16. august 2014

Elmas Berke: Der er ingen mur af ‘fredelige muslimer’ som ‘rejser sig og råber NEJ’ til islamisk terror

Man kender den moderate muslim på antallet af dødstrusler. Jo flere, jo mindre ekstrem. Glimrende kronik af Elmas Berke i Berlingske – Skaber islam terrorister?.

“Organisationen af Islamiske lande, OIC, som repræsenterer 56 muslimske lande, med en permanent delegation i FN, udtalte i forbindelse med Mumbai terrorsagen i 2008, at det er forkert at kæde terrorister sammen med islam. Den fredelige muslim har intet at gøre med terrorister, sagde de, hvilket jeg kun kan tilslutte mig, men jeg må indrømme, at jeg ikke er helt så sikker mere, når det kommer til, hvorvidt islamistiske terrorister kan kædes sammen med islam. Dette er en erkendelse, der piner mig at skrive, da jeg selv er muslim.

Mange spørger, med rette, i denne tid, om islam skaber terrorister, og selv om jeg mener, at islam ikke er hele svaret, må jeg bedrøvet erkende, at det heller ikke kan udelukkes. Det er her, en del af svaret bør søges.

Sjældent når vi dog så langt i vores søgen. Selv om en terrorgruppe kommer til offentlighedens kendskab via en terroraktion og selv præsenterer sig som muslimer, reagerer langt de fleste muslimer per refleks ved at forsøge at forklare det uforklarlige fremfor at forholde sig til den virkelighed, der udspiller sig lige for øjnene af dem.

Den virkelighed, der bliver sværere at forklare: Nemlig, at vi per dags dato har flere terrororganisationer, der legitimerer deres brutale fremfærd ved ikke alene at kalde sig muslimer, men også ved at referere til islamiske tekster som deres drivkraft. Jeg vil heller ikke kendes ved dem, men er det så os, eller dem, der har misforstået noget?

Islam glorificerer jo martyriet, og dette (mis)bruger terrorister til at hjernevaske mennesker til forestillingen om et evigt liv i paradis forud for en terrorhandling. Hvis ikke etableringen af et kalifat var beskrevet i islamiske tekster og terrorister som f.eks. IS anvendte islamiske tekster til at legitimere deres brutale fremfærd, til at tage krigsfanger, tvangskonvertere alle til islam, til at betale jizya eller dø, ville det så stadig være så eftertragtet for disse terrorister at miste livet i kamp mod alt det, de betragter som ugudeligt?

Vi taler jo ikke bare om en enkelt eller to terrororganisationer, der harmløst prædiker en ideologi, vi kunne tie ihjel. De er udtryk for en beskidt politisk-ideologisk krig, der koster liv. Vi har ikke råd til at besvare død med tavshed.

Vi taler om mennesker, som begår uret, undertrykkelse, spreder uro, angst, død og ødelæggelse, som nu IS i Irak og Syrien, Al-Nusra i Syrien og Libanon, Al-Qaeda, spredt lidt over det meste af Mellemøsten og Centralasien, Boko Haram i Nigeria, Al- Shaabab i Somalia, Hizbollah i Libanon, Islamisk Jihad i Syrien, Lashkar Tayibbeh i Pakistan, Jemaah Islamiyah i Indonesien, Taleban i Afghanistan mfl. Hvor mange eksempler har muslimer brug for, før de griber til handling?

Hvis de, ganske rigtigt, ikke er så mange ud af verdens 1,5 milliarder muslimer og alligevel kan forvolde så stor skade, hvilken nytte gør det store tavse flertal da, når så få, kan ødelægge så meget? Det ser jo alligevel ud til, at det er de ekstreme, der sætter dagsordenen. For de fredelige og på de fredeliges vegne.

[…]

I disse minutter, disse timer og disse dage, begås der drab, forbrydelser og overgreb på shiamuslimer, kristne, tyrkmenere, yazidier, assyrer og selv sunnimuslimer, der ikke er enige med IS. Flere hundrede kvinder meldes savnet samtidig med, at de tyrkiske, arabiske, kurdiske og vestlige medier melder om slavemarkeder i år 2014. Kan vi tillade os at afslå samtlige meldinger som værende islamofobiske, inklusiv de muslimske af slagsen?

Hvad mere skal der til, før muslimer vågner af dvalen og fornægtelsessøvnen? …

Problemet er, at almindelige muslimer er så mainstream, så klagende, så beklagende, så passive og i så evig (selv)fornægtelse ansigt til ansigt med terror, overgreb og uretfærdighed, begået i eller forsøgt legitimeret i islams navn, at det er svært at sætte ord på, endsige handling.

Hvilket forhold ønsker muslimer, at ikke-muslimer skal have til islam, når terrorister gang på gang vover at råbe ‘Allahu akbar’, før de skærer hovedet af eller med selvmordsbomber dræber uskyldige mennesker, uden at en mur af fredelige muslimer rejser sig og råber NEJ!?

Organisationen OIC understreger over for de vestlige medier, at de bør holde op med at kæde terrorister sammen med islam, da disse ikke repræsenterer islam. Hvor kunne jeg ønske, at de ville bruge kræfterne, hvor kræfterne kunne gøre en forskel i stedet for at diktere vestlige medier, hvad og hvordan de kan eller skal skrive, når det er egne trosfæller, der leverer materialet, som medierne skriver om.

Hvis medierne gengiver terroristerne som muslimer, så er det altså, fordi terroristerne selv præsenterer sig som muslimer, hvorfor det påhviler verdens fredelige muslimer aktivt at gøre krav på både titel og tro, ikke vestlige medier at afholde sig fra at omtale dem, som de præsenterer sig selv.”

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/59192/trackback

18 Comments »

  1. Endnu en hændervridende muslim, som ikke “forstår” islamisk terror.
    Måske det første, han skulle gøre, er at læse koranen og smutte en tur i den lokale moske.
    Islamisk Stat, Boko Haram osv. er den sande islam, så enkelt er det.
    Da Vesten var så tåbelig (fuldt bevidst? højst sandsynligt.) at fjerne diverse “diktatorer” (eneste måde at styre muslimske lande) for at indføre “demokrati”, så væltede man nogenlunde sekulære styreformer opstået i kølvandet på kommunismen af 1917, udmøntet i kommunistiske islamiske partier som Bathbevægelsen og tilsvarende.
    Der er kun en måde at stoppe den islamiske terror på, det er med våbenmagt og eneste måde at undgå balkanisering af EU og andre vestlige områder, er ved at “repatriere” muslimer til Ummaen og forbyde Islam, koranskoler osv i Vest.
    Islam hverken kan eller vil reformeres, og så må man jo udrydde denne røverkult, som ikke er en religion, men alene ondskab.
    En kult, som prædiker drab og menneskeofringer under kampråbet “Allahu Akbar” af alle anderledes tænkende, kan ikke accepteres eller anerkendes under nogen omstændigheder.
    Så til den hændervridende muslim her, kan jeg kun sige: forlad Islam, der er ingen anden vej ud af terrorproblemet.

    Kommentar by T. Snorrason — 16. august 2014 @ 16:06

  2. Det er altså en kvinde.

    Kommentar by Spinner — 16. august 2014 @ 16:10

  3. Elmas Berke: Der er ingen mur af ‘fredelige muslimer’ som ‘rejser sig og råber NEJ’ til islamisk terror

    Hvorfor mon der ikke er dét?

    Kommentar by Hans Und — 16. august 2014 @ 16:18

  4. Den fredelige muslim har intet at gøre med terrorister.

    Og hvad så? Rider moderate muslimer på enhjørninger?

    Problemet er de ikke-fredelige muslimer, der begrunder deres myrderier i .. islam. Det er altså logik for burhøns.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 16. august 2014 @ 17:05

  5. Det er ikke så mærkeligt. Det meste af ISIS er hentet lige ud af skriftsteder i Koranen.

    For enhver muslim er det en psykologisk barriere at argumentere imod koranen, det ved Elmas Berke udmærket.

    Kommentar by Josef K — 16. august 2014 @ 17:08

  6. Problemet er også den politisk korrekte midter-og venstrefløj i Vesten. Hvor længe ville Islam holde, hvis alverdens ikke-muslimer satte hårdt mod hårdt?

    I Japan havde man Aum Shinrikyo, der stod bag giftgas angrebet i Tokyo og adskillige kriminelle aktiviteter. Alle journalister og politikere var enige om at fordømme med det resultat at denne religion sygnede hen og blev minimeret.

    Det kan også gøres med Islam og det er vejen frem!

    Kommentar by Sigwar — 16. august 2014 @ 17:20

  7. Det er jo en kontrast til dagens Stiftstidende (Aarhus) hvor et medlem af socialdemokraternes ungdom mener at diskrimination er den primære årsag til den dårlige integration.
    Konklusionen er derfor at vi nok bør stille færre krav og i stedet må danskerne påtage sig ansvaret.

    Og vi ved det jo nok alle sammen. Det er afvisningen ved diskotekerne der er hovedproblemet. For de fleste indvandrere er jo typiske diskoteksgæster – tjeck deres alder, og særlig indvandrer-damerne blive jo forhindret i at komme ud og score.
    Diskotekernes dørmænd er skyld i meget, blandt andet at multikulturen endnu ikke har udfoldet sig.

    Kommentar by Superman — 16. august 2014 @ 17:28

  8. Du har ret 1.T. Snorrason. Jeg læste allerede i forbindelse med den første amerikanske krig mod Irak om Iraks og Baath-bevægelsens historie og Saddam Husseins biografi som Baath-partiets leder i Irak. Han var en sekulær autoritær diktator i bedste Mussolini-stil og (Baath partiet blev da også startet af arabiske studenter i Paris i 1930-erne, der var inspireret af Moussolinis fascister og Hitlers nationalsocialister samt Lenins og Stalins kommunister.

    Under den kolde krig var Irak en integreret del af Sovjetblokken, hvorfra Irak blev forsynet med moderne fly, rakketter og andre våben og sovjetiske rådgivere, der trænede irakerne i at bruge dem.

    Saddam Hussein og hans parti undertrykte islam og mullaherne med hård hånd og han lod sågar den øverste muslimske gejstlige i Irak henrette. Shia-muslimerne var et stort og undertrykt flertal og de glemte det ikke. Han førte også en lang og blodig krig mod det muslimske shiitiske præstestyre, der kom til magten ved et kup i Iran med ayatolla Khomeini i spidsen.

    Saddam Hussein var ateist og socialist og hans megalomane tendens gik mere i retning af Babylon, der er en del af Iraks forhistorie og han dyrkede bl.a. (sig selv) som Nebukanezer (Babylon 634-562 f.Kr.)

    Det var noget overraskende – og temmelig utroværdigt og komisk – at han til sidst spillede islam-kortet, da han blev angrebet af USA og koalitionen!

    Kommentar by A-mad — 16. august 2014 @ 18:30

  9. “Hvilket forhold ønsker muslimer, at ikke-muslimer skal have til islam, når terrorister gang på gang vover at råbe ‘Allahu akbar’”

    Frygt og rædsel. Samme holdning som man ønsker hos en fjende. Islam er jo en krigserklæring. Brikkerne passer så godt. Men ingen politikere vil drage den følgende slutning…

    Kommentar by Moran ya Simba — 16. august 2014 @ 18:39

  10. ad. 8 Amad
    Det kommunistiske Rusland og kommunister generelt prøvede overalt at stække Islam – og med ganske god effekt, selv om det krævede håndfaste midler. Således blev islam først knægtet i slutningen af 20erne efter massive muslimske opstande i de russiske områder, som nu er muslimske stater.
    Også den gang var der diverse forsøg på at oprette Ummahen, bla. forsøgte Enver Pasha, en af de tyrkiske helte fra Gallipoli og Kemal Atatyrk´s politiske modstander.
    Enver’s liv endte med en russisk maskingeværsalve.
    Englænderne har i kolonierne haft problemer med islam og gale mullaher utallige gange, mest berømt vel felttogene i Sudan og Afghanistan.
    At den “sande” islam blomstrer op for tiden er lidt besynderligt. Islam af i dag er ikke militært stærkt, og har ikke været det siden ca 1700, hvilket er årsagen til at diverse islamiske lande søger at bygge atomvåben, også Tyrkiet er på vej.
    Uden militær styrke kan islam ikke påtvinges nogen, islam er ikke fredelig missioneren og har aldrig været det, reelt er det en røverkult, ganske som maffiaen.
    Hvorfor USA fra og med Clinton har forsøgt og hjulpet fundamentalistisk islam frem (fra Jugoslaviens sammenbrud begyndende med oprettelse af Bosnien, en hard-line muslimsk enklave i Europa) er lidt af en gåde? Og hvorfor England hjælper til, er også forbavsende?
    Eneste årsag jeg kan se, er massiv økonomisk korruption på højeste politiske plan.
    USA tillod først ved sin ambassadør, at Hussain invaderede Kuwait, som en lærestreg for Kuwait, der var begyndt at sejle Kuwaitisk olie på russiske skibe.
    Så blev Hussain anklaget for invasionen og angrebet af en “international” styrke under påskud af masseødelæggelsesvåben.
    Dernæst arbejdede CIA i årevis på at få det muslimske broderskab til magten i Nordafrika under det ” arabiske forår” – det lykkedes i flere tilfælde, eneste man ikke kunne knægte var Assads Syrien, med de følger man ser nu.
    Obama betragter jeg som landsforræder og muslim, så hans politik er klar, men hvorfor Clinton og Busch?
    Det er ikke kamp om olie og energi, for den slags er der nok af og ny teknologi kommer stadig til.
    Men hvad er så årsagen?
    Har Du nogen forslag til at forstå udviklingen, for mig er det en gåde, at diverse vestlige politikere ønsker at fattiggøre og ødelægge deres egne lande.

    Kommentar by T. Snorrason — 16. august 2014 @ 19:26

  11. T.Snorrason : Situationen kan kun forståes ved at kombinere to helt forskellige verdener . For det første er næsten alle vesterlændinge , os selv inkludreret , opvokset og uddannet i en overvejende kuturradikal atmosfære ,som har været dominerende generel filosofi og pseudoreligion i snart hundrede år .
    For det andet er de vestlige og specielt USA’s lederes realpolitiske agenda langt fra så gennemskuelige som de fleste antager . Hvis man feks ser på RESULTATERNE af USA’s aktiviteter i den muslimske verden, fra vietnamkrigens afslutning og til idag , er det langt fra umuligt at hovedresultatet har været at forstærke konflikten mellem Sunni-og shiaislaam , og at der henafvejen også har været resultater i at få russisk indflydelse rullet tilbage fra alle muslimske lande med undtagelse af Syrien .
    Ikke så dårligt , set fra USA’s synspunkt …
    En anden form for amerikansk agenda har ikke været realpolitisk motiveret , ‘nationbuilding’ , og den er da også slået grueligt fejl så vidt det kan ses fra nuværende tidspunkt , nøjagtig som den (endnu mere sindsyge) europæiske agenda som går ud på at integrere islaam i et gigantisk multikulturelt Ny-Romersk imperie som helst skal nå helt over til Vladivostok…

    Kommentar by Ole Burde — 16. august 2014 @ 21:13

  12. Ole Burde, det lyder noget fantastisk, man skulle tro sådant for længst var sevet ud på en eller anden vis.
    Feks.
    https://www.youtube.com/watch?v=HlrkNgIbCbo
    som for mig lyder temmelig naivt – kamp mod tyranni!
    Det er jo ikke diverse diktatorer, som er problemet, men ene og alene islam, der som bekendt ikke kan ændres.

    Kommentar by T. Snorrason — 16. august 2014 @ 22:47

  13. Isma Birdie? En dansk blomst med tyrkiske rødder. De kloge af dem siger stadigvæk, at de er muslimer, selvom det lyder vanvittigt. De demonstrerer til fulde at vide, at islam er en voldsideologi, alligevel er de muslimer.

    Det må være en tvangsneurose i stil med, at voksne kan være bange for edderkopper – de søde danske edderkopper forstås.., selvom de ikke udgør nogen som helst fare eller trussel.

    Det kræver megen psykologi at fjerne islam fra normale folks hjerner, men det kan simpelthen ikke lade sig gøre, når imamer og islampoliti huserer i gaderne.
    Altså, de vanvittige skal smides ud af landet og de egnede kan gennemgå et normaliserings program.

    Kommentar by Iznogut — 16. august 2014 @ 23:23

  14. Se bare hvor svært de røde har det med at vågne, og erkende alle fejlene – og få dem rettet (i tide) – muslimer har endnu sværere ved det, åbenbart. Jeg vil vædde på, selv ‘moderate muslimer’ ikke bryder sig om at Salman Rushdie i disse dage får H.C. Andersen prisen. Islam er så langt bagud på både fornuft og point, at der vil gå generationer før det indoktrinerede milddelalderlige morads forbedres og et bare nogenlunde niveau er nået for hvad Vesten kan og bør tolerere. Imens venter vi altså på både kultursnobberne og venstrefløjen, der ingen tegn viser på at ville opføre sig bare en smule anstændigt overfor den almindelige dansker. Seneste arrogante opførsel, kan man selv se Rasmus Jarlov udsat for forleden i Deadline af den landsforræderiske sprøjte Politiken.

    Kommentar by LarsB — 17. august 2014 @ 00:20

  15. Enig med T. Snorrason med flere: Forbyd islam !
    Og gør det i en fart. For muslimer er i fuld gang med at ødelægge Danmark. Nøjagtigt som de ødelægger alt omkring dem.

    Kommentar by Nielsen — 17. august 2014 @ 04:07

  16. T. Snorasson : Når man analyserer historien , så er det resultaterne som tæller , ikke midlerne og ikke mellemregningerne . Også selvom disse er opnået uden at det er klart hvordan eller hvorfor . Hvis man feks ser på resultaterne af 2. verdenskrig, er en af de vigtigste kategorier Tysklands og Japans genopståen som moderne demokratiske nationer . Dette er opnået selvom begge disse lande blev blev udsat for grusomme massedrab som delvist var en hævnakt i gigantisk format .
    Var der nogen eller noget som bevidst arbejdede for det positive slutresultat mens de vigtigst krigsbeslutninger fandt sted ? Det tvivler jeg stærkt på , men det skete ALIGEVEL , og det er dette ‘aligevel’ som er sværest at få med i enhver rationel analyse af historien .

    Kommentar by Ole Burde — 17. august 2014 @ 18:59

  17. “Hvad mere skal der til, før muslimer vågner af dvalen og fornægtelsessøvnen? …”

    Skribenten har ikke forstået det: De passive muslimer er passive, fordi de sådan set er ret enige med princippet om kalifatet. Dén, der tier, samtykker. De venter bare på det rette tidspunkt, og så kan jeg garantere, at jeg ved, hvilken side de vil stå på: Deres ‘egnes’.

    Tværtimod vil de med glæde dolke deres egen bedstemor i ryggen, den dag det gælder, for de skulle jo nødigt gå glip af pædofetens billigelse! Der findes ikke moderate muslimer, da det ikke lader sig forene med en ideologi, som kræver 100 % underkastelse. Det siger sig selv, at enten ER man muslim, eller også er man ikke, for der er ikke noget, der hedder ’skabs-muslim’.

    Kommentar by Løsriv Jylland! — 17. august 2014 @ 22:14

  18. Hvis man træder et skridt tilbage, er det forbløffende, hvordan islam ’sætter dagsordenen’.
    Snart sagt alle onde og voldsomme begivenheder handler om islam. Fra Nørrebro til Langtbortistan.
    Som Samuel P. Huntington siger: “Islam har blodige grænser”.

    Mord på kristne og jøder over hele verden – senest har Islamisk Stat henrettet tusinder af Asiidier i Irak

    “Beboeren i en nærliggende landsby hævdede at have fået detaljer at vide om blodsudgydelserne af en Islamisk Stat kriger.
    “Han fortalte mig, at den Islamiske Stat havde brugt fem dage til at forsøge at overtale beboerne til at konvertere til islam…
    …Så sagde han, at mændene blev indsamlet og skudt. Kvinder og piger blev sandsynligvis taget i Tal Afar, fordi det er her, de udenlandske islamkrigere er…Maisar Hajisalih, borgmester i Sinjar regionen, som omfatter landsbyen, sagde at een mand overlevede blodbadet, og selv om han var såret, havde han telefoneret til ham, da jihadisterne havde forladt byen.
    Den sårede mand sagde, at alle landsbyboere blev samlet på skolen fredag ​​aften og efter, at de havde påhørt en lang tale, fortalte man dem, at de havde en sidste chance for at konvertere.
    Da Yazidierne forblev trodsige, syntes de militante at blive mildere og de fortalte de skrækslagne beboere, at de ville blive kørt til Dohuk, en by uden for deres kontrol.
    De blev sat på en flåde af køretøjer. Men efter en kort køretur blev mændene blev taget ud og skudt sammen med nogle ældre kvinder.
    De resterende kvinder og piger blev kørt væk formodentlig til Tal Afar hvor ISIS krigerne har lejr.’ ”
    Oversat med hjælp af Google Translate (Ohne Gewähr! :) )
    Fra Mail Online mandag den 18.august 2014.

    Kommentar by A-mad — 18. august 2014 @ 15:28

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper