27. maj 2008

Documents Hans Rustad: Leninistene og islamistene sier det samme: friheten er en hore.

I 1993 blev William Nygaard fra forlaget Aschehoug skudt tre gange i ryggen foran sit hjem i Oslo, efter at han nogle måneder forinden havde stået for den norske udgivelse af Salman Rushdies De Sataniske Vers. Idag udgiver han blandt andet det litterære tidsskrift Samtiden, der i seneste nummer bragte en artikel af eks-kommunisten Dag Solstad, der forleden læste den højt for publikum til et arrangement i Litteraturhuset (Oslo).

Human Rights Service var på pletten med videoudstyr, men Solstad ville ikke filmes. Læs referatet på Document, hvor Hans Rustad giver et eksempel på det fænomen vi i Danmark har kunnet iagttage i Dansk Pen.

  • 27/5-08 Document – Friheten er en borgerlig hore.
  • 27/5-08 Document – -HRS-tv? Nei, huffa meg (video).
  • “Klassereise er tematisert, men hva med totalitær eller nyreligiøs reise? Solstad har vendt hjem til totalitarismen etter å ha flakket rundt i utlendighet… Slik var sett var Dag Solstads foredrag/artikkel som en velsignelse av denne glideflukten vekk fra Europa, vekk fra det mest dyrebare i norsk tradisjon, og inn i en ny utopi, denne gang ikke en avlyst/abortert som på 70-tallet, men med god sjanse til å bli realisert…

    Sira Myre (leder af Litteraturhuset; Kim) gopptrådte mer som en dørvakt som har fått en uønsket gjest. Men slik var også ML: kritikere hadde man ikke bruk for og man la heller ikke skjul på det. Sira Myhre signaliserte at han hadde svært liten sans for Owe og det han holdt på med. Til slutt ga Owe seg. Han forsto at det ikke nyttet. En beskrivende situasjon: et møte om ytringsfrihet avviser en fotograf, og folk later som ingenting. Hvorfor skulle de det? Human Rights Service er vel ikke noe å slåss for?

    […]

    Solstads foredrag var en eksemplifisering av Marx egne ord om at historien gjentar seg, først som tragedie og så som farse. Solstads foredrag var en farse. Det er nærmest ubeskrivelig at en alderstegen, suksessrik forfatter kan lire av seg noe så dumt. Er det Pinter-syken som har tatt ham?… Hva er det med vår tid som gjør at store kunstnere går politisk amok når de vil være engasjerte?…

    Slik oppfattet Solstad situasjonen da Kokkvold (Per Edgar Kokkvold, Kim) var den eneste betydningsfulle representant for norsk presse som konsekvent og kategorisk forsvarte ytringsfriheten…

    Solstad synker ned til å latterliggjøre Shabana Rehman som deltok fra New York og kaller henne foraktelig for en rekvisitt i programmet. Han må også latterliggjøre at hun har fått drapstrusler. Og selvfølgelig latterliggjøre 9/11 i samme slengen.

    […]

    Solstad skriver at han føler seg stadig mer presset og ufri i det offentlige rom. Det er ugjerne han går ut. Han vil helst sitte hjemme i sitt bibliotek, omgitt av tusen klassikere, som står som påler i litteraturen. Disse bøkene er blitt til, på tross av gode eller dårlige tider, på tross av sensur eller ikke-sensur. De er ikke blitt til pga ytringsfriheten, men pga trykkefriheten. Solstad gjør et stort nummer av forskjellen på de to.

    Solstad gjør et stort nummer av forskjellen på de to. Trykkefriheten er det egentlige fremskritt. Det var kongemaktens store innrømmelse av villigheten til å bli kritisert. Ytringsfrihet derimot, er nærmest et mottrekk og en motvekt til trykkefriheten: den gir makten anledning til å hylle seg selv. Slik vi må forstå Solstad er det det Kokkvold gjør når han hyller ytringsfriheten: Den er en skjøge, og Kokkvold er dens hallik. (hallik = alfons, Kim)

    Slik beskriver Solstad sin samtid, og igjen går det i at ytringsfriheten er en skjøge:

    ‘Seierherrene fra den kalde krigen har nå gått amok, i ytringsfrihetens navn. Det er greit, også for meg, at kommunismen er blitt nedkjkempet, det er jo et faktum, men hvorfor må seierherrenes rus så til de grader gå utover den opplyste allmennheten? Man må jo ta seg sammen for ikke å miste sin forstand.

    For bare å se på Kokkvold & co er en trussel mot ens forstand. Ser jeg det jeg ser? Nei, jeg ser ikke det jeg ser? At han forsvarer det ene svineriet etter det andre. Og med den sjølgodheten! Utstyrt med Voltaire-mantraet sitt. Det høres fint ut, men hvordan fungerer det i praksis? Når har Kokkvold egentlig grepet sitt åndelige sverd og kastet seg inn i striden, i sin innbilte kamp på liv og død, for noe det virkelig var verdt å støtte?’

    Det er i Solstads behandling av Kokkvold at Solstad avslører seg. Alt det andre kan avskrives som prat, dumt prat. Men her skriver han at Kokkvold “forsvarer det ene svineriet etter det andre”. Forsvar av ytringsfriheten, å stå opp på tross av norske redaktørers feighet i karikaturstriden, å få sitt ansikt båret rundt i Khartoums gater, dette kaller Solstad for “svineri”…

    Det Solstad demonstrerte var likevel noe av essensen i ML-bevegelsen: forakten for individet, latterliggjøringen av enkeltmennesket, forvrengningen av motivene og uthengningen av vedkommende som dum, enfoldig og selvgod. Kokkvold vet det ikke selv, men Solstad henger ham ut for å legge hodet bakover, det er en uovervinnelig mine. Humanisten/demokraten som selvgod: her oser det av leninistisk forakt…

    … han sier nok til at posisjonen er klar:

    ‘Jeg stiller meg helt likegyldig til ytringsfriheten… Det er andre trusler som jeg er i stand til å se for meg, som berører meg som forfatter og samfunnsmenneske, og den viktigste og mest avgjørende av disse trusler er paradoksalt nok knyttet til ytringsfriheten, som et våpen rettet mot alt det jeg står for. Jeg frykter med andre ord konsekvensen av å dyrke ytringsfriheten som en hellig idé, som står over alle ideer, konsekvenser som allerede nå har vist sin ødeleggende kraft.’

    Her gir Solstad klar beskjed: han er på den andre siden. Han er ikke opptatt av angrepene på ytringsfriheten som har pågått siden Rushdie ble rammet av Khomeinis fatwa. Disse forsvarene er hysteri. Det er tvert om disse ytringsfantatikerne som er farlige!

    […]

    Da får jeg lyst til å si: Ytringsfriheten er ikke umistelig. Den er et gode, men ikke et umistelig gode. Den trekker ikke å vernes i fredstid. I fredstid, slik som nå, i våre land, trenger den å bli angrepet på det skarpeste, slik at vi atter kan begynne å se klart, skjelne mellom stort og småtyt, mellom viktig og uviktig, mellom det umistelige og likegyldige, kort sagt: å snu opp ned på de verdier som ytringsfrihetens forsvarere har prøvd å presse på oss de siste 10-15 årene, ja, faktisk før det var en eneste imam i landet.

    Der har vi det: “før det var en eneste imam i landet”. Det dreier seg om islam, og forsvarerne av ytringsfriheten er de gale, eller: de er prostituerte.

    Leninistene og islamistene sier det samme: friheten er en hore.

    [Dag Solstad, nye briller – samme synsvinkel]

    Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link39 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5870/trackback

    39 Comments »

    1. Det der er et typisk norsk udbrud. Jeg har tidligere givet eksempler på, hvad jeg selv ofte har fået smidt i hovedet på norske Aftenposten pga. mine talrige indlæg om især ytringsfrihed, og det var samme surdej. Mine forsvar er også tit blevet slettet af avisens censur.

      Men Solstads hysteriske forsvar for fundamentalismen rokker ikke en tøddel ved, at ytringsfriheden er et umisteligt gode og demokratiets og det frie samfunds forudsætning.

      Det er i øvrigt nemt at argumentere mod sådanne som Solstad og professoren i idéhistorie Lars Gule, om hvem I kan læse på wikipedia. Gule har fx skrevet bøger om, at fascismen var racistisk, hvad den ikke var i sit italienske udgangspunkt. Men den slags har man al for længe kunnet slippe afsted med i Norge.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 27. maj 2008 @ 16:56

    2. “Jeg stiller meg helt likegyldig til ytringsfriheten… Det er andre trusler som jeg er i stand til å se for meg, som berører meg som forfatter og samfunnsmenneske, og den viktigste og mest avgjørende av disse trusler er paradoksalt nok knyttet til ytringsfriheten, som et våpen rettet mot alt det jeg står for. Jeg frykter med andre ord konsekvensen av å dyrke ytringsfriheten som en hellig idé, som står over alle ideer, konsekvenser som allerede nå har vist sin ødeleggende kraft.’

      Mandens tanker er tydeligvis løbet løbsk. Det er naturligvis rigtig, at friheden kan løbe løbsk, når den bliver til en hellig ide. Hvilket Robespiere og Den Franske Revolution viste med al tydelighed. Men sådan er det med alle ideologier. På et tidspunkt løber de sig en staver i livet og overgår til andre stabiliserende former, hvis de da ikke er et vilskud som den videnskabelige socialisme. Sådan var det med den socialistiske ide og den liberalistiske ide, da grådigheden gik amok, indtil Stuart Mill tøjlede den rå kapitalisme. Og sådan er det med den humanistiske ideologi, hvor humanismen og friheden har vendt sig imod det den skulle beskytte – nemlig mennesket.

      Og det er det, vor ytringsfriheds-hader ikke har forstået, idet han tumler rundt i begreberne.

      Kampen i dag drejer sig om at stoppe indskrængningen af ytringsfriheden, og her er det den humanistiske ide, der er den skyldige. Man kan nemlig ikke i frihedens og tolerancens navn lægge sig ned for at tækkes friheden. Det er at vende begreberne på hovedet. Man kan – for at tydeligøre problemet – ikke bøje sig for et diktatur og sige: “Vi vil ikke sige jer imod, for i har friheden til at terrorisere vort samfund”.

      Man kan ikke sige: Okay! vi indskrænker vores frihed for at tække jeres kultur og religion. I sidste instans står samfundet over mennesket. Hvis man sætter mennesket i centrum ved at dyrke ideer om frihed og tolerance og frisind og derved ødelægger samfundsstabiliteten ved at ophæve sammenhængskraften i et samfund og fratage et folks dets identitet og åbne op for splittelse, så er ideerne på afveje. Og det er her vor ven snubler. Men det er helt normalt.

      Kommentar by kurt rosenstrøm — 27. maj 2008 @ 18:15

    3. >1 Mette

      Hæ, ja jeg sidder somme tider og følger debatten på Document.no Deres debatform kan være utrolig opstyltet og når Gule går igang, er jeg som regel ved at knække mig over ham.

      Jeg var ikke klar over, at der var så MEGET af den slags i Norge. De kunne lære meget af danskernes generelt ret afslappede debatformer.

      Jeg sad iøvrigt lige og læste hele det oprindelige indlæg på Document. Jeg vil betegne Solstads opførsel som vulgærintellektualisme.

      Kommentar by Mackety (Islamologifob) — 27. maj 2008 @ 18:17

    4. -> 4 Mackety

      Ork jo, der er masser af den slags. Det fyger ofte med udtryk som hore og hallike (alfons). Madsen hørte til de danske undtagelser, da han forleden drog en parallel mellem mig og en “narkoluder”. Jeg, der end ikke har prøvet at ryge hash. Den slags skulle nødigt brede sig i den danske debat.

      Vulgærintellektualisme er et meget rammende udtryk for Solstad, men sådan er det meget tit på det toneangivende norske niveau, og alt for mange tier. Dog aner vi indenfor den norske gren af min søns familie lidt morgenluft. Han har på det sidste fået et godt forhold til sin tidligere meget idealistiske fætter, hvis far hørte til den ægte intelligentsia men også kunne løbe helt løbsk. Moderen er stadig langt ude, desværre. Jeg holder meget af hende, som jeg det meste af mit liv har holdt af Norge og mange mennesker deroppe.

      Lars Gule er helt holdt op med at svaré, selv når jeg henvender mig direkte til ham og indleder med at skrive hans navn. Men han skælder mig ud uden at nævne mit navn og tager nærmest bad i kraftudtryk, når han ikke kan klare sig i debatten. Det er vældig plat og ofte påtalt af andre nordmænd, der ikke bruger samnme sprog. Jyllands-Posten får også sit af Gule, der betragter avisen som en ubetydelig og tarvelig “tabloidavis”. Men ingen gider jo sparke til en død hund, som man siger. :-)

      Officielt bekæmper Lars Gule alle religioner, men uofficielt er han en af islams hedeste forsvarere. Hans engagement kan ikke skelnes fra almindelig religiøs fanatisme, og virker som drevet af de samme psykiske kræfter.

      Jeg synes, at jeg vil citere wikipedias oplysninger om Lars Gule, dette “fyrtårn” i den norske intelligentsia, og her skynder jeg mig at sende en venlig hilsen til den virkelige af slagsen.

      Hvis wikipedias oplysninger var forkert, havde Gule sikkert forlængst fået dem slettet. For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg ikke hører til dem, der ikke kan tilgive ungdomssynder båret af en blind idealisme, men Lars Gule er kommet til skelsår og alder og burde være blevet klogere, synes jeg. I øjeblikket kæmper han for sin magtposition og har længe været fast inventar på document:

      “Lars Gule har blitt omtalt som Norges første internasjonale terrorist på bakgrunn av sitt engasjement i Den demokratiske fronten for frigjøring av Palestina (DFLP), en palestinsk gruppe som også har brukt terror som virkemiddel. Gule har i ettertid avvist at han ville delta i terrorisme og beskriver sitt engasjement som «antiimperialistisk»[2].

      Under et opphold i Libanon i februar til mai) 1977 ble Gule involvert i den palestinske organisasjonen DFLP. Etter våpenopplæring og instruksjon i hvordan man setter sammen tidsinnstilte bomber, ba DFLP etter hvert Gule om å reise til Israel for å gjennomføre en aksjon. Operasjonen i begynnelsen av juni 1977 skulle markere tiårsdagen for seksdagerskrigen og at palestinerne fortsatt var uten en egen stat. Gule har forklart at DFLP foreslo tre ulike mål for ham: Bombeangrepet skulle enten skje i en fotgjengerundergang i Tel Aviv, i President Hotell i Jerusalem eller utenfor et leilighetskompleks med gassbeholdere på utsiden i et «borgerlig nabolag». Gule har også forklart at han avviste disse målene fordi han var skeptisk til det som kunne bli en ren terrorhandling. «Mistenkte hadde gjort det kjent for sine oppdragsgivere at han ikke ønsket å ta menneskeliv. Hensikten med eksplosjonen var å markere 10-årsdagen for krigen i 1967, styrke palestinernes kampvilje og moral,» sa han senere til norsk politi[3]. Han fikk imidlertid ikke til noen diskusjon med DFLP om en mer symbolsk aksjon[2]. Gule ville likevel selv måtte velge målet for operasjonen ved en eventuell ankomst til Israel, og fordi det ikke var mulig med noen direkte reise fra Libanon til Israel, skulle Gule reise hjem til Norge, hvor han måtte anskaffe et nytt pass, før han kunne reise til Israel uten å vekke oppmerksomhet.

      Da Gule skulle forlate Libanon 5. mai med kurs for Norge, fant en kontrollør på flyplassen i Beirut ca. 750 gram sprengstoff skjult i permene på bøker Gule hadde i sin ryggsekk. Han ble overlevert til den libanesiske etterretningstjenesten og etter brutale avhør, tilsto han sitt samarbeid med DFLP. Gule har forklart hvordan han ble utsatt for tortur blant annet ved å bli slått under fotsålene og truet med likvidering.[4][5][2] Gjennom avhørene framkom det at Gules ryggsekk også innholdt fenghetter og fire brev. Tanken var at brevene skulle sendes til israelske aviser etter bombeaksjonen for å forklare bakgrunnen for operasjonen.

      Gule ble dømt til et halvt års fengsel i Libanon og en bot for «ulovlig besittelse av våpen», det vil si sprengstoff. Han ble frifunnet for forsøk på å gjennomføre terrorhandlinger ved hjelp av sprengstoffet.[6]

      Saken vakte stor oppmerksomhet i norske medier sommeren 1977, og da Gule ble løslatt fra fengsel og kom tilbake til Norge i november, ble han avhørt av politiet. Påtalemyndighetene valgte imidlertid påtaleunnlatelse, selv om han også overfor norsk politi gjentok sin forklaring om å ha påbegynt planlegging av en bombeaksjon i Israel.[7]”

      http://64.233.183.104/search?q=cache:SdCbSVtx4FUJ:no.wikipedia.org/wiki/Lars_Gule+wikipedia+lars+gule&hl=da&ct=clnk&cd=3&gl=dk

      Generalsekretær i Human-Etisk Forbund
      Tilbake til Norge begynte Gule på historiestudiet ved Universitetet i Bergen i 1978. Etter avsluttet magistergrad i filosofi, administrerte han en periode ved fagområdet Midtøstens språk og kultur og ved Senter for vitskapsteori. I 1989 ble han knyttet til CMIs menneskerettighetsprogram som doktorgradsstipendiat. Han kom senere tilbake til Universitetet i Bergen (Senter for utviklingsstudier) som programkoordinator for forskningsprogrammet Nature, Society and Water (1998–2000).

      I 2000 ble Gule tilsatt som generalsekretær i Human-Etisk Forbund og tiltrådte 1. juli. Han virket i denne stillingen til 9. desember 2005. Avgangen kom som følge av en uenighet med hovedstyret i et organisasjonsspørsmål, men innebar likevel bare en framskyndelse av fratredelsen idet Gules åremålsperiode var i ferd med å gå ut.

      Gule er den generalsekretæren som har sittet nest lengst i Human-Etisk Forbunds historie, 5 1/2 år. Gule vektla livssynslikestilling og menneskerettigheter i sin periode, og bidro hyppig i mediene og den offentlige debatt. Han var ofte kontroversiell, ikke minst med sin kritikk av fundamentalistisk islam. Samtidig har han forsvart muslimers religionsfrihet og rett til å være muslimer i Norge. Kontroversielt var også hans utspill om trossamfunns rett til å diskriminere, blant annet kvinner og homofile, fordi de som føler seg diskriminert jo kan melde seg ut. Dermed oppløses den tilsynelatende motsetningen mellom grunnleggende rettigheter – livssynsfriheten og retten til ikke å bli diskriminert. Derfor kan heller ikke staten gripe inn i trossamfunnenes indre anliggender, etter Gules mening, uttrykt f.eks. i tidsskriftet Samtiden nr. 3/2003.

      I en faghistorisk framstilling av Human-Etisk Forbunds historie vurderes Gule som en markant ideologisk leder av organisasjonen. Her framholdes også Gules engasjement for menneskerettighetene i sitt virke som generalsekretær.[8]

      Samfunnsdebattanten
      Allerede som gymnasiast i Larvik deltok Gule i offentlig debatt. Under den generelle radikalisering på 1970-tallet utviklet Gule radikale standpunkter i frihetlig sosialistisk og marxistisk retning. Han var en periode aktiv i SVU (som senere ble SU) og i SV, men han var aldri med i SUF eller AKP (m-l).

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 27. maj 2008 @ 19:20

    5. >4 Mette

      Det om Gule vidste jeg nu nok i forvejen. Det er åbenbart ret almindeligt kendt i Norge, hvis man skal tro kommentarerne på Document.

      Jeg har ofte fornemmelsen af ikke helt at forstå hvad der foregår, når jeg følger debatten. Det er da jeg blivr klar over, at der er forskelle på hvordan nordmæn og danskere tænker, lighederne til trods, men det er ofte ret interessant, selvom jeg sagtens kan forstå hvorfor du bliver træt af den norske debat. Selvom jeg ikke helt forstår dem deroppe, har jeg nemlig fornemmelsen af, at de er endnu mere fastlåste i den politiske korrekthed end vi danskere er. Egentligt er det vel bare socialistisk totalitarisme de praktiserer deroppe, omend vel ikke helt så slemt som i Sverige?

      De røde skiderikker ville jo også gerne herhjemme. De tør måske ikke helt undsige demokratiet, sådan som Solstad kommer forbandet tæt på at gøre, men de TÆNKER det, og hvad værre er, ofte handler de også efter det. Heldigvis er danskerne mindre autoritetstro, kunne det tyde på. Lad os håbe, at almindelige normdænd skæver til os, og lader sig inspirere.

      Kommentar by Mackety (Islamologifob) — 27. maj 2008 @ 19:39

    6. >5

      Undskyld stavefejlene.

      Kommentar by Mackety (Islamologifob) — 27. maj 2008 @ 19:40

    7. Den norske forlægger blev skudt.

      Den japanske oversætter af Rushdies bog blev knivdræbt.

      Hvis vi havde været mere opmærksomme på faren fra islamisterne allerede dengang i begyndelsen af 1990’erne, stod vi ikke i lort til halsen i dag. Men vi kommer til at betale dyre lærepenge for vores uvidenhed og apati.

      Kommentar by Jeppe — 27. maj 2008 @ 19:45

    8. “ytringsfriheten: Den er en skjøge, og Kokkvold er dens hallik.”

      Mere venstreorienteret kvindeforagt.

      Ekstrem venstrefløjs kvindeforagt, som det også ses blandt islamister og andre tørklædefundamentalister.

      Jeg er meget glad for at du tager disse, og mange andre, eksempler på ideologisk (og religiøs) kvindeforagt med i dine poster, Kim Møller.

      Og netop fordi denne form for ideologisk og religiøs kvindeforagt breder sig – især på venstrefløjen, er det så vigtigt at vi har Dansk Folkeparti til at markerer at her til går grænsen!

      Kommentar by Janne — 27. maj 2008 @ 21:48

    9. Læg mærke til at manden ryster på hovedet af den norske kvinde der her er så formastelig at bruge sin ytringsfrihed:

      http://www.dagbladet.no/kultur/2008/05/27/536463.html

      Kommentar by Janne — 27. maj 2008 @ 22:52

    10. -> 5 Mackety

      Da jeg henviste til wikipedias omtale af Gule var det mest for at informere andre danskere, der måtte komme forbi.

      Generelt set er der en stor fællesmængde mellem nordmænd og danskere, og som du selv er inde på, ligger forskellene hovedsageligt i nuancerne. De kan være vanskelige at indkredse, umærkelige som de ofte er, og hyggeligt som man for det meste har det sammen. De er langt mere synlige i debatten end ellers, synes jeg.

      Dette var helt umuligt for mig at se til bunds i, da jeg som purung blev medlem af en norsk familie og ofte stod som hende “den forkerte“, man måtte bære lidt over med. Jeg gik over i den norske families historie som den danske svigerdatter med det stærke temperament, der ikke kunne formes, men havde været et “krydderi på maden“, som det engang blev sagt. Skønt jeg vil mene, at det norske og det jyske i så henseende matchede, det kom blot til udtryk på forskellig vis.

      Selv om min søn kun yderst sjældent kommer ind på det, er jeg klar over, at han som voksen kom ud i nøjagtig de samme problemer. Han er hovedsageligt opvokset i Danmark og heller ikke sådan at flytte rundt med.

      Det handler nemlig ganske rigtigt meget om autoritetstro, og jeg fik ofte indirekte at vide, at jeg manglede den, og at det var upassende. I mit barndomshjem blev dette imidlertid opfattet som en styrke, og i Danmark var jeg en velopdragen person.

      Min mand havde opholdt sig så meget i udlandet, at han havde ændret sig og havde øje for det indelukket norske, som hans forældre faktisk også beklagede sig over. Men ingen af dem kunne smyge det af sig. Min mand forblev af samme grund i Danmark, hvor han altid sagde, at han trak vejret mere frit og havde bedre muligheder. Han var meget udadvendt og kreativ, og man kan godt sige, at det var et tab for hans hjemland, at han valgte at blive ude. Jeg ville gerne have drøftet disse ting med ham i dag, desværre døde han i alt for tidlig alder.

      Men, og det er meget væsentligt. Min norske svigermor skrev engang til mig, at det var hende, der havde taget fejl, og at jeg havde gjort klogt i at forblive mig selv. Denne large – om end lidt sene – gestus har jeg mødt ikke så sjældent blandt nordmænd, og jeg vil stadig mene, at vi ofte supplerer hinanden godt. De skal blot have lidt mere tid, end vi normalt tager os, og de er ofte mere indirekte, end jeg var vant til, at mine omgivelser og jeg selv var. Jeg opfattede det undertiden som luskeri og uærlighed, og jeg fattede ikke, at det skulle være nødvendigt.

      Når jeg deltager i den norske debat kan jeg tit have svært ved at afgøre, om jeg bliver latterliggjort, er udsat for et angreb, eller om det blot er et skinangreb for at få mig til at skrive det, som folk ikke selv ønsker at skrive. Man skal i øvrigt ikke undervurdere den store forskel på land og by, den er langt større end her, fordi landet er så umådelig udstrakt.

      Der har de sidste årtier været en ikke ringe aktivitet på danske forlag vedr. udgivelse af bøger om danske kulturværdier, og dansk egenart. Et af de første værker af den slags, jeg læste, var Dansk Identitetshistorie, der udkom først i 1990’erne. Det er væsentligt, at vi kan og vil være os selv bekendt, og at nogen giver sig af med at skrive den slags.

      I Norge har det været ganske hjerteskærende at følge med i, hvordan norsk kultur, der også besidder en stor egenart og rigdom, systematisk er blevet nedgjort for at skabe et frugtbart miljø for det multikulturelle. Samtidigt med at de toneangivende og deres håndlangere har ligget på maven for det eksotisk udenlandske, hvilket jo er en meget provinsiel indstilling. Og her mener jeg provinsiel i ordets nedladende betydning.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 27. maj 2008 @ 23:44

    11. Janne
      Læg mærke til at manden ryster på hovedet af den norske kvinde der her er så formastelig at bruge sin ytringsfrihed:

      http://www.dagbladet.no/kultur/2008/05/27/536463.html

      Mannen som ryster på hode med panikkangst er William Nygaard som har vært utsatt for drapsforsøk av fanatiske islamister.

      Forlegger William Nygaard var heldig som overlevde skuddene i Holmenkollåsen. Presseforbundets generalsekretær Per Edgar Kokkvold trues nå på livet.

      La det ikke herske noen tvil om at vi befinner oss i en eksistensiell konflikt, der fundamentale samfunnsverdier står på spill. Vi må ikke trues til taushet. Det er ikke tiden for taushet.

      http://www.nrk.no/nyheter/kommentar/5462735.html

      Kommentar by Ole — 28. maj 2008 @ 01:09

    12. 11

      Mange tak for oplysningen, Ole. Så forstår jeg bedre.

      Kommentar by Janne — 28. maj 2008 @ 07:34

    13. Mette, angående Madsen.

      “sjovt” at han kaldte dig for en narkoluder, for, så er han jo “sunket ned” til vores niveau :D

      Skal man vise et eksempel overfor andre, må man ikke ændre stil uanset hvad det andre skriver. Sidste respekt, er mistet for ham.

      Hilsen Lisbeth

      Kommentar by Lisbeth — 28. maj 2008 @ 08:45

    14. 11 Ole

      Shabana Rehman er en meget modig kvinde. Hvilken styrke!
      Hun er næppe særlig vellidt blandt islamofascister.

      Hun er vist Norges svar på Ayaan Hirsi Ali eller Wafa Sultan:

      http://www.youtube.com/watch?v=2WLoasfOLpQ

      Kommentar by Johansen — 28. maj 2008 @ 09:17

    15. Mette, om den norske debatt.

      Det er en meget god analyse du presenterer. Autoritetstro og provinsielle – ja, det stemmer. Du kjenner nok også godt til Janteloven, som henger tungt over oss stakkars tranlamper…

      Men, utover dette, så tror jeg nok også forskjellene skyldes at vi ennå ikke har oppnådd vårt “systemskifte”. Dere dansker har kunnet nyte den nye maktbalanse i syv år allerede, og kan debattere ut fra en ‘position of strength’. Sådan sett bør man sammenligne dagens norske debatt ikke med dagens danske, men med den danske slik den var på slutten av 90-tallet. Jeg vet det ikke, men gjetter på at den kanskje ikke var fullt så avslappet (som Mackety skriver) da, som den er nå?

      Og, Mackety, det finnes faktisk også andre norske fora, der jeg gjetter på at du ikke vil finne debatten spesielt oppstyltet – f.eks. aftenposten.no, vg.no, og hegnar.no. Men, det er riktig nok at denne Gule er Document’s “Allahn”, og har mye av den samme effekt på debatten som han.

      Forskjellen mellom land og by er også et godt poeng, Mette. Jeg har ofte fundert på om dette enkle faktum kan være med på å forklare hvorfor akkurat Danmark, og delvis Nederland, og nå snart UK, har klart å komme så langt i oppgjøret med multikulti-ideologien, det oppgjøret som befolkningene over det ganske Europa så intenst ønsker seg. Altså, når store deler av befolkningen bor mindre enn en time fra tungt kulturberikede områder, så vil bevisstheten om problemene være langt mere utbredt enn i f.eks. Norge, hvor de fleste bor meget langt fra områder hvor “mangfoldet” har fått råde. Ja, enn så lenge, da.

      Kommentar by Eirik — 28. maj 2008 @ 10:41

    16. >Eirik

      Når jeg henviser til en opstyltet debatform, tænker jeg nu også i særdeleshed på visse enkeltpersoner, deriblandt Gule som jeg synes er en modbydelig person.

      Når det så er sagt, så indrømmede jeg jo også, at jeg ofte har meget vanskeligt ved at gennemskue debatten på Document, fordi jeg ikke altid helt kan gennemskue den “kode”, der debatteres efter.

      Jeg synes dog, at debatten langsomt bliver mere fri, eller tager jeg fejl??

      Nå, men vi er flere her på de danske blogs, der spørger Mette til råds, når vi skal forsøge at forstå den norske debat, fordi hun i modsætning til os andre har insiderviden.

      Jeg håber ikke, at du følte dig personligt ramt af min karakteristik af den norske debat. Min lidt nedladende beskrivelse var i høj grad et udtryk for mine frustrationer i forhold til en debat jeg ikke helt forstår. ;)

      Kommentar by Mackety (Islamologifob) — 28. maj 2008 @ 10:59

    17. Det er sør’eme godt at folk som Gule stadig har den frihed og mulighed for at ytre sig frit og endda så rabiat om den ytringsfrihed som vi andre forsvarer med næb og klør.

      Vi forsvarer ytringsfriheden så førsteklasses idioter som ham en skønne dag ikke kommer til at miste den i forvirringen og istedet for at blive kaldt en en førsteklasses idiot, ender op med at blive skudt i ryggen af ytringsfriheden og demokratiets fjender. De selvsamme mennesker hvis holdninger Gule aktivt forsøger at fremme ved sine anti-demokratiske holdninger.

      Ironien er simplethen for overdrevet her.

      Kommentar by Vantroende — 28. maj 2008 @ 11:42

    18. >17 Vantroende

      Lars Gule er vist det nærmeste Norge kommer en Jørgen Bæk Simonsen, og mindst lige så tumpet, når man dykker et par millimeter under overfladen.

      En cirkusklovn der gemmer sig bag en fin titel og en masse overfladiske plusord.

      Kommentar by Mackety (Islamologifob) — 28. maj 2008 @ 11:53

    19. > 18 Mackety
      Jamen du har da ret mht. Gule (og vores egen sharia-forkæmper Bæk Simonsen) men der paradoksale er, at disse tosser jo benytter sig af den ytringsfrihed de ikke vil forsvare til at argumentere for at begrænse selvsamme ytringsfrihed og til støtte for en ideologi der lige præcis vil afskaffe ytringsfriheden og sandsynligvis henrette folk der ytrer sig om Gule og Simonsen gør.

      alt sammen i ytringsfrihedens hellige navn til og med – ironien er så tyk at den drypper !!

      Kommentar by Vantroende — 28. maj 2008 @ 12:52

    20. Hei. Mitt seneste essay:

      http://www.brusselsjournal.com/node/3290

      The European Union, the “free trade organization with a few added extras,” is officially turning into a pan-European dictatorship. The EU already has clear authoritarian leanings and is moving in a totalitarian direction with astonishing speed.

      The pace with which these changes are occurring is so breathtaking that it even surprises me sometimes, and I’m one of the most militant anti-EU persons around. Within the past two years, EU leaders have ignored the referendums in several countries rejection the EU Constitution. The Lisbon Treaty is virtually identical to the Constitution, and is now being pushed through without referendums, with the exception of Ireland. This Constitution/Lisbon Treaty will more or less dismantle the existing nation states throughout much of Europe, which constitutes high treason against dozens of countries simultaneously.

      That’s bad enough. What’s worse is that the same EU leaders, including the British Foreign Minister, the French President and the German Chancellor, have officially announced the enlargement of the EU to include Muslim North Africa and the Middle East. A proposed European Arrest Warrant lists a number of crimes, including terrorism, armed robbery, rape, and racism and xenophobia, which are punishable throughout the EU. The European Arrest Warrant requires that anyone who is charged by a member state under the listed group of offenses (which could cover just about anything) may be arrested by the authorities of the issuing state within any other member state. The accused must then be transited for trial to the issuing state within ten days, without any interference, judicial or otherwise, by the executing state.

      Racism includes “Islamophobia,” according to numerous EU documents. Which means that “Islamophobia” will soon be treated as a crime as serious as rape and armed robbery across most of the European continent. At the same time, European leaders are busy enlarging the EU to include North Africa and the Middle East, thus flooding Europe with tens of millions of additional Muslims. Not far into the future, EU authorities can arrest a person in, say, Denmark or Italy, who has published a cartoon that could be considered offensive to Islam. He or she will then be quietly handed over to the authorities in Algeria, Egypt or Jordan. Remember that blasphemy against Islam potentially carries the death penalty according to sharia. Multiculturalism in Europe is thus reaching its openly totalitarian phase. Those who think this is a joke can look at the Dutch cartoonist who was arrested recently.

      Kommentar by Fjordman — 28. maj 2008 @ 14:34

    21. “Solstad gjør et stort nummer av forskjellen på de to. Trykkefriheten er det egentlige fremskritt.”

      Så er Solstad jo et oplagt medlem hos den agtværdige forening TRYKKEfrihedsselskabet!

      http://www.trykkefrihed.dk/bliv-medlem.htm

      Velokommen ombord, Dag Solstad.

      Kommentar by ingvar — 28. maj 2008 @ 14:54

    22. -> 15 Eirik

      Du skriver, at vi danskere kan nyde det nye magtskifte, men det fik vi kun, fordi så mange blev ved at presse på og tålte og tåler risikoen. Fordi nogen turde gå foran, og fordi vi hele tiden lader politikerne vide, at vi er lige bag dem og er hamrende utilfredse.

      Intet er kommet af sig selv, og jeg tror, at jeg udtrykker mig på manges vegne, når jeg skriver, at vi føler det, som om vi dagligt kæmper for hver millimeter jord og spalteplads, og at hvis vi ikke gør det, så taber vi.

      Vi kan ikke tillade os at vente og tage den med ro, som mange gør det i Norge og desværre også mange i DK. Varulvene er hele tiden på spring, og her kan jeg roligt skrive: bogstaveligt talt.

      Men vi er ved at være dygtige, og vi har helt på det rene, at vi er midt i en eksistentiel kamp, som ingen andre kan udkæmpe for os. Om ikke før blev det i hvert fald tindrende klart under Muhammed-krisen, og da skete der det for os typiske, at vi blev stærkere af at stå alene. Og stolte.

      Jeg glemmer aldrig det læserbrev i JP fra en kvinde, der som kommentar til vore brændende flag skrev, at vi blot syr nogle nye. Eller den mand, der skrev: Nu står vi sammen! Det var en af landets kendteste forretningsmænd (Asger Aamund, der er medlem af Trykkefrihedsselskabet)

      Se fx den succes som Trykkefrihedsselskabet har haft i form af opmærksomhed omkring prisoverrækkelser, foredrag, diskussioner og udgivelser af bøger. Vel er der endnu tale om Tordenskjolds soldater, og vel udkommer bøgerne ikke i store oplag, men det rykker hele tiden. Jørgen Bæk Simonsen er ikke, hvad han har været, og Trykkefrihedsselskabet har fået nye celebre medlemmer, bl.a. landets kulturminister. Dette er et blåt stempel. Skønt relativt ung af alder og aktiv sportsmand med stor familie havde han for kort tid siden god tid til at tænke over sig selv og det væsentligste i tilværelsen, da han var ved at dø og måtte have opereret en pacemaker.

      Men jøsses, denne kamp kan lille Danmark slet ikke klare alene, vi kan højst give et eksempel på civil courage, og at mange kan samles om en sag. Samt at vi står fast på, at vi har lov til at holde af vort eget og forsvare det.

      Jeg har aldrig set på jer som en flok “tranlamper”, og selv om jeg kun lige var fyldt 19, da jeg mødte min norske mand, var jeg fx allerede rimeligt velbevandret i norsk litteratur og foretrak den på det tidspunkt for den danske – godt hjulpet på vej af det danske skolepensum. Jeg havde desuden haft en penneveninde på Jären, siden jeg var 11 år, og vi havde boet i længere tid hos hinandens familier. Jeg fik der et indblik i en missionsk familie og de unges problemer med at leve et moderne liv på landet. Mine svigerforældre kom fra større vestnorske kystbyer og endte med at bosætte sig i en af de store dale, hvor min svigerfar var distriktslæge. De medbragte en fin gammeldags vestlandskultur og et åbent blik for verden udenfor (det fik jeg nok ikke helt frem i mit forrige indlæg), de talte begge et for mig let forståeligt norsk, alle deres børn kæmpede med det nynorske.

      Jeg fandt Jostein Gaarder modbydelig, da jeg læste hans meget omtalte angreb på Israel og jøder, og end ikke den danske venstrefløj ønskede at støtte ham offentligt. For som dansker rykker man i den slags situationer lidt bagud i sædet og bliver meget saglig og pragmatisk. Og man morer sig kongeligt, når man ser en video som den med Dag Solstad på document, hvor han ligner en forvirret og ophidset trold, der lige er sluppet ud fra Dovregubbens hal. Men I griner da også tit af os, og sådan skal det være mellem venner. Her vil jeg lige indskyde, at jeg aldrig har erhvervet et “danskerbrud” under skiløb, men at jeg er bedre på skøjter. :-)

      Vore sprog er ved at glide fra hinanden især i det mundtlige, og de norske politiske forhold er også blevet vanskeligere at forstå for en dansker. I er vist en kende mere socialiserede, end vi er. Jeres socialdemokrater/socialister har jo ikke haft det samme borgerlige modspil som kollegerne i Danmark, hvilket meget vel kan relateres til geografien og den erhvervsstruktur, den har medført. Sidst I havde kommunevalg, kikkede jeg på mange af valgresultaterne, og det så gennemgående meget rødt ud undtagen i oliebyer som Stavanger og Bergen.

      Når man følger jeres debat, synes jeg ikke, at man kan sige, at I er der, hvor vi var sidst i 90’erne. Som os har I samlet mange informationer siden 11. september og hentet dem fra alle verdenshjørner, og endelig har mange af jer skrevet i tusindvis af debatindlæg. Men der er alt for få, der har turdet udskille sig i offentligheden, og det er katastrofalt, at I ikke har en avis som fx Jyllands-Posten.

      Bortset fra de enøjede, der aldrig forlod Kreml, mangler I ikoner, og det tror jeg især hænger sammen med erhvervs- og infrastrukturen og disses afhængighed af de geografiske forhold. Samt det som historiens løb gør ved et folk, de normer og problemløsningsteknikker, der udvikles, og som man knap nok tænker over, når man er en del af det.

      Der er nogle af de samme tendenser i den lille by, som jeg bor i udkanten af, man vogter meget på hinanden og henfalder tit i det offentlige til en idyllisering uden substans og udtaler sig anderledes privat.

      Det er mit indtryk, at religion – ligesom på den jyske vestkyst – mange steder har haft bedre fat i Norge pga. barske livsbetingelser. Måske derfor ligger der et langt stærkere moraliserende åg over jer end over os, skønt vi også har fremmarch for nypietister, der har fusioneret en uskøn blanding af den mest sødladne ansvarsforfladigelse med kvælende socialistisk omklamring.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 28. maj 2008 @ 15:12

    23. -> 13 Lisbeth

      Ja, jeg synes jo nok, at det med narkoluderen var lige i overkanten, så jeg undlod at lukke øjnene og at nøjes med at tænke på Danmark.

      Du ydede en brav indsats mod Madsen, men nu er vi i stedet blev beriget med the Conqueror (Williamn), der også har det med på skift at true og forsikre, at det er for vor egen skyld, så at straffen bliver lempet en anelse, hvis vi forbedrer os, inden vi ryger i helvede. :-)

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 28. maj 2008 @ 15:22

    24. vedr. 22 skulle der have stået indopereret en pacemaker.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 28. maj 2008 @ 15:31

    25. OT… undskyld !

      Sådan beskriver man en “succeshistorie” på Dhimmis Radio.. I overskriften skriver man at indvandrere bliver mindre kriminelle med alderen !! men det viser sig at det positive budskab faktik er at “kun” 3 etniske grupper (der må gættes) FORTSAT har en forhøjet kriminalitetsfrekvens i forhold til civiliserede mennesker når de bliver mere end 29.

      … nå ja og det er selv efter man har FUSKET med tallene (det hedder: “korrigeret for sociale og økonomiske faktorer”.. ufatteligt med DRs nysprog.

      ..men Dhimmis Radio skal da krediteres for at have erkendt at indvandrerne laver mere kriminalitet end civiliserede mennesker

      EN SUCCESHISTORIE ???…. læs selv, her : http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/kriminalitet/2008/05/28/065730.htm

      Kommentar by Per Vers — 28. maj 2008 @ 15:37

    26. Jeg tror paradoksalt nok – at en stor del af æren for det demokratiske sindelag i Danmark skyldes de kulturradikale. Brandes var en stor fan af Voltaire en af den franske revolutions store filosofiske skikkelser. Dette smittede meget af på socialdemokraterne – Hal Koch, vel den største socialdemokratiske tænker, var helt vild med Sokrates.

      Vi har en meget stolt tradition for demokrati i Danmark, som hele det politiske spekter har været bærer af i over hundrede år – så det er ikke sådan lige at få has på, uanset hvad Ritt Bjerregaard, Auken og Seidenfaden måtte mene.

      Kommentar by Asger Trier Engberg — 28. maj 2008 @ 17:26

    27. -> Mette

      Mht både Madsen og William (jeg har læst nogle af hans indlæg) du har ret.

      Men, der er nu forskel, sammen med ligheder på de to. Forskellen på dem, er at William i det mindste holder sig til det der er skrevet, og ikke læser så ekstremt meget under linierne som Madsen.

      Men jo, de har begge det der med “til jeres eget bedste” over sig, fik lige set at der var en kæmpe debat (heribetydende at der er mange svar) mellem William og et par stykker andre, og vil læse den i morgen for at få et større glimt af debattanten William.

      En ting jeg dog må sige, i den første postering hvor jeg læste nogle af Williams svar, synes jeg at han blev mistolket lidt fra starten af, men konkluderede efterfølgende, at vi efterhånde må se fjender overalt (da vi jo så bekendt som regel også ER omringet af verdensfjerne), så misforståelser må jo komme nu og da. Men måske, har de andre der (ifølge mig selv) misfortolkede, debatteret med ham før. Det lød jo til at han i perioder helt forsvinder.

      Men så mangt, så meget.

      Hilsen Lisbeth^^

      Kommentar by Lisbeth — 28. maj 2008 @ 18:39

    28. -> 26 Asger Tríer Engberg

      Det dybt tragiske i denne tråds indhold er, at Norge allerede i 1814 fik en unik fri grundlov, og at man lykkedes med at beholde den i unionstiden med Sverige og har været meget stolt af sin ytringsfrihed.

      Jeg har vældig ofte hørt det med ytringsfriheden fremhævet med stor stolthed i norsk regi, og fx også da William Nygaard gik på barrikaderne for Salman Rushdie og kunne have mistet livet af samme grund.

      Du husker nok, hvor forsmædeligt nedladende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (den lus) reagerede, da Rushdie senere kom på besøg
      i Danmark. Da var det vores tur til at skamme os. Gud være lovet, at vi ikke havde en socialdemokratisk regering under Muhammed-krisen.

      I dag har piben fået en helt anden lyd, desværre også hos William Nygaard. Havde nogen spurgt mig på forhånd, hvodan Norge ville reagere under Muhammed-krisen, ville der ikke have været tvivl i mit sind om, at män ville stå last og brast med Danmark, når det kom til stykket. Og jeg kan forsikre dig, at mange, mange nordmænd græmmede sig, da det gik anderledes, og at der strømmede masser af sympati imod os nordfra. Folk opfordrede til at købe dansk, og jer har flere gange set lister med navne på danske varer, som blev foreslået på forskellige norske netfora og blev ganske rørt over det.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 28. maj 2008 @ 20:31

    29. Les denne

      http://vampus.blogspot.com/2006/03/dobbeltmoralistisk-hykler.html

      Kommentar by VamPus — 28. maj 2008 @ 22:35

    30. -> 28 Mette

      Ja, det gør det vel derfor endnu mere smerteligt at den socialdemokratiske regering opfører sig så langt ude.

      Meget kommer til at ændre sig ved Norges regeringsskifte, som sikkert kommer snart – det bliver godt for Norge.

      Kommentar by Asger Trier Engberg — 28. maj 2008 @ 23:13

    31. Jeg kan ikke kommentere i dette spor?

      Kommentar by ingvar — 30. maj 2008 @ 12:48

    32. -> 31 Ingvar

      Hvad mener du?

      Jeg er sikker på, at du er meget velkommen til at kommentere, og her har vi ingen dhimmilov til at falde dig i rygge med.

      Du vil blive læst af mange, for dette er Danmark mest læste politske blog, der besøges af et bredt publikum.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 31. maj 2008 @ 12:28

    33. Her var det jammen meg mye rart fra dansk side. Meningsmotstandere blir fremstilt som “cirkusklovner”, ” et forvirret og ophidset trold” og “lus”. Det er tydelig en del som ønsker å bruke ytringsfriheten ikke til en meningsfylt diskusjon, men heller nedrakking av de man er uenig med.

      Kommentar by Jakob Mo — 1. juni 2008 @ 01:34

    34. -> 33 Jakob Mo.

      “Det er tydelig en del som ønsker å bruke ytringsfriheten ikke til en meningsfylt diskusjon, men heller nedrakking av de man er uenig med.”

      Det var sandelig flot set af dig, at du kunne overskue mine over titusinde debatindlæg i et kort blik efter midnat. Jeg mindes i hvert fald ikke tidligere at være stødt ind i dig, og dine eksempler er jo møntet på mig.

      Men nu tilhører du jo også en nation, hvis mest magtfulde politikere og elite gang på gang mener sig berettiget til at føre sig frem som moralens vogtere og et forbillede for resten af verden. Sært hvad store olieforekomster kan medføre. Ikke mindst af skident sprog i norske aviser, når Danmark og danskere omtales. Det omvendte har I derimod ikke oplevet.

      Vil du have et eksempel, kan du blot kigge i Aftenposten og læse Per Egil Hegge omtale af Danmark. Har han for resten ikke været dansk gift eller er det stadig? Måske er der ligefrem tale om en lille ægteskabeligt pikanteri eller en mere bastant intifada for de indviede. Påfaldende er det i alle fald, men sådan er der jo så meget.

      Lad mig sige det sådan. Jeg foretrak det langt mere beskedne og ærlige Norge, som jeg mest har kendt til og holdt meget af. Hvor jeg i en længere årrække opholdt mig i de fleste af mine ferier, og jeg synes, at man må være meget blind, hvis man ikke kan få øje på sympatien i mine indlæg, den er end ikke gemt mellem linierne Det bedrevidende, anti-israelske, usa-hadende, pakistansk-orienterede Hamas- og Hitzbollah-dyrkende Norge er ikke kendt af ret mange danskere og godt det samme. Indtil videre.

      Men i det lange løb er det bestemt ikke uvæsentligt for Danmark, hvad der er i færd med akkumulere sig kun få sømil nord for os og oven i købet blandt de naboer, som vi har følt os i så nært et forhold til, at danske medier ganske viger tilbage fra at fortælle sandheden om det smuldrende venskab.

      Det er i den forbindelse dobbelt trist, at der via det norske uddannelsessystem og medierne foregår en kraftig nedvurdering af de mange års historiske fællesskab, det i bedste fald skævvrides til ukendelighed og ofte fremstiller Norge som et land, der blev undertrykt af en ulidelig dansk koloniherrementalitet ifm. “400-års natten”.

      I har pålidelige og dygtige historikere, der har tegnet et ganske anderledes og mere sandfærdigt billede af forholdene. Men det er ikke dem, der fokuseres på i debatten, og fra muslimsk indvandrerside hældes der ofte benzin på bålet, fordi man ikke ønsker dansk indflydelse på norsk indvandrerpolitik. Den er da også svær at få øje på.

      Lige netop ordet “koloniherrementalitet” har jeg snesevis af gange fået kastet imod mig i den norske debat. Som supplement til “hore, en person hvis troværdig falder med hendes egne udsagn, brun, fascist, fascistoid, nazist, fundamentalist, formodet fængselsfugl, og den mest frastødende person som en kendt debattør nogensinde er stødt ind i, for aldrig har vedkommende mødt en person med så mange dårlige karaktertræk”. Osv. osv.. fra mennesker, der ikke kender mig. Nogle af mine nærmeste har undertiden fulgt debatten med stor undren over, hvad folk kan finde på at tro om mig. Den slags har jeg tålmodigt slugt nogle hundrede gange og som oftest ignoreret for at få mit budskab frem. Især “løgner” har været i brug, selv når mine påstande var veldokumenterede. Mange tåler ikke sandheden. Men nogen gør, heldigvis.

      Alle kan dog skrive her, og i modsætning til Aftenpostens netdebat er risikoen for at få slettet sine indlæg af en censor meget lille. Det er vist kun sket en enkelt gang eller så, at blogejeren har fundet det nødvendigt. Du er sikkert velkommen som alle andre til at nuancere dine indlæg, hvis du ønsker det, du kan jo jobbe for at hæve debatniveauet.

      Ang Poul Nyrup Rasmussen mener jeg, at han har skadet Danmark betragteligt både i sin tid som statsminister og som formand for de europæiske socialdemokrater, hvis trang til at undertrykkelse af ytringsfrihed han har støttet. Dette ved alle her, jeg behøver ikke at eksemplificere det. For eksempel gik Poul Nyrup foran for at få lagt Østrig på is, da de socialdemokratiske EU-paver ikke brød sig om udfaldet af et demokratisk østrigsk valg.

      Der lød et ramaskrig fra danskerne, og Poul Nyrup ændrede officielt kurs, men ikke uofficielt, det fremgik klart. Den mand står for mange danskere som indbegrebet af en katastrofe i dansk politik. Det var i hans regeringstid, at vi blev oversvømmet af indvandrere, der ikke burde have haft adgang til at udnytte os, og som risikerer at smadre det bedste i vort samfund.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 1. juni 2008 @ 13:03

    35. Jeg kan ikke si at jeg noensinne har sett flere stråmenn på én og samme gang som det man kan se i ditt innlegg, og alt du utleder fra mitt korte innlegg på 3 linjer er mildt sagt forbausende. Hvordan Danmark blir sett på i norske medier er forøvrig helt og fullstendig irrelevant, jeg snakker kun for meg selv. Hvis noen er bitre over det som skrives i Aftenposten eller andre norske aviser, kan det jo være en idé å ta opp dette med artikkelforfatterne selv, ikke en tilfeldig nordmann.

      Kommentar by Jakob Mo — 1. juni 2008 @ 15:00

    36. En tilfældigt forbipasserende nordmand burde være klog nok til at vide, at når han ikke er fulgt med i mellemregningerne, skal han undlade at kritisere slutresultatet.

      Der har flere gange været lagt dokumentation ud, men i øvrigt er her ikke meget stof om Norge, hvorimod du under besøg på fx Aftenpostens netfora vil finde stimer af henvisninger til danske forhold og link til danske aviser, som mange åbenbart er glade for at hente informationer fra eller at kritisere.

      Derfor er det ikke helt og aldeles irrelevant, hvordan Danmark ses på i norske medier, og hvor hård en tone, der anvendes i omtalen. Den tåler de fleste dog så udmærket godt i Norge, og i DK kender kun få til den og den voldsomme kritik, som du også må være stødt på.

      Ligeledes er det bestemt ikke irrelevant, hvad der foregår nord for Skagerrak vedr. den muslimske indvandring. Det kan få dramatisk indflydelse på det fælles nordiske samarbejde og er allerede godt på vej i Nordisk Råd, hvor jeg ikke vil betegne jeres udenrigsminister Jonas Gahr Støre og Nordisk Råds norske præsident som venner af Danmark. Også der har der fra norsk side været anvendt et meget diskriminerende sprogbrug af præsidenten, det år han blev valgt. Jeg overværede selv en af hans taler. Men de spil er der meget tyst om i Danmark, hvor man til gengæld ofte kan læse forslag om at opløse Nordisk Råd.

      Når folk skriver artikler til offentlige fora, er det naturligt at give dem respons samme sted.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 1. juni 2008 @ 19:02

    37. P.S. Dag Solstad er som mange andre norske forfattere rigt repræsenteret og værdsat på danske biblioteker, og det bidrager naturligvis til, at hans handlemåde er relevant i et dansk diskussionsforum.

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 1. juni 2008 @ 20:47

    38. Det har ikke vært min intensjon å diskutere hverken Jonas Gahr Støre, Ibsen, Nordisk råd, muslimsk innvandring, Hamas, Hizbollah eller det meste av det du skriver om, så jeg velger å sette en strek her.

      Kommentar by Jakob Mo — 1. juni 2008 @ 22:06

    39. Fint. Det er herefter understreget, du kun dukkede op for at komme med sur kritik af noget, som du ikke havde sat dig ind i. Jeg tror ikke, at der er så meget Ibsen tilbage. Men meget af Jan Kjærstad, som jeg heller ikke kan lide. Overlæsset og kunstig. :-)

      Kommentar by Mette ( liberal ) — 1. juni 2008 @ 22:28

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper