28. april 2008

Bo Bjørnvig om Dagbladet Information, januar 1976

Debatten om Dagbladet Informations venstreradikale fortid fortsætter sikkert, men et foreløbigt punktum satte Bo Bjørnvig i forrige nummer af Weekendavisen. Han har gennemgået et par måneders udgaver, og det er ikke småting han fandt. Herfra udelukkende citeret fra hans gennemgang af januar 1976 – »Det rene vås« (kræver login).

“Information satte sig selv på anklagebænken og bad Bent Blüdnikow om at komme med sine anklager om ideologisk ensretning i 1970erne, så skulle avisen nok selv undersøge dem… Hvorefter den dybdeborende journalist og bladets chefredaktør i en leder kunne konstatere:

»Intet ville være lettere nu end at pege fingre ad Blüdnikow og affærdige hans anklager om fortidige fejl som det rene vås. Trods Blüdnikows stort anlagte madding har ’fangsten’ i det store og hele været minimal, måske på grund af hans løse håndtering af kilderne til de angivelige fakta bag hans kritik … Selv om tidsånden har bevæget sig voldsomt de forløbne snart 63 år, har Information aldrig været præget af politisk ensretning endsige udraderet retten til at have en anden mening.«

Det er så skamløs en frikendelse, at den selvfølgelig må udfordres….

Det blev nogle måneder midt i 70erne, dét årti det gik hedest til. Januar og begyndelsen af april.

Det viste sig, at avisen de første 14 dage af januar var præget af den kinesiske leder Chou En-Lais død 8. januar 1976. Chou havde gennem årtier været Maos trofaste politiske hjælper og støtte, men i de sidste år blev han beskyldt for vestlig tankegang. Den seneste kinesiske biografi skildrer ham som en mere moderat mand end Mao, men ikke en, der gjorde modstand mod den katastrofale undertrykkelse i landet, heller ikke under Kulturrevolutionen.

Chous død satte gang i januar måneds skriverier i Information. Få dage efter hans død bragte bladet en forsideleder med titlen »Efter Chou En-Lai.« Det var en overvældende hyldest til Chou, der sluttede med ordene: »Det Kina som Chou-En-Lai har været med til at skabe, bliver ikke rystet af hans død. For i sidste instans er det bønderne og arbejderne, der har hovedæren for de opnåede resultater. Sammen med Mao har Chou været i spidsen for at slå dette fast igen og igen… Det er deres særlige fortjeneste, at det ikke blot var en pragmatisk indordnen sig under realiteterne, der lå bag denne konstatering, men at det udtrykte en grundlæggende respekt, ja kærlighed til mennesker, på hvilken de byggede deres revolutionære socialisme. Den de håbede og håber engang af deres efterfølgere kan kæmpes frem til kommunisme. Men kæmpes skal der.« Lederen var skrevet af Ejvind Larsen.

Men det var ikke nok, inde i bladet er der 3 digte af Mao og lederskribenten spekulerede over, om Mao mon havde tænkt på Chou i digtet om fuglen Peng, som lyder: »På sine vældige vinger løftes fuglen Peng/ halvfemsindstyve tusind mile op i vejret/ der rejser sig en rasende orkan/Bærende den blå himmel på ryggen skuer han/ud over menneskenes byer og lande.« Der var også en rørstrømsk artikel af journalisten Poul E. Svejstrup »Chou En-Lais ukendte tanker«, der lovede, at hvis disse ukendte tanker var nedfældet i en lille rød bog, så ville den have fået lige så stor udbredelse som Maos lille Røde, for hans viden kendte ingen grænser og alle havde respekt for ham. Og der blev også plads til en lang artikel af Peter Neersø, som begejstret beskrev det socialistiske samfund, hvor man nu udlignede forskellen mellem rige og fattige i de fattige folkekommuner. Det hele var præget af en troskyldig tro på Kina som et idealsamfund og der var ikke et ord om ofrene og lidelserne.

Det var dog blot opvarmningen, for nogle dage senere ryddede man flere sider for en større gennemgang af Chous tanker og storladne gøren og laden. Man skrev i følgeteksten beundrende: »Karakteristisk for Chou En-Lais udtalelser er deres enkelhed og ligefremhed og karakteristisk for hans synspunkter og vurderinger er deres afbalancerede realisme.«

Og sandelig så fremkaldte den elskede leder Chou atter en refleksion denne januar 1976 i form af en forsideleder under titlen »Proletariatets diktatur«. Grunden var at en læser, Steen Achton, i en helsides kronik havde brokket sig over, at DKP nu opgav begrebet »proletariatets diktatur«… Dette fik lederskribenten til at belære om, at også i Danmark var det nødvendigt med konkrete anskuelige forsøg: »For de praktiske forsøg må i en lang periode foregå på delvis kapitalistiske betingelser og er derfor truede af alle mulige misbrug. Den risiko er nødvendig at løbe, hvis kritikken af de vestlige kommunistpartiers udvikling ikke skal ende i gold bogdyrkelse.«

Man skrev også om Sydkorea, for nu at blive i Asien. Det var nu ikke sulten i fangelejren Nordkorea, der havde avisens interesse, men derimod Sydkorea, hvor man bragte kritiske artikler om demokratiets tilstand…

En hyppig skribent var bladets sikkerhedspolitiske skribent Jørgen Dragsdahl, som blot her i januar optrådte med flere store artikler… De handlede alle om USA og CIA og det var ikke noget hyggeligt syn, der mødte læserne… Han citerede en tidligere CIA agent Philip Agee for at sige, at CIA var en kriminel organisation på linie med mafiaen.

Information havde også en kommentator fra Sovjetunionen tilknyttet, nemlig en vis Spartak Beglov fra nyhedsbureauet APN i Moskva. Han var statsansat nyhedsformidler, eller rettere propagandist, og han fulgte hurtigt op på Dragsdahls oplysninger. Han kunne nemlig fortælle om »CIAs tyste intervention med dollars«… Et rædselsscenario blev rullet ud af denne herre fra det russiske nyhedsbureau, der viste, at amerikanere brugte bestikkelser og meget andet for at skabe et ny-fascistisk Europa, der vendte sig mod Sovjetunionen og kommunisterne…

Der var i Information i denne måned ingen kritik af forholdene i Sovjetunionen…

Et af de helt store slagnumre i denne måned var et ofte tilbagevendende tema i Information og i det hele taget på venstrefløjen, nemlig Berufsverbot. Unge mennesker nu vil næppe vide, hvad dette Berufsverbot stod for, men det blev et velkendt begreb i 1970erne. Det var den tyske stats forbud mod, at kommunister og andre der blev vurderet som en sikkerhedsfare kunne få arbejde i det offentlige. På samtidens venstrefløj viste dette Berufsverbot det tyske samfunds sande karakter, nemlig et kryptofascistisk samfund. Og det skortede da heller ikke på artikler i Information om emnet, blot for denne korte tidsepoke i januar 1976. En stor forsideleder hed sigende »Vesttysk demokrati?«…

Efter nok en række artikler om misèren satte man trumf på med en lang kommentar af Anders Stig Møller fra Danske Studerendes Fællesråd, der skrev om »undertrykkelsesmaskinen« i Vesttyskland, som var udtænkt for at »smadre al politisk opposition«. Han udmalede i sit indlæg et rædselssamfund med undertrykkelse og censur. Og så nåede han til pointen, nemlig at det danske uddannelsessystem lagde op til selv samme disciplineringstortur…

Inde i bladet fulgte man op: »På tema-siden side 4 giver Mette Fugl eksempler på, hvilke uhyrligheder, dette vesttyske fænomen kan føre til.« I artiklen blev en juraprofessors angreb mod venstreorienterede studenter sammenlignet med SS-fører Stroops ord under nedkæmpelsen af Warszawa-ghettoen i april 1943: »I løbet af dagen brændte flere husblokke ned. Det er efter min mening den eneste og letteste måde, når man vil fjerne denne pøbel og disse undermennesker fra Jordens overflade.«

Vesttyskland var i en vanskelig situation midt i Den kolde Krig. Stasi fra Østtyskland havde deres spioner i det vesttyske samfund og Rote Armee Fraktion udgjorde en konstant fare. Myndighederne var presset og forsøgte at gardere sig. Afvisningen af at ansætte folk, der var en sikkerhedsrisiko, var selvfølgelig problematisk i en demokratisk stat, når disse mennesker ikke var dømt, men det interessante er, at Information i denne måned ikke med et ord nævnte undertrykkelsen i Østtyskland, men altså gang efter gang langede ud efter Vesttyskland og indblandede nazismen i denne kritik…

Et andet af tidens temaer var Angola, der under Den kolde Krig var stedet, hvor Cuba, Sovjetunionen og vestmagterne blev konfronteret. Information havde en balanceret dækning af konflikten ved Jan Stage. Desværre var Stage ikke alene om dækningen og Afrika-opgøret blev snart sovset ind i avisens ideologiske medløberi. Journalist Tyge Petersen roste Jugoslaviens, Sovjetunionens og Cubas indsats til støtte for MPLA og var også positiv, fordi den ifølge Tyge Petersen hvilede på erfaringerne fra deres egne »autentiske revolutioner«. Og Jørgen Dragsdahl var som altid parat til at give USA skylden for konflikten i en kommentar senere i januar.

Det var en ganske almindelig januar måned i 1976, hvor der ingen tvivl herskede om at revolutionen lå lige om hjørnet…

Så chefredaktør Palle Weiss & Co. burde sætte sig og læse deres egen avis fra dengang. Og blive røde i hovederne, ikke så meget over hvad de skrev dengang – dét har de lissom ikke ansvaret for – men over hvad de selv tillod sig at skrive i sidste uge, da de pure frikendte avisen.”

Oploadet Kl. 15:08 af Kim Møller — Direkte link10 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5764/trackback

10 Comments »

  1. Om føje år vil man kunne lave den selv samme kritik af Informations forhold til islamismen.

    I dagens Information ses shariatørklædet som et tegn på kvindelig selvbestemmelse. Information er altså ligeså blind overfor nutidens islamisme, som avisen var over for kommunismen i 70’erne.

    Kommentar by Pål — 28. april 2008 @ 18:53

  2. Informations læsere burde mentalundersøges.

    Kommentar by mike — 28. april 2008 @ 19:27

  3. Hvad med at få undersøgt bladets økonomiske fundament. Det kan da umuligt være det fåtal af abonnenter,som Georg Metz endnu ikke har fået jaget væk, der holder liv i den sprøjte. Får bladet stadig støtte fra frihedsfonden ?

    Kommentar by Niels Juel — 28. april 2008 @ 20:23

  4. Herreste Gud. At man er uenig i noget Ejvind Larsen eller Jørgen Dragsdahl skrev i 1976, eller at man sågar er uenig i Informations redaktionelle linje dengang er jo ikke nok til at bevisbryden er løftet for, at avisen var politisk ensrettet – man ville gerne have haft nogle andre artikler om dette og hint, men altså come on, Information er heldigvis ikke Jyllands-Posten, men har sin helt egen politiske niche. Det virker mærkeligt i dag, men kulturrevolutionen i Kina var ligeså mainstream som Global Warming var sidste år.

    Hvor sjovt er det at gokke nogle fra 1976 med facitlisten fra 2008.

    Det var måske mere interessant at se på, hvad der siden skete, da sløret faldt og den kinesiske kulturrevolution skulle revurderes. Der tror jeg bestemt ikke, Information holdt sig tilbage – ligesom avisen altid med stor fornøjelse har henrettet sidste sæsons helte. Bare tag Tvind eller Hizb-ut-Tahrir – hvor læste vi først, at vennerne fra sidste sommer i virkeligheden var nogle møgsvin?

    Information gennem tiderne er kendetegnet ved fraværet af redaktionel styring, men samtidig et tæt forhold til tidsånden. Så når man beskylder den for, at der stod noget forkert i den engang, så er det reelt fordi, man ville have, at den skulle have været STYRET.

    Kommentar by Nils — 28. april 2008 @ 21:18

  5. 2 Mike

    Jeg læser dagligt Information, så jeg kan kende mine politiske modstandere og deres synspunkter. Det er en gammel skade.
    Jeg har dog stadig mentalundersøgelsen til gode.

    Jeg må dog fremhæve en god ting ved Information – journalist Rune Lykkeberg :-)

    Kommentar by Johansen — 28. april 2008 @ 22:51

  6. Til Informations forsvar skal det siges, at man omsider er på vej til at være på det rigtige spor i Muhammed-sagen. Det er altid noget. At Information så ikke forstår, at islamismen har en reel chance for at ødelægge Vesteuropa, er en anden sag.

    Kommentar by Paul — 29. april 2008 @ 08:38

  7. “Information” er og har altid været et sekterisk logeblad for de indviede på linie med Jehovas logeblad “Vågn op” – at ingen af partnerne nogensinde er kommet frem til så meget som et vækkeur er symtomatisk for deres frelsthed.

    Som man siger, så skal der en énøjet til at lede blinde.

    Kommentar by Bodil — 29. april 2008 @ 08:49

  8. OT:

    Se lige hvad Times har lavet

    http://timesonline.typepad.com/faith/2007/10/the-blasphemy-c.html

    Vi kommer ind på en flot försteplads!

    Kommentar by Anne Marie Buch — 29. april 2008 @ 10:48

  9. @ Anne Marie Buch

    Interessant. Langt størstedelen af listen “sårer kristnes følelser”, men det er de få punkter der “sårer muslimers følelser” der har ført til mord, optøjer, fængslinger og mordtrusler.

    Kommentar by Mallebrok — 29. april 2008 @ 22:03

  10. Læs INFORMATION fra 70erne, det er historisk uhyre interessant! I perioder var avisen simpelthen talerør for maoisterne. De havde ingen egen avis og ingen penge til at skabe en sådan, så INFO forvandlede sig. Stort set hver dag var der guf at læse. Men maoismen havde bredt sig til alle medier. Jeg husker en mand, som af KOSMORAMA – tidens ledende filmskrift – var sendt til Kina. Han så godt nok ikke mange film,men han var overbevist om, at på alle måder var Kina simpelthen det højest udviklede land i verden. Den lader vi stå lidt. Begejstring kan blive til religion og religion til fundamentalisme. Kina lå langt nok borte til, at man kunne drømme helt urealistiske drømme, der kun sjældent blev revideret gennem mødet med virkeligheden. Nogen må skrive bogen om de danske maoisters syn på Kina i 70erne…..

    Kommentar by maohasgone — 1. maj 2008 @ 07:37

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper