16. maj 2008

Henrik Nordbrandt: Muhammed er en plattenslager

For ti år siden blev Kåre Bluitgen politianmeldt, fordi han i sin bog Nye danskere, bragte en række generaliserende vittigheder om forskellige befolkningsgrupper – herunder århusianere og muslimer. En af dem der ville have Bluitgen dømt for racisme var Århus-biskoppen Kjeld Holm – dog ikke for Århus-historierne. Hvis Henrik Nordbrandt slæbes i retten for nedenciterede digt, så er de forurettede næppe herboende svenskere.

Alle de store mænd

Alle de store mænd

Alle de store mænd begynder med A:

Adam, Abraham, Archimedes, Aristofanes
Alexander, Androkles, Adolf
Woody Allen og Anders

Fogh Rasmussen.

De, der ikke gør
er enten undtagelser
som bekræfter regelen

eller plattenslagere.

Jesus er et godt eksempel
på det første

Muhammed på det andet:

I kamelernes rige
kan enhver tobenet
gå rundt og kalde sig profet.

Hvad var Karl den Tolvte
andet end en fuld svensker?

Og Marx?
En ny tid
begynder da ikke med M.

Så hermed
er det endnu engang blevet bevist

at Gud planlagde alt
systematisk
lige fra begyndelsen.

Henrik Nordbrandt: Muhammed er en plattenslager (I: Besøgstid, Gyldendal, 2007).

Oploadet Kl. 21:03 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5824/trackback

33 Comments »

  1. Lad os genoptage inkvisitionen.

    Med det sammenrend af islamleflende biskopper og præster der findes i Folkekirken kan det kun gå for langsomt !

    Kristendom er en taberreligion – eller som Friedrich Nietzsches udtrykte det – slavemoral / slavereligion.

    Man skal jo vende den anden kind til og med den holdning danske præster og biskopper udviser i forhold til islam må de ryge direkte gennem skærsilden.

    Kommentar by Tolder — 16. maj 2008 @ 21:24

  2. Hehe, endelig et digt som giver mening og som ikke bare er lavet til folk det ikke fatter en brik men, lader som om de gør det.

    Kommentar by RettenTilSelvforsvar — 16. maj 2008 @ 21:41

  3. @ Tolder

    Og præsterne handler mod bedre vidende:

    “Confessio Augustana

    Når offentligheden undrer sig over antallet af folk, der melder sig ud af folkekirken, kan årsagen måske ligge i, at mange af folkekirkens præster ikke tager deres præsteløfte alvorligt.

    Og desværre er det ikke blot præster, men også flere biskopper, der negligerer det aflagte løfte. Det er naturligt, at mennesker ønsker tryghed og forvisning om, at kristendommen ligger præster og biskopper alvorligt på sinde. Når man så konfronteres med endog biskoppers ”fokusering på gensidig inspiration” over for islam, ja så må man tage sig til hovedet. Præster har ved deres præsteløfte lovet at bekæmpe vranglære, herunder specielt muhamedanismen.

    Når gensidig inspiration bliver lig med bekæmpelse, så er der ud fra almindelig logik noget rablende galt.

    Hvem garanterer at præster overholder præsteløftet? Det skulle stiftets biskop. Når også biskoppen bryder præsteløftet, hvem står over biskoppen? Kirkeministeren?

    Kirkeministeren prædiker dialog med islam, så fra den kant er der vist heller ingen hjælp at hente for den danske, kristne befolkning?

    Noget må der ske, hvis vi da ellers fortsat ønsker en folkekirke, – og Danmarks Riges Grundlov!

    Confessio Augustana

    Grundlaget for folkekirken er Martin Luthers og Philip Melanchtons Augsburgske Bekendelse. Denne fastslår allerede i første punkt, at islam er kætteri.

    “De fordømmer alle kætterier, som er opkommet mod denne artikel, såsom manikæerne, der antog 2 grundvæsener, et godt og et ondt, ligeledes valentinianerne, arianerne, eunomianerne, muhammedanerne og aller deres lige.”

    Nogle politisk korrekte danske teologer finder stort ubehag ved, at folkekirkens grundlag så utvetydigt tager afstand fra islam, idet de siger, at den umuliggør dialog, og foreslår derfor en revision af Den Augsburgske Bekendelse”

    http://www.siad.dk/

    Kommentar by queer jihad — 16. maj 2008 @ 21:54

  4. Hvorfor stiller folk aldrig spørgsmålstegn til hvorfor præster og biskopper har så travlt med at gøre (enhver) religion til en retlig magtfaktor i samfundet igen ?

    Kommentar by DaLi — 16. maj 2008 @ 21:59

  5. Uha da da – håber Henrik Nordbrandt har øjne i nakken !

    Kan rigtig godt lide manden.

    Men egentligt er det besynderligt han ikke er blevet `opdaget`noget før.

    Så vidt jeg husker har han også før 2007 været ude med riven angående Islam.

    Kommentar by Vivi Andersen — 16. maj 2008 @ 22:05

  6. Henrik Nordbrandt har også været med i en samtalebog med Pia Kjærsgaard. Han er en hædersmand blandt kulturlivets åndelige dværge.

    Kommentar by queer jihad — 16. maj 2008 @ 22:07

  7. Tolderen fortolder eller fortolker at man skal vende en anden kind til, det er en kort generaliseret fejlfortoldning undskyld fejlfortolkning. Der er generelt og udbredt almindeligvis i kristendommen tale om at dele ting og begreber op i en del der hører til kejseren og en del til Gud. At enhedsfortolding er nemmere er klart.

    Kommentar by Peter Buch — 16. maj 2008 @ 22:11

  8. Henrik Nordbrandt sælger ofte omkring 200 eksemplarer af sine digtsamlinger. Med posteringen her hos Uriasposten kan Henrik Nordbrandt glæde sig over at få noget nær tidoblet sit læsertal.

    Kommentar by Jan — 17. maj 2008 @ 08:50

  9. Kære Queer

    Norbrandt er en af de få forfattere, der har noget på hjerte og skriver for andet end at komme på finansloven. Det er ikke værst.

    At kalde ham en ‘åndelig dværg’ er bare groft nedsættende. Det siger noget om dit debatniveau, ikke noget som helst andet.

    Pia Kjærsgaard er politiker, ikke intellektuel. Hun ved nøjagtigt, hvad hun står for, og hun er dygtig til at føre det ud i livet.

    Men den mest groteske af dine små påstande er, at deltagelse i en debatbog med Pia Kjærsgaard synes at være skadeligt for det ‘åndelige’ niveau. Norbrandt bliver ikke en anden person af det…

    Jeg går ud fra, at du selv kan se hvor usammenhængende du argumenterer.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 17. maj 2008 @ 09:56

  10. 1

    Tolder

    “Man skal jo vende den anden kind til og med den holdning danske præster og biskopper udviser i forhold til islam må de ryge direkte gennem skærsilden.”

    Gik præsternes og biskoppernes dekadence så kun ud over præsterne og biskopperne selv, var det til at leve med. Men deres dekadence har store og negative konsekvenser for os alle – for hele vores samfund.

    Det er hele samfundet de langkjolede mænd leger med.

    Kommentar by Janne — 17. maj 2008 @ 11:25

  11. Tolder har vist ikke læst brevet fra Kathrine Winkel-Holm til de 138 islamiske ‘lærde’, eller bemærket at en bred kreds af præster, teologer og endda fire biskopper har skrevet under på det. Først understreger svaret, at islam og kristendom er uforenelige og tilbeder forskellige guder, at islam ikke respekterer grundlæggende kristne teser, og at en dialog med islam forudsætter, at ‘religiøs’ vold standses og at der indføres religionsfrihed i de islamiske lande.

    Der var absolut intet svageligt over det svar :)

    Er det egentlig blevet omtalt på Uriasposten? Det fortjener det.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 17. maj 2008 @ 13:55

  12. #9. HRC. Jeg tror du helt misforstår hvad Queer J. mener.
    En betegnelse som “hædersmand blandt kulturlivets åndelige dværge” må vel betyde at Nordbrandt netop ikke er en åndelig dværg ?.
    At manden stiller op til samtale med Pia Kjærsgaard understrege at der heldigvis stadig er (få) selvstændigt tænkende og iagtagende kulturpersoner , med Uwe Max Jensen som en anden “hædersmand blandt politisk korrekte dværge”

    Kommentar by PB — 17. maj 2008 @ 13:55

  13. […] tip: Uriasposten [In Danish] Possibly related posts: (automatically generated)Two danish soldiers killed by Taleban […]

    Pingback by Henrik Nordbrandt - A Danish Poet Who Dares « Danish Affairs — 17. maj 2008 @ 20:14

  14. Her en anden europæisk mand, som ej heller er pjattet med Muhammed:

    http://politiken.dk/politik/article510299.ece

    Kommentar by Johansen — 17. maj 2008 @ 23:02

  15. Henrik Nordbrandt har boet mange år i Tyrkiet og ved, hvad han taler om.

    Digtsamlinger sælges kun i ganske små oplæg i Danmark, men Nordbrandt er rigt repræsenteret på bibliotekerne. Jeg afleverede netop to af hans digtsamlinger forleden til vort mellemstore bibliotek, hvor de har en hel stak af hans. Han hører ikke til mine yndlnge, slet ikke, men han er en modig mand og en af de meget få i den branche, som synger ud.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 17. maj 2008 @ 23:58

  16. Der skulle have stået “oplag”.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 18. maj 2008 @ 07:58

  17. @7

    “Der er generelt og udbredt almindeligvis i kristendommen tale om at dele ting og begreber op i en del der hører til kejseren og en del til Gud.”

    Vel kun i protestantismen, hvor det er et af de væsentligste forskelle på katolikker og protestanter ?!

    Kommentar by Tolder — 18. maj 2008 @ 08:59

  18. -> 3 queer jihad

    Du peger på noget væsentligt, som vi må klamre os til med næb og klør, hvadenten vi er troende kristne eller ej.

    Jeg mener at at have læst for et års tid siden, at der er nedsat et udvalg, som arbejder med at tilfile Den Augsburgske Bekendelse, så at den bliver politisk korrekt og islamvenlig. Ved du noget om det, og eventuelt om hvem arbejdet er overgivet til?

    Mvh.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 18. maj 2008 @ 10:31

  19. 18 Mette

    Du kan læse lidt om det inde på Tidehvervs hjemmeside.
    Søren Krarup har kritiseret det flere gange.

    Kommentar by Johansen — 18. maj 2008 @ 13:36

  20. Af Oliver Batchelor
    18. maj 2008 14:20:33

    ——————————————————————————–

    USA undskylder koran-målskydning
    En amerikansk soldat har brugt islams hellige bog koranen til at skyde til måls efter. Nu undskylder hans general i Bagdad.
    Den pågældende soldat, der har påkaldt sig stor vrede i det muslimske land, er en snigskytte i tjeneste hos det 64. pansrede regiment, oplyser majorgeneral Jeffrey Hammond ifølge CNN.
    Han oplæste desuden et brev med en undskyldning fra soldaten ved et med sunnimuslimske ledere, hvor episoden fra tidligere i maj for første gang blev offentliggjort.
    “Jeg træder frem for jer her for at bede om jeres tilgivelse. På den mest ydmyge måde ser jeg jer i øjnene i dag og siger tilgiv venligst mig og mine soldater,” lød det fra Hammond.
    En anden militær leder kyssede herefter koranen og gav den som en gave til de sunnimuslimske ledere.
    Skudepisoden skal have fundet sted på et øvelsesområde i nærheden af politistationen i Radhwaniya.
    Billeder viser ifølge CNN koranen, der er helt gennemhullet. Soldaten er blevet fyret og sendt hjem til USA.

    http://nyheder.dk.msn.com/nyheder.aspx?cp-documentid=8326303

    Kommentar by Jan — 18. maj 2008 @ 16:54

  21. Mere om Henrik Nordbrandts religions- og islamkritik:

    “Boganmeldelse

    Nyt om bøger og boganmeldelser

    Dumhedens løvefødder – Idiosynkrasier m.m.

    6. mar 2006 13:35, ole

    Der er både alvor og glimt i øjet, både analyse og lidenskab, i Nordbrandts nye artikelsamling. Den handler om situationen i Danmark lige nu, om Tyrkiet, om både islams og kristendommens mere og mere skadelige indvirkning på det politiske liv, om litteratur, forfattervilkår og meget, meget mere. Bl.a. også idiosynkratiske skildringer af de mange måder, han mener, dumheden manifesterer sig på i vore dage. Alt sammen rasende veloplagt, indimellem harmfuldt og arrigt, sine steder overgivent og djævelsk muntert, altid med blik for den tåbelige detalje, der røber helhedens skrøbelighed.

    Religion, sport og andet tidsspilde

    I Dumhedens løvefødder – Idiosynkrasier m.m. går Henrik Nordbrandt i krig imod alle de ting han ser som idiotier, hvilket omfatter ting som: islamiske, fodbold, monarkiet, cykelsport m.m. Retorikken er ofte trukket skarpt op.

    Bogen er en samling af tekster hvoraf flere af dem har været trykt i aviser som Jyllands-Posten, Information og Weekend Avisen gennem de sidste otte år, men en tredjedel er skrevet i løbet af 2004 og 2005. Teksterne bygger på Henrik Nordbrandts egne oplevelser og tanker i Grækenland, Tyrkiet, Spanien, USA og Danmark.

    Teksterne svinger meget i kvalitet. Enkelte af dem er så godt skrevet, at jeg får lyst til at citerer hele kapitlet, imens andre minder og malplacerede historier som burde være havnet i papirkurven i stedet for trykt; men de holder sig alle fint inden for hvad Henrik Nordbrandt kalder for idiosynkrasier; og har derfor alligevel en vis berittigelse.

    “Vraget af kaptajn Georgios’ skib er endnu ikke blevet tilgængeligt for offentligheden, og hvis det stod til islamisterne, ville det heller aldrig blive det, for de hader alt anden historie end den islamiske og gør, hvad de kan for at fortrænge den. Muligvis fordi de ubevidst fornemmer, at de, hvis de turde kaste et blev ind i den virkelige historiens spejl, ville få sig selv at se som de groteske karikaturer, de er.””

    http://bog.smartlog.dk/dumhedens-l-vef-dder—idiosynkrasier-m-m–post44830#comments

    Kommentar by Jan — 18. maj 2008 @ 17:00

  22. Henrik Nordbrandt via Snaphanen:

    “Henrik Nordbrandt: »De skulle jo slet ikke være her«

    Uddrag af interview med Henrik Nordbrandt ”Man skal kende sin besøgstid” (der står “besøgstid”) af Jens Winther, Arnold Busck, Bogmagasinet. (udskrift Snaphanen). Digteren Nordbrandt har studeret tyrkisk og arabisk, boet mange år i Tyrkiet, fik Nordisk Råds litteraturpris i år 2000.

    ”Det mærkelige ved det er, at de islamiske fundamentalister, der i dag bor i Europa, slet ikke skulle være her. Islam er en religion for vindere. At være en del af et befolkningsmæssigt og religiøst mindretal kan de slet ikke finde ud af. Det er alt for svært. Islam forbyder ligefrem muslimer at befinde sig i den svages rolle. – det er en svær rolle at tackle, når Koranen er Guds ord og man nu engang gerne vil have del i det behagelige liv, der leves i Europa. Det er en konflikt der er til at få øje på, en ren Catch 22, som vi i de vestlige samfund ikke har villet indse eksisterer.”

    Religionen

    Allerede i dine tidligste digte fra midten af 60 érne kan man læse digte der er kritiske overfor religionen – hvorfor spiller det religiøse så central en rolle i dit liv ?”

    http://snaphanen.dk/2007/09/27/henrik-nordbrandt-de-skulle-jo-slet-ikke-v%C3%A6re-her/

    Kommentar by Jan — 18. maj 2008 @ 17:02

  23. Mere Nordbrandt i Berlingske Tidende:

    “Hvem vover at kritisere islam og Koranen?

    For en række europæiske skønlitterære forfattere er kampen om Europas sjæl indledt. Markante forfattere som Salman Rushdie, Martin Amis, Ian McEwan, Ralph Giordano og Michel Houellebecq har blæst til kamp mod islamisme og for europæiske værdier.

    Af Bent Blüdnikow

    Sidst opdateret Fredag den 14. december 2007, 22:05

    Der er en voksende gruppe af højt anerkendte europæiske forfattere, der ser islamismen som den største trussel mod Europa og vore frihedsværdier. Det er forfattere som briterne Salman Rushdie, Ian McEwan og Martin Amis, tyske forfattere som Hans Magnus Enzenberger og Ralph Giordano, hollænderen Leon de Winter, nordmanden Erik Fosnes Hansen, danske Henrik Nordbrandt og bl.a. den svenske forfatter Lars Gustafsson. De udgør endnu en begrænset kreds, men kredsen synes at vokse i antal. I det tyske dagblad Tagesspiegel ser kommentatoren Jens Mühling en ny »falanks« (formation af soldater, red.) af europæiske topforfattere, der har modet til at debattere islamismen og til at forsvare fundamentale europæiske frihedsrettigheder.”

    http://www.berlingske.dk/article/20071214/kultur/71214140/

    Kommentar by Jan — 18. maj 2008 @ 17:06

  24. Nordbrandt i Information:

    “14. december 2004

    Fanatikeren er den største tvivler

    Af: Anders Jørgensen

    Religionen er brændstof for fanatismen. Derfor må vi sekularisere vores samfund og derpå få gang i en bedre dialog med de troende i vores samfund, mener Henrik Nordbrandt. Ellers vil vi se fanatismen finde yderligere grobund
    Interview

    Bekymret. Rystet. Men desværre ikke overrasket. Sådan reagerede Henrik Nordbrandt, da han erfarede, at den hollandske filminstruktør Theo van Gogh var blevet myrdet, tilsyneladende af en muslimsk fundamentalist. »Salman Rushdie blev ikke slået ihjel, men det var fordi han blev beskyttet. Ellers var han ganske givet blevet slået ihjel. Det var noget, jeg havde ventet ville ske før eller siden. Og det kan vel også til at ske her i Danmark på et eller andet tidspunkt.« En måned er der gået efter mordet på Theo van Gogh, Henrik Nordbrandt, der har rejst og levet i en række muslimske lande og studeret islam indgående, har haft tid til at reflektere over, hvordan det kunne komme så vidt. Hvorfor en kunstner måtte lade livet, skudt og stukket ned af en fanatisk muslim på åben gade. »Religion er et fantastisk godt brændstof for fanatisme. For det er fanatismens natur, at jo mere idiotisk en sag, man kæmper for, jo flere kræfter skal der til for at opretholde ens egen tro på sagen. Det er det, der skaber fanatismen. Som den svenske digter Tomas Tranströmer har skrevet, så er fanatikeren den største tvivler. Hvis man er fuldstændig overbevist om, at man har ret i det, man gør, behøver man jo ikke være fanatiker. Det er tvivlen, der skaber fanatismen, for tvivleren ved inderst inde, at det han eller hun kæmper for, er noget vås.«

    Religionen er truslen
    Henrik Nordbrandt ser en særlig fare for, at islam udvikler sig i en ekstrem retning. Som den har gjort ikke mindst i de senere år, hvor terrorisme er blevet synonym med islamisk fundamentalisme. »Hvis man ser på grundlaget for kristendommen og for islam, så må man sige, at Jesus var jo en fredens mand. Han var en mand, som betragtede sig selv som profet, og hans tilhængere betragtede ham som profet, og han gik rundt og prædikede. Muhammed var foruden at være profet også hærfører og statholder, og han lod i nogle tilfælde sine modstandere snigmyrde. Sådan som det blandt andet skete for den kvindelige digter Asma Bint Marwan. Jesus slog ikke nogen ihjel, men Muhammed fik slået en hel del ihjel, så der er en grundlæggende forskel der.« Alligevel fastholder Henrik Nordbrandt, at det er religionen, der er kilden til fanatismen. Ikke islam, ikke kristendommen, men religionen. »Man skal bekæmpe den radikale islam, det er klart. Men man må gøre sig klart, at fundamentalisme ikke er noget, der kun eksisterer indenfor islam. Der eksisterer jo også en kristen fundamen-
    talisme. Det oprindelige grundlag for de to religioner er i bund og grund det samme. En patriarkalsk forestilling om, at der sidder en fader oppe i himlen og siger, at ’det der må I, og det der skal I, og det der må I ikke, osv.’. Så grundlaget for de to religioner er det samme. Der er meget stor forskel i den formelle udformning af dem, for islam påstår jo, at Koranen er guds ord. Det nye Testamente er jo ikke nødvendigvis guds ord, og derfor er det nemmere at fortolke og forholde sig kritisk til.«
    Igen understreger Henrik Nordbrandt dog, at det ikke er et spørgsmål om, at islam er det onde. »Ser man på historien, er der jo ingen tvivl om, at kristendommen har været skyld i langt flere forbrydelser end islam,« bemærker han og tilføjer.
    »Når man siger 11. September, tænker man på de 3.000 uskyldige mennesker, der omkom i World Trade Center. Men hvor mange lige så uskyldige muslimer er ikke senere blevet dræbt af amerikanske soldater?«”

    http://www.information.dk/print/100597

    Kommentar by Jan — 18. maj 2008 @ 17:09

  25. Nordbrandt om Muhammed:

    “Digteren og islam-kenderen Henrik Nordbrandt skriver om Muhammed:
    “….Han var den tids Saddam. Hvis Muhammed havde haft masseødelæggelsesvåben, ville han have brugt dem!
    Der siges forfærdelige ting i Koranen.” (WeekendAvisen 13 APR 2004).”

    http://www.siad.dk/index.php?aid=9986

    Kommentar by Jan — 18. maj 2008 @ 17:11

  26. @ Jan #22
    Islam er en religion for vindere.

    Det må være en svipser fra Henrik Nordbrandts side. Se på virkeligheden, indenlands eller udenlands, så er det ikke vinderne der er muslimer.

    Kommentar by Mallebrok — 18. maj 2008 @ 21:35

  27. “Islam er en religion for vindere.”

    Bemærk hvad Henrik Nordbrandt siger bagefter:

    “At være en del af et befolkningsmæssigt og religiøst mindretal kan de (muslimerne) slet ikke finde ud af. Det er alt for svært. Islam forbyder ligefrem muslimer at befinde sig i den svages rolle. – det er en svær rolle at tackle, når Koranen er Guds ord og man nu engang gerne vil have del i det behagelige liv, der leves i Europa. Det er en konflikt der er til at få øje på, en ren Catch 22, som vi i de vestlige samfund ikke har villet indse eksisterer.”

    Kommentar by Jan — 19. maj 2008 @ 07:44

  28. @ Jan

    Ja, jeg havde læst fortsættelsen, men jeg synes stadig det er en forfejlet sætning. Han kunne da have sagt at islam er en religion for virkelighedsfornægtere… eller for psykopater… eller simpelthen for tabere. Når man tænker på Muhammed som historisk person, er det billedet af en kombineret taber og psykopat der kommer på den indre skærm… Han mødes af smædevers, og har ikke kapacitet til at give igen eller format til at tage dem til sig, så han får digteren dræbt. Han er for dum til at vinde i skak og andre spil, så han forbyder dem. Hvis en kone forlader ham krakelerer hans oppustede selvopfattelse, så det forbyder han. I det hele taget er selvstændige kvinder mere end taberen kan klare, så han dikterer et omfattende kvindekontrolsystem. Og endelig kan han ikke argumentere for sine sindssyge idéer, så han siger det er guds ord – og dermed ingen diskussion – er du imod er det af med hovedet.

    Kommentar by Mallebrok — 19. maj 2008 @ 16:59

  29. Jeg er enig i beskrivelsen af Muhammed. Men man må vedgå, at han med stor effektivitet udspredte sin lære til store dele af Mellemøsten og Nordafrika. På den vis var Muhammed vel en vinder? Og islams fremmarch og intimidering af andre trosretninger i Mellemøsten er vel også en form for sejr? Derfor har Henrik Nordbrandt vel ret i, at islam er en religion for vindere i den forstand, at islams tilhængere kræver at være i højsædet og har det tilsvarende dårligt, når de befinder sig i en underdog-position, hvor islam ikke er omfattet af den sædvanlige respekt, men udsættes for hån, spot og latterliggørelse som enhvert andet trossystem i Vesten.

    Men Muhammed ville nok have svært ved at klare sig i Vesten i dag med sit besiddende og dominerende instinkt, selvom der såmænd nok skulle være en dansk konvertit, der ville falde for ham.

    Kommentar by Jan — 19. maj 2008 @ 17:12

  30. Hans eksempel viser at liv og død overtrumfer alt andet, og ja, han vandt desværre som krigsherre. Hans eksempel viser osse at nogle få personer, som er afstumpede og voldsparate, kan dominere flertallet, hvis ikke flertallet er vågne og stopper dem i tide.

    Kommentar by Mallebrok — 19. maj 2008 @ 21:11

  31. “…hvis ikke flertallet er vågne og stopper dem i tide.”

    Og det er der ikke rigtig noget, der tyder på, at vi gør. Vi har allerede bøjet os med hensyn til islams dogme om ikke at tegne Muhammed. Ingen ved deres fulde fem tegner Muhammed. Nu venter Vesten på, at næste skive bliver skåret af salamien.

    Kommentar by Jan — 19. maj 2008 @ 22:48

  32. Muhammeds liv og motivation er levende og vittit beskrevet i Prophet of Doom. Når den er læst, skulle det være klart, hvordan koranen bør behandles.

    Er der nogen, der har billeder af den henrettede bog?

    Forresten sletter Nyhedsavisen med hård hånd indlæg på dette emne, selv i den ganske uskyldige, anekdotiske ende. De overlevende rester kan læses her:

    Resterne af Nyhedsavisen

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 20. maj 2008 @ 10:00

  33. LORTTT FOR AT SIGE DET LIGE UD!!!!!!!!!! LIGE UD FRE PIKKEN

    Kommentar by Anonym — 12. juni 2008 @ 12:32

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper