25. juni 2014

Kasper Støvring: “Man kan ikke forsvare sig selv, hvis man ikke anser sig selv for partikulær, unik.”

Kasper Støvring bliver mere og mere præcis. Fra hans Berlingske-blog – Vesten er unik, ikke universel.

“Det var den amerikanske politolog Samuel Huntington, der engang skrev, at Vesten er unik, ikke universel. Med det mente han, at Vestens kultur var præget af den klassiske arv fra Jerusalem, Rom og Athen, dvs. kristendom, retsstat og rationalitet. Naturligvis findes enkelte af disse elementer også i andre kulturer, men kombinationen af dem er unik for Vesten. Det har skabt nogle liberale værdier, heriblandt individualisme og sekularisme, som man ganske vist også finder i ikke-vestlige kulturer, men som slet ikke tilkendes samme afgørende betydning.

Imidlertid tror mange i Vesten, at den vestlige kultur er universel. Selvfølgelig vil der altid være enkelte liberale individer i andre kulturer. Men det afgørende er at forstå, hvad flertallet ønsker, for det er flertallet, der former den kernekultur, som bestemmer et lands normer og institutioner. Og ikke sjældent er ikke-vestlige kulturer også anti-vestlige.

Det er let at finde eksempler på enorme kulturforskelle mellem Vesten og Resten. På verdensplan udgør Vestens liberale værdier undtagelsen, ikke reglen, ja, vi er faktisk ekstremistiske i vores dyrkelse af frihed. Andre ønsker ikke nødvendigvis at blive som os.

Det er nemlig ikke bare tilfældet, at andre ikke ønsker at leve som os, nej, faktisk foragter de os på mange måder. At muslimer opfatter Vesten som dekadent, ugudelig og æreløs er ganske velkendt, og når de indvandrer til Vesten, er det for at få del i vores materielle goder, ikke vores frihedskultur.

[…]

Min pointe er en anden end den unuancerede fordømmelse; pointen er, at mennesker i ikke-vestlige kulturer kan have gode grunde til at afvise Vesten. Hvis man tror, at Vesten er et paradis for andre, så viser det noget om, hvor indskrænket man er. Og hvis vi tror, at vi bliver beundret for vores multikulturalisme – sådan som vi beundrer os selv for den – så kan man godt tro om. Andre ser det ikke som en styrke, men som en svaghed.

Hvor Vesten bliver mere og mere multikulturel og kaotisk, bliver Resten mere homogen. Araberne forstår sig selv i religiøse termer, islamisering vinder frem og ledsages af udrensning af kristne mindretal. …

Man kan ikke forsvare sig selv, hvis man ikke anser sig selv for partikulær, unik. En besynderlig cocktail af selvovervurdering og defaitisme, overmod og overgivelse, har alt for længe kendetegnet Vesten. … Hvis vi formår at genbekræfte vores egen kulturs unikke karakter, så kan vi måske opnå anerkendelse, styrke og magt, der gør det muligt for os at leve i gensidig fred med andre kulturer. Vi har kun os selv, ingen andre vil hjælpe os. Vesten er ikke det forjættede land, men ‘a night’s shelter in the wilderness’, som Arnold Toynbee skrev.

Oploadet Kl. 07:26 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/57619/trackback

24 Comments »

  1. Støvring er ved at skrive sig hen til en pointe, jeg formulerede for 20 år siden, men det er fint nok. Kultur og identitet forudsætter, at følgende gælder: Universalisme lokalt, relativisme universelt.

    Skal en kultur fungere, skal den være universel for os, som kulturen omfatter. Vi er i kulturen, kulturen er i os. Kulturen kommer før os, og den lever efter os. Kulturen er overindividuel, men den bæres af individer. Kollektivet lever i kraft af kollektivets individer. Men det kulturelle kollektiv er større en summen af sine dele. Kulturen er reel, den har substans, den er ikke en følelse. Den bunder i folkets gener, i folkets ånd, i sprog, i fælles historie.

    Men der findes forskellige kulturer. Derfor er forholdet mellem kulturerne relativt og relationelt. Der er kulturforskelle, fordi der er forskellige kulturer.

    Derfor må vi naturligvis også tage de kulturelle opgør, som følger af kulturernes forskellighed. Kunst og kamp kræver stadig stål. Kulturernes forskellighed giver også energi og udveksling. Det inspirerer.

    Kulturens universalisme og kulturernes relativisme er, hvad det hele handler om.

    Det er ligesom, når man leger. Gadamer har dybsindige tanker om begrebet “Spiel” i sin “Wahrheit und Methode”. Legen er universel for dem, der deltager i legen. Enten er du med i legen, eller også er du tilskuer. Er du med i legen, gælder legen på legens egne betingelser. Legen har regler, men den kan udvikle sig. Kultur er menneskenes leg med folk, sprog, kunst, ånd, natur, krop.

    Kommentar by Boethius Victor — 25. juni 2014 @ 07:52

  2. Spot on!

    Rom brænder – og senatorerne (de radikale dårer og resten af apologeterne der nægter at indse det, fordi det så ville afkræve dem handling og mod) gør intet, men lever lykkeligt videre i deres bobbel.

    Cimbrerne og Teutonerne rykker nærmere, men vi (samfundet som helhed) forestiller os ikke at nogen så “simple” mennesker kan udgøre en trussel. Vi tager vores frihed, rigdom, mulig- samt rettig-heder for givet og rynker på næsen af dem der vil forsvare dem og os selv.

    Og KS rammer den lige i r**** når han er inde på de ikke respekterer os som samfund – næææh, hvorfor skulle de også det? Når jeg ser den gang fløderand af lallede paradise-koste der spreder stænger på tv, de uvidende horder der tror at de kan google sig til alt uden at kunne sætte det i kontekst, det slatne retssytem, det lammede politikorps, politikerne (barnlige og uforstandige over en kam) der alle med en halv grad fra RUC i deres Fjellræv mener at kunne regere voksne menneskers liv, de utallige snyltere, selvfede offentligt ansatte trunter der reelt kan nul og nix men alle kræver lydhørhed osv osv osv – så tænker jeg da også; HVad er i grunden det her for noget p**?!
    – Og respektere det? No way!
    Så hvorfor skulle en der lige er kommet hertil fra Kabul

    Kommentar by Bo — 25. juni 2014 @ 09:15

  3. Godt skrevet. Vi bøjer konstant nakken for at fremstå tolerante, forstående og imødekommende selv over for forhold og ting som er os umiddelbart imod. Vi er allerede ved at være godt krumbøjede og kan kun se ned i jorden gennem en fordrejet historieundervisning og ‘godhedspolitikeres’ indbildte skamfølelse over Vestens civilisations succes.

    I Njals saga fortælles at Njal helt umotiveret huggede hoved af en mand. Da han blev spurgt hvorfor? “Fordi han stod så godt for hug!”
    Vi står godt for hug.

    Kommentar by synopsisolsen — 25. juni 2014 @ 09:32

  4. Det er en blog hovedparten af danske politikere skal læse.
    Sjældent er det skrevet mere rammende.
    Jeg tror at mange politikere udemærket ved at den er gal, helt gal, men du får dem aldrig til at indrømme det, for gør de det bliver de nødt til at gøre noget ved det, og det vil kræve at de gør nogen eller næsten alle de ting de har nedgjort gennem de sidste 30 år. Samtidig vil handling kræve mod, mod til at blive upopulær, mod til at tale det politisk korrekte segment midt imod, mod til at blive smidt ud af det “gode selskab”, mod til at give dem ret man altid har skammet, mod til af klarer Margrethe Vestagers himmelvendte øjne, mod til et opgør med vennekredsen, mod til at blive stigmatiseret, mod til at ødelægge fremtidige karrieremuligheder i EU, kort sagt mod til alt det vores politikere ikke har mod til.

    Kommentar by Robert R — 25. juni 2014 @ 09:39

  5. Meget præcist skrevet af kasper støvring, desværre bliver det aldrig læst af dem som virkelig burde gøre det = de EU begejstrede politikere og multi-mangfoldige radikale, men glemt og erstattet af en ny historie om x antal arabere som har begået et nyt røveri / overfald / drab mod tilfældige danskere.

    Kommentar by Per — 25. juni 2014 @ 12:15

  6. Rigtigt, Per. De Radikale (“uddannelse, uddannelse, uddannelse”) – som angiveligt mener, at “når blot alle læste” (de rigtige bøger) så ville vi “forstå” – læser det ikke.

    Vi læser dem. De læser ikke os. Det udtrykker et primitivt magtforhold. Ikke andet.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 25. juni 2014 @ 14:13

  7. I øvrigt er oldtidskulturerne indeholdt i Vesten, men Vesten er netop ikke oldtiden, og der går pudsigt nok ingen lige linje fra disse til os. Ingen “joniske søjler” i Danmark. Tværtimod er Vestens kultur en ny kultur. Udviklingen kom IKKE i “Jerusalem”, “Rom”, eller “Hellas”. Deres udvikling er trukket af det indeværende civilisationslokomotiv i nord.

    Ret tankevækkende, ikke?

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 25. juni 2014 @ 14:35

  8. Mette Reismann goes halal. Hun mener det er kommunernes opgave at finde bolig til den voksende skare asylansøgere.

    Hun er ekspert i at tørre sin egen beskidte indvandrerpolitik af på kommunerne, det er Christiansborg-politikere der åbner døren for alverdens plattenslagere. Det er de politikere der ikke selv tager ansvar og flytter deres børn i privatskole når det bliver for bøvlet med de mange tosprogede i folkeskolen.

    Kommentar by k.m. — 25. juni 2014 @ 14:56

  9. #8 Har du et link? Tak ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 25. juni 2014 @ 15:39

  10. Bjovulf

    Historien har været fremme i radioen flere gange i formiddag, du kan læse mere her >http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/06/25/114957.htm

    Kommentar by k.m. — 25. juni 2014 @ 15:45

  11. Nå, her var den jo ;-)

    http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/06/25/114957.htm

    DF: Stop flygtningestrømmen ind i landet

    Kommunernes kvaler med at finde boliger til asylmodtagere skal løses ved at hjælpe flygtninge i deres nærområder, mener Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne er uenige.

    – Grænsen er nået for lang tid siden.

    Kommunernes problemer med at finde boliger til flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, får Dansk Folkeparti til at kræve en ændret asylpolitik.

    Partiets udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen mener, Danmark tager imod alt for mange flygtninge og håndterer de aktuelle store flygtningestrømme fra bl.a. Syrien helt forkert.

    – Det her er noget, der vil skabe integrationsproblemer 10-20 år frem i tiden. Derfor er den eneste løsning, at vi politisk sætter os ned og finder nogle tiltag, der kan begrænse tilstrømningen, siger Martin Henriksen.

    S: Inhuman indstilling

    Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører Mette Reissmann slår fast, at flygtninge skal hjælpes – også i Danmark – når de er på flugt fra tortur og død. [ At de så i alt, alt for mange tilfælde helt uhæmmet medbringer deres hjemlige konflikter og tilbagestående kulturer og så fortsætter med den samme opførsel / mentalitet her i Danmark, og endda viser deres overstrømmende “taknemmelighed” ved først og fremmest at lade det gå ud over de godtroende, hjælpsomme og sagesløse danskere, det interesser åbenbart ikke den lallenaive MR synderligt. S kan vist godt begynde at belave
    sig på at blive et langt mindre parti i en ikke al for fjern fremtid – måske 10-12 & på en rigtigt god dag ;-) ]

    – Vil Dansk Folkeparti bare sende folk tilbage, når man ved med sikkerhed, at de enten bliver slået ihjel eller tortureret? Det er inhumant at have den indstilling til, hvordan vi hjælper folk, siger hun. [ Vil S fortsat tillade, at danskere skal finde sig at blive slået ihjel, overfaldet, voldtaget, chikaneret og møvet ud af deres egen boligområder / eget land af uintegrerbare “kulturberigere” som
    “tak for hjælpen”? – og så bare forventes at skulle klappe i deres hænder og endog betale i dyre domme for dette rablende vanvitttige og uansvarlige sociale eksperiment i fuld skala med import af ballademagere og fanatikere – i øvrigt uden nogensinde at være blevet spurgt om det eller at have fået lov til at debatere det for alvor i de toneangivende medier eller i forbindelse med valgkampe? ]

    – Vi er i front i forhold til at hjælpe i nærområderne, og vi gør allerede meget dernede. Dem, der kommer hertil, er nogle, der kun er her midlertidigt [ Øh, nå? Den der skrøne har vi vist hørt mange gange før, ikke sandt? Og hvad så når de ikke vil rejse hjem igen til den tid, og i mellemtiden har fået 6-8-10 børn, som de desværre lige har “glemt” at opdrage til at leve i Danmark og indog indpodet med stærkt antidanske og antivestlige normer? ], og i det øjeblik de får en bedring i deres hjemland, bliver de sendt hjem, lyder det fra socialdemokraten. [ HA! ]

    En midlertidig løsning

    Hun påpeger, at kommunernes indkvartering af flygtninge i bl.a. campinghytter og på plejehjem er en midlertidig løsning, som skal ses i lyset af den aktuelle situation, hvor der kommer mange flygtninge fra især Syrien.

    – Kommunerne arbejder jo på at finde en mere permanent bolig. Vi har aldrig haft så mange flygtninge inden for Europas grænser som nu, og det er ikke kun et dansk men et europæisk problem, siger Mette Reismann. [ Ja, og I naive, uvidende og uanvarlige vatnisser og gloripudser har sgu selv skabt det ;)]

    Martin Henriksen holder fast i, at det handler om politisk prioritering:

    – Hvert år eller hvert andet år kommer der en ny krise i verden, og så render alle rundt og siger, det er den værste krise, vi har set i årtier.

    – Der var også konflikter, da Dansk Folkeparti var støtteparti under VK-regeringen, men alligevel formåede vi at holde asyltallet lavt, fordi der var politisk vilje til det, siger han.

    Kommentar by Bjovulf — 25. juni 2014 @ 16:00

  12. #10 Tak, k.m. :D

    Kommentar by Bjovulf — 25. juni 2014 @ 16:09

  13. Vi ville aldrig lytte til de der advarede mod muhammedanismen. Derfor har de haft fri adgang til Europa og USA. -Desværre.

    Kommentar by Nielsen — 25. juni 2014 @ 16:25

  14. Regeringen har aldrig tilbudt mig gratis ophold i et lækkert sommerhus

    Mette Reissmann er en arrogant, selvglad halalhippie der beder kommunerne punge ud. Til eksempel kan jeg sige at Vejle kommune mangler penge til udbedring af huller i vejene, vi skal altså finde os i dårlig infrastruktur for at Mette Reissmann kan få placeret flere flygtninge i kommunen.

    Kommentar by k.m. — 25. juni 2014 @ 16:32

  15. Jeg tror nu nok alle de let påvirkelige leflende røde og snobbede radigale læser med herinde, selvfølgelig gør de det i smug, men tage ved lære af noget af det de læser ønsker de desværre ikke. De kører alle helt deres eget samfundsnedbrydende spil, hvor de selv skal fremstå ophøjet til nærmest noget guddommeligt. Tydeligvis tager de fejl, Støvring pointerer det præcist hvordan virkeligheden ser ud, men modige nok til at indrømme det er ingen af dem. Derfor har folket nu intet andet valg, den vagtsomme del, stem de ansvarlige og ligeglade politikere væk. lol Dvs. det har man jo forsøgt længe, og det har ingen større effekt da man ikke kan stille meget op mod direkte dumhed udstyret med stemmeret, men indtil videre er der ikke meget andet – legalt – at gøre. Uden ændringer ender vi en dag selv som Irak og Syrien, kampe fra hus til hus mod de islamiske horder. Politiet har så småt allerede deres bøvl med uintegrerbare idioter i ghettoer og bybillede, folk vis abnorme ‘kultur’ aldrig burde have været i landet. Men få de politiske fantaster til at erkende den realitet, at vand ikke løber opad, er åbenbart ikke muligt.

    Kommentar by Lars B — 25. juni 2014 @ 16:39

  16. De uansvarlige politikere læser næppe med herinde. Dertil er de for frelste. De har engang for alle fundet sandheden. Og behøver ikke at bruge tid på andet end at promovere deres godhed.

    Og de kunne aldrig drømme om at se på, hvad deres godhed forårsager HVER ENESTE DAG.

    Ufatteligt hvad danskerne skal stå model til. Tasketyverier, tricktyve i hobetal. HVER DAG
    ekstrabladet. dk/112/article2314425.ece
    Politiet efterlyser tre gaderøvere, der går efter ofrenes guldhalskæder. Røverne er muligvis østeuropæere

    http://vafo.dk/article/20140625/ARTIKLER/140629694
    Ældre udsat for tricktyverier – 37.000 kr. hævet på dankort

    sn. dk/frederikssund/tricktyv-haevede-30000-kroner-fra-dames-kort/artikel/416888

    sn. dk/halsnaes/flere-tricktyve-paa-spil/artikel/417000

    http://www.sn.dk/fredensborg/11-aarig-pige-saa-indbrudstyv-i-oejnene/artikel/416986

    http://www.sn.dk/odsherred/politiaktion-mod-udenlandske-personer/artikel/416952
    I en større politiaktion på Oddenvej 203 blev mindst 11 personer anholdt i formiddags. Politiet er sparsom med oplysninger om aktionens formål, men ifølge lokale kilder, er der tale om en større gruppe romaer, der igennem længere tid har opholdt sig i huset, og som angiveligt skulle være taget på tyvetogter fra huset….

    Kommentar by tavsen — 25. juni 2014 @ 16:53

  17. “Andre ser det ikke som en styrke, men som en svaghed.”

    Ja selvfølgelig, især når de fleste af de tilrejsende har en anden moral.

    Kommentar by tavsen — 25. juni 2014 @ 16:56

  18. Socialdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører Mette Reissmann slår fast, at flygtninge skal hjælpes – også i Danmark – når de er på flugt fra tortur og død.

    De lærer det aldrig, der er intet der trænger ind.

    Kommentar by Gør noget — 25. juni 2014 @ 17:17

  19. Haha jeg er halvt enig med Kasper Støvring. Han har fuldstændig ret mht multikulturalisme som svaghed.

    Han har IKKE ret når han hævder at vi, Vesten, er alene. Der er mange problemer med den udlægning. For det første at den er forkert. Der er særligt een anden Huntingtonsk civilization som vi har et næsten ubegrænset samarbejdspotentiale med og som har et næsten ubegrænset potentiale men samtidig massiv brug for hjælp og samarbejde. Det er en civilization der tager demokrati og common law baseret retsstat nærmest lige så naturligt som vi gør I Vesten. Den har gigantiske problemer med corruption, fattigdom og forurening og har brug for kraftig modernisering af sit uddannelsesystem. Hvis vi kunne hjælpe dem med det, er demokratiets success til slutningen af det 21. århundrede til gengæld praktisk talt garanteret. Udover sammenfald I mentalitet på mange måder mellem vesterlændige og veluddannede fra denne civilization, deler vi også en kraftig og voksende konflikt med Islam og rivalisering med Kina. De har lige stemt dernede og hvad der næsten kan kaldes deres version af Pia Kjærsgaard/Kristian Thulesen Dahl vandt bogstavligt talt historiens største demokratiske valgsejr. For at det ikke skal være løgn opfatter denne Nye prime minister Danmark som et “særligt venligt land” hvilket sætter OS I en helt særlig position til at bygge hvad der kunne blive den vigtigste demokratiske alliance siden Churchill mødte FDR ud for Newfoundland. Jeg behøver vist ikke sige hvilken civilization jeg har I tankerne…

    Derudover kommer at der er mange I verden der gerne vil samarbejde med os. De vil være forskellige fra os på de punkter der ikke betyder noget (mad, brudekjoler, højtider etc etc). De ligner os netop hvor det betyder noget (retsstat, demokrati, respect for aftaler etc).

    Støvring og Uhrskov er repræsentative for hvad jeg vil kalde “fæstningsbyggerne”. De har ret I meget men tror at alt ikke-Vestligt er som Islam og det er forkert (og lidt proviensielt). “Imperialisterne” blandt islamskeptikere (som jeg selv tilhører), har et stort arbejde med at forklare at vi kun kan bevare vores værdier hvis vi er offensive omkring dem (ikke nødvændigvis og oftest ikke, med våben). Vi, som en større udgave af Churchill’s England, har desperate brug for allierede ude I verden. Og jeg har en meget stærk ide om hvem vi skal flirte mest med. ALT jeg ved om dem antyder at de er modtagelige. We would be IDIOTS to throw this away…

    Kommentar by Moran ya Simba — 25. juni 2014 @ 17:49

  20. Udi fantasien fortsætter Martin Henriksen, citeret i kommentar 11:…Nej da, vi vil ikke sende folk ud. Vi vil ikke have dem ind. Der er forskel. Vi går efter at vor politik gennemføres, det er set i forhold til samtlige meningsmålinger på området gennemen en lang årrække desuden hvad vælgerne, en vægtig majoritet, af os alle sammen, vil have…

    Kommentar by Peter Buch — 25. juni 2014 @ 18:22

  21. Det er vel Indien som MyS har i tankerne. Landet, hvor muslimerne slagtede 80 mio. – det største folkemord i verdenshistorien, men Danske skolebørn hører sjovt nok intet om hverken dette eller det Ukrainske Holodomor eller det Armenske folkemord eller de mere end 100 andre folkemord som kan tilskrives enten kommunisterne eller muslimerne.

    Som en Hindu sagde til mig for nogle år siden: “Hvad skal muslimerne i Indien? De har fået deres eget land. Hvorfor tager de ikke bare til Pakistan?”

    Kommentar by Sigwar — 25. juni 2014 @ 18:33

  22. Sigwar,

    http://www.hindustantimes.com/Images/popup/2014/5/18_05_14_metro21.pdf :-)

    Freddy Svane har næsten gjort sig fortjent til en Elefantorden hvis han kan holde forbindelsen til Modi varm. Danmark har, sammen med vores venner I Israel, med den Nye Modi regering, et unikt godt forhold til de to “elefanter” I Washington og Dehli mens de to giganter I den demokratiske verden har lidt knas på den indbyrdes linie. At være venner med begge og go-between mellem kæmperne, giver Danmark en chance for at gøre en historisk indsats for at sikre frihed og demokrati, for et lille land. We actually DO matter now…

    Kommentar by Moran ya Simba — 25. juni 2014 @ 19:02

  23. Før eller senere vil Pakistan og Iran komme i alvorlig konflikt som led i den generelle shia-sunni krig . Når DET sker vil alle de andre relaterede konflikter blive til småting i samenligning . Jeg tror godt man kan stole på at feks Modi vil gøre sit bedste for at hjælpe til i den retning….

    Kommentar by Ole Burde — 26. juni 2014 @ 08:33

  24. At muslimerne slagter løs på hinanden ved mindste anledning giver mig håb for fremtiden.

    Vi skal holde op med at se konflikter i de muslimske lande som et problem som vi skal blande os i.

    Kommentar by Sigwar — 26. juni 2014 @ 12:44

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper