stemme på Folkebevægelsen mod EU, hvis man ikke også vil fremme nationalisme og fascisme i Danmark. Det er nemlig ikke en skid bedre end kommunisme.

    Kommentar by Christen Stephansen — 22. maj 2014 @ 22:14

  22. – Thorbjørn Korrekt (766 nu)

    Kommentar by Kim Møller — 22. maj 2014 @ 22:22

  23. – Christen Folkebevægelsens spidskandidat er kommunist. DFs spidskandidat er ikke fascist.

    Kommentar by Kim Møller — 22. maj 2014 @ 22:25

  24. Personligt og set som optimalt for samfundet så jeg helst DF var brede nok til at have en -ud af EU-fløj, så der var bedre plads til holdninger som den opstillede Thorkil Sohns http://www.folkebevaegelsen.dk/IMG/pdf/thorkil-folder.pdf og mine egne. Thorkild er den jeg er mest enig med, over 90% i en test, set over tre test af sammenligninger af opstilledes og egne holdninger. Samtlige DFer er i min tolkning af deres svar større socialister end Sohn.
    Demokratisk anskuet er liste-bundethed i modstrid med hvad der vel i udgangspunktet må defineres som værende en demokratisk procedure.

    Bortset fra det, gør jeg nok som hr.Møller…

    Kommentar by Peter Buch — 22. maj 2014 @ 23:08

  25. Jeg siger ja til Messerschmidt og stemmer nej til patentdomstolen. Og det er FULDSTÆNDIGT ligegyldigt, om der er nogle gode sider ved denne. Vi skal overhoved ikke have noget at gøre med EU. Alligevel viser en undersøgelse, at kun 5o% siger nej til EU. Derved har danskerne vist, at de ikke aner en disse om EU.

    Problemet med EU er, at de nationale parlamenter i stigende grad er sat ud af kraft. Ikke engang Højesteret kan modsige EU domstolen. Det gør man ikke i et selvstændigt land. Derfor er de nationale parlamenter kun et ekspeditionskontor. Desforuden er EU ledelsen, eller hvad man nu kalder den, ved at tisse i bukserne for at få Europas Forende stater. Det er det, de drømmer om hver nat. Og spurgte man befolkningen ville mange også tænke,at det var en god ide.

    Hele problemet med danskernes uvidenhed ligger alene i pressen, som ikke er deres opgave voksen. Hvorfor er EU ikke et gode? Hvorfor er Nationalstaten af betydning? Hvorfor vil Europas Forende stater være en katastrofe? Hvordan går det med sammenhængskraften? Hænger sammenhængskraften sammen med, at flere og flere danskere bliver psykisk syge?
    Der er nok at undersøge for tidens journalister. I stedet bruges enorm spalteplads på at vise, at EU er godt og at Lene har store bryster og at anal er godt for sexlivet osv.

    Danskerne har de politikere, de fortjener. Og når det Europa vi kender ad åre er brudt sammen og de små borgerkrige bryder ud overalt, sidder de kriminelle politikere, der endnu lever, og mumler: Det kan vi ikke forstå, hvordan kan det gå så galt?

    For selvfølgelig kan man ikke fylde Europa op med millioner af mennesker fra andre kulturer – ikke mindst Islam – og så forvente at de sidder på hænderne. Samtidig med at de får at vide fra danskerne, at danskernes kultur ikke er noget at samle på. Og samtidig med at de politiske analfabeter udtaler, at Islam også skal have hjælp med moskeer, så de muslimske unge kan dyrke den store Allan og forstå, at fjenden er lige uden for døren. Det er så dumt, at det gør ondt i fornuften.

    Verden lider siger vor kultur-kriminelle Socialminister, og der bliver ikke fjernet et komma i indvandrer politikken. Og i de næste 50 år vil den lide endnu mere, fordi befolkningstilvæksten i Afrika og Mellemøsten vil eksplodere, samtidig med at fattigdommen også stiger endnu mere. Og de unge naturligvis vil søge nye græsgange i de landene, der flyder med mælk og honning. Der vil blive stafetløb for at komme til paradis. Men der er intet at gøre, det er for sent. Så lad være med at sætte børn i verden, det giver kun problemer. Gå i stedet til våbentræning et eller andet sted, og spørg naboen om han eller hun vil være med.

    Kommentar by Gør noget — 23. maj 2014 @ 04:38

  26. Det var også Nyruo, som sagde, at Danmark ikke skulle være et multikulturelt samfund!

    I 90’erne da ca. 2000 unge muslimer hærgede Nørrebro i flere dage med en mini-borgerkrig og den daværende justitsminister Frank Jensen viste sig som en tøsedreng, holdt Nyrup en “vi vil ikke finde os i mere” tale. Ud over det gjorde han intet.

    Kommentar by Sigwar — 23. maj 2014 @ 07:41

  27. Nyrup – ikke Nyruo.

    Kommentar by Sigwar — 23. maj 2014 @ 07:42

  28. SFs Margrethe Auken har stjålet 3 millioner kr. fra EU’s kampagnekasse i forbindelse med valget den 25 maj anno 2014 for sin egen vindings skyld.

    Kommentar by emmagad — 23. maj 2014 @ 08:41

  29. Endnu en mindeværdig udtalelse. Denne gang fra Schluter eller hvordan han nu staves. ” Unionen er stendød,når vi stemmer ja på torsdag”.

    Kommentar by Gør noget — 23. maj 2014 @ 13:04

  30. Ego-Socialisten og rappenskralden Margrethe Auken har brugt 3 millioner oplysningspenge fra EU til at promovere egen person. En socialdemokratisk borgmester, Anker Boye har på en uge brugt 250.000 kr af skatteydernes penge til telefoni. Tror der starter en hetz i medierne? Lars Løkke brugte på 10 måneder 150.000 kr til tøj, hetzen kører non-stop, og slutter ikke før om meget lang tid. Hvorfor? Fordi vi er lige,… skriger ego-socialisterne,… men nogen mere lige end andre…
    Først var Lars Løkke en laps i laset tøj, der sad på værtshus og gurglede fadøl!! Det var også forkert. Hvorfor? Fordi han ikke var ego-socialist. Så er alt forkert. Folk der ikke ønsker at få sin vilje 24 timer i døgnet er forkerte…Basta….Folk der ikke drømmer om Cuba og identitetsløse samfund er forkerte.. Basta

    Kommentar by mister jones — 23. maj 2014 @ 16:00

  31. Utroligt at følge det røde hykleri i kampagner leflende for EU og mod DF, dermed også kritisere en betydelig del af egen befolknings dømmekraft, det rammer dem som en boomerang i nakken heldigvis. Bedst som man troede Thorning ikke havde flere bommerter i støbeskeen, lod hun en ny blyklods falde ned med dagens angreb på Morten M.

    Kommentar by LarsB — 23. maj 2014 @ 22:00

  32. Jeg er vidende om at et københavnsk bordel havde Poul Nyrup Rasmussen på besøg. De afrikanske kvinder oplevede, at han “kiggede sig omkring”

    Kommentar by Nielsen — 24. maj 2014 @ 02:59

  33. Ifølge dagbladet Politiken er der et stort flertal for Patentdomstolen.
    Undersøgelsen er foretaget af Politiken og Megafon. Hvordan de har formuleret spørgsmålene ved vi ikke, men det er godt for tvivlerne, at alle de andre danskere stemmer ja.

    Man må ikke håbe de har ret, for så er den gennemsnitlige befolkning endnu dummere end politiet tillader.

    Kommentar by Gør noget — 24. maj 2014 @ 06:31

  34. Gør noget — 23. maj 2014 @ 04:38

    Godt indlæg.
    Vi er skidt stillet med de ensidige medier, der selvfølgelig suverænt udvælger, hvad der er vigtigt.

    Kommentar by tavsen — 24. maj 2014 @ 12:32

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper