25. maj 2008

Martin Krasnik om skønne kultur-neutrale Frankrig og det klaustrofobiske Danmark

Flere minuspoint til Martin Krasnik. Fra seneste nummer af Weekendavisen – Ægteskaber (kræver login).

“Jeg var til bryllup i Paris sidste weekend, og det var selvfølgelig skønt… Ceremonien var ikke bare rørende, fordi den var så smuk, og parret så lykkeligt. Nej, det var også, fordi den på én og samme tid var så stor og så simpel. Vielsen var droslet ned til det bureaukratiske mellemværende mellem ægteparret og myndighederne, og der blev ikke foregivet andet. Men samtidig befandt vi os i kommunens bygning, i det offentlige Frankrigs lokale palæ, som satte en ramme, der var både grandios og ceremoniel, en sekulær højtidelighed, som ville være fuldkommen umulig at forestille sig i Danmark.

Ja, siger mange sikkert, Frankrig er et helt særligt tilfælde… Men hvorfor? Det skyldes naturligvis, at den franske stat har en stærk autoritet. Den skilter gerne demonstrativt og højtideligt med magtens sekulære symboler. Offentligt ansatte har særlige privilegier. Højtplacerede politikere behøver ikke lade, som om de er helt almindelige mennesker.

Derfor kan en vielse på et lille rådhus i Paris netop være stort og småt på én gang, sekulært og pompøst. Det kan der sagtens siges en masse kritisk om, ligesom man kan tale henført om danskernes manglende autoritetstro…

Måske, men den franske stats styrke betyder også, at den har været i stand til holde sig hinsides religionen. Det skyldes ikke kun religionskrigene eller den katolske kirkes mærkværdigheder, men at staten nyder en særlig respekt. Staten har autoritet, gennem sin historie, sin bogerskabs-opfattelse, sine politikere og sin måde at håndtere magten på. Franskmændene føler, at de bor i en stat! Og denne stat og dens institutioner leverer en stor del af franskmændenes identitet. Det er uden tvivl også derfor, at den franske stat har kunnet forbyde skoleelever at bære tørklæde eller andre religiøse genstande, uden at det har skabt den store ballade.

Men hvad så med Danmark? Hvad er det egentlig, der giver den danske stat autoritet? Kom med et bud: Er det dens institutioner? Statsministeren? Regeringen? Folketinget? Dronningefamilien? Eller er det faktisk kun rollen som velfærdsyder; det faktum, at den deler penge ud, som gør, at vi føler os knyttet til staten? Kan nogen finde på andet?

Man hører altid, at ægteskabet mellem staten og folkekirken varer ved for kirkens skyld. Ellers ville kirken dø, eller også ville præsterne begynde at opføre sig mærkeligt, missionere og finde på ting og sager. Men måske er det lige omvendt. Måske har staten – som det har været tilfældet i 1200 år – stadig brug for kirken og dens symboler for dog at have en vis autoritet over for borgerne. Når det offentlige rum er plastret til med kors og salmesang, og når jøder og muslimer absolut skal registrere deres børn på kirkekontoret, så er det jo ikke bare historiske efterladenskaber.

Nej, staten har simpelthen brug for det, ikke fordi danskerne er særlig religiøse, men fordi kirken giver en sammenhæng, som staten ikke kan og heller ikke forsøger at levere: danskerne føler sig jo netop ikke som borgere i en stat, men som et folk. Hvis man flyttede alle danskerne til Madagasqar, ville de stadig være danske for evigt. Og derfor bliver det fuldkommen indlysende sekulære argument, at statens myndighed skal fremstå helt neutralt, uden tørklæder, kors eller kalotter, udsat for en storm af protester.

DET er der egentlig ikke noget nyt i. Den danske identitet hviler ikke på den neutrale stat, men på blod, jord og gud, og dermed sidder vi godt og grundigt fast i en romantisk og germansk opfattelse af borgerskabet… Men desværre handler det meget mere om en folkelig identitet, som er stærkere end staten, dens institutioner og de sekulære argumenter, man kan føre frem for og imod dens symboler. Og den identitet hviler på kristendommen, eller i det mindste forestillingen om kristendommen og dens symboler…

Det er også derfor, partiets tænker, Søren Krarup, uden at møde modstand kan tale om, at folk med »jødisk blod« ikke kan have »samhørighed« med Danmarks fortid. Det er derfor, at stadig flere fremtrædende politikere i ramme alvor taler om, at assimilering er den eneste vej frem for Danmark. Og derfor vil Dansk Folkeparti ikke stoppe deres krav, før muslimerne er holdt op med at være muslimer. Og de har ikke bare regeringens støtte, men på en eller anden mærkelig måde det meste af befolkningens. For det kan nok ikke være anderledes i Danmark. Hvor er det egentlig klaustrofobisk. Vive la France!

  • 6/5-08 Uriasposten – Martin Krasnik: “… jeg holder med Obama.”.
  • 24/5-08 Nomosblog – Et delt folk (omtale af ny bog af Morten Uhrskov).
  • Oploadet Kl. 09:14 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5862/trackback

    39 Comments »

    1. Altså igen én, der hader danskerne.

      Kommentar by Cykelsmeden — 25. maj 2008 @ 09:34

    2. Hr. Krasnik skal roses for konstateringen af at danskere – til tider nogle af dem- føler sig som mere tilknyttet et folk en en stat. For som jeg nævnte ovre på Snaphanen kan almindelige mennesker fint forstå at før staten blev etableret fandtes et folk.
      Det er da godt hr. Krasnik kan komme til andre steder og observere andre skikke. Dyrkere af at staten ordner problemerne synes udbredt blandt kommunister, socialister, nazister, islamister og hver på deres facon, at hr. Krasnik har det på sin specielle måde med en beskrivelse af en klaustrofobisk tilstand i en beskrivelse af Danmark aktuelt blandt dette udsøgte selskab burde ikke overraske.

      Kommentar by Peter Buch — 25. maj 2008 @ 09:35

    3. Krasnik er tydeligvis uden pietet for, og samhørighed med landets fortid.. Om det skyldes hans jødiske blod skal jeg ikke kunne sige, men det er ikke sikkert at hans skolegang på Carolineskolen har bidraget til at han identificerer sig med Danmark og danskerne.

      Han længes nok også efter at højtplacerede journalister ikke behøver lade, som om de er helt almindelige mennesker.

      Kommentar by Balder — 25. maj 2008 @ 10:05

    4. Martin Krasnik lyder fornuftig.

      Kommentar by kurt rosenstrøm — 25. maj 2008 @ 10:17

    5. @ Peter & Balder

      Jeg synes også, at Martin Krasnik lyder fornuftig. Det er for billigt at affærdige hans glæde ved republikansk grandeur som multikulturel apologi og krypto-totalitarisme. Og hvad i alverden har hans “jødiske baggrund på Carolineskolen” med noget som helst relevant at gøre?

      Tsk, tsk, tsk.

      Med venlig hilsen

      Jørgen

      Kommentar by Jørgen — 25. maj 2008 @ 10:26

    6. Krasnik har ikke fat i, at når mange danskere efterhånden vender sig mere indad end tidligere, så hænger det just sammen med, at vores politikere, meningsdannere etc. ikke holder fast i, at vi er en dansk nation, et dansk folk, med danske traditioner, taler dansk, og at “det danske” er en helt nødvendig klangbund for at man overhovedet kan byde andre kulturer indenfor.
      Hvad angår stolthed over Danmark og det danske er vi så sandeligt meget langt fra Frankrig.

      Ganske mange danskere på toppen af kransekagen – ikke mindst udenfor Christiansborg – viser helt enkelt ikke længere respekt for, hvad Danmark er bygget op af – ja, nogle af disse selvfede “åndsfyrster” bruger endda enhver lejlighed til at vise direkte ringeagt for landet og de af deres landsmænd, som ikke er enig i “åndsfyrsternes” synspunkter.

      I kransekagefigurernes optik er det latterligt at have nationalfølelse og at føle stolthed over at være dansk. Man betragtes som værende landsbytosser og bange for alt nyt og anderledes.

      Krasnik går også galt i byen, når han tror, at DF ikke helmer, før muslimerne er gjort til ikke-muslimer.
      Hvad sagen drejer sig om er, at tilflyttere fra fremmede himmelstrøg lige fra dag 1 skal sætte sig ind i og desuden vise respekt for den kultur, og de love og forhold, som gælder i deres nye fædreland. Samt at de gør en seriøs indsats for at lære det danske sprog.
      Det er da vel i grunden ikke så utidige krav?

      Tryk avler modtryk. I mange år blev indvandrere og flygtninge modtaget med åbent sind og varmt hjerte af danskerne. Men efterhånden som der blev flere og flere fremmede, steg deres krav til deres nye værtsfolk. Der skulle indrettes særlige badeanstaltforhold, svinekød skulle fjernes fra offentlige institutioner … fortsæt selv listen. Altsammen ivrigt understøttet af de radigale og hele det øvrige kleresi af yndefulde, anstændige folk.
      Var/Er man ikke enig i denne læggen sig fladt på maven og forkastelse af danske værdier, ja så er det man kaldes landsbytosse og bange for globaliseringen.

      Vorherrebevares. Det er da overhovedet ikke underligt, at mange af os gammeldanskere reagerer med at “give fingeren” til folk, der så åbenlyst ringeagter os, og det vi holder af.

      Vi vil meget gerne være åbne, venlige og hjælpsomme, men vi vil sågu ikke lade os rende over ende.
      Derfor forholder vi os kritisk til situationen, og vi vil ikke stiltiende lade os kue til tavshed eller medløberi. Det lader vi gerne dhimmierne om.

      For at blive i Krasniks bane: Længe leve Danmark!

      Kommentar by Vitriola — 25. maj 2008 @ 10:39

    7. Hvad er det for en omgang vrøvl? Han priser jo en styreform hvor eliten styrer, hvor befolkningen får elitens synspunkter tvunget ned over hovedet. Jeg vil fandeme til hver en tid foretrække at bo i et land hvor staten ikke så så autoritær som i Frankrig, og hvor jordbundenhed er mere udbredt end elitarisme.

      Det er jo heller ikke fordi den franske elite er specielt god til at forhindre Fredens Religion i at udbrede deres antisekulære ideologi med vold.

      Eliter skal bekæmpes med alle midler, især den politiske.

      Kommentar by RettenTilSelvforsvar — 25. maj 2008 @ 10:49

    8. Klaustrofobi er ikke det begreb, der først trænger sig på, når man kommer hjem til Danmark fra udlandet. Derimod hæfter jeg mig altid ved en venlighed, der som små smil når op i øjnene og forplanter sig til sindige men effektive reaktioner, så snart jeg passerer grænsen eller lander i en dansk lufthavn. Det er i hvert fald mine og mine nærmestes generelle erfaringer.

      De samme erfaringer har vi ikke fra de mere socialiserede skandinaviske lande, hvor klaustrofobien især blandt “eliten”, politikerne og ifm. censuren af debatten tværtimod er tiltagende alarmerende. En af de bedste islamkritikere på det store norske dagblad Aftenpostens netdebat har fx netop fået slettet en stor del af sine mange indlæg.

      Dette er også sket for mig -især med indlæg, der berører Minhaj-ul-Quran, og det var ligeledes ganske mange. For mit vedkommende sker det dog diskret, så snart tråden er nogle dage gammel. Hvad skal vi kalde en sådan snigende, lusket censur, der end ikke vil være sig selv bekendt?

      Mit kendskab til franske forhold er ikke stort, men stort nok til at vide, at intet sted kan man opleve mere opstyltet nationalisme end netop i Frankrig, hvilket tilskuere til militære parader af den franske gloire på Bastilledagen samt udenlandske kunder på restauranter både med og uden michelinstjerner kan fortælle meget om.

      “La douce France” er langt fra altid så douce overfor udlændinge, og sommetider blev man ligefrem begloet mere end behageligt er, som det skete for min mand og mig på to restauraner i Alsace for få år siden, den ene med stjerner og den anden mere landlig. Nogle kultiverede tyske gæster fik en ussel behandling, og mit outfit blev plagsomt og pågående beundret og diskuteret ved nabobordene,som om jeg var et udstillingsobjekt. Og det er ikke lige det, man har mest lyst til, når man forudgående har været på verdensudstilling i Hannover og opholdt sig mange timer på motorveje. Så vil man gerne have lov til at være lidt træt og spise i fred og ro. Kort sagt hehandles med velopdragenhed.

      Men den franske lov, der forhindrer religiøst inspireret påklædning i skolerne, er en glimrende lov, og vi burde være langt mere opmærksomme på, at den i praksis har vist sig at være velfungerende.

      I øvrigt er der flere og flere danskere, der gifter sig på bormesterkontorer, og det er også ved at vinde indpas, at man gør det, hvis man bagefter holder et kirkebryllup. I Frankrig er den sekulære vielse mig bekendt uundgåelig, hvis man vil giftes.

      Danmark havde ikke været et rigt land, hvis vi havde været så klaustrofobiske, som vi ofte beskyldes for at være, og klaustrofobi kan man finde overalt, ligesom Janteloven er en international foreteelse og langtfra specielt dansk.

      Det var da også typisk for Jantelovens navngiver Aksel Sandemose, at når han tog sig en ordentlig druktur (og det var tit) foregik det gerne i dansk regi, eftersom det norske, som han angiveligt var flyttet til for at fly fra den danske indskrænkethed, var langt mere fordømmende. En gang læste jeg alt af Sandemose, men det voksede jeg fra. Varulven og sagaen om Felicity lærte mig noget om den fejhed, der er god til at forklæde sig bag smukke ord.

      Kommentar by Mette (liberal) — 25. maj 2008 @ 12:12

    9. borgmesterkontorer.

      Kommentar by Mette (liberal) — 25. maj 2008 @ 12:16

    10. Jørgen, hvilke argumenter præsenterer du selv for at hr. Krasnik er fornuftig?
      Umiddelbart minder følgende citatudsnit bevidst taget ud af sammenhængen- ” Staten har autoritet, gennem sin …måde at håndtere magten på “, “… Franskmændene føler, at de bor i en stat! Og denne stat og dens institutioner leverer en stor del af franskmændenes identitet…”, “Men hvad så med Danmark? Hvad er det egentlig, der giver den danske stat autoritet? Kom med et bud: Er det dens institutioner? Statsministeren? Regeringen? Folketinget? Dronningefamilien? Eller er det faktisk kun rollen som velfærdsyder; det faktum, at den deler penge ud, som gør, at vi føler os knyttet til staten? Kan nogen finde på andet?…”, “…Den danske identitet hviler ikke på den neutrale stat, men på blod, jord og gud, og dermed sidder vi godt og grundigt fast i en romantisk og germansk opfattelse af borgerskabet… Men desværre handler det meget mere om en folkelig identitet, som er stærkere end staten, dens institutioner og de sekulære argumenter, man kan føre frem for og imod dens symboler…”- mig mest om et udsnit i 1984 nemlig følgende: “…At the apex of the pyramid comes Big Brother. Big Brother is infallible and all-powerfull. Every success, every achievement, every victory, every scientific discovery, all knowledge, all wisdom, all happiness, all virtue, are held to issue directly from his leadership and inspiration.
      Der er ikke tale om krypto noget-som-helst, hr. Krasnik beundrer åbent den fransk stat og ser anderledes på Danmark.

      Kommentar by Peter Buch — 25. maj 2008 @ 13:05

    11. Find x fejl: Hør P1’s Radioklassikeren:

      http://www.dr.dk/P1/Radioklassikeren/

      Handler om Frankrig og Algeriet i denne uge.

      Kommentar by Iversen — 25. maj 2008 @ 13:57

    12. Jeg er enig med Krasnik i flere ting, men ikke i dette:

      “Og derfor vil Dansk Folkeparti ikke stoppe deres krav, før muslimerne er holdt op med at være muslimer.”

      Jeg er glad for at Dansk folkeparti gør os alle og ikke mindst muslimer opmærksomme på at de ikke skal være så afhængige af religiøs udvendighed. At de ikke behøver at være så udvendige i deres omgang med tro, hverdagen og i kontakten til andre mennesker.

      De bliver ikke mindre muslimer af ikke at være udvendige med deres religiøse overbevisning. Dansk Folkeparti viser dem faktisk nogle alternativer. Det er der ikke mange andre der tør…eller ønsker.

      Kommentar by Janne — 25. maj 2008 @ 13:59

    13. Der er vel egentlig ikke så meget andet i Martin Krasniks kommentar, end at han er utilfreds med VKO-flertallet.

      Kommentar by Michael Larsen — 25. maj 2008 @ 14:03

    14. © Mette : Jeg kan ikke lade være med at mindes en pige jeg kendte, Mei Mei Eskelund, der havde haft Sandemose til bords.

      Hun syntes han var det værste røvhul hun havde mødt. – Men det er gode kunstnere jo tit…………….

      Kommentar by steen — 25. maj 2008 @ 14:08

    15. –> Jørgen

      ‘Og hvad i alverden har hans “jødiske baggrund på Carolineskolen” med noget som helst relevant at gøre?’

      Kære Jørgen,

      Lige som på de islamiske skoler lærer man også på Carolineskolen at den jødiske identitet og identifikationen med andre lande, i dette tilfælde Israel kommer på første pladsen.

      Det er netop et etnocentrisk myopisk indadskuende miljø.

      Måske skulle Krasnik vende sit blik og sin kritik mod dette miljø, i stedet for at lad det gå ud over det danske.

      Min forklaring er at folk med samme baggrund som Krasnik fra starten af har lært at se negativt på dansk kultur. I mangel på anden identitet end den jødiske der tilsyneladende heller ikke er tilfredsstillende, vælger sådanne mennesker ofte at se sig selv som kosmopolitter. Egentlig er det måske mere en usikkerhed over, eller mangel på identitet og identifikation. Så er det jo en udvej at lade sig imponere af tredje landes storslåede kultur. Jeg ser det som et forsøg på at undslippe sin grundlæggende rodløshed.

      Uvilje til helt og holdent at identificere sig som Jøde, (hvilket på en måde er sund forstand), og ikke at være i stand til at identificere sig fuldstændigt med den danske kultur, som man faktisk har lært at holde sig adskilt fra, giver ofte dette facit: verdensborgeren eller kosmopolitten, eller ‘den vandrende Jøde’, der slår sig ned i land efter land, uden nogensinde at kunne føle sig helt hjemme nogen steder. Det er tragisk, og får hos nogle som konsekvens at sådanne mennesker hengiver sig til revolutionære drømme om at ændre hele verden, eller bekæmpe det samfund de lever i.

      Hør Krasnik fortælle lidt om det om det selv her (se videoen, og læg især mærke til kropssproget)

      Kommentar by Balder — 25. maj 2008 @ 14:24

    16. @ Mette
      Det har du fuldstændig ret i. På grund af mine arbejds- familie- og studieforhold er hovedparten (60-70%) af min nærmeste omgangskreds udlændinge (af ikke-arabisk baggrund) som bor eller har har boet i Danmark i kortere og længere perioder, og de har alle som én sagt, at Danmark er et åbent samfund, hvor folk er flinke, sociale og hjælpsomme. Alle elsker landet, med undtagelse af en enkelt som var godt træt af vejret, men det kan vi nok ikke gøre så meget ved.

      Jeg er dødtræt af at danskerne bliver svinet til af muslimer og naivister, der kalder os fremmedfjendske og asociale. Det er simpelthen den største løgn i mange, mange år.

      Kommentar by RettenTilSelvforsvar — 25. maj 2008 @ 14:47

    17. @ 14 Steen

      Det var morsomt, jeg har læst den bog, som Mei Mei Eskelunds far (?)skrev som krigskorrespondent i Kina, har den på en af hylderne, tror den hedder “Min kone spiser med pinde”.

      Der er nogle kunstnere, man vokser fra. Men dermed ikke være sagt, at man ikke kan have haft stor glæde af dem undervejs, og jeg forventer mig ikke, at kunstnere lever op til deres egne idealforestillinger, de skaber vel som oftest på deres indre dæmoner.

      Har skændtes frygteligt pr. brev med en mand, som arbejder i Bruxelles og er en sanseløs beundrer af Sandemose. Frygteligt! Jeg læste end ikke hans sidste breve. Det drejede sig om SF-offermentalitet. Men undevejs fik han mig pudset på en af Sandemoses tidligste romaner fra sømandslivet, fordi han citerede noget med guldæbler, der lå og flød ved vejen :-)

      Det var der, jeg genfandt grundtvigianske Jakob Knudsens “Se nu stiger solen”, som Sandemose bruger virksningsfuldt som kontrast til det rå ombord på skibet. I dag synes jeg, at de er en af de smukkeste sange/salmer jeg kender. Og meget, meget enkel og dansk.

      Kommentar by Mette (liberal) — 25. maj 2008 @ 15:04

    18. Mon ikke hr. Krasniks svada er ironisk ment? – Ingen ved sine fulde fem kan vel “beundre” Frankrig – denne Europas klovnemanege. Selv “Samarbejds-Politiken” kan en gang imellem se komikken. Fra “Turen går til Paris” : “Den typiske franske embedsmand får en dansk skrankepave til at ligne en syret hippie”. Eller noget i den retning.

      Kommentar by kepiblanc — 25. maj 2008 @ 16:21

    19. @ Mette

      Ja, jeg har også læst den. Karl Eskelund var en god skribent. Jeg har nu aldrig mødt ham, men “konen med pindene” – Chi Yun, kendte jeg i halvfjedserne og frem. Et kært menneske.

      http://www.gravsted.dk/person.php?navn=karleskelund

      Kommentar by steen — 25. maj 2008 @ 16:27

    20. Hvorfor skriver han det ikke på originalsproget: Blut und Boden.

      http://de.wikipedia.org/wiki/Blut-und-Boden-Ideologie

      Kommentar by Hodja — 25. maj 2008 @ 16:33

    21. ps; “Se nu stiger solen ” – vi er helt enige.

      Kommentar by steen — 25. maj 2008 @ 16:38

    22. Dette her gælder vel for ganske mange Danskere-

      `man` kan med forskellige tiltag forsøge at undertrykke det Danske, det, der kendetegner man er Dansker, hos Danskerne, og i det Danske samfund, men man kan ikke fjerne dette næsten udefinerbare der kendetegner det Danske, og Danmark, fra Danskens sjæl.

      Ikke at dette ikke forsøges – men de der grumme gerne vil have os gjort til Globalister, der har `hjemme`alle steder på Kloden, er oppe imod det Pierre Bourdieu benævner som Habitus og som kort kan beskrives som at være en usynlige rygsæk vi personligt bærer med os og som indeholder vores individuelle, familiemæssige og nationale historie.

      Eet af de karakteristiske forhold, der præger Danskerne og deres samfund, er deres ensartethed og deres lighed, at forskellene på rig til fattig ikke er kolossale .

      Godt nok er der forskelle på Danskere i København og Lemvig – også i dialekterne – alligevel har vi et overordnet fællesskab udover sproget, noget, der som sagt, er svært at definerer.

      Kommentar by Vivi Andersen — 25. maj 2008 @ 16:38

    23. Off-topic:
      Tosserne bag Loose Change 9/11 konspirations filmen debattere med eksperterne fra Popular Mechanics.

      http://www.youtube.com/results?search_query=loose+change+popular&search_type=

      Kommentar by Anders Kusk — 25. maj 2008 @ 16:41

    24. BALDER

      Man kan være uenig, eller enig, med dig i det du skriver, men ingen kan tage fra dig du skriver virkelig godt !

      Og at du har dit vidensfundament på plads fortæller om en stor arbejdsindsats, som jeg ville ønske vi andre kunne præstere i forbindelse med arbejdet mod Islamiserigen af Vestens lande !

      Kommentar by Vivi Andersen — 25. maj 2008 @ 16:47

    25. Balder, du har tydeligvist ikke læst Krasniks egen beretning om sin tid på Carolineskolen i samme avis. Han brød sig ikke synderligt om denne jødiske påduttethed. Men nu kan jo altså godt være uenig med dig, og stadig have lov at kalde sig dansker. Fx er mit blod SVJV ikke forurenet af noget slemt, og alligevel er dit verdensbillede mig modbydeligt–latent antisemitisk og ekstremt fokuseret på idéen om en semi-totalitær monokultur. For mig at se mangler du helt grundlæggende at skelne mellem de forskellige former, ordet “dansker” bruges:
      -etnicitet (Danmark er en nation)
      -statsborgerskab (Danmark er en stat)
      -borger (Danmark er et samfund)

      For mig at se understreger Krasnik at disse aspekter er klarere trukket op i Frankrig end i Danmark. Jeg mener det klart er en fordel, at man er enig om, hvilken forstand af ordet, man bruger, og ja, det finder jeg også befriende og anti-klaustrofobisk. Ditto for at slippe for Folkekirkens allestedsnærværende fims.

      Kommentar by Torben — 25. maj 2008 @ 17:32

    26. Sædvanligvis har jeg fidus til Martin Krasnik.
      Hans dokumentariske bog “De retfærdige – en islamisk stafet” er oplysende i den forstand, at han søger at afdække politisk islam ved kontakt med diverse islamister i diverse islamiske lande.

      Han skriver i ovenstående:

      “Og derfor vil Dansk Folkeparti ikke stoppe deres krav, før muslimerne er holdt op med at være muslimer.”

      Det er et postulat, som overhovedet ikke underbygges.

      DF vil gerne, at al særbehandling af muslimer frafaldes. De rigide islamiske leveregler skal blot holdes ude af de verdslige institutioner. Og det giver god mening. Vi andre skal da ikke belemres med at nogle bagstræberiske folk vælger at underkaste sig middelalderlige skikke og normer.
      Hvad man vælger at leve efter i øvrigt kan hverken DF eller staten blande sig i.

      Kommentar by Johansen — 25. maj 2008 @ 18:40

    27. Kommentarer til nogle passager fra Matin Krasniks artikel

      1. ´´Jeg var til bryllup i Paris sidste weekend, og det var selvfølgelig skønt… Ceremonien var ikke bare rørende, fordi den var så smuk, og parret så lykkeligt. Nej, det var også, fordi den på én og samme tid var så stor og så simpel. Vielsen var droslet ned til det bureaukratiske mellemværende mellem ægteparret og myndighederne, og der blev ikke foregivet andet .o.s.v.´´
      Kommentar (1):Trods den grandiost malende beskrivelse må det siges at kræve egen tilstedeværelse ved dette skønne bryllup for at falde for dette` crap´.

      2. ´´Det skyldes naturligvis, at den franske stat har en stærk autoritet. Den skilter gerne demonstrativt og højtideligt med magtens sekulære symboler.´´
      Kommentar( 2):Ja jeg skal lover for at den har en stærk autoritet. Nogle eksempler på at ikke alle franskmænd deler hr. Krasniks opfattelseaf af dette:
      Adskillige mislykkede forsøg gennem årene på at ændre nogle meget lukrative arbejds-/og pensionsforhold for offentlig ansatte. Der sker muligvis noget nu?
      En studenterbevægelse som ikke vil lade sig diktere og slet ikke vil lade sig fratage sine privilegier uden regulær gadekamp.
      Længerevarende alvorlige optøjer, af brand -/og politifolk kaldt borgerkrigsagtige, blandt unge indvandrere i alle større byer. Spændingen er høj og der er konstant risiko for nye uroligheder.
      Hvad i alverden har de mon fået at drikke ved dette bryllup?

      3. ´´Højtplacerede politikere behøver ikke lade, som om de er helt almindelige mennesker´´
      Kommentar( 3):Snopperøv.

      4. ´´Staten har autoritet, gennem sin historie, sin bogerskabs-opfattelse, sine politikere og sin måde at håndtere magten på.´´
      Kommentar( 4): Tja, det er muligt han har ret. Kræver nok en vis indsigt i franske forhold for at kunne forholde sig til dette. Har på fornemmelsen at det ikke er nok at kende til revolutionen Napoleon, Vichy-regeringen, De Gaulle eller den tidligere kolonipolitik. Lidt overfladisk set synes sætningen at have en vis lighed med en floskel.

      5.´´Franskmændene føler, at de bor i en stat! Og denne stat og dens institutioner leverer en stor del af franskmændenes identitet. Det er uden tvivl også derfor, at den franske stat har kunnet forbyde skoleelever at bære tørklæde eller andre religiøse genstande, uden at det har skabt den store ballade.´´
      Kommentar( 5 ) Ja, jeg føler altså også at jeg bor i en stat. Så slemt står det altså heller ikke til med min psykiske tilstand. Tænk her gik jeg og troede at noget af det ypperste man kunne opnå på denne planet, ifølge franske selvopfattelse, var at være født fransk. Ikke det der pjat med en eller anden forløjet stolthed over at besidde et pas hvorpå der står` Citoyen français´, nej det at være FRANSK.
      Står jeg helt alene med den fornemmelse? (ferierer der hvert år, men har altså fuldstændig `misset´ noget). Le Penns relativt store tilslutning handler vel i bund og grund også om lidt mere end bekymring og loyalitet overfor den franske stat.
      Hvad angår det uproblematiske tørklædeforbud, kunne det jo også skyldes en politisk koncensus, ligesom den der er imellem de finske politiske partier hvad angår en stram indvandringspolitik. Så vokser sagen sig sjældent så stor.

      6.´´Nej, staten har simpelthen brug for det, ikke fordi danskerne er særlig religiøse, men fordi kirken giver en sammenhæng, som staten ikke kan og heller ikke forsøger at levere: danskerne føler sig jo netop ikke som borgere i en stat, men som et folk. Hvis man flyttede alle danskerne til Madagasqar, ville de stadig være danske for evigt.´´
      Kommentar( 6 ): Et særegent dansk træk kan jeg forstå. Hr. Krasnik har aldrig hørt betegnelser som det jødiske eller det italienske kvarter? Nej ? Chinatown da?, eller skal vi prøve noget andet?

      7. Og derfor vil Dansk Folkeparti ikke stoppe deres krav, før muslimerne er holdt op med at være muslimer.
      Kommentar( 7 ):Umiddelbart sludder og vrøvl. Det eneste Dansk Folkeparti og et flertal af den danske befolkning ønsker er at religion forbliver en privatsag og at man iøvrigt slutter op om det sekulære samfund. Når buddister, sikher, jøder og alle andre kan det, hvorfor fanden kan vore muslimske medborgere så ikke? Men hr. Krasnik har selvfølgelig ret ud fra den forudsætning at dette ønske fra den danske befolkning ikke kan opfyldes af den grund at det vil stride mod islam.
      Så har vi virkeligt et problem. Så har hele den vestlige civilisation et problem.

      8. ´´Hvor er det egentlig klaustrofobisk. Vive la France´´
      Kommentar( 8 ): Hvor patetisk. Vor herre bevar

      Kommentar by EH — 25. maj 2008 @ 23:16

    28. “Krasnik er tydeligvis uden pietet for, og samhørighed med landets fortid.. Om det skyldes hans jødiske blod skal jeg ikke kunne sige,”
      Er jøder en race?
      Udtrykket jødisk blod er ligesom det beslægtede racefremmede modbydeligt og stempler afsenderen som en af venstrefløjens højrespøgelser.
      Må man foreslå
      http://www.patriot.dk til alle dem, der taler om jødisk blod. Er danskerne så af den ariske race overmennesker? Og har jøder særlige nedarvede anlæg for illoyalitet?

      Kommentar by PerH — 26. maj 2008 @ 02:54

    29. @ Vivi: Tak!

      ******************************************************************************

      @ Torben

      Jeg har lidt svært ved at forholde mig til din kommentar der fremstår lidt rodet.

      Hvorfra udleder du at jeg går ind for en ’semi-totalitær monokultur’?

      ******************************************************************************

      @ PerH

      “Krasnik er tydeligvis uden pietet for, og samhørighed med landets fortid.. Om det skyldes hans jødiske blod skal jeg ikke kunne sige,”

      Sætningen var direkte stjålet fra Søren Krarup, der brugte den i en kommentar om Georg Brandes. Hensigten var mere eller mindre humoristisk, men for at opfatte det skulle man selvfølgelig være bekendt med episoden.

      Er jøder en race?

      Det er der mange Jøder der selv mener, og selve religionen er bygget op omkring det, men det er en kompliceret sag.

      Selv er jeg ikke tilbøjelig til at se Jøder som en race, selv om der er racemæssige aspekter hos nogle af dem.

      Rabbiner Bent Lexner f.eks. mener helt bestemt at ‘blodet’ har en enorm betydning.

      Der er sågar jødiske retninger f.eks, repræsenteret af Chabad Lubavich der den dag i dag tror på følgende:

      ‘Ikke-jøders sjæl er af en total anden og mindreværdig karakter. De er fuldstændig onde, uden nogen som helst formildende træk overhoved. …
      Hvis hver eneste celle i en jødisk krop omfatter hellighed, er del af Gud, så er enhver streng af DNA være en del af Gud. Derfor er der noget specielt ved jødiske DNA…’

      Jeg har deltaget i længere diskussioner og reflektioner om emnet. Læs f.eks. her: Hvordan definerer du Jøder

      Mine ideer om race her

      “Udtrykket jødisk blod er ligesom det beslægtede racefremmede modbydeligt og stempler afsenderen som en af venstrefløjens højrespøgelser.”

      Hvis jeg skulle tage hensyn til venstrefløjens spøgelser så kunne jeg lige så godt lade være med at skrive noget som helst.

      Krasnik omtaler i øvrigt selv ‘det germanske’ som noget negativt, så kan jeg vel med samme ret tage det ’semitiske’ (eller ‘jødisk blod’) på kornet ?

      Krasnik: ‘Den danske identitet hviler ikke på den neutrale stat, men på blod, jord og gud, og dermed sidder vi godt og grundigt fast i en romantisk og germansk opfattelse af borgerskabet… ‘

      Prøv at lave ‘jødetesten’ på Krasniks egne udsagn.. Krasnik nedgør ‘det germanske’, og næsten ingen studser over det; bruger man det samme mod hans jødiske baggrund så er det straks noget helt andet. Eller hvad?

      Det er tydeligt at Krasnik opfatter det som som burde være en selvfølge, som et problem.

      Dette er uacceptabelt især fordi han selv har vist sig at være en ihærdig forsvarer for staten Israel, der jo bygger på de samme principper. (Selv om det er i en fordrejet og delvis forfalsket variation)

      ‘Og har jøder særlige nedarvede anlæg for illoyalitet?’

      Jøders eventuelle illoyalitet over for Danmark, Danskerne, den kristne kultur, ‘det germanske’ osv. er selvfølgelig omvendt proportionalt med den loyalitet de føler overfor Jødedommen, staten Israel, ‘det semitiske’ eller ‘det jødiske folk’.

      Om den er arvelig, traditionel eller tillært kan diskuteres.

      Kommentar by Balder — 26. maj 2008 @ 09:22

    30. Til 29 (Balder).
      Jeg er for så vidt ikke uenig med dig i, at nogle jøder er dobbeltmoralske, når de forsvarer Israel som en stat baseret på blod og jord tanken, men samtidig undsiger europæernes ret til at opretholde en nation på samme basis.
      Det er et enkelt punkt, hvor antisemitter faktisk har fat i noget rigtigt, men MK har aldrig udtalt sig normativt men snarere deskriptivt om jødisk identitet, og kan derfor heller ikke tillægges nogen dobbeltstandard.
      Man kan for så vidt godt på et overordnet niveau bruge blod som stefortræderbetegnelse for afstamning i ens definition af nationalt tilhørsforhold, men den måde på hvilken du bruger den til at så tvivl om jødiske debattørers habitus er ret betænkelig, fordi jøder derved pålægges at skulle frasige sig en naturligt betinget illoyalitet.
      Jeg vil ikke sige, du er antisemitisk, men må jeg minde om, at der i Weimarrepublikken gik et slogan om jøderne som uforbedrelige på grund af deres iboende natur.
      Det er i øvrigt ikke masseindvandring af jøder men af muslimer, der udgør den store trussel mod Europas fremtid.

      Kommentar by PerH — 26. maj 2008 @ 11:14

    31. -> 19 Steen.

      Selv om jeg ikke havde fornøjelsen at kende Chi Yun Eskelund, efterlod hun også hos mig indtrykket af et fint menneske, der faldt godt til her i landet, hvor hun må have oplevet hård modgang. Hendes popularitet havde vel både noget med kultur og en oprindelig god opdragelse og ægte fornemmelse for takt at gøre. Takt synes desværre ikke at være en gennemgående egenskab hos de seneste års indvandrere fra andre lande, eller også finder de ikke grund til at ødsle den på danskerne eller opfordre andre indvandrere til at gøre det.

      Jeg tænker ikke så sjældent på Chi Yun Eskelund, fordi hun engang i en artikel fortalte, at hun havde inviteret folk med forstand på god mad og fine drikkevarer til middag, og at ingen af gæsterne havde opdaget, at de spiste og drak noget helt andet, end de selv troede. Fx serverede hun whisky i cognacglassene.

      En smuk lille dame og åbenbart med sans for det ægte, og for hvor nemt folk lader sig forføre til at tro det sædvanlige i deres verden, og hvad de gerne vil tro. Som når kejseren mangler sans for Nattergalen, eller vi selv skaber et kunstigt system af kinesiske æsker ved at tillade ham skride afklædt frem under baldakinen og oven i købet lægger fedt på flæsk ved at insistere på, at det var en lille dreng, der endelig råbte sandheden. HCA skrev jo kun, at det var et “barn”. Sådan digter vi hele tiden videre indenfor vore egne rammer.

      I går rev jeg en dag ud af kalenderen og læste Shakespeare. Og om hvordan stykkerne blev til i et tæt teamwork mellem skuespilforfatteren og skuespillerne. Samt hvordan de vha. deres fælles sans for at opbygge en stemning i samspillet med publikums elastiske fantasi, kunne undvære rekvisitter og dekorationer. Fordi forfatteren og skuespillerne var alsidige og dygtige. Men også fordi datidens mennesker var helt anderledes lydhøre end nutidens for strømmende poesi og en billedrigdom i sproget.

      I dag præsenteres vi ustandseligt – også uden for teateret – for overlæssede scenografier og småborgerlig politisk teater, hvor sprogets muligheder forsømmes, og de fleste tilskuere burde kunne sige sig selv, at de manipuleres. Går den så går den, synes alt for mange at mene. Ikke mindst blandt dem, som vi er tvunget til at lønne i medierne.

      Jeg elsker Shakespeare, fordi han var ukrukket, ærlig, elskede livet, havde landboens sans for naturen og skabte virkelighed ud af drømme og omvendt. Modsat Sandemose, der nok kunne drømme om Titania, men druknede alt for meget i selvmedlidende patos, Freud og den ensidige fokusering på sociale forhold, der i virkeligheden bundede ikke så lidt i misundelse. Men han havde denne lethed med ord.

      Kors, hvor jeg skændtes med SF’eren om det, for det fremkom jo efterhånden, at det i hans øjne er syndigt at glæde sig, så længe alt ikke er ideelt i verden. Og hvilken herlighed er det ikke, når man hedt attrår at svælge i andres synd!

      Han gjorde (som mange andre) alt til politik, og fik efterhånden presset frem, at felixer og feliciaer kun er forkælede overklasseprodukter, mens de rigtige mennesker i virkeligheden er de småtskårne, fordi de oplever en modgang, som ikke er andre beskåret. Hvilken næsegrus tro på penges magt, og at lykken kan købes!

      Livskunst var hverken denne person eller Sandemose beskåret. Men snobberi og skyld, skyld og atter skyld. Tungt som ind i helvede. Og dårlig smag. Desværre helt på linie med majoriteten i de licensbetalte tv-kanaler.

      Som det så ofte sker for mig, flød drøm og virkelighed pludselig sammen i går, da telefonen ringede, for mens jeg stadig var hos Shakespeare og havde øjnene i bogen, lød der det smukkeste engelsk i telefonen, og jeg fik oplyst, at jeg talte med en person i England. Det ramte så morsomt ned i teksten, at samtalen – om end jeg gjorde den kort – endte i gensidig munterhed. Sikkert inspireret af det gode selskab, jeg befandt mig i.

      Hvis nogen mener, at dette er for langt ude ift. Krasnik, er vi uenige, han formår blot ikke (i dette tilfælde) at skabe et ægte samspil med hele sit publikum, så at hans egen entusiasme når overbevisende ud over rampen. I andre sammenhænge har jeg sat stor pris på ham. I denne tillod jeg mig at fabulere videre, fordi vi er af samme stof som vore drømme, og vore korte liv omkranses af en blund, så at vi må tage vare på tiden og vælge med stolthed og omhu, så at vi kan være os selv bekendt. Meget frit efter Stormen, IV, 1).

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 26. maj 2008 @ 16:14

    32. p.s. ang. førnævnte telefonsamtale, var der tale om forkert nummer, hvilket var det mest morsomme ved det hele. :-)

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 26. maj 2008 @ 16:21

    33. © Mette – ja, Chi Yun , jeg kan jo ikke fortælle så meget om hende her, men du er velkommen til st skrive på snappost@yahoo.dk

      Teater – jeg var engang gift med en teaterregissør – vi havde fribillettter til de københanske teatre. Aldrig har jeg så så mange gode skuespiller, i så mange dårlige stykker.

      Jeg længtes efter “Stamherren” på ABC – eneste gang Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg sipllede sammen. Det ved man, hvad er.

      Kommentar by steen — 26. maj 2008 @ 16:51

    34. 29 Balder

      “Jøders eventuelle illoyalitet over for Danmark, Danskerne, den kristne kultur, ‘det germanske’ osv. er selvfølgelig omvendt proportionalt med den loyalitet de føler overfor Jødedommen, staten Israel, ‘det semitiske’ eller ‘det jødiske folk’”

      Hvad er man så, når man er meget loyal overfor Danmark, danskerne, den kristne kultur, Israel og det jødiske folk?

      Kommentar by Johansen — 26. maj 2008 @ 18:12

    35. –> 34 Johansen

      Det kommer an på rækkefølgen (hierarkiet), den aktuelle situation og muligvis andre detaljer.

      Kommentar by Balder — 26. maj 2008 @ 19:48

    36. 35 Balder

      Rækkefølgen er for mig, som jeg har listet den op :-)
      Danmark som nation står for mig som første prioritet og deraf som følger.

      Kommentar by Johansen — 26. maj 2008 @ 20:25

    37. Til Balder(3)
      Jeg gad nok vide, hvad du mener med..”pietet for og samhørighed med landets fortid”. Er det f.eks pietet for danske nazister? Og hvad er det for noget med ..”det jødiske blod”, noget der er anderledes end andet blod? Eller er det bare god gammeldags racisme? Og hvad vil det sige ..”at identificere sig med Danmark og danskerne”?
      Kender du det gode gamle ord “bragesnak”?

      Kommentar by Troels Toftkær — 26. maj 2008 @ 21:38

    38. -> 31 Steen

      :-) :-) shakespearesk humor!

      Man må undertiden spørge sig selv, hvad i alverden vi har gang i, og om nogen ikke har mistforstået noget ganske kraftigt?

      Man gør jo sit bedste. Lol. Men hvis den nuværende mussesituation var blevet udsat for ABC teateret og Dirch Passer for 20 år siden, ville folk have hulket af grin.

      Nu skal jeg tage stilling til, om den kulsorte ungkat, der i flere timer har miiaawt rundt om mit hus og kommer styrtende til vinduet og døre, når jeg nærmer mig, skal have et eller andet. Det er nok Madsen, der har sendt den til heksen.

      Lady Macbeth.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 26. maj 2008 @ 22:51

    39. –> 37

      Til Troels Toftkær

      Kender du det med at læse en hel tråd igennem så man undgår at spørge om noget der allerede er blevet besvaret?

      Kender du det gode gamle udtryk ‘Goddaw mand økseskaft’?

      Kommentar by Balder — 27. maj 2008 @ 07:52

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper