19. juni 2008

Hr. Theil til ‘Profeten forener os’: “Your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!”

Jeg har ikke tidligere hørt om Jørgen Theil og hans menneskerettighedsorganisation, men nyd blot hans brev til de jordanske islamister, der forsøger at få udleveret Kurt Westergaard, Tøger Seidenfaden mfl. til domfældelse. Fra “Something is rotten in the state of Denmark”.

“During the occupation by NAZI Germany the Danish Government did everything in its power to accommodate the Germans… Back in Denmark the government did exactly what the Germans told it to do including instructing its citizens to cooperate fully with the occupation forces…

After the war all politicians and civil servants without exception were suddenly very pro westeners and eagerly participated in hunting down and executing all the small fish and willing girls that had been too close for comfort with the Germans, while they made sure that their own cases were never tried.

It is the reminiscences from this injustice and discrimination that, I believe, constitute the root of the rottenness which we are still suffering from today!

Said in other words when the notorious Director of Police in Copenhagen, Mrs. Hanne Bech Hansen, retires in a year’s time she and her accomplices shall make sure, that her successor is as corrupt as herself and has so many crimes on her/his conscience that she/he would never even dream about investigating past performances in the police force. And the same count for any other institution in Denmark including indeed the courts. The media who are supposed to investigate and disclose all this corruption is a trusted part and member of this “Danish Mafia”; as I call it in my book. The socalled NGOs including human rights organisations suffers severely from hypocricy and are all on the Government’s (please read: Mafia’s) payroll and do exactly as they are told.

This is why, in my opinion, your cause is as sent from heaven as a gift to the Danes!

Såvidt det Theil’ske postulat om det intolerante og fjemmedfjendske Danmark, der uddybes i organisationens petition.

Mon danskere udvandrer til Jordan…

  • 18/6-08 Berlingske Tidende – Indvandringen slår alle rekorder.
  • 18/6-06 Nyhedsavisen – Flere vil være danskere.
  • Mere om Mo-toons.

    Nyhedsavisen kan idag fortælle konkret om mordplanerne på Kurt Westergaard. Faktaboksen inkluderer Westergaards berømte tegning.

  • 3/6-08 Nyhedsavisen (leder) – Simon Andersen: ‘måske fejl at genoptrykke Mo-toons’).
  • 6/6-08 Mennesker og medier, P1 – Åben redaktion (Lasse Jensen: ‘udtryk for selvcensur’ at genoptrykke Mo-toons’).
  • 19/6-08 Nyhedsavisen – Kurt Westergaard skulle kvæles med de bare næver.
  • The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5933/trackback

    20 Comments »

    1. Jørgen Theil er egentlig en hyggelig fyr, men han er en falleret skibsreder, som – formentlig med gode grund – føler sig snydt af bankerne, og så er han blevet bitter på samfundet. Her er en artikel om ham:

      http://www.lokalavisennyborg.dk/article/718676:LokalAvisen-Nyborg–Nyborg-dreng-f-r-romandebut

      Kommentar by Søren Rasmussen — 19. juni 2008 @ 19:54

    2. Bitter på samfundet er nok for meget, hr. Theil er vist utilfreds med statsministeren og den førte politik hvilket kunne medføre opstilling af andet program eller punkter end regeringens, folk da hvis de var enige kunne støtte, og mener at der eksisterer en slags mafia mod blandt andre ham.
      Det er vel ikke helt råddent dette land, sålænge der er mulighed for at gøre opmærksom på hævdede urigmeligheder! Være de da korrekte eller ej.

      Kommentar by Peter Buch — 19. juni 2008 @ 20:14

    3. Tak til Nyhedsavisen for denne afdækning.

      Avisen er tilbage.

      Kommentar by Søren — 19. juni 2008 @ 20:19

    4. Os der fik det daglige grin på kafka.dk i gamle dage husker også Jørgen Theil som forhenværende folketingskandidat

      http://home.worldonline.dk/pjuulm/kafka/main.htm

      valget i 2001 udenfor partier i København mener han fik 28 stemmer. Velkendt debattør de steder på nettet, hvor mange kender nummeret til distriktspsykiatrien.

      En noget beskeden kanin at hive op af hatten til gavn for Kim Møllers agenda.

      Kommentar by Henrik Hansen — 19. juni 2008 @ 21:27

    5. Nyhedsavisens chefredaktør, Simon Andersen, har en ‘dårlig smag i munden’ over, at hans avis trykte tegningerne efter mordplanerne mod Kurt Westergaard.

      »Min avis og andre har måske været med til at udløse terrorangrebet på ambassaden. Måske var det ikke det værd, og jeg ville ikke trykke dem igen. Det ville skrue konflikten op på et niveau, hvor vi ikke kan overskue konsekvenserne,« siger han.

      http://www.metroxpress.dk/dk/article/2008/06/04/08/1226-66/index.xml

      Det er da rart, at de er kommet til fornuft…

      Kommentar by William Jansen — 19. juni 2008 @ 22:04

    6. Der bekendte William kulør.

      Kommentar by Anna Lyttiger — 19. juni 2008 @ 22:14

    7. @ Anna Lyttiger;

      Det citerede er et par uger gammelt. Optrykningen af Muhammed-tegningen er fra i dag.

      Ergo har Nyhedsavisen lavet en bevægelse fra afstandtagen til genoptrykning til endnu en genoptrykning. Det er denne bevægelse jeg kalder at komme til fornuft.

      Kommentar by William Jansen — 19. juni 2008 @ 22:23

    8. William bøjer nakken for islamisternes terror.

      Det er ikke godt. Snup en cafélatte og ret op :)

      Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 19. juni 2008 @ 22:32

    9. @ HRC:

      Nyhedsavisen har gået fra afstandtagen fra genoptrykning af tegningerne til en positiv og aktiv indstilling til genoptrykningerne. Dette roser jeg, men selvfølgelig er det vigtigere for en 5. kollone-mand som HRC at skabe splid blandt islam-kritikere, end at være saglig.

      FØJ!

      Kommentar by William Jansen — 19. juni 2008 @ 22:36

    10. -> 4 Henrik

      “En noget beskeden kanin at hive op af hatten til gavn for Kim Møllers agenda.”

      En tidligere folketingskandidat, skibsreder, der mens han er formand for en menneskerettighedsorganisation, roser en islamistisk gruppering der kræver jordanske sharia-love overholdt i Danmark… ryger altid på forsiden her. Kald det bare en agenda.

      Kommentar by Kim Møller — 19. juni 2008 @ 22:53

    11. William, klap dog hesten og drop personangrebene. De er ikke klædelige.

      Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 19. juni 2008 @ 23:06

    12. @ HRC: klap dog hesten og drop personangrebene

      Det var dig der brillierede md det ulækre angreb på mig i kommentar 8. Jeg priser Nyhedsavisen for at genoptrykke tegningerne, er lykkelig over den hjemvendte fortabte søn, er lykkelig over den omvendte synder, og så får jeg ‘går islamisternes ærinde’ i hovedet. Hvad fanden skulle det til for?

      Kommentar by William Jansen — 19. juni 2008 @ 23:09

    13. William går islamisternes ærinde. Han tør ikke pisse på koranen.

      Kommentar by Søren — 19. juni 2008 @ 23:33

    14. Årh, her var han mere Will end Wislam. Måske orker folk ikke længere læse dine alt for mange ord, W. Nå, det er varmt, og der er fodbold..

      Kommentar by Kim Poulsen — 20. juni 2008 @ 00:53

    15. @14 Kimpo
      Jeg vil udtrykke det lidt anderledes, her var mere æblevælling end pærekage!

      Kommentar by li — 20. juni 2008 @ 02:54

    16. Ærgerligt at I misforstår William. Han klargør ovenfor at han netop ikke går islamisternes ærinde (men hans første kommentar KUNNE tolkes sådan…).

      At hans stil kan være irriterende er en ting, men hans kritik af der hvor vores (læs de islam skeptiske) kritik måske ikke er helt balanceret, synes jeg egentlig er velkommen.

      Kommentar by LMNord — 20. juni 2008 @ 09:20

    17. Jeps, li, det komiske er at folk tilsyneladende har opgivet at læse hvad han skriver. Her er han faktisk enig med dig og mig. Men hvem gider efterhånden kigge efter om der skulle være en æbleskive i pæretærten :)

      Kommentar by Kim Poulsen — 20. juni 2008 @ 10:33

    18. 14-15-17.

      Helt enig, skimmer højst numere.

      Det ordmisbrug kunne gøre selv en garvet læsehest ør i hovedet, især fordi der sjældent er mening i galskaben.

      Kommentar by whodares(islam skaber tabersamfund) — 20. juni 2008 @ 22:23

    19. Flemming Rose interviewer tuneseren Karim Sørensen, der er anklaget for at have planlagt at dræbe Muhammed-tegner Kurt Westergaard med de bare næver:

      Jyllands-Posten 22.06.2008:

      “Vejen til Gud

      Interview: 26 årige tuneser – K.S

      Møde: K.S., en 26-årig tuneser, blev sammen med to andre arresteret i februar, fordi PET mente, at de var i færd med at planlægge et attentat på tegneren Kurt Westergaard. Flemming Rose, hvis gøren og laden K.S. ifølge PET også havde interesseret sig for, besøgte i april den unge tuneser i et fængsel på Sjælland.

      (…)

      Lokalet er nøgent. Der står et bord i midten og to stole samt en ekstra stol ved den ene væg, hvor PET-manden sætter sig, mens de to andre står bag K.S. Vinduerne er dækket af gennemsigtigt stof, så det skarpe sollys ikke falder ind. Jeg stiller min båndoptager på bordet og tager blokken med spørgsmål frem. K.S. er en lille, tætbygget fyr, let på fødderne og veltrænet. Han er kortklippet og minder en smule om den franske fodboldspiller Zinedine Zidane. Smilet blotter en skinnende hvid tandrække. Vi hilser på hinanden. Han er iført en himmelblå sweatshirt med hætte, cowboybukser og blå badetøfler.

      Jeg er ikke kommet for at spørge om attentatplanerne mod Kurt Westergaard. PET har af hensyn til sine kilder ikke villet afsløre detaljer, så jeg kan kun tage hans version af historien til efterretning. Jeg er mere optaget af at forstå hans baggrund, hvad der bragte ham til Danmark, og hvad der skete med ham, efter at han kom til landet.

      (…)

      Rejsen fra Tunesien

      K.S. går i gang med at samle de nødvendige papirer. Han har brug for sin fars underskrift på et dokument, men faderen reagerer ikke på adskillige henvendelser, og mens K.S. venter, møder han en dansk kvinde fra Århus, som er på charterferie i Tunesien. Hun bliver forelsket i ham og kommer på besøg flere gange i løbet af det næste halve år. Kvinden, der er nogle år ældre end K.S., forsøger at tale ham fra at søge ind i Fremmedlegionen og inviterer ham i stedet til Danmark, så han kan fejre dansk jul og nytår. De bliver gift i Århus, han tager kvindens danske efternavn og får arbejds- og opholdstilladelse. Den 19-årige K.S. er interesseret i at få et arbejde, men hustruen er imod, da det vil fratage hende retten til bistandshjælp, så han går i stedet til danskundervisning og modtager hjælp fra det offentlige. Han melder sig også ind i Århus Shootfighting og får hurtigt et navn i Danmark. På internettet kan man læse begejstrede referater af hans kampe.

      »Jeg tænkte: Hvad kan jeg? Svaret er kampsport, så jeg ville satse på det og derpå gå i gang med en uddannelse som sikkerhedsvagt, når jeg var færdig på sprogskolen. Jeg ville gerne være bodyguard.«

      K.S. får job som dørmand på et diskotek i Århus og havner i et kriminelt miljø. Han begynder at drikke og ryge hash, og der bliver mindre tid til træning. Han bliver også skilt. Han sover om dagen, spiser ikke ordentligt og savner sin mor, solen og stranden i Tunesien. Chefen taler om at skaffe ham et job som bodyguard for saudiarabiske prinser på rejse i Tyskland og Schweiz, et job han med sit kendskab til arabisk og fransk er oplagt til . Men da krigen i Irak bryder ud, indstiller bodyguardfirmaet sine aktiviteter i Europa og flytter til Irak. I denne periode får K.S. en voldsdom efter et slagsmål foran diskoteket, hvor han arbejder. Han slår en højtråbende og aggressiv gæst i asfalten og må afsone en straf på 60 dage i et åbent fængsel i Ikast, hvor han bliver endnu mere afhængig af hash end tidligere. Med en plettet straffeattest bliver det også vanskeligere at få fast arbejde.

      »Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med mit liv; jeg havde det skidt og kunne ikke se en løsning på mine problemer.«

      Moskeen i Gellerup

      K.S. er flyttet sammen med en anden kvinde, der har et lille barn. I begyndelsen er hun meget familieorienteret, men efterhånden får hun til K.S.s utilfredshed nye veninder og smag for gode fester, og K.S. har det heller ikke godt med, at han skal forsørges af en kvinde. Sommeren 2005 tager de til Tunesien for at besøge K.S.s mor. Her beslutter K.S. at gøre en ende på sit overdrevne hashforbrug og i stedet vende sig mod religionen. Han begynder at bede fem gange om dagen og kommer regelmæssigt i moskeen på Grimhøjvej i Gellerup-kvarteret øst for Århus, hvor flere radikaliserede muslimer har haft deres gang: bl.a. Guantanamo-fangen Slimane Hadj Aberrahmane, marokkaneren Athmane Meheri, der blev udvist af Danmark efter at have deltaget i et bankrøveri på Frederiksberg, hvor udbyttet angiveligt skulle bruges til terrorstøtte, og den syriskfødte Abu Rached el-Halabi, som ifølge spansk politi havde forbindelse til terrorangrebet i Madrid i 2004. Moskeens åndelige leder og prædikant er shaykh Raed Hlayhel, en palæstinensisk født imam, der er uddannet i islamstudier i den saudiarabiske by Medina.

      Hlayhel tiltrak sig opmærksomhed, da han i februar 2005 i en fredagsbøn kaldte den fuldkomne tilsløring af kvinder for en guddommelig ordre, og i samme bøn advarede han mod kvinder, der går til frisør eller bruger stærk parfume, og han anførte, at de “kan være satans instrument. Hlayhel advarede muslimer mod at deltage i demokratiske valg, og under Muhammed-krisen plæderede han for at opretholde en atmosfære af had omkring Jyllands-Posten, og han mente, at avisen var styret af en jødisk sammensværgelse mod islam.

      I en fredagsbøn i foråret 2006 fastslår Hlayhel, at folk som Kurt Westergaard aldrig vil blive benådet, og at truslen om at blive slået ihjel som straf for en blasfemisk tegning vil forfølge ham resten af livet.

      »Historien benåder ikke. Hvis historien ikke retfærdiggør dig i dag, så vil den retfærdiggøre dig i morgen. Det vigtigste er, at du ikke trækker dig tilbage. Dette er en retfærdig sag, som har sat hele verden i bevægelse, og vi holder fast ved den og fortsætter med den, til Allah den almægtige tillader en løsning.«

      I en af sine sidste fredagsbønner, før han i efteråret 2006 forlader Danmark, fremsætter Hlayhel en slet skjult trussel mod dem, der skulle finde på at genoptrykke Kurt Westergaards tegning eller begå anden blasfemi. Det er en prædiken, K.S. overværer.

      »Vi har Allah på vores side, og den, som har Allah på sin side, besejres ikke, og vi er mennesker, som elsker døden og vil ofre os selv for Allahs budbringers fødder, så lad være med at gentage tragedien, idet det også vil blive en tragedie for jer og hele verden.«

      Ny identitet

      Det er i dette miljø, at den ensomme, frustrerede og søgende K.S. finder en ny identitet, en identitet der placerer ham over de vantro, han bor iblandt, og som han føler sig ydmyget af. Han ser op til imam Raed Hlayhel, betragter ham som åndelig vejleder og autoritativ fortolker af islam.

      »Han er en klog mand. Han forstår, hvad der foregår i den tid, vi lever i. Han har fornemmelse for, hvordan tingene skal være; han er moderne,« siger K.S.

      Han afviser, at Hlayhel skulle have radikale synspunkter.

      »Mange tror, at hans synspunkter er ekstreme. Det passer ikke. Jeg spurgte ham engang om 11. september og angrebet i London i 2005, og han sagde, at det var forkert at slå uskyldige mennesker ihjel, og han henviste til steder i Koranen og hadith (korte beretninger fra profetens liv, der bruges som forbillede for, hvordan muslimer skal optræde i forskellige situationer, red.) om reglerne for, hvordan man skal opføre sig i krig. Han sagde, at man ikke må slå uskyldige mennesker ihjel, man må ikke lægge hånd på børn, kvinder, gamle mænd og dem, der ikke bærer våben, og man må ikke ødelægge bygninger og natur. Han mente, at angrebene havde skadet både muslimer og ikke-muslimer.«

      Undervejs i den religiøse radikalisering går det skidt på hjemmefronten og endnu et af K.S.s forhold går i opløsning. Han bor i en kortere periode sammen med en pige, han kender fra tidligere, men det ender også med et brud, og han ender med at flytte til København for at begynde på en frisk. Her mødes han med en afghaner, der er blandt dem, der sidste år blev arresteret på Glasvej, mistænkt for at planlægge en terroraktion i Danmark. Han flytter ind hos bekendte og kommer i den omstridte moske i Heimdalsgade på Nørrebro, hvor flere terrormistænkte har haft deres gang. Én opfordrer ham til at undgå moskeen, fordi den bliver overvåget af PET, og i stedet tilbringer han en del tid i en somalisk moske. En anden anbefaler ham at flytte fra sit bofællesskab, fordi der også her bor folk, som er under mistanke for terrorvirksomhed og overvåges af PET.

      »Jeg kendte ikke rigtig nogen. Jeg havde småjobs i begyndelsen, men ellers sad jeg og ventede på at få noget at lave, og mens jeg ventede, begyndte jeg at gå i moskeen.«

      Snart efter møder han sin somalisk fødte hustru, og han flytter til Aalborg i en kortere periode, før de beslutter sig for at vende tilbage til Århus, hvor PET i efteråret 2007 får nys om planen om at myrde Kurt Westergaard.

      (…)”

      Kommentar by Søren — 24. juni 2008 @ 12:13

    20. Ins Allah Karim har det godt .

      Kommentar by anonym — 30. marts 2009 @ 12:46

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper