11. april 2008

Geoffrey Cain: “… de krænkedes respons – dødstrusler – virker ikke særlig gennemtænkt.”

Fra Weekendavisen. Et godt læserbrev af Geoffrey Cain.

Så god var Rushdies roman ikke
Når man ser, hvordan folk farer i flint over bagateller, kan man tit få den tanke, at logik er gået af mode, og at to og to nu uden problemer er blevet til fem.

Bare se på den seneste tids skandaler. En tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen i stedet for en appelsin har bragt sindene i kog i Mellemøsten, fordi budskabet kan forstås derhen, at islam er præget af vold og mord. Det er noget stygt noget at sige, og brugt over for letkrænkelige mennesker er det en fornærmelse, der vil noget. Men ak, de krænkedes respons – dødstrusler – virker ikke særlig gennemtænkt. Det svarer til at tæske nogen, fordi han siger, man er voldelig. Så dér mener jeg, at logikken halter lidt, om end de krænkede ikke synes at kunne se det selv.

Samme logiske brist lader Politikens Anders Jerichow til at have lidt af i sin anmeldelse af Geert Wilders »Fitna« film, der fik nul hjerter ud af seks. Den indeholdt »hate speech«, mente Anders Jerichow, og ja, bevares, det gjorde den bestemt, den indeholdt næsten ikke andet. Men det var alt sammen citater fra andre. Pointen var jo, at Koranens ord nemt kan blive til voldelig handling – og var faktisk et facit for voldelig handling. Det er da noget man også har påstået om andre bøger. Das Kapital og Gulaglejrene for eksempel. Eller Mein Kampf og de døde kroppe i Bergen-Belsen. Var disse bøger også langt ude og til nul hjerter, kan man spørge? Man skulle jo tro, at så længe der ikke citeres forkert og sammenhængsløst, kan forfatteren vanskeligt anklages for hate speech. Især når han blot gengiver, hvad modparten har sagt og sammenlignet det med grundteksten. Eller kan man anklage ham alligevel? Jeg er selv lidt i tvivl. Men at kritisere budbringeren i stedet for gerningsmanden svarer vel til, at råbe »hvad fanden er det for noget, du kommer med!« efter postbudet, der har afleveret et ubehageligt brev. Hvorfor skælde ud på ham? Det er trods alt ikke Wilders, der siger, jøder og andre vantro skal slagtes, det er fanatikerne i filmen, Men det er Wilders, Jerichow føler afsky for. Underlig logik synes jeg.

Der er heller ikke megen stringens i parnassets enorme begejstring for Rushdies »De sataniske vers«, og dets massive fordømmelse af Kurt Westergaards berømte bombemand.

Var »De Sataniske Vers« nu virkelig så god?« Det tvivler jeg på. Folk som Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjædgaard bedyrer i bogen »Tolerance«, at »De sataniske vers« var et kunstværk af høj karat. Og med hensyn til konstruktionen og fantasifuldheden har de sikkert ret, men de overser andre ting, der trækker nedad. Humoren i De sataniske vers er ikke særlig morsom, og sproget er en mærkelig pærevælling af alle mulige stilarter, hvor man mærker, at Rushdie, der nok ikke har engelsk som sit allerførste modersmål, er så betaget af engelske ord og vendinger, at han er tilbøjelig til at bruge dem alle. Og han kender saftsuseme mange. Alt dette – plus det faktum, at Rushdie som de fleste venstreorienterede bruger vulgaritet som udhængsskilt på sit frisind – synes jeg, er et permanent irritationsmoment i fortællingen.

Men det er ikke derfor De sataniske vers satte verden på den anden ende. Foruden at være en trods alt temmelig fascinerende bog er den også et angreb på islam og en parodi på profeten Mohammed (tit omtalt af Rushdie som »forretningsmanden«), og denne parodi er ikke særlig venlig. Rushdies profet er ligesom den rigtige Profet mægtig god til at fremtrylle koranvers, der bakker ham op, og – igen som den rigtige Profet – slår han hårdt ned på satirikere, som han beordrer likvideret med løgn og list om nødvendigt.

Det kan muslimerne vel ikke have så meget imod, eftersom det er de anerkendte Muhammedbiografier, der citeres fra. Men hvad de derimod i høj grad kan have noget imod, er den uærbødige og sideløbende bordelhandling, hvor alle prostituerede tager navne efter Profetens hustruer: Især fordi skygge-hustruerne derved fordobler deres indtægter pga. den indestængte liderlighed i den hellige by Mekka, hvor kun chefen må have et harem.

Men også dét kunne muslimer til nød se gennem fingrene med. Men dér hvor satire bliver til grum spot, nemlig i valget af Profetens navn, er der ingen vej tilbage. Rushdie har valgt at kalde ham Mahound, hvor hentydningen til ordet »hund« (engelsk »hound«) er det første der springer i øjnene. Her er Jyllands-Postens tegning af Muhammed med en bombe i turbanen det rene vand ved siden af.

Men folk som Uffe Ellemann-Jensen, Carsten Jensen, Klaus Rifbjerg (og muligvis Villy Søvndal, vi ved det ikke endnu) tog Rushdies dybt blasfemiske og profetbespottelige bog i forsvar, mens de ålede Jyllands-Postens i sammenligning temmelig harmløse drengestreger.

Oploadet Kl. 18:10 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5705/trackback

17 Comments »

  1. Cain er syleskarp i sin beskrivelse.

    De nævnte folk besad dengang ikke skyggen af viden om Islam .

    Om de gør det i dag …

    I så fald handler og taler de i ond hensigt.

    Kommentar by Vivi Andersen — 11. april 2008 @ 19:31

  2. Den 31-03-2008 havde Geoffrey Cain en lille skarpsindig artikel i JP “Et fængsel for de lovlydige” Jo mere retssikkerhed, der er for mistænkte gerningsmænd, desto mere sårbar er ofrene.

    Kommentar by Menig 442 — 11. april 2008 @ 19:58

  3. “… de krænkedes respons – dødstrusler – virker ikke særlig gennemtænkt.”
    Det er en underdrivelse :-)

    Kommentar by monse — 12. april 2008 @ 00:09

  4. Hørte en gammel mand, til et foredrag. Denne mand, som havde siddet i koncentrationslejr i 1945, sagde om Danskerne:

    Vi er et meget rationelt folk. Men det gør os langsomme. Når det kommer til krig, bør vi mere handle med hjertet. Som modstandsbevægelsen. For hvad man har kært.

    Og min kommentar til dette er: Hvor længe skal vi finde os i at høre det ævl og bullshit fra venstrefløjens plaprende giganthyklere?
    Vi kan sidde evigt i vores akademiske kamp for den hellige ytringsfrihed og høre det samme lort, mens muslimske horder plyndrer og voldtager og pisser på alt.

    I går kom det frem i radioen, at mod forventning, så bliver trediegeneration af muslimske indvandrere, lige så voldelige og kriminelle som foregående generationer. Dette sås som at Danmark skulle skamme sig over, at det ikke har løst sin integrationsopgave! Jeg ser det nu mere som at vi har givet røvhullerne alt for meget frihed til at lave ghettoer og te sig.

    Hvornår går vi bare til modangreb?
    Hvornår giver vi de Ventrefjerne så meget tørt på, at de holder deres åndssvage psykotiske kæft?
    Hvornår vælter vi Danmarks Radio?
    Skal vi bare sidde her og glo på sammenbruddet?

    Når jeg ser en ungdoms-knallert-indvandrer-bande, spærre vejen for min cykel, råbe hån og glo provokerende og ondskabsfuldt, så bliver jeg bange. Jeg kan mærke jeg har lyst til at fjerne dem. Bare fjerne dem.
    No discussion, no warning, no more nice guy.

    Som een jeg mødte, der havde rejst Brasilien tyndt alene. Ikke en eneste gang havde hun følt sig lige så bange, som da hun kom hjem og tilfældigvis skulle krydse igennem Nørrebro!

    Det er meget simpelt: Man laver små celler og giver hinanden øgenavne, gemmer sig, og så saboterer man løs med alle midler..

    Men næh, i DK, skal vi lige snakke om det, prøve at holde krigen på det psykiske plan, være pæne. Problemet med den strategi er bare at fjenden befinder sig på det fysiske plan.

    Det hedder berøringsangst. Rammer især politikere.

    Kommentar by tobulisten — 12. april 2008 @ 00:50

  5. De ‘Ventrefjerne’? Venstrefjerne eller verdensfjerne? Godt udtryk.

    Jeg så forresten en brugbar definition af ‘Hate speech’:

    “Udsagn, der vækker vrede pga. modtagerens manglende evne til at finde et intelligent svar.”

    Den er interessant, for den går begge veje:

    F.eks. er påstanden om at jøder skulle være onde så dum, at det næsten ikke er til at sige noget meningsfuldt som respons. -> vrede.

    Den anden vej, at islam (i sig selv, originalen) er direkte forbundet til terrorisme, er chokerende for dem, der ikke har sat sig ordentligt ind i stoffet. Det er sikkert grunden til at Jerichow og andre ‘intellektuelle’ reagerer med vrede og fordømmelse over en i øvrigt ret banal film.

    Som salig Spies sagde:

    “Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.”

    Det gælder i allerhøjeste grad om ‘Fitna’.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 12. april 2008 @ 08:00

  6. Tak til tobulisten for et fint indlæg.

    Jeg tror også, vi danskere generelt er lidt skræmte over al det halløj med muslimerne, fordi vi ikke rigtig har haft erfaringer i den store provins Danmark med den store verden og dens ulykker. Vi er først nu ved at blive pakket ud af vikinge-mølposen. Den danske nationalkarakter er lidt veg. Vi skal først i gang.

    Men problemet er selvfølgelig også: Hvad skal vi stille op med alle de mere eller mindre absurde og virkelighedsfortrængende intellektuelle paphoveder, dvs. politikere, religionsforskere, bladfolk osv., der fortsat bagataliserer og teoriserer bort den sociale udvikling, som foregår for deres øjne, og som ligeså sikkert som jorden drejer om solen vil lede nationen frem mod en opløsning af det Danmark vi kender og holder af.

    Hvilket de radikale jo også arbejdede ihærdigt på, selv om de ikke tror det er opløsningen, der venter forude men fuldendtgørelsen af det multikulturelle Samfund. Et arbejde som startede længe før udviklingen tog fart. De radikale fik jo kvalme, når de så det danske flag blafre for vinden i kolonihavehuset, og de hader både det danske flag og ordet Danmark, som jo betyder at Danmark tilhører danskerne, hvilket er dem vedderstyggeligt. Her er partiet jo på linje med klaptorsken forfatteren Peter Seeberg, som mener, at Kina har ligeså stor ret til landet som danskerne. ( Ja, det lyder sindsygt, men det sagde han. Han er nok ikke i familie med dem, der faldt ved Dybbøl).

    Derfor kom danskerne jo for alvor i klemme, da indvandringen tog fart. For da vi ikke kunne bruge den nedrakkede historie eller tradition som forsvar for vigtigheden af at bevare en national enhed, så kneb det med at finde årsager til at tage afstand fra den voldsomme indvandring. Derfor var danskerne for alvor handicappet fra starten, da de akademiske frikadeller først for alvor begyndte at rulle sig ud med deres teoretiske og livsfarlige uvidenhed.

    Uvidenhed fordi – som religionsfilosoffen Løgstrup som så fremragende har påpeget med sine analyser af de suveræne livsytringer. De etiske normer vil altid stille sig på livets side mod ødelæggelsen, fordi de ikke har udgangspunkt i principper eller teorier men lever deres stille liv i det skjulte, Til gengæld kommer de op til overfladen, når kriser og konfliktsituationer begnder at hobe sig op. Ytringer som gennem det personlige ansvar gør livet meningsfuldt. ( Her kan de godt sættes sammen med et nationalt historiesyn).

    Men Kristendommens næstekærlighedsbegreb stillede sig ikke på livets side men på kulturrelativismens teoretiske side med dets falske menneskesyn. Som Nietsczhe så smukt i en større sammenhæng betegnede som Guds død. ( Min hjemmeside se “Derfor betragtede Nietszche Gud som død”.) (kurt rosenstrøms blog)

    Og derfor opstod begrebet godhed, som alle anstændige mennesker i dag bruger som deres eksistentielle ledestjerne. Men det begreb er udtryk for fup og fiduser, og godhedens resultater ser vi da også nu udspille sig på gader og stræder.

    Godhed er et existentielt begreb som man kan bruge overfor tante Amanda, eller hvis en sulten og hjemløs banker på vor dør og beder om lidt mad. Men også her skal man passe på. Min gamle mor som var knivskarp i hjernen, men som havde et kæmpestort hjerte gav engang en hjemløs som bankede på vor dør en kæmpe madpakke med den fineste mad hun kunne finde frem i køleskabet.

    Da hun senere skulle ud og købe ind igen, fandt hun madpakken klasket op på væggen nede i entreen ved gadedøren. Det tog hun roligt og sagde: “ Nå! han var nok mere tørstig. “

    Godheden kan ikke bruges til at understøtte en poilitik i Folketinget. Akkurat som moral er det et personligt anliggende. Politik er og må være en fordeling af kynismen, ellers bliver der kaos, for 5,5 millioner mennesker tænker på 5,5 millioner forskellige måder.

    Derfor er det først og fremmest de radikale som fremstår som Danmarks historien virkelige landsforrædere, fordi de ikke forstår, at et folk må have deres historie og dets traditioner (“det lange minde” ) at samle sig om, hvis den personlige identit og den folkelige forståelse ikke skal fordampe og åbne dørene for samfundets opløsning og kaos. Den folkelige opløsning som efter min mening bagved den polerede overflade allerede er sat i gang.

    Af og til tænker jeg, at vi lever i to forskellige verdener. Hvad vi sådan set også gør. Grundlæggende er det jo på baggrund af erfaringen, vi danner vores opfattelser af verden. Derfor er vi meget indsnævret i vore opfattelser eller erkendelser, fordi vi ikke har noget fast grundlag at tænke ud fra.

    De mest forhærdede virkelighedsfortrængere, som vi hver dag støder på i pressen ser ganske enkelt ikke det, vi ser. Ser de to unge indvandrere slå en gammel dame på 80 ned og stjæle hendes pension, har de deres forklaring parat i fortrængningshjernen.

    Morale. Livet er interessant og et studie værd, og Islam gør under dets erobring af Vesten det endnu mere interessant.

    Kommentar by kurt rosenstrøm — 12. april 2008 @ 08:35

  7. Glimrende artikel.

    Hvor har han ret mht. idioter som Klaus Rifbjerg mv, de har ikke fattet et brik af konflikten omkring Muhammed tegningerne.

    Der er jo dybt nedvaerdigende at de udtaler at vi skal respektere religionen islam og dens profet Muhammed. Muhammed var en paedofil massemorder, absolut det modsatte af en persom man kan have respekt for. Taenk om de havde udtaelt at vi skulle respektere Pol Pot eller Jack the Ripper! Saa havde folk vael i det mindste kunne se hvor grotesk deres udtalelser var. Det mest vanvittige og grinagtige er at de samme personer giver deres velsignelse af Salman Rusties satire over profeten.

    Gad vide om Klaus Rifbjerg og Uffe Elleman har forstaaet hvad demokrati indebaerer: Man skal respekterer sine medmenneskers ret til at have en mening/religion/politisk overbevisning, men det betyder absolut ikke at man skal respektere denne mening/religion/politisk overbevisning.

    Kommentar by Anders — 12. april 2008 @ 10:29

  8. Når venstrefløjen eller deres offergrupper truer: Ikke problematisk.

    Når andre gengiver disses trusler: Hate Speech.

    Kommentar by DaLi — 12. april 2008 @ 12:10

  9. http://video.google.com/

    ” What the West needs to know.”

    Den film er langt bedre end Fitna – og den burde de forskellige i Folketinget se.

    Ikke fordi jeg tror den vil rykke noget hos hovedparten af folk hos de Radikale, SF osv..

    Men hvis bare nogle af dem ville begynde at overveje om disse mennesker, der medvirker i filmen, kan have nogen ret deres udtalelser i, ville det muligvis på sigt kunne få en betydning ?

    Politikernes resistens mod en åben erkendelse af den virkelighed som, historisk som nutidig, omgiver Islam hænger måske sammen med, at de ikke kan indrømme de ER blevet klar over konsekvenserne af den Arabisk/Islamiske indvandring, fordi det ikke kan lade sig gøre at ændre på det, der forlængst er sat igang ?

    Kommentar by Vivi Andersen — 12. april 2008 @ 14:20

  10. Ad 5 Tak for rosen.

    Ja, Venstrefjerne. Opfandt selv udtrykket for et par år siden. Det står for: Verdensfjern. Virkelighedsfjern. Venstrefløjs-forvirret, fortrængende, fornægtende, forulempende.

    For venstrefløjen betragter jo reelt, over en kam, deres politik som en religiøs bevægelse, hvor man bare, som i Sovjet, makker ret og tror på partitoppen og følger hierakisk trop og dukker sig under tyndslidte og meningsløse paroler, der lyder lige så godt, som at de ingen relation har til virkeligheden. Nedenunder ligger udelukkelsen og Gulag og venter og disciplinerer. Det er venstrefløjs-korruptionen. I Danmark er Gulag såmænd psykiatrien.

    En fælles drøm, som man tilbeder. Denne drøm, fralægger en retten eller motivationen til at tænke. Og det er denne drøm som venstrefløjen altid i sin argumentation vender tilbage til. Det er en forelskelse i et skønmaleri. Derfor er det helt stereotypt og udynamisk og er dømt til undergang i en mere og mere dynamisk verden.
    Og Levebrøds-socialisten er blevet en person som aldrig tænker på andre og bare rager til sig, så meget som muligt i kollegial korrupt sammenhold.

    Dette er venstrefjernt. Massepsykose i lavt niveau. Superfarligt. Antidemokratisk. Offerkultur. Superegoistisk.

    Kommentar by tobulisten — 12. april 2008 @ 14:32

  11. Ad 6

    Igen tak for rosen.

    Enig, de Radikale er dem som står for mig som de største foræddere. Ikke fordi de mente det ondt, men fordi fordum bunden til jorden og historien, føltes for snæver. Man ville nyt og spændende og oplyst. I forsøget afskar man sig fra sin historie, den gamle skam over at være en bondejokke. Og være bondejokke-dum. Og netop fordi man skammede sig, så fik man sin egen kulturelle grund i nakken. For netop som Antropologerne siger: Man kan ikke kende sin egen kultur, før man kender en fremmed.

    Hvad der så specielt var at skamme sig over, det er mig ikke bekendt.

    Det der falder mig centralt er netop religionen. I forsøget på at rejse sig tager socialismen for store skridt. Afskaffer religionen. Hvor tåbeligt. Menneskets behov for at have noget at tro på, når ingen anden forklaring er mulig, er universel. I stedet blev behovet for religion smidt over på områder, hvor den ikke hører hjemme: Nemlig i den socialistiske ånd, og ellers i videnskaben.

    Og der er ingen af disse områder der i mindste mål har kunnet løfte opgaven. Det hele blev for rationelt og vi lader som om at det vi ikke kan forstå, at det ikke findes!. Idiotisk.

    Især når man ser på kræftpatienter, psykisk syge, fællesskaber, forretningsforbindelser, ser man hvor massiv tryghedsbevarende og helene tro kan være. Det helt centrale er at holde den i rette mængder. At leve uden tro, er simpelthen irrationelt.

    Genså Shakespeares: Købmanden fra venedig, for nylig. Her siger Shakespeare ( min fortolkning ) jo netop at Jøden som ellers har ret i sit krav om at slå sin fjende ihjel, selv kommer til at falde for sin egen radikalisme. Han bliver dømt til at blive kristen!. Og her dømmer Shakespeare hårdt og siger: Ingen har ret til at være fundamentalistiske, hverken troen eller den rationelle. Næstekærligheden og medfølelsen er de stærkeste kort for mennesket at spille med, netop at sætte sig ved sin egen begrænsning og gøre det så godt man kan (jvnf. begrebet at gøre det gode ).

    Og som du siger, netop Islams erobring af verden, gør dette rigtig interessant. Er det en global modningsproces, eller er det menneskehedens sammenbrud?

    Og selvfølgelig bliver krigens centrale punkt, humoren. Dette at kunne hæve sig over sig selv og sin egen sorte cirkel af selvmedlidenhed.

    Derfor burde vi alle lave komik og tegninger i en syndflod af jokes, så verden kunne modnes i global sublimering og accept af det faktum, at livet er hårdt og at verden er uretfærdig. Get over it! – vi overlever kun sammen.

    Kommentar by tobulisten — 12. april 2008 @ 15:00

  12. OFF TOPIC

    Demonstration imod et autonomhus på Dortheavej i NV blev afholdt i dag. Det gik fint og der var vel omkring 300 mennesker. Arrangørerne holdt nogle gode taler og specielt Rasmus Jarlov var fremragende. Derudover talte nogle af de mennesker, der faktisk nu, og på lovlig og fredelig vis, holder til dér hvor de autonome skal have ”lebensraum”. Bl.a. talte en fortørnet ældre herre, der havde brugt 10 år på at opbygge og vedligeholde et computerværksted i kulturhuset på Dortheavej. Nu var fremtiden vist ikke helt sikker for ham og hans værksted..

    Nu afholder man jo demonstrationer for at gøre opmærksom på et givent emne, og i den sammenhæng hjælper det, hvis pressen er til stede, så de kan videreformidle budskabet.

    Men selv om at der faktisk VAR kamerafolk ude og filme, har der indtil videre end ikke været NÆVNT noget om demonstrationen (til gengæld gik en fyr med stort rastafari hår og ”alternativ” påklædning rundt og filmede de tilstedeværende (!), måske én af de autonome, der ville kunne genkende folk senere?).

    Man skulle tro at en anti-autonomhus demonstration havde en vis nyheds aktualitet, men åbenbart ikke. Til gengæld viste (D)DR et indslag om danmarksmesterskabet i rejepilning – fuldstændig absurd prioritering! Men når man kender DR, så er det jo egentligt ikke overraskende..

    Hvis de autonomes anonyme tilsmænd- og kvinder så meget som åbner munder, så skal MSM nok stå der med det samme..

    Kommentar by Peter Høj — 12. april 2008 @ 19:00

  13. Tobulisten, fornuftigt sagt.. Du spørger om nogle ting->

    Hvornår går vi bare til modangreb?
    Hvornår giver vi de Ventrefjerne så meget tørt på, at de holder deres åndssvage psykotiske kæft?
    Hvornår vælter vi Danmarks Radio?
    Skal vi bare sidde her og glo på sammenbruddet?

    og for mig at se, er svaret:

    Vi går til modangreb, når vi har fået os organiseret

    vi giver de venstrefjerne tørt på når vi er mange nok, der er samlet, vel at mærke, hvorefter vi sender dem til Afrika. Jeg er sikker på at de kan bruge dem som slaver i Saudi-arabien

    Vi vælter DR samtidigt hermed (og sender dem med oveni købet)

    og nej, selvfølgelig skal vi ikke bare sidde og se til.. Vi har brug for nogle der er i stand til at tage initiativet, og skabe muligheden for at dem der ikke ønsker multikultuer etc. kan mødes og planlægge hvordan man skal takle de forhindringer der kommer med disse ovenstående handlinger.

    Jeg vil gerne se den der tørv siger: “her er vores mødested, hvem er med mig?”

    Hilsen Lisbeth

    Kommentar by Lisbeth — 12. april 2008 @ 19:52

  14. Her er filmen mange har ventet på. (98 min)
    http://video.google.com/videoplay?docid=-871902797772997781&q

    Kommentar by Menig 442 — 12. april 2008 @ 20:40

  15. Ad 6-2

    Ups, den med næstekærligheden, skal lige tygges et par gange. Man kunne vel sige: Ingen næstekærlighed uden samtidig god selvtillid. Her, tænker jeg, kommer enfoldigheden ind, som den mest markante faktor, for at turde tænke frit og handle på sund egoisme.

    Ad 11

    Ja, hvem tør? Som jeg husker det, opstod modstandsbevægelsen først som små uafhængige spontane grupper, som man organiserede dels for bedre indsats, dels for at kontrollere raseriet.

    Det er en meget speget affære at kæmpe på to fronter: Dels mod statsmagtens hykleri og dels mod besætterne. Guerilla er den eneste form jeg kender, der kan tackle det. I asfaltjunglen.

    Men lur mig om ikke et par anti-islamistiske guerillagrupper i dk, ikke skulle få politikerne voldsomt op af stolen og fjumre rundt som høns.. Nu de netop troede de havde snøret Danskerne ind i Eu-rullepølsen, pakket og klar til global undertrykkelse.

    Kommentar by tobulisten — 12. april 2008 @ 21:12

  16. @12 Peter Høj
    Ganske interessant, jeg læste også i en lille bagside! notist, at en danseskole skulle smides ud, for at tvangs-gøre-plads for 200-300 hundrede hysteriske ikke opdraget vensterfløjsfacister.
    Hvorfor skal almendelige lovlydige borger(sikkert 500-800 mennesker) smides ud fra deres lokaler, fordi de ikke prøver at myrde vores politifolk eller brænder andres ejendele af??
    Hvorfor kan vi ikke få belyst den slags overgreb??
    Hvorfor holder smatsoen Ritt ikke teselskaber med de stilfærdige nuværende bruger af adressen, som de morderiske vensterfløjsfacister nu tvinger til at blive hjemløse!?
    Hvorfor skal kun de mislykkedes anonyme mordere forsøgere, såsom Anja, Benjamin, Kathtine osv..osv…mis”brugerene” af det nedlagte ungdomshus høres??
    Det sgu kryben for et sygt voldsmindretal, til undertrykkelse af det lovlydige flertallet. FØJ for satan!!!

    Kommentar by li — 12. april 2008 @ 23:47

  17. Jeg har som tidligere nævnt raset lidt over, at de akademiske frikadeller fortrænger virkeligheden for at være politisk korrekte. Og det er jo heller ingen hemmelighed, at Politiken har ansat en stor del af slagsen. Lad mig uddybe dette med en indgansvinkel til en lille anslyse om sproget og friheden. Men den har en forhistorie.

    Jeg har faktisk skrevet dette indlæg til Berlingske Tidendes blog, som svar på en artikel om friheden og det frie ord af Søren Kesselbeer, men kunne til min overraskelse ikke komme ind på blokken. Nu har jeg forespurgt bladets ansvarshavende redaktør, om det er med vilje. Nu håber jeg Uriasposten finder det interessant. For ud skal det.

    Det var Hegel der fremsatte den teori, at identitet og differens er et dialektisk par. Eller at ingen lighed uden forskellighed og ingen forskellighed uden lighed. Hegels teori er vigtig, når man skal forsøge at præcisere, hvad det egentlig er, vi taler om, når vi taler. Eller hvilke praktice regler der skal gælde, når vi skal udlægge en tekst. Dvs. hvad det er, vi skal forstå, når vi læser en tekst.

    Den hegelske teori er interessant, når vi skal vurdere den nye store interesse for at invitere folk til at svare på en artikel. Her er der to ting, der er falder i øjnene. Nemlig at forståelse ikke knytter sig sammen med viden om de faktiske forhold.

    Eller sagt på en anden måde, alt for let bliver forståelsen reduceret i relation til det personlige engagementet. Dvs. at forståelsen som måske skulle afsløre ugennemsigtige eller uholdbare situationer bliver bundet til en dialog, der stort set af subjektive årsager ikke afslører noget nyt eller bare ikke fremmer en fælles forståelse for de fænomener, man diskuterer.

    Derfor er det ofte trivielt til døden, at begive sig ind i en blok-diskussion. For det frie ord eksisterer kun som et belejligt begreb, vi kan bruge til at forsvare fx demokratiet. Og her er Wilders film eller spørgsmålet om Islam er farlig for europæerne stjerneeksempler på en diskussion og en analyse, der blev væk.

    Hvad er fx kernen i en diskussion om frihed og forståelse? Det er tydeligt, at der så at sige næsten altid eksisterer en forudforståelse, som stort et ikke lader sig rykke. Derved bliver kommunikation blot er en cirkelbevægelse, fordi forudforståelsen for om Islam eller muslimer fx er et problem afgøres af, hvilke momenter, der trækkes frem for at forstå filmen og afsløre, hvem “der har ret“. Dvs. nærmer sig virkeligheden, som den ser ud. Man kunne derfor ligeså godt lade være med at diskutere eller fortolke.

    Søren Kessebeers indledning om sprogets frihed er i den belysning interessant, fordi den frihed eksisterer kun som en mulighed , og jeg kunne tilføje som en kunsterisk mulighed. Og den er selvfølgelig altid latent til stede. Som kesselbeer skriver:

    ”Frihed til er også frihed fra. Frihed til at skrive, hvad man vil, er også frihed fra autoriteter af enhver art. Frihed til og frihed fra er kunstnerisk frihed.”

    Men sproget er ikke frit, fordi vi så at sige spærres inde i vort eget sprog, fordi ideologierne fremedgør os for os selv. Menneskets tale med hinanden er at sammenligne med en teaterforestilling, hvor de implicerede i forestillingen taler og opfører sig på en måde, mens pruducentens ide netop er er at afsløre, at de alle styres af en falsk forestilling om virkeligheden. Her er henrik Ibsens dramaer om det borgerlige samfunds manglende evne til at virkeliggøre den så opreklamerede frihed til at blive klog på. fx ikke minst “Vildanden”.

    Men kun erfaring kan frigøre sig fra disse fortolkninger, dvs at spørgsmålet om Islam er en ond religion, fordi visse immaner taler om død og udryddelse af de vantro i Koranen, kun kan afsløres af de mennesker, som diekte har erfaringer med denne religion. Dvs. at mennesker egne oplevelser styrer deres sprog og forståelse og dermed fortæller hvad der er sandhed i den praktiske verden.

    Den reelle frihed – og dermed sprogets frihed – indebærer, at vi er i stand til at afsløre for os selv, dvs. i hvilken grad vi ligger under for ideologisk tvang og undertrykkelse, selv om vi måske oplever hverdagen som frihed. Og derfor ikke ihærdigt forsvarer det, som vores erfaringer ikke ved noget om men som godt kan være sandhed.

    Derfor kan spørgsmålet om sprogets frihed godt hæftes sammen med det, som Freud afslørede, at menneskets fortrængninger – på bagrund af ideologiernes arbejde – hjælper os til at affinde os med en indbildt frihed og endda bruger denne indbildte frihed til at forsvare en fortsat udnertrykkelse af friheden og det værre tvinger os til at være med til at oppebebære en falsk forestilling om virkeligheden – og det endnu værre – forsvare en samfundsudvikling, der ikke tjener os selv.

    Derved er vi så kommet til det citat, som jeg mener mere og mere gør sig gældende i det moderne Samfund.

    ”Et irrationelt herredømme sættes langt mere effektiv igennem ved hjælp af de beherskede end ved umiddelbar tvang”. ( Klaus Horn)

    Og for nu at være lidt mere nærværende, så har vi et medie i Danmark som idealiserer fortrængningerne ved at opretholde illusionerne om, hvordan den muslimske virkelighed er skruet sammen. Derved under graves selve friheden. Hermed tænker jeg naturligvis på dagbladet Politiken og Danmarks Radio ( Danmarks Radio! Tyg lidt på det ), som er en skændsel for demokratiet.

    Kommentar by kurt rosenstrøm — 13. april 2008 @ 05:48

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper