31. juli 2014

Uhrskov: Professor Garbi Schmidt bruger greencard-fiasko til at gøde jorden for muslimsk indvandring

Morten Uhrskov kommenterer reaktionerne på Inger Støjbergs tilnærmelse til Dansk Folkeparti. Professor Garbi Schmidt tager for mig at se prisen, med det der vanskeligt kan tolkes som andet end en hvid løgn i islamiseringens tjeneste. Fra Rappen i andedammen.

“Bølgerne er gået højt her i den sene agurketid, fordi Venstres Inger Støjberg et par postgange for sent vil få det til at se ud, som om Venstre er blevet ligefrem rå på udlændingeområdet. … Her følger blot tre eksempler på personer, der har nået at blamere sig inden for de sidste par dage.

Den historieløse og uvidende Jacob Mchangama … Indtil 1983 opererede man herhjemme slet ikke med retskrav, hvad angik udlændinge. Der var alene tale om et administrativt skøn, fordi man tidligere var fuldt ud klar over, at Danmark ingen indflydelse har på flygtningestrømme med meget mere, der sker uden for dansk jurisdiktion. Men denne administrative praksis betød jo så, at man kunne skelne lige så tosset, man ville, hvis det var det, man ville. Alligevel påstår Jacob Mchangama med hovedet under armen, at det ville være grundlovsbrud, hvis man på den ene eller anden måde stiller forskellige krav til forskellige grupper. Grundlovsbrud i forhold til mennesker, som ikke har noget krav på Danmark i form af statsborgerskab eller allerede bevilget opholdstilladelse? Herre du milde. I hvilken menneskerettighedsautomat har Jacob Mchangama trukket sine juridiske kvalifikationer?

Den morsomme professor … Garbi Schmidt er professor ved RUC og generelt en festlig type, der ikke lader sig gå på af noget så kedsommeligt som fakta. Garbi Schmidt har netop udtalt, at Inger Støjberg ikke har forstået, at den såkaldte greencard-ordning er beviset på, at muslimske indvandrere klarer sig glimrende. Garbi Schmidt udtaler således:

‘Hvis du går ind og kigger på, hvem der har fået greencard i Danmark i 2013, så er nummer et Pakistan, nummer to er Iran og nummer fem er Bangladesh. Det er altså muslimske lande.’

Der er bare lige den hage ved det, at greencard-ordningen har vist sig at være en dundrende fiasko med blot 29 procent i beskæftigelse med det, de hævdede at være uddannet til. 43 procent var beskæftiget med ufaglært arbejde, mens 28 procent gik arbejdsløse. Rapporten er fra oktober 2010, og i en opfølgning fra i år ser det endnu værre ud, idet 80 procent tager ufaglærte jobs, arbejder sort eller er ledige.

Denne eklatante fiasko bruger Garbi Schmidt dog til at sige, at det er en strålende idé med noget mere muslimsk indvandring. Det er da ret skægt, er det ikke? Gad vide, i hvilken baggård Garbi Schmidt har købt sine eksamenspapirer?

Vores allesammens retsindige Birthe Rønn Hornbech … der er slet ingen tvivl om, at der findes somaliere, der kan tale flere sprog end Inger Støjberg, end Birthe Rønn Hornbech og end undertegnede. Sagen er blot den, at det er vældig interessant for os andre at se, hvordan den samlede gruppe af somaliere klarer sig. Her går det sjovt for sig. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64 årige somaliere var i 2012, hold nu fast, på 28 procent (side 34), lavest af samtlige målte grupper. For danskere var den 74 procent. Der er virkelig noget at hente der, Birthe Rønn Hornbech, med de der somaliere, der kan flere sprog end Inger Støjberg.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/58658/trackback

11 Comments »

  1. Argumenterne for indvandring fra den 3. verden tåler ikke nærmere eftersyn, og et stort flertal i befolkningen tror ikke længere på dem.

    Hvor længe finder vi os i, at dette kostbare vanvid fortsætter? Hvornår går grænsebommen ned?

    Kommentar by Crass Børsting — 31. juli 2014 @ 08:44

  2. Morten Uhrskov er ved at genfinde formen. Det er dejligt, at han ryster støvet af sig, tager bajeren i den anden hånd og taler et mere jordnært sprog, som entydigt skiller skidtet fra kanelen.

    Jeg er skide træt af de beskidte kager vi fodres med konstant og syntes allerede de smager bedre uden alt det lorte vat, de altid pakkes ind i.

    :D

    Kommentar by Iznogut — 31. juli 2014 @ 09:56

  3. Mon ikke Garbage Schmidt snart bliver udnævnt til professor – man er jo bagud på kønskvoten. –
    (Ser nu, at hun allerede er professor – way to go, Garbage!)

    Kommentar by bastardo — 31. juli 2014 @ 10:26

  4. Ja, Gabi & Co strækker sig lagt for at lyve – “en hvid løgn i islamiseringens tjeneste”, som Kim Møller beskriver det, er vel ganske dækkende beskrivelse.

    DR er også med på vognen med løgnehistorier i islamiseringens tjeneste: DR K sendte i går Muhammeds liv 3:3 med den attraktive titel ‘Hellig Fred’. Så det måtte jeg da se.

    Her fik den ikke for lidt: Mo ‘gav lys til verden’, han var et ‘humant og varmt menneske, mild og tøvende mht. at kritisere’, ‘en meget redelig person’, var imod materialisme, ja ahem – altså lige bortset fra plyndringer af karavaner og andre besejrede, pålæg til de undertvungne arabiske stammer om at betale afgifter til islam osv.

    Han var endda så god, sød og mild, at han ikke altid ville myrde sine nedkæmpede fjender, men lade dem gå og barmhjertigt skåne deres liv, hvis bare de ville overlade ham deres ejendom og ellers konvertere til islam.

    Udsendelsens højdepunkt var Mo’s kamp for fredelig jihad, hvor han ville realisere sit budskab til menneskene om retfærdighed, fred og forsoning. Dette budskab, påstod udsendelsens redaktør, fik han stadfæstet, da han erobrede Mekka år 630 og her tilgav og benådede sine tidligere fjender, der herskede over Mekka og ikke mindst kontrollerede den indbringende forretning at bestyre helligdommen Kabaen. Og dette budskab om retfærdighed og brug af fred og forsoning tiltrak mange fra nær og fjern – og på under 100 år havde Mo’s budskab bredt sig verden over.. Sådan. Det var ikke de sejrende arabiske hære, men Mo’s budskab, der bredte sig verden over.

    Man kan så lige indskyde den fodnote, at fred og forsoning her betyder ikke at massemyrde de fjender, som man havde besejret og undertvunget sig, at Mo’s tilgivelse gik ud på, at folk ‘fik mulighed for at antage den muslimske religion eller gå andetsteds hen’ – som det hed sig, hvilket vist betyder at blive smidt ud af sit samfund og blive flygtning. Og Mo’s retfærdighed gik ud på at forbyde og fjerne al afgudsdyrkelse i byen og undertvinge alle Mo’s retfærdige lære. Og i øvrigt havde Mo en dødliste med til Mekka over dem, som under alle omstændigheder skulle likvideres – “om de så blev fundet under Kabaens forhæng”, som det så poetisk står.

    Altså inden for en helt elementær moralsk målestok kan dette da ikke betegnes som retfærdighed, fred og forsoning. Heller ikke med datidens målestok, selvom de nok var lidt mere barbariske dengang. Det er da bare en magtsyg krigsherre, der undertvinger sig de andre arabiske stammer og tvinger dem til fuld lydighed og underkastelse og finansiering af kuplederen Mo og hans kupmagere.

    Utrolig syg udsendelse – men fortalt med smilende og søde eksperter. Hvor finder DR dog disse vanvittige udsendelser henne?

    Kommentar by traveler — 31. juli 2014 @ 11:41

  5. Lad os få flere Somalier til landet, det vil øge beskæftigelsen hos Politiet, domstolene og fængselsvæsenet – Somalier er 10 gange mere kriminelle end Danskere.

    http://www.bt.dk/krimi/chokerende-tal-saa-kriminelle-er-somalierne-i-danmark

    Somalier trækker mest på velfærdssystemet

    http://denkorteavis.dk/2014/nye-tal-fra-da-somalierne-er-dem-der-koster-mest-i-sociale-ydelser/

    Men husk nu at det er de racistiske Danskeres skyld,

    Somalisk talsmand: Når vores børn bliver hellige krigere, er det fordi, det danske samfund ikke giver os penge nok

    http://denkorteavis.dk/2014/somalisk-talsmand/

    Kommentar by Jørgen Nielsen — 31. juli 2014 @ 11:57

  6. Enig med Morten Uhrskov bl.a. i dette: “Den historieløse og uvidende Jacob Mchangama … Indtil 1983 opererede man herhjemme slet ikke med retskrav, hvad angik udlændinge.”

    Kun danske statsborgere har retskrav ifølge grundloven, så vidt jeg ved?

    Jeg undrer mig altid over, hvordan de dominerende statsejede massemedier i tide og utide tror de kan stoppe ethvert interviewoffer ved at gentage mantraet: “Er det ikke forskelsbehandling?”

    Reelt er der ikke een eneste ikke-dansk statsborger, der ifølge grundloven har krav på asyl, kontanthjælp eller ophold i Danmark.

    Antallet af flygtninge, indvandrere og øvrige ikke-danske statsborgere
    er besluttet af politiske flertal i folketinget (der er valgt af et flertal af de danske vælgere)

    Dänemark schafft sich ab ! :(

    Kommentar by A-mad — 31. juli 2014 @ 14:24

  7. Mon ikke der er en masse som har retskrav pga EU’s lyksaligheder?

    Kommentar by mb — 31. juli 2014 @ 14:39

  8. Greencard-ordningen virker ikke, og den bør derfor bringes til ophør. Ligeledes er masseindvandringen fra ikke-vestlige lande en fiasko. Den må derfor stoppes. Asylshoppere/lykkesøgere og andre velfærdsmigranter er der ikke brug for, og de er uønskede. De må derfor hjælpes ud af landet.

    Kommentar by Filip — 31. juli 2014 @ 20:14

  9. Det står jo i Grundlovens § 67, at intet må læres eller foretages, der strider mod sædeligheden og den offentlige orden.
    Hvordan kan politikere hævde, at Grundlovens religionsfrihed er muhamedanernes sikkerhed, når det er en dyd og utrolig bekvemt, at være total uvidende om hvad der læres henne i moskeen?
    §78.2 er da lige til et spark med højrebenet.

    Kommentar by Menig 442 — 31. juli 2014 @ 20:16

  10. Godkendte asylanter bør få midlertidig opholdstilladelse i et flygtningecenter. Når situationen i deres hjemland er blevet bedre, hjælpes de hjem af den danske stat. Asylshoppere og ledige gæste”arbejdere” bør sendes ud af landet.

    Kommentar by Filip — 1. august 2014 @ 20:13

  11. Enig, Filip.
    Eller endnu bedre:

    Godkendte asylanter bør få midlertidig opholdstilladelse i et flygtningecenter, den danske stat har oprettet i Nordafrika . Når situationen i deres hjemland er blevet bedre, hjælpes de hjem af den danske stat. Asylshoppere og ledige gæste”arbejdere” bør sendes ud af landet.

    PS. Ingen asylansøgere, der har været i andre lande efter de forlod hjemlandet og sagde ‘asyl’ i Danmark, bør få asyl, da de skal søge asyl i det først land, de kommer til.
    Hvis de har skaffet pas og rejsepapirer af vejen og nægter at fortælle om ruten, de rejste af til Danmark, bør de heller ikke få asyl.

    Kommentar by A-mad — 4. august 2014 @ 12:05

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper