26. maj 2014

Fantastiske valg til EU-skeptikere: Morten Messerschmidt (DF: 26,7 pct), Nigel Farage (UKIP: 27, 5 pct)

Europaparlamentsvalget er vel overstået. Dansk Folkeparti blev valgets helt store vinder med en opbakning på hele 26,7 procent. Det gav fire mandater, et mere end regeringsbærende Socialdemokratiet og to mere end oppositionsledende Venstre. De personlige stemmetal er ikke optalt endnu, men alt tyder på at Morten Messerschmidt får flere personlige stemmer end tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens fik ved det historiske 2004-valg. Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater, så er det reelt folkets vilje de ikke anerkender.

(Det endelige resultat af Europaparlamentsvalget i Danmark, 25. maj 2014)

Konservative Bendt Bendtsen blev genvalgt, muligvis fordi han i tolvte time indså nødvendigheden af permanent grænsekontrol, og EU-positivisterne må overordnet erkende, at ’slow-boiling’-afviklingen af nationalstaten i bund og grund finder sted mod befolkningens ønske. Trods Lars Løkke Rasmussens belejlige nedtur, så høstede Socialdemokraterne sit niende valgnederlag i træk under Helle Thorning-Schmidt. Det har intet med finanskrise eller kommunikation at gøre – at være jubel-europæer er ganske enkelt politisk selvmord.

Herfra skal der lyde hæderlig omtale til Liberal Alliance, der undlod at gå i valgforbund med Venstre, og hermed ikke sikrede føderalisten Morten Løkkegaard fire år mere. Forhåbentlig kommer de ind næste gang, og tiltrækker flere EU-skeptiske VK-vælgere.

Dansk Folkeparti har ifølge en analyse mistet 15.000 stemmer til de mere kompromisløse EU-modstandere i Folkebevægelsen mod EU. Nogle har sikkert stemt på Thorkild Sohn (medlem af nationalkonservative Dansk Samling), og hermed givet stemmer til Rina Ronja Kari. Hun er som forgængeren aktiv i kommunistiske Enhedslisten, og opponerede meget sigende ikke, da partifællen Johanne Schmidt-Nielsen på valgaftenen omtalte den tværpolitiske bevægelse som ‘venstreorienteret’.

(BBC, 26. maj 2014: Farage hails ‘extraordinary’ UKIP win in European election; Mere: WSJ)

Det blev i det hele taget et fantastisk valg for EU-skeptikerne. UKIP fik et fantastisk valg i Storbritannien, Front National fik et tilsvarende i Frankrig, og der var hæderlige valg til Sverigedemokraterna, De Sande Finnere og lignende konstellationer. EU-modstanden antager i lighed med EU-tilhængerne mange forskellige former.

Trods den gode udvikling, så står det klart, at fremgangen for EU-skeptiske partier ikke umiddelbart giver reel indflydelse. Det store problem for højrefløjen, er her som altid, at de af realpolitiske årsager har travlt med at distancere sig fra ligesindede i udlandet. Mediernes rolle er enorm.

Messerschmidt vil formentlig afvise Front National/Geert Wilders-grupper, fordi Jean Marie Le Pen er citeret for groteske udtalelser. Noget af det skal nok passe, men egentligt er det fuldstændig irrelevant for at et eventuelt EP-samarbejde. Omvendt så risikerer Messerschmidt ikke at kunne komme med i den konservative ECR-gruppe, fordi han som ung fik en racismedom for en DFU-plakat. Franskmændene godt ved at massepartiet Front National anno 2014 ikke består af frådende holocaustbenægtere, men udlandet ved det ikke. Og bliver det ikke fortalt.

(LA-gruppeformand fryder sig over liberale EU-skeptikeres tilbagegang; Facebook)

Medierne gør det således næsten umuligt for nationale EU-skeptikere at samarbejde på tværs af grænserne. “20 nyanser av brunt”, skriver svenske Expressen, og kæder nationalsocialistiske Gyldent Daggry sammen med Dansk Folkeparti, UKIP, De Sande Finnere mv. Som om kostskole-konservative Nigel Farage og ansigtstattoverede skinheads i camouflagetøj har et ideologisk fællesskab.

Medierne associerer systematisk centrum/højre EU-modstand med højreradikalisme, og det faktum fremmer entydigt EU-positivisternes dagsorden.

(Expressen, 25. maj 2014: Bruna Europa…; Forside: ‘Skam Jer Europa’)

De danske medier var underlødige i valgkampen, og fortsætter tilsyneladende stilen. Radikale Nils-Christian Nilson, der skriver for Ekstra Bladet, sammenblander objektiv nyhedsdækning med subjektiv opinion. Gyldent Daggry er et af de mest ‘uappetitlige’ partier i Europa, UK Independence Party ledes af “den lidt fordrukne populist Nigel Farage”, Sverigedemokraterna af “Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid)” lyder det eksempelvis.

Jimmie Åkesson har aldrig været nazist, hvorimod den helt store vinder i Grækenland, Syriza, ledes af eks-kommunisten Alex Tsipras. Hans gamle parti KKE var i øvrigt et af fire ‘hammer & Segl’-partier på de græske valgsedler. Nationale EU-skeptikere associeres med nazisme og højreradikalisme, hvorimod eks-kommunister eufemisk omtales som ‘venstrefløjspartiet’ eller ‘venstreorienteret’.

På samme måde i Berlingske, hvor Michael Bjerre, opridser valgresultatet med ‘Højreekstreme sejrer på tværs af Europa’ illustret af flagbærende tyske nynazister. Dansk Folkeparti nævnes ikke specifikt, men det gør eksempelvis UKIP og det ‘højreekstremistiske Frihedsparti’ i Østrig. I konteksten inkluderes også Geert Wilders’ Frihedsparti i Holland.

Liberale og konservative er højreekstreme, hvis de ikke bifalder EU’s afvikling af den velfungerende nationalstat. Det samme er Dansk Folkeparti (der på mange måder er et socialdemokratiseret velfærdsparti), der derfor ikke helt er så højreekstreme som de antikapitalistiske nationale socialister i Gyldent Daggry. Etiketterne bruges som politisk rambuk for den rød/blå alliance af EU-positivister, og det har ganske enkelt intet med virkeligheden at gøre.

Man kan håbe at EU smuldrer indefra, men imperiebyggere kan vanskeligt ændre kurs, så mon ikke toget kører videre i samme retning. Folkelig opbakning er ønskelig, men ikke en absolut nødvendighed jævnfør EU’s konstruktion. Henrik Day Poulsen ironiserer på sin Berlingske-blog.

“Margrethe Vestager, Helle Thorning og flere borgerlige politikere må forholde sig til den gamle vittighed om DDR’s Erich Honecker, der var på togrejse med Stalin og Hitler, hvor togsporet pludselig stopper.

Toget standser pludselig pga., at der ikke er flere togspor og de tre herrer siger følgende:

Hitler: ‘Hvad fanden sker der, vi skyder togføreren’.

Stalin: ‘Vi skyder ejeren af togene og alle hans ansatte’.

Honecker sætter sig roligt ind i kupeen, kigger ud og siger ganske roligt:

‘Så kører vi’.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/56979/trackback

43 Comments »

  1. Flere europæere har fået nok af Neuropa. Hurra for det.

    Kommentar by Nielsen — 26. maj 2014 @ 16:30

  2. Her er en ung mand, hvis verden er brudt sammen. Han kan ikke forstå hvorfor:

    http://politik.tv2.dk/2014-05-26-v-politiker-jeg-anerkender-ikke-valgresultatet

    Er der ikke nogen behjertede venstre-folk, som kan undvære en baby-sut?

    Kommentar by Sigwar — 26. maj 2014 @ 16:34

  3. Den egentlige grund til Dansk Folkepartis vælgertilslutning kunne måske bunde i den uhæmmede indvandring fra lande med en højere temperatur og bagagen pakket med litteratur der omhandler en pædofil kriminel fribytter som Danskerne helst ville være foruden, udover det så fortjener Dansk Folkeparti ros for deres ihærdige indsats der har vundet Danskernes gunst, man kan begynde at se lyset for enden af tunnelen igen.

    Kommentar by emmagad — 26. maj 2014 @ 17:06

  4. Hmmm… jeg tror Kim overvurderer De Obsolete Mediers magt, for på trods af en massiv tilsviningskampagne mod Morten Messerschmidt – selvfølgelig anført af DanMarx Radio og Samarbejds-Politiken – løb han jo med alle laurbærrene. Journalistisk Venstreparti tabte stort. Tilbage står så, at knapt halvdelen af de stemmeberettigede blev hjemme eller tog på stranden, i stedet for at spilde livets knappe tid med noget så ligegyldigt som Mickey Mouse palavermentet. Det vil sige, at de forenede EUrabere i Mohammedanmark opnåede en tilslutning på ca. 2/3 af den halvdel som gad stemme – eller 1/3 af befolkningen. Med andre ord: 2 ud af tre danskere er sig deres fornuft mægtig. Det er ikke så ringe endda…

    Kommentar by Voldposten — 26. maj 2014 @ 17:07

  5. @2 “Er der ikke nogen behjertede venstre-folk, som kan undvære en baby-sut?

    Det, Thomas Danielsen undrer sig over, er, at valget på den ene side gav flertal for patentdomstolen, og på den anden side en stor sejr til Messerschmidt. Det kan han ikke få til at hænge sammen.

    Hr. Danielsen har åbenbart ikke forstået, at der er langt fra “en stor sejr” (26,6%) til absolut flertal (51%).

    Kommentar by MartinH — 26. maj 2014 @ 17:36

  6. Jeg stemte ikke. Hvorfor i alverden skulle jeg stemme på noget, der angår en politisk union uden for Danmark?

    Kommentar by Gør noget — 26. maj 2014 @ 17:51

  7. Nu må selv den sidste skeptiker i Venstre snart have indset at landet hurtigst muligt skal have privatiserede statsmedier. Mage til underlødig smuds kampagne, også på selve valgaftenen, hvor hyænerne hylede om kap med hinanden og maste sig helt ind på formanden som forståeligt svedte/kæmpede for sin eksistens. Mit bedste bud er at når der er gået en måned er Venstre, landspolitisk, tilbage på samme niveau, 25% af stemmerne, og Konservative tilbage på Mr. 4%, alias Judas Barfoed. (Lad aldrig medierne vælge formanden for et politisk parti) Jeg tror Venstre tabte EU-valget da Eva Tørnæs hånede grænse-”bommene” 14 dage før valget, men selv vil tøse-pigen ikke tage så meget som 1 gram ansvar for valgets resultat, ud til højre med hende…
    Det er kutyme at det største parti tager ledelsen. Så der er lyse udsigter i Danmark, England og Frankrig. Hyænerne vil gale helt afsindigt, de vil interviewe hinanden non stop 24 timer i døgnet, men dejligt at se at befolkningerne ikke lader sig kyse.
    25. maj 2014, …..dobbelt 5 maj… what a day…..

    Kommentar by mister jones — 26. maj 2014 @ 18:02

  8. “Den egentlige grund til Dansk Folkepartis vælgertilslutning” kunne måske også være kampagnen mod Lars Løkke, DF har uden tvivl fået nogle ekstra stemmer der takket være journalistpartiet.

    Kommentar by Josef K — 26. maj 2014 @ 18:29

  9. Mon ikke de konservative savner Lene Espersen, selvom hun blev hetzet gir at være doven pga. et aflyst møde som ingen for havde hørt om.

    Kommentar by thatcherite — 26. maj 2014 @ 18:58

  10. Udemærket kronik af Day Poulsen. Men ” Vi er for små til at kunne agere som Norge eller Schweiz.” troede jeg var ironisk. De er ikke større end os (Schweiz lidt i befolkning men klart same vægtklasse af land og lad os lige gemme diskussionen om Grønland er dansk eller ej til en anden gang) og Norge især vil en dag forbande sin olie fordi den isolerer landet fra den mere hårde nødvændighed af at være teknologisk førende…

    Danskere er lidt for gode til at gøre Danmark og andre danskere mindre end de faktisk er. 20 armstrækkere, Day Poulsen, som straf. Sæt igang…haha

    Kommentar by Moran ya Simba — 26. maj 2014 @ 19:17

  11. Og UKIPs valgsejr er næsten endnu bedre end DFs LOL

    Kommentar by Moran ya Simba — 26. maj 2014 @ 19:17

  12. Et sted i NordSjælland var der ekstra stor tilslutning til DF.
    Man hørte flere udtale at de er godt trætte af de mange fremmede.

    Lad os håbe danskerne er ved at vågne, lige som EU skepsis breder sig rundt om i Europa. Vi gider ikke længere venstrefløjens løgne og manipulation med fakta. De Radikale er selvfølgelig glade for den ene
    nye post i EU så de kan fortsætte deres åbne grænser politik og “vi vil redde hele verden” utopi.

    Helle Thorning scorede hattrick ved igen at tabe stemmer, jo flere danskere der bliver knivdræbt, jo flere der udsættes for grov hjemmerøveri, jo flere dybt kriminelle der tilmed hæver millioner i offentlig støtte, jo flere stemmer får Dansk Folkeparti og tilsvarende partier i f.eks. Frankrig og England – hvor indvandringen er næsten ude af kontrol.

    Kommentar by k.m. — 26. maj 2014 @ 19:17

  13. Nogen som kan forklare mig den joke..?? Jeg forstår den ikke :-(

    Kommentar by Børge Biceps — 26. maj 2014 @ 19:25

  14. Børge Biceps (okay lol til det navn haha), sporet ender…

    Kommentar by Moran ya Simba — 26. maj 2014 @ 19:38

  15. Sporet ender. Der kan ikke køres længere, men Idioten/idioterne forholder sig ikke til virkeligheden og de aktuelle problemer. De kan ikke se problemet inde fra kupeen og derfor vil de køre videre.

    Nuvel, Man kan sige meget om Venstrefjolset og hans lige, men lidt respekt skal han da have for, at han trods alt ikke kalder 27% af den danske befolkning for racister… skimlede kældermennesker, islamofober og fremmedhadere… :D

    Må de selvfede stege i deres eget valgflæsk og frygte næste folketingsvalg… 30% til DF? Tja, det er vist ikke umuligt..

    Kommentar by Iznogut — 26. maj 2014 @ 20:12

  16. Messerschmidt smadrer Nyrups stemmerekord, Messerschmidt sender en slet skjult hilsen med fire fingre, Nyrup nægter at udtale sig.

    Venstrefløjen virker fuldstændig uden moralsk kompas, Kofod der er fan af femtenårige piger og fortrydelsespiller og Auken der er fan af at misbruge EU- midler til egen valgkamp og bizarre tv optrædener, står begge til at få langt over 100.000 personlige stemmer.
    Alt imens Thorning fejrer endnu et nederlag, niende nederlag i træk.

    Ærgerligt at både de Radikale og SF blev valgt ind.

    Nu du nævner Svenske medier, så så jeg lidt valgkamp på Svenske SVT, alle partiers procentdel stod klart nederst på skærmen, lige på nær Sverigedemokraterne, deres procentdel var lavet i hvid på lysegul og umulig at læse, ikke se ikke høre..!

    Kommentar by Geert — 26. maj 2014 @ 20:33

  17. og panikken breder sig hos journaliststanden i f.eks. Tyskland hvor man lystigt hiver Torben Lunds gamle løgnehistorie om Morten Messerschmidt frem og titulerer Messerschmidt som “Hitler-fan”

    http://www.180grader.dk/Udland/tysk-rendestensjournalist-kalder-messerschmidt-for-hitler-fan

    Kommentar by Hans Gruber — 26. maj 2014 @ 20:47

  18. Man kunne ønske, at MM snarest vender næsen hjem, gerne inden næste Folketingsvalg.
    I så fald ville DF i MM og Thulesen Dahl have de to skarpeste hjerner i dansk politik. Og Peter Skaarup er bestemt heller ikke ueffen.

    -> Geert 20:33
    Den eneste årsag til, at de radikale fik et mandat, er netop SF og tildels S, idet disse tre partier havde indgået valgforbund.

    De radikale fik 6,5% af de afgivne stemmer, hvilket i sig selv ikke er tilstrækkeligt til det første mandat, der koster noget over 7% (100/13, resten er valgaritmetik samt forholdstals- og fordelingsnøglen ved valg i Danmark).
    Hvis S og SF havde indgået valgforbund uden de radikale, ville SF formentlig have fået to mandater og de radikale nul.

    I det mindste er klanmedlemerne Auken og Helveg således placeret i glemslen de næste fem år :)

    Kommentar by Henrik Petersen — 26. maj 2014 @ 20:54

  19. -> Hans Gruber 20:47
    Så den også i et tysk netmedium. MM sang netop ikke første vers af Tysklandssangen, idet første vers er udraderet af den tyske nationalsang, da verset kan opfattes imperialistisk. Nazisterne foretrak i øvrigt Horst Wessel-sangen. MM blev i øvrigt frikendt for sin sang.

    Rent historisk stammer nationalsangen og første vers fra 1800-tallet, hvor det nuværende Tyskland bestod af et kludetæppe af fyrstendømmer, bystater osv.
    Og det er dét, der menes, med ‘Deutschland über alles’, som såmænd blot hylder samlingen af nationalstaten Tyskland, dog stadig med enkelte særheder.

    Kommentar by Henrik Petersen — 26. maj 2014 @ 21:04

  20. #16 :D

    http://www.b.dk/politiko/saa-mange-personlige-stemmer-har-kandidaterne-lige-nu

    Kommentar by Bjovulf — 26. maj 2014 @ 21:54

  21. Hvor er det bare for fedt at Messerdrengen slår stuerene Pouls rekord – symbolikken er kollosal :) :) :)

    Og nul mandater til L.A :) :) :)

    Det fedeste valg i min livshistorie

    Wuhuu skååål

    Kommentar by A Andersen — 26. maj 2014 @ 22:00

  22. Islamofile tosser er åbenbart gået amok på nettet. Kultursociolog er reystet og chokeret:

    http://jyllands-posten.dk/politik/ECE6759419/kultursociolog-df-tilsvininger-pa-facebook-viser-ekstrem-dansk-arrogance/

    Kommentar by Hans Und — 26. maj 2014 @ 22:06

  23. Det er velkendt, at man associerer politiske partier og holdninger med farver.

    På b.dk er der på forsiden en valgbjælke opdelt i politiske farver efter hvert partis tilslutning.

    Det er helt efter bogen med de røde nuancer for de socialistiske partier, blåt for venstre, grønt for de konservative, gult for liberalister og over mod det lilla for de radikale – en lille hyldelst til deres progressive og feministiske værdier.

    Og selvfølgelig har DF fået tildelt den politiske farve sort. For journalister er der ikke andre muligheder.


    En klassiker udspiller sig i disse dage over landegrænserne: F.eks. sviner danske journalister DF til gennem uformelle veje til deres udenlandske kolleger og netværk. De udenlandske journalister har ingen chance for at bedømme tilsviningerne, men er ikke sene til at få skruet en god historie sammen til deres læsere om DFs ondskab og nazistiske sindelag.

    Herefter kan danske journalister triumferende berette om, at udenlandet synes, at DF er ond og nazistisk. Og får så en god historie i hus om Danmarks faldende omdømme i udlandet pga. det onde partis fremmarch.

    #17 citerer til eksempel, at journaliststanden i Tyskland lystigt hiver Torben Lunds gamle løgnehistorie om Morten Messerschmidt som “Hitler-fan”. Bliver historien et rimeligt hit i Tyskland, skal den nok få trukket overskrifter i danske medier om, at de anstændiges Danmark er i fare for et dårligt omdømme, idet udlandet betragter DF og deres vælgere som onde nazister.

    Kommentar by traveler — 26. maj 2014 @ 22:18

  24. Der intet i vejen for, at smædeskribenten Niels-Christian Nielsson indbringes for pressenævnet af Nigel og jimmy.

    Og, gætter jeg på, tilsvarende for Morten i Tyskland.

    Kommentar by Hans Und — 26. maj 2014 @ 22:26

  25. Det at kalde modstanderne af EU-monsteret for højreekstreme opfylder ikke negationstesten. Glødende EU-føderalister omtales i hvert fald sjældent som venstreekstremister. Journalister har massivt fejlet over en bred kam med at informere i stedet for at disinformere.

    Kommentar by CommonSenseNow — 26. maj 2014 @ 22:37

  26. Gad vide om Morten Urskov Jensen er stolt af at have medvirket til at en ægte kommunist og enhedsliste pige er blevet valgt til EU parlamentet?

    Kommentar by Robert R — 26. maj 2014 @ 22:54

  27. Sovjetrussere, polakker, rumænere, og nu også danskere, franskmænd og englændere er dødtrætte af at have egoistiske og utroværdige socialister til at udlægge teksten.
    I Danmark fortalte de manipulerende journalister hele valgaftenen om knusende nederlag til Venstre, medens SF havde haft et kanon-valg (med EU-midler). Rent faktisk tabte begge partier et mandat, og SF gik 2 procentpoint mere tilbage end Venstre. Dobbelte standarter, alt afhængig af om det er ven eller fjende.
    Privatiser alle statsmedier. Kan du lide det du ser, så betal, ellers er du fri.

    Kommentar by mister jones — 26. maj 2014 @ 22:59

  28. @26

    Jeg vil tro det er yderst begrænset hvor mange der har stemt på N fra højre.

    De havde ganske sikkert fået det mandat uanset. Når det så er sagt er N det eneste reele anti-EU parti, så der er ikke rigtigt noget alternativ.

    Kommentar by NulTolerance — 26. maj 2014 @ 23:47

  29. #22 Hans Und,
    “Hvem er de mennesker, der stemmer DF? Jeg kender dem i hvert fald ikke”.
    – sådan spørger en, i den linkede artikel i Jyllands Posten, men nu forstår jeg så hvorfor det fik mig til at tænke på at jeg på TV-medierne, hvor jeg fulgte valgslagets gang, aldrig så dem interviewe en tilfældig vælger der havde stemt på Dansk Folkeparti eller Morten Messerschmidt, så jeg var meget bekymret for om der overhovedet var vælgere der stemte på dem.

    Kommentar by Cantor — 27. maj 2014 @ 00:12

  30. ‘Når Uffe Ellemann og Mogens Lykketoft taler solen sort om populistiske tossekandidater…’: Det ligner på en mistænkelig måde om de engelske modstanderes reaktion på Nigel Farage & co – ‘fruitcakes, loonies and closet racists’. Ja, der er et fælles system i det: De endnu hærskende VIL ikke begribe. Men straffen vil følge. Håber de lever længe nok…

    Kommentar by Michael Laudahn — 27. maj 2014 @ 05:53

  31. http://www.b.dk/politiko/saa-mange-personlige-stemmer-fik-de-100-eu-kandidater

    Thorkil Sohn (Folkebevægelsen mod EU) 1.459 stemmer på en plads som nr. 60. Havde han ligget nr. 1 eller 2 på Folkebevægelsens opstillingsliste havde jeg stemt på ham i stedet for på Morten Messerschmidt.

    Kommentar by Peter Buch — 27. maj 2014 @ 05:56

  32. 15 Iznogut

    Jeg forstår ikke joken som at de 3 tyranner ikke ved hvad der foregår udenfor kupeen. Men at det handler om deres forhold til deres befolkninger når der er et eller andet problem.

    Hitler og Stalin mener at det er smartest/nemmest at kue befolkningen gennem direkte frygt/terror.

    Honecker har indset at “decipi mundus vult” (verden vil bedrages) og at man kan bluffe sig til at lade tingene køre (eller rettere stå) ad helvede til. Hvis bare magten SIGER at alt er i orden så vil en del af befolkningen TRO den – og en anden del vil lammes af rædsel over vanviddet og det diffuse/absurde i magthavernes holdning (jævnfør Kafkas studier af bureaukratiers måde at udøve magt på. Det er psykisk terror. Læs “Slottet” hvis du vil se nærmere på detaljerne i det.)

    Det er muligvis mere effektivt end Hitlers og Stalins voldsmetoder.

    I hvert fald ser vi nu hvordan Europas befolkninger stadig stemmer FOR suværenitetsafgivelse til EU selvom der er tale om en dybt korrupt antidemokratisk struktur som åbent erklærer sin hensigt om at kreere en superstat og udbytte befolkningerne. Den astronomiske korruption i EU som (NB) ikke står tilbage for den i fx det smuldrende Ukraine er kendt af alle der gider slå op på nettet og kigge på tal – den omtales endda i aviserne jævnligt – men eurokraterne siger koldblodigt: “så kører vi” og “vi kan ikke standses” og det bøjer man sig så ind til videre efter.

    Det er lidt af en Foucaultsk joke – den udtrykker at for magtens top handler det alene om målet, toppen har intet at indvende imod Hitlers og Stalins forslag andet end at Honeckers på sigt er mere effektivt…

    Kommentar by M — 27. maj 2014 @ 07:39

  33. Bent Stuckert i DR2 Morgen: “DF er ikke blevet stuerene fordi Messerschmidt slår Nyrup, DF blev stuerent da man indgik trafikforlig med SF og S for et år siden”

    DR2 Morgen brillerede videre med at have indkaldt Socialdemokraten Dan Jørgensen til at tegne et portræt af Morten Messerschmidt, ja jeg ved godt de har arbejdet sammen, men kunne man forestille sig det modsatte?

    Kommentar by Geert — 27. maj 2014 @ 08:04

  34. #22

    Hvis Van Hauen vil have en forklaring, så kunne hun jo læse Ole Hyltoft’s indlæg rettet mod Carsten Jensen:

    http://politiken.dk/debat/ECE1406358/carsten-jensen-er-grebet-af-et-merevaerdssyndrom/

    og derefter tage fat på Victor Klemperer’s bog om sproget i Det Tredie Rige :

    Citat:

    Magtens grufulde sprog
    Da nazisterne sad på magten, var sproget i høj grad med til at understrege den totale magt, Hitler havde over ‘Det Tredje Rige’.
    Når føreren holdt taler, besøgte soldater ved fronten eller optrådte på propagandafilm var intet overladt til tilfældighederne. Og der var tænkt over hvert et ord Hitler sagde.
    Hjernen bag førerens sprog og optræden var dr. Joseph Goebbels. Han var propagandaminister og en af Det Tredje Riges mest magtfulde ledere. Han forstod at forføre den tyske befolkning, blandt andet i forhold udryddelsen til jøderne.
    Gradvis indoktrinering
    Det skete med ord og begreber som ‘untermensch’ (Undermenneske), ‘überfremden’ (Oversvømmet med fremmed indflydelse) og ‘verjüdung’ (Forjødning).
    De blev, sammen med en lang række andre jødefjendske udtryk, en fast del af hverdagen i Tyskland under nazismen, og blev brugt i taler, i aviser på film og i bøger.
    Selve udryddelsen af jøderne i KZ-lejrene blev kaldt ‘endlösung’ – den endelige løsning.

    Der går en lige linie fra Gøbbels til Carsten Jensen.

    Hvis DR havde No..er, så ville der iaften sidde den sædvanlige filolog og uddybe emnet, men så kunne de jo risikere at miste licenspenge.

    Kommentar by Per Hansen — 27. maj 2014 @ 08:17

  35. Jamen tillykke til Messerschmidt. Det mest overraskende der nu at medierne er overraskede over DFs sejr.

    @ Sigwar

    Det lyder iikke kønt, og han skal nok stikke piben ind, ham den unge venstremand. Han har dog en pointe: Valgets store vinder, DF anbefaler et direkte nej til patentdomstolen. Den bliver dog stemt hjem med et solidt flertal. Højst besynderligt, og nogle såkaldte journalister kunne godt have spurgt DFs top ind til hvordan dette lige kunne ske. Hvad har folk egentligs stemt på ?

    Min personlige mening er at folk har stemt på et luftkastel, der hedder “mere Danmark, mindre EU”. Mange er enige (jeg selv til tider også), men det er meget ukonkret. DF har i langt tid været modstandere af EU, men har de sidste år vendt på en tallerken, og går nu ind for ideen. Det virker dog ikke som om nogen rigtig har fundet ud af det, og DF er ikke ivrige for at gøre opmærksom på det.

    Kommentar by Nærsynet Hippie — 27. maj 2014 @ 09:30

  36. –> 32: Kære M, jeg er helt enig med dig og erkender, at jeg taler både datid og nutid.
    Hitler og Stalin har erkendt problemet og vil fanden galemig statuere et eksempel, så lapsus og slendrian ikke stopper projektet (toget) en anden gang.
    Socialist/kommunisten Honeker erkender slet ikke virkeligheden – altså der er slet ikke noget problem, han sidder i toget og derfor skal det køre. Same shit med Gucci-tasken og diktaturet i Bruxelles. :D

    Kommentar by Iznogut — 27. maj 2014 @ 10:53

  37. Flot valgresultat. Håber det går lige så godt til næste folketingsvalg.

    Kommentar by Liva — 27. maj 2014 @ 11:41

  38. Da valget var overstået, stemmerne talt op, så/hørte jeg på DR TV forkvinden for partiet Særligt Forurenene hyler op om VORES MARGRETHE.
    VORES MARGRETHE aka M. Auken, havde “slået” alle de øvrige opstillede. VORES MARGRETHE var åhhhh så god.
    Som jeg ser ovenstående tabel var SF´s resultat NEDslående, eller hyr?

    Kommentar by AK JA — 27. maj 2014 @ 11:58

  39. Tænk sig hvis en Venstre-borgmester i Fredericia havde ringet for 250.000,- kr af skatteydernes penge på en uge, ville medierne tysse sagen ihjel?
    Tænk sig hvis en Venstre-politiker havde brugt 3.000.000,- kr oplysningspenge fra EU til promovering af egen person, ville medierne tysse sagen ihjel?
    Tænk sig hvis venstrefløjen vandt en jordskredssejr (er aldrig sket), ville medierne tysse dette faktum ihjel?
    Ønsker journalisterne at partiet Venstre har det godt? Hvordan ødelægger man et politisk parti for åben skærm?
    Lad kommunisterne se kommunisternes propaganda, og lad alle andre slippe. Privatiser medierne.

    Kommentar by mister jones — 27. maj 2014 @ 13:24

  40. #38 AK JA.

    Spørgsmålet er så om Magrete Aukens misbrug af EU-midler bliver omtalt og behandlet af pressen eller det blot indgår i de 895 Milliarder der, grundet korruption, forsvinder fra EU´s pengetank hvert år.

    Kommentar by Santor — 27. maj 2014 @ 18:04

  41. Jeg tror godt LA kan takke deres islamofile holdninger for resultatet, og at de kan forvente et resultat på samme niveau til det kommende FT-valg.

    Kommentar by Hans Und — 27. maj 2014 @ 20:42

  42. # 26 Robert R
    Jeg synes også det er fristende at grine af Morten Uhrskov Jensen, men ret beset burde vi græde over en person der i den grad er gået i opløsning.
    Morten Uhrskov forlod DF fordi partiet ikke var indvandrerkritisk nok. Uhrskov støttede derefter Liberal Alliance, der iflg Uhrskov var mere indvandrerkritisk!!!! Da Uhrskov blev udskrevet støttede han ikke mere LA. Han forsøger nu at grave Dansk Samling frem af kirkegårdens muld. Et trin på vejen er åbenbart at skaffe Ronja Røverdatter fra den yderste venstrefløj en plads i Europaparlamentet
    Takket være bl.a. Morten Uhrskov er Enhedslisten stadig repræsenteret i Europaparlamentet.
    Det bliver spændende at se hvad Uhrskov vil foretage sig fremover.
    Når man kan støtte et parti som Liberal Alliance der siden folketingsvalget i 2011 konsekvent har stemt sammen med regeringen i alle lempelser af udlændinge-lovgivningen, så kan man forvente alt.

    Kommentar by Bjarne Binee — 27. maj 2014 @ 20:49

  43. Jeg kunnne i dag halvt smile til Ole Birk Olesen, han gik bort bag et lag glas, satte sig ned og kikkede på sin telefon.

    Kommentar by Peter Buch — 27. maj 2014 @ 23:07

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper