8. juli 2008

Fra “high levels of social tolerance” til “social lighed”

Punditokraterne har sådan set skrevet det der skulle skrives, men altid godt med et faktuelt oprids.

Sidste tirsdag kunne man på DR Online læse, at Danskere ER verdens lykkeligste folk (1/7-08), i en artikel der indledes med følgende…

“Igen sætter en undersøgelse om lykke danskerne øverst på sejrsskamlen. Denne gang er det Michigan University som er nået frem til, at vores demokrati, sociale lighed og den fredfyldte atmosfære i Danmark, gør os til verdens lykkeligste land.

– Jeg har en stærk forventning om, at der er en sammenhæng mellem fred og lykke og demokrati og lykke. Danmark er ikke det rigeste land, men Danmark er et velstående land, siger professor Ronald Inglehart til Reuters.”

Artiklens anden halvdel omhandler ikke den danske placering, og nævner heller intet om ‘personlig frihed’. Det undrer Punditokraten (og lykkeforsker) Christian Bjørnskov, ligesom han heller ikke forstår, at DR specifikt fremhæver danskernes “sociale lighed” som værende en lykkegivende faktor.

DR henviser til Reuters, men artiklen som sådan er skrevet af Ritzaus Bureau. Det fritager selvfølgelig ikke DR for eventuelle fejl, men lad os se lidt på Reuters artikel – Denmark world’s happiest country, survey finds (30/6-08).

“Denmark, with its democracy, social equality and peaceful atmosphere, is the happiest country in the world, researchers said on Monday…

“I strongly suspect that there is a strong correlation between peace and happiness,” said Ronald Inglehart, a political scientist at the University of Michigan’s Institute for Social Research, who directed the study.

And, said Ingelhart, there is a strong correlation between happiness and democracy.

“Denmark is the happiest country in the world in our ratings,” Inglehart said in an audio statement released by the National Science Foundation, which paid for the analysis.

“Denmark is prosperous — not the richest country in the world but it is prosperous.””

Hvis man ser bort fra lidt for kreative citatklip, der vel er gængs i journalistikken, så ser man at Ritzaus referat (som DR gengiver) – er en tro oversættelse af Reuters artikel, der henviser til “an audio statement released by the National Science Foundation”.

NSFs pressemeddelse der inkluderer et video-interview med Ron Inglehart var ikke svært at finde.

Bobby Mixon, National Science Foundation: Whats the worlds happiest country – and why?

Ron Inglehart, World Values Survey: Denmark is the happiest country in the world in our ratings, and it has been for quite som time. The reasons why, are somewhat speculation, but things indicate three mainfactors contributied. Denmark is prosperous – not the richest country in the world but it is prosperous, and that helps. Theres also democracy, and democracy is a crucial factor. Democracies are regularly happier than non-democracies. Finally it is a country with high levels of social tolerance, and thats actually the strongest of the three factors for the theme of happiness.

[…]

Bobby Mixon, NSF: You mentioned prosperity and economic growth, as important factors to happiness, but your research also makes it clear, that personal choice is more important than economic growth.

Ron Inglehart: Thats right, thats one of the surprising findings. Most of the reseach on happiness, has examined the economics, and the economics especially intend to assume, that economic is the dominant factor. Our study indicate, that economics doess contribute, but thats not the most important factor. Personal freedom is even more important, and political freedom, like democracy, and freedom of choice, and one of the indicators – gender equility… rising social tolerance

[…]

Ron Inglehart: Economic factors do influence obvious – the more complicated reality is, it is not that alone, and policymakers need to be intended (?) to, freedom, freedom of choice, freedom of opportunity, these are important elements…

[…]

Ron Inglehart: … the degree with which people have a individual choice…

Bobby Mixon: – improving political choice and personal choice, thats the prescription?

Ron Inglehart: Yes!

  • 30/6-08 NSF (pressrelease 08-110)- Despite Frustrations, Americans Are Pretty Darned Happy.
  • 30/6-08 NSF (pressrelease 08-110) – Ron Inglehart discusses how economic growth, democratization and social tolerance lead to happiness (video).

    Hvor rapporten fokuserer på styrken ved høj“social tolerance” i betydningen kulturel samhørighed (og understreger betydningen af individuel frihed), så vælger Reuters/Ritzaus Bureau/DR at levere det hele som et argument for “social lighed” i betydningen økonomisk omfordeling.

    Bevidst eller ubevidst – helt uacceptabelt.

  • 30/6-08 Reuters – Denmark world’s happiest country, survey finds.
  • 1/7-08 DR Online (09.03) – Danskere ER verdens lykkeligste folk.
  • Oploadet Kl. 17:22 af Kim Møller — Direkte link24 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/5971/trackback

    24 Comments »

    1. Jeg har jo forlængst skrevet, det er vrøvl.

      Kommentar by kurt Rosenstrøm — 8. juli 2008 @ 17:59

    2. Nok en gang – glimrende afdækning af, hvordan verdensbilledet omskrives og vinkles af visse nyhedsmedier. At man er tvunget til at finansiere DR er fuldstændig uacceptabelt.

      Tak til Punditokraterne og Uriasposten.

      Kommentar by Jakob — 8. juli 2008 @ 18:25

    3. DR journalister vil fortælle dig at det er et udslag af “deres journalistiske frihed”.

      – At omskrive undersøgelser og videnskabelige værker så det passer til deres nyhedsvinkling, velsagtens.

      Kommentar by DaLi — 8. juli 2008 @ 18:34

    4. Tak for den grundige gennemgang. Som jeg også har skrevet ovre hos Punditokraterne, så viser sagen først og fremmest, at de sjusker i DR – den afgørende fejl sker, som du viser det, hos Reuters/Ritzau.

      Hvordan kommer du i øvrigt fra social tolerance til kulturel samhørighed? Det er der vel ikke dækning for hos Inglehart. Og normalt ville man ikke forstå de to ting som det samme – det første forstås vel som tolerance over for folk, der ikke lever som man selv gør (i en amerikansk sammenhæng typisk bøsser og lesbiske). Er den slags en del af din forståelse af begrebet kulturel samhørighed?

      Kommentar by nexø — 8. juli 2008 @ 18:51

    5. -> 4 Nexø

      “Hvordan kommer du i øvrigt fra social tolerance til kulturel samhørighed?”

      Jeg kunne også have kaldt det socio-kulturel samhørighed/sammenhængskraft eller social kapital. Danskerne har generelt stor tillid til hinanden, og det går i høj grad på tværs af alle skel – også økonomiske. Det hænger selvfølgelig sammen med dansk historie og kultur, men kultur skal her forstås i bred forstand. Foreningslivet er nok en faktor som er udpræget dansk (husker hvorledes den formuende ejendomsmægler var bedste venner med den arbejdsløse ufaglærte i en århusiansk billardklub… for år tilbage)

      Ang. Inglehart.

      Undersøgelsen er liberalt vinklet, men ‘læser’ man Inglehart med kulturkonservative briller, så er der meget af hente. Hvad er ’social tolerance’, hvis det ikke lige netop er det folkelige aspekt, kulturkonservatismen har som bærende ide.

      Kommentar by Kim Møller — 8. juli 2008 @ 19:18

    6. @Kim Møller

      Du har naturligvis ret i det der med den sociale kapital er udslagsgivende, men denne indebærer jo også, at vi har langt mere social lighed i Danmark end i f.eks. USA. Sammenhængskraften indebærer jo, at de rige er villige til at betale til det fattige. F.eks. har jeg aldrig hørt selv den rigeste her i landet knurre over gratis hospitaler eller SU – i USA ville det være utænkeligt. Konservatisme og social retfærdighed hører sammen, som Aksel Møller skrev i sin fremragende bog Ungkonservatismen fra 1934. Den ubestridt bedste bog, der er skrevet om konservatismen på dansk.

      Kommentar by Anne Larsen — 8. juli 2008 @ 19:29

    7. -> 6 Anne Larsen

      “Du har naturligvis ret i det der med den sociale kapital er udslagsgivende, men denne indebærer jo også, at vi har langt mere social lighed i Danmark end i f.eks. USA.”

      Nu er jeg ikke liberalist, og for mit vedkommende handler det om at finde den rette balance. Men… som Inglehart også konkluderer, så er økonomi ikke den vigtigste variabel.

      “… Sammenhængskraften indebærer jo, at de rige er villige til at betale til det fattige. F.eks. har jeg aldrig hørt selv den rigeste her i landet knurre over gratis hospitaler eller SU – i USA ville det være utænkeligt.”

      Jeg mener det var Alesina (italiensk samfundsforsker), der kom frem til, at man er mindre tilbøjelig til at acceptere skattepres, jo mindre man identificerer sig med den øvrige befolkning. I den forstand er (var) Danmark unikt. Vi accepterer et højt skattetryk fordi sammenhængskraften er der på tværs af skelene. Sådan er det (bestemt) ikke i multikulturelle USA.

      “Konservatisme og social retfærdighed hører sammen, som Aksel Møller skrev i sin fremragende bog Ungkonservatismen fra 1934. Den ubestridt bedste bog, der er skrevet om konservatismen på dansk.”

      ‘Social retfærdighed’ er ikke lige et udtryk jeg selv ville bruge, men det siger sig selv, at lykke ligeså meget måles i tryghed som i kroner og øre.

      Kommentar by Kim Møller — 8. juli 2008 @ 20:00

    8. Hej Kim,

      Tak for dit hurtige svar – og tak for den fremragende blog, du laver. Som hard-core nationalkonservativ/kulturkonservativ er jeg både anti-socialist og anti-liberalist. Jeg vil endda tillade mig at sige, at liberalisterne er vores værste fjender – for hvis der er nogen, som går ind for ikke blot total fri indvandring, men også en total nedgørelse af staten, og dermed nationalstaten, så er det liberalisterne. At de også vil forgifte vores unge med fri narko stempler dem kun endnu mere.

      Som nationalkonservativ så tror man på det folkelige fællesskab, og dermed kan man ikke acceptere skrigende social uretfærdighed. Folkefællesskab betyder også, at folkets rigeste ikke kan udbytte de svageste. Det slår nemlig fællesskabet -sammenhængskraften, om du vil – i stykker. Det var jo ikke tilfældigt, at det netop var Estrup, der forsøgte at introducere folkepensionen – men det blev afvist af Venstre.

      Men alt det har Aksel Møller (Poul Møller bror og Christmas Møllers arvtager) skrevet meget fremragende i sin bog “Ungkonservatisme” fra 1934, udgivet på Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. Lån den på biblioteket – eller giv mig et praj, så kan du låne den af mig, selv om jeg kun nødigt vil undvære den…

      Kommentar by Anne Larsen — 8. juli 2008 @ 20:14

    9. “Godt” nyt fra EU

      Nu ønsker hhv den “borgerlige” samt den sossede del af EP at tage taleretten fra Junibevægelsen og Dansk Folkeparti.

      Så kan vi også få nedlagt EU’s eneste tilbageværende demokratiske organ, hæ !!!

      Kommentar by DaLi — 8. juli 2008 @ 20:55

    10. ##

      Tja – pressemeddelelser har det med at gå i ring – så her er du da inde på noget fornuftigt, selv om du glemmer at uligheden er steget voldsomt siden Dansk Folkeparti og VK indgik sit samarbejde i år 2001.

      Vi kan jo så håbe på, at det er den sidste periode de køre på, og de ikke i den resterende tid får hærget landet yderlig.

      Læs også: Kan Fogh styre landets økonomi?

      http://ladyinred.granslam.dk/Blog/?p=51

      Vh.

      #####

      Kommentar by lady-in-red — 8. juli 2008 @ 21:01

    11. Da Fogh er en ond hulemand, der higer efter social ulighed, og da etniske danskere er intolerante racister, der vånder ved synet af islam, så er der kun een sproglig løsning mulig:

      Den kulturelle folkelige værdi ‘Social tolerance’ må nødvendigvis omskrives til det politiske korrekte ideal ‘Social lighed’

      Man kommer til at tænke på Freuds teorier om fortalelsen som en indgang til mere eller mindre ubevidste ønsker og drømme.

      Kommentar by traveler — 8. juli 2008 @ 21:02

    12. Hvad er social tolerance? De liberalistiske storbytosser på Punditokraterne, der har nære forbindelser til Ny Alliance påstår, at det betyder, at danskerne accepterer, at topskatten skal afskaffes, og vi skal have fri indvandring af muslimer og østarbejdere. der skal kunne underbetale danske arbejdere. Det er rent vrøvl. Vi danskere ønsker en selvstændig nationalstat og dermed et nationalt fællesskab, hvor de stærke ikke tryner de svage, og hvor der er social retfærdighed. Social tolerance er ikke social lighed, men det er heller ikke social ulighed – det er social retfærdighed. Danmark for folket med andre ord.

      Til alle ægte konservative: Lad være med at falde i den liberaliske grøft! Hvis vi konservative identificerer os med overklassen/eliten i stedet for folket, så er vi færdige.

      Kommentar by Anne Larsen — 8. juli 2008 @ 22:39

    13. 10
      Hvor lang er din næse??????
      For med alle dine løgne. må den være pænt lang.

      Kommentar by Broholm (ordblind) — 8. juli 2008 @ 22:42

    14. @ Anne Larsen
      hvor de stærke ikke tryner de svage

      Danmark har verdensrekord i skattetryk. Dem der trynes idag er de højtlønnede i det private erhvervsliv.

      Fri indvandring af muslimer giver os ikke underbetalte arbejdere, men flere på offentlig forsørgelse, flere integrationsprojekter, flere kriminalpræventive tiltag, og så videre – de koster os mere end 40 milliarder kroner årligt – sagt lidt forsimplet, så trynes hårdtarbejdende danskere af tilrejsende muslimer.

      Kommentar by Mallebrok — 8. juli 2008 @ 22:53

    15. 14.Mallebrok

      De der 40 milliarder årligt er vist en skrøne .

      Tror du ikke vi skal gange tallet med 3 eller 4 ?

      Kommentar by Vivi Andersen — 9. juli 2008 @ 01:06

    16. Til lady-in-red – tag nu den pisk eller find dig en kæreste.

      Kommentar by kurt Rosenstrøm — 9. juli 2008 @ 02:00

    17. Anne Larsen:

      “Til alle ægte konservative: Lad være med at falde i den liberalistiske grøft! Hvis vi konservative identificerer os med overklassen/eliten i stedet for folket, så er vi færdige.”

      Du har ret. Men hvor findes de nationalkonservative i dag?

      De er sværere at få øje på i Christmas Møllers gamle parti, og endnu sværere at få øje på blandt konservative ledere som Bent Bendtsen og Lars Barfod, der synes at være ud på at overhale liberalisterne indenom.

      Og ingen har i den senere tid gjort så meget for at afskaffe tidliger konservative dyder som forsvar for privatlivets fred som Lene Espersen.

      Per Stig Møller er internationalist / utopist.

      Den eneste jeg kan komme i tanke om i det Konservative Folkeparti der har vist lidt ægte konservativ nerve den senere tid er Brian Mikkelsen.

      Kommentar by Balder — 9. juli 2008 @ 07:37

    18. @ Kim Møller

      Jeg er ret sikker på, at Inglehart med social tolerance mener sådan noget som “tolerance over for folk, der lever på en anden måde end dig” – igen: bøsser og lesbiske, f. eks. – og altså ikke fænomener som social kapital og tillidskultur. Ret beset er tolerance og tillid jo helt forskellige ting.

      Det kan jo godt være, at du har ret; at den danske tillidskultur er med til at gøre os til et lykkeligt folk. Ikke desto mindre er det TEMMELIG ironisk, at både du og Punditokraterne på et ret spinkelt grundlag er forargede over en angivelig politisering fra DRs side – og samtidig læser hver jeres politiske overbevisning ind i Ingleharts undersøgelse. Hvor Bjørnskov ser sine liberale helte bekræftet, så vinkler du din kulturkonservatisme ind i historien.

      Mens man leder efter splinten i sin broders øje, så glemmer man bjælken i sit eget. Tror jeg det hedder.

      Kommentar by nexø — 9. juli 2008 @ 08:22

    19. @Balder

      Du har fuldstændig ret. Konservatismen er hjemløs i Det konservative Folkeparti. Som Kim har sagt det, så burde vi genstarte Højre, men problemet er blot, at det er meget svært at starte et nyt parti. Indtil da må vi nøjes med Dansk Folkeparti.

      Men det er nødvendigt, at vi nationalkonservative afgrænser os overfor liberalisterne, og ikke hopper med på deres galej, der indbefatter tørklæder, stormoskeer, fri indvanding osv. i frihedens navn. Dermed åbner de i deres naivitet ladeporten for islams dominans i Europa. Liberalisterne er i virkeligheden meget farligere end de venstreorienterede og kulturradikale tosser, fordi de fremtræder som borgerlige, men i virkeligheden er islams nyttige idioter.

      Kommentar by Anne Larsen — 9. juli 2008 @ 08:24

    20. Besynderligt – når oppositionen tordner mod regeringen, så hører vi tidligt og sent om “den voksende ulighed” i DK.

      Når man derefter skal forklare, hvorfor danskerne er så lykkelige, ja så er det lige pludselig ikke den uligheden, men ligheden, der fremhæves.

      Nu må de sgu bestemme sig…

      Kommentar by Henriksen — 9. juli 2008 @ 11:22

    21. ups, ikke den uligheden, som jeg skrev, se bort fra “den”

      Kommentar by Henriksen — 9. juli 2008 @ 11:25

    22. PS. Til Jakob: Betaler du licens? Hvis ja, hvorfor?

      Kommentar by Henriksen — 9. juli 2008 @ 11:26

    23. Der er selvfølgelig ikke noget galt ved at betegne Danmark som et land, hvor lykken stortrives. Men i mange sammenhænge kan den slags lykkebegreber misbruges og være direkte villedende.

      Hvis jeg fx mener, at demokratiet fungerer dårligere og dårligere, og at Danmarks homogene befolkning er under et voldsomt pres som følge af indvandringen, kan World Values Survey og Ingleharts udsagn godt virke lidt provokerende. Og hvis jeg i fremtidens morgenrøde tilmed ser en opsplitning og et sammenbrud af det nationale sammenhæng, så må objektivt set enten mine fremtidsforventninger være helt hen i skoven, eller også må diagnosen på et lykkeligt samfund være godt dækkende med summen af demokrati, økonomi, personlig frihed og social lighed ( eller tolerance).

      Man kan selvfølgelig godt sige, at lykke-udsagnet er en nutidsforklaring og ikke en forklaring om morgendagen. Men den forklaring behøver vi ikke at købe, fordi alle de tegn på fremtidens tilstand allerede trækker sine dybe spor i nutiden.

      Selvfølgelig hviler World Values Survey ikke på *intersubjektive undersøgelser eller psykologiske studier, men – som undersøgelsen også påpeger – er det en slags model-iagttagelse gennem bl.a. studiet af økonomi og demokrati. Men når Ron Inglehardt direkte påpeger, at økonomien ikke alene er den direkte faktor for hans opfattelse af det danske lykkesamfund , men også danskernes opfattelse af den personlige frihed og ” den sociale tolerance”, så har han jo også overskredet det, man kunne betegne som de institutionelle indikatorers beviser. Og så er vi på herrens mark.

      Men vi har altså i diagnosen om det lykkelige samfund med den intersubjektive opfattelse at gøre, og hermed er det ”lykkelige samfund” blot et postulat, der overhovedet ikke kan bruges til noget. Hvis forklaringerne havde holdt sig til den økonomiske situation og om, hvordan staten forvalter den sociale sikkerhed, så kunne enigheden være mere udbredt. Nu virker udsagnet blot lidt misvisende i en tid, hvor sammenhængssamfundet reelt er under afvikling.

      For objektivt set er det jo et faktum, at der under den fortryllende overflade befinder sig en anden virkelighed, der ikke helt er så fortryllende. Og selv om den fortryllende forklaring om det lykkelige folk, blot bliver malet med den store brede pensel, så må enhver tilnærmelse af virkeligheden vel være det objektive mål. Selvfølgelig vil en sådan tilnærmelse også være en subjektiv udlægning, idet virkeligheden som sådan er fiktion, men der eksisterer dog visse ”regler” både i psyken og i samfundet, som vi alle lever efter, hvad enten vi er dem bevidst eller ej.

      Der er alstå mange måder at vinkle usagnet om, at Danmark er verdens mest lykkelige samfund på. Bla. andet er det informativt, når man studerer et samfund og vil finde ud af et eller andet om befolkningen, at at vide, at der eksisterer en modsætning mellem det romantiske – forstået som alt det der er kendetegnet af følelsers og tankers intensitet – og så den anden side, det fornuftige eller det realistiske eller det logiske, der er kendetegnet af tankernes stabilitet.

      Man behøver derfor at operere med mindst to sfærer, hvis man overhovede vil komme frem til en eller anden afklaring om danskernes syn på livet og så vidt også døden.

      Jeg tror derfor godt man sammenlignelig kan sige, at udtalelsen om ”det lykkelige samfund” i realiteten er en slags romantisk opfattelse af et metafysk og imaginær samfund, der ikke ser ubehaget ved virkeligheden og derfor ikke er interesseret i politik og realisme. Ligesom hos romantikerne bliver samfundet forklaret med en følelse og ikke på basis af en rationel virkelighedsforklaring. Eller mere præcist, de store spørgsmål om livets mening kan ikke adskilles fra mere kunstneriske eller religiøse indsigter, og kan derfor ikke inddæmres ved politiske spørgsmål omkring demokrati og social lighed.

      Nærstuderer vi samfundet, består samfundet af mennesker og ikke figurer, og derfor kan man sige, som jeg allerede har nævnt, at vi har med en dialektisk opfattelse eller med to sfærer at gøre. Dvs. en opdeling i to planer. Eventyrplanet – hvor det lykkelige folk bevæger sig og udtaler sig om lykken, og den mere nøgterne verden, hvor lidelse og smerte hører til. Men vi har ikke med en sammensmeltning af de to sfærer at gøre.

      Det spændende er imidlertid – og som også gør lykke-diagnosen bredt rammende – at denne fiktive opdeling af samfundet selvfølgelig ikke kun hører Ron Ingleharts diagnose til, for i praksis støder vi på den hver dag, når storbytosser i NY Alliance og andre politiske virkelighedsfortrængere vil forklare eller nærmere bortforklare samfundets multikulturelle udvikling. Fx at samfundets egentlige problemer med de fremmede blot kommer af smånazister i Dansk Folkeparti og ikke som følge af, at vi objektivt set har fået et dårligere samfund som følge af den muslimske indvandring.

      Politisk set bevæger vi os derfor sammen med de utallige storbytosser på eventyrplanet, hvor virkeligheden reelt set ikke er af interesse. En humanistisk og romantisk bortforklaring af en samfundsvirkelighed, der ikke er af denne verden. For i den virkelige verden tør folkepensionister i nogle områder ikke gå ud efter mørkets frembrud, medens familier holder deres børn væk fra offentlige fester for at være sikre på få dem hele hjem. Og de klapper ikke i hænderne af begejstring over samfundsudviklingen.

      Det er også derfor, jeg følte mig irriteret over den uskyldige og romantiske diagnose af det danske samfund. For hvis vi ikke formår at adskille de to sfærer, den ene hvor den politiske og realistiske fornuft hersker, og den anden, hvor romatikken og virkelighedsfortræng-ningerne hersker, så bliver politikken bare til et eventyr, hvor sandheden fortrænges og moralen forskønnes, medens kulturen eller nærmere livsverden bliver befolket af mennesker, der moralsk skal vurderes efter, om de lever op til det romantiske politiske eventyr. Og i hvilke rammer sætter eventyrerne så alle spørgsmål om moral, demokrati og social retfærdighed. Ja det fortæller indvandrerpolitikken og Eu os et eller andet om.

      Når Christian Bjørnskov i sit notat, (Punditokraterne), spørger om, hvorfor befolkningen i lande som Indien, Armenien og Hviderusland er så utilfredse med deres liv, mens lande som Danmark og Schweiz er særdeles tilfredse med deres liv, så kunne det nærliggende svar selvfølgelig godt være, at ”demokrati, sociale lighed og den fredfyldte atmosfære i Danmark”, er årsagen. Men på spørgsmålet, som Bjørnskov selv stiller, ” om politik kan ændre den gennemsnitlige subjektive livstilfredshed i befolkningen” så ligger besvarelsen af dette spørgsmål ikke på logikken eller realiteternes bord, men på det romantiske og i vores særlige tilfælde også det humanistiske, som ideologisk set allerede er besvaret med hensyn til, hvordan vi moralsk skal besvare dette spørgsmål. Det er muligt at befolkningerne i de ovennævnte lande er utilfredse med deres samfundsliv, og det er også muligt at danskerne er det !”

      Og derfor har vi objektivt ikke fået besvaret noget som helst om lykkesamfundet. Det eneste vi har forstået er, at på eventyrplanet har politikere og andre charlataner overtaget roret i overensstemmelse med deres syn på samfundet.

      Historikeren Bar¬bara Tuchmann har nærstuderet den politiske ledelse, og hun er af den opfattelse, ( som jeg i al beskedenhed har været inde på utallige gange ), at politikerne lider under naturlige menneskelige fortrængninger, som gør sig gældende også hos politiske ledere. Hun skriver: “Et bemærkelsesværdigt fænomen hele vejen op gennem historien uafhængig af tid og sted er rege¬ringers tendens til at lægge en politik, der er i modstrid med deres egne interesser. Det forkom¬mer, som om menneskeheden er dårligere til at regere end den er i henseende til næsten alle andre menneskelige aktiviteter”

      På spørgsmålet om hvor problemet ligger skriver hun, at selvbedrag er en erhverslidelse og at andre tegn på en anderledes analyse af samfund eller mennesker undertrykkes. ” Magten til at bestemme fører til svigtende eftertanke og magtens ansvarlighed svinder ofte hen i takt med, at magten selv øges.”

      Hvis jeg skal komme frem til en slags konklusion, må det blive, at lykkesamfundet er en illusion i den forstand, at folket overhovedet ikke er kommet til orde og dybest set heller ikke er i stand til at besvare dette spørgsmål objektivt, fordi politikernes svigtende eftertanke og deres personlige ansvarlighed gør, at den førte politikken ikke afspejler den politiske virkelighed som befolkningen lever i.

      Og her er vi så til sidst inde på Ole Hasselbalch,s spørgsmål, om det er ”en bevidst strategi fra den enkelte journalist, at man ’vinkler’ enhver historie så den passer til ens egen ideologi, helt fraset hvad man ved, den egentlig fortæller?”

      Hvis pressen er demokratiets vigtigste vagthund, som skal overvåge, om systemet er sygt, så har vi allerede fået besvarelsen ved at åbne dagens aviser og dens forklaringer om den multietniske udvikling og for så vidt også den europæiske.

      Det store svineri om den manglende folkeafstemning om Lissabontraktaten efterlader da heller ingen tvivl og er besvaret af Barbara Tuchmann:

      ” Magten til at bestemme fører til svigtende eftertanke og magtens ansvarlighed svinder ofte hen i takt med, at magten selv øges.”

      *http://dendanskeforening.dk/side20.html
      * Barbara Wertheim Tuchman (January 30, 1912 – February 6, 1989) Amerikansk historiker. Jeg faldt over hende og kan ikke finde citatet igen.

      * Intersubjektivitet. En forklaring.

      Michael Jackson har i sin bog Minima Ethnographica fra 1998 beskrevet netop, hvordan man kan forholde sig til genstande, ånder, traditioner eller lignende på en nærmest social måde. For ham giver det ingen mening at opretholde et skarpt skel mellem subjekter og objekter, simpelthen fordi objekter ganske ofte tillægges en eller anden form for menneskelighed og fordi mennesker desværre ligeledes ind i mellem behandles som objekter.

      Frem for at tale om subjekter og objekter, bruger han ordet “intersubjektivitet” for at begrebsliggøre den måde, hvorpå mennesker forholder sig til omverden på. Intersubjektivitet (der jo unægteligt lyder som om det drejer sig om en relation mellem to subjekter) behøver således ikke at være en relation mellem to levende mennesker af kød og blod. Det kan udmærket være en relation mellem et menneske og et eller andet, som tillægges en menneskelighed, og som man derfor kan relatere sig til på en social måde. Det eneste, der kræves er at relationen har en bevidsthed i den ene ende – denne bevidsthed kan sanse relationen og eventuelt tillægge objektet, guden, ånden, traditionen og kulturen.

      Kommentar by kurt Rosenstrøm — 9. juli 2008 @ 14:07

    24. @ Vivi Andersen #15

      Jeg var forsigtig. De 40 milliarder kroner årligt mener jeg er et gammelt veldokumenteret tal. Gammelt! De nyere tal jeg har hørt har været gætterier. Der er et generelt problem med at få de præcise tal på bordet. Det er som om staten og dens institutioner ikke synes det er vigtigt vi kender den slags tal. Eller synes det er vigtigt vi ikke kender den slags tal…?! Iøvrigt er mit gæt at vi idag skal bruge en faktor i nærheden af 3.

      Kommentar by Mallebrok — 10. juli 2008 @ 21:32

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper