8. september 2014

Boualem Sansal: “… islamismens udvikling kan snart blive ganske parallel med Nazitysklands.”

Bent Blüdnikow har interviewet den algeriske forfatter Boualem Sansal for Berlingske – ‘Vesten har undervurderet islamismens fare i årevis’.

“Sansal bor i Algeriet med sin hustru og to døtre, og han kalder landet for et ‘intolerancens fængsel’ uden at lægge skjul på sin afsky for de autoritære herskere i landet. …

‘Jeg foretrækker at blive i mit fædreland, og bortset fra truslerne i forbindelse med mit besøg i Israel har der ikke været andre konkrete dødstrusler. Men det er selvfølgelig ikke ufarligt. Jeg siger min mening ligeud og islamisterne hader mig og mange andre bryder sig heller ikke om mig. Regeringen er mig ikke venligt stemt, men jeg bliver i mit fødeland sammen med min familie.’

[…]

Er det din opfattelse, at der er lighedspunkter mellem nazismen og islamismen?

‘Ja, absolut. Der er selvfølgelig forskelle, men grundlæggende er vi i kamp med den samme barbariske fjende. Vesten har undervurderet islamismens fare i årevis, men nu er truslen reel og udvikler sig eksplosivt. Forskellen er muligvis, at nazisterne havde en stat, som de kæmpede for, mens islamisterne er splittet op på mange forskellige nationer med mange forskellige nationale særpræg. Men med etableringen af et kalifat kommer vi muligvis til at se en udvikling, hvor denne forskel også forsvinder. Det er meget farligt, hvad der foregår nu i Syrien og Irak, og islamismens udvikling kan snart blive ganske parallel med Nazitysklands.

Så din bog om de algeriske brødre og deres nazistiske far er i virkeligheden en advarsel om islamismen?

‘Ja, islamismen begyndte som en social bevægelse, men efterhånden blev ideologien udbygget og blev stadig mere militant, og ledere kom til, der opfordrede til at dræbe modstandere. Jeg skrev romanen som en reaktion på islamismens vækst, fordi den minder om nazismen, og hver dag kan jeg se i mit eget kvarter, at det bliver stadig mere radikaliseret. Præcis som i Tyskland, hvor nazismen udviklede sig og efterhånden fik befolkningens støtte.’

Dengang undlod Vesten at tage nazismen og Hitler alvorligt. Begår vi samme fejl nu?

‘Ja. Vestens passivitet over for Hitler minder meget om Vestens passivitet nu over for islamismen. Europa vovede dengang ikke i tide at udfordre Hitler, og nu vover Vesten ikke afgørende at udfordre islamismen.’

[…]

‘… Jødehadet i islam går tilbage til Koranen, hvor Muhammed opfordrer til at dræbe dem, og hvor de omtales som svin og aber. Dette udnyttes af islamister, og hadet til Israel blandes med den religiøse fanatisme.'”

Oploadet Kl. 10:40 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/59932/trackback

9 Comments »

  1. “minder Vesten passivitet overfor Hitler”. Jeg har indtrykket af, at befolkningerne i Vesten og i Europa er ved, at vågne op mange steder. Det er politikerne som er bagefter befolkningen nu. Der kan komme en politisk bundvending meget pludselig i flere lande.

    Kommentar by Thorsted — 8. september 2014 @ 11:18

  2. Der er heldigvis stadig væk Danskere der har hjernen i behold, og modsiger islam, politikerne i Danmark øffer og grynter, fordi Svenske politikere har åbnet porten for indvandring af Syriske krigere, der efter modtagelse af Svensk statsborger skab uhindret kan vade over Øresund og bosætte sig i Danmark med deres sharia lov og uorden, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 8. september 2014 @ 11:24

  3. @Thorsted

    “Jeg har indtrykket af, at befolkningerne i Vesten og i Europa er ved, at vågne op mange steder.”

    De er skam lysvågne..!

    Den ene del prøver at ændre tingenes tilstand. Den anden prøver at fastholde illusionen…

    Kommentar by Peter Andersen — 8. september 2014 @ 11:42

  4. “Den anden prøver at fastholde illusionen…”

    Hvilket selvfølgelig bliver svære og svære…

    Kommentar by Peter Andersen — 8. september 2014 @ 11:45

  5. Tænk, at vi skal have en Algerisk forfatter til at gentage, hvad Karen Blixen sagde for over 70 år siden:

    “Mon der vel nogensinde har været noget som dette Tredje Rige (Nazi-Tyskland) Af de foreteelser, som jeg i mit liv personligt har kendt til, er den, der kommer det nærmest, Islam, den muhamedanske verden og verdensanskuelse.”

    Kommentar by Jørgen Nielsen — 8. september 2014 @ 12:08

  6. Jødehadet og verdensherredømmet er blandt de ting muhammedanere og nazister har tilfælles.

    Kommentar by Nielsen — 8. september 2014 @ 15:25

  7. Ved næste folketingsvalg mister adskillige politikere endeligt deres job, og tak for det. Det røde bedrag må jo finde sit ophør på et tidspunkt, og hvis ikke vammel og voldelig nazistisk tankegang fra Arabien skulle gøre det hvad skulle så. Desværre ser de værste af slynglerne på Borgen anderledes kynisk på det, når visse vælgergrupper skal plejes, men danskerne har fået nok nu.

    Kommentar by LarsB — 8. september 2014 @ 15:27

  8. Det han siger er folk blevet kaldt rasister pg højreekstremister og en masse andet for at sige de sidste mange mange år, men efterhånden står halalhippierne foran islamisk stat som komiske ali og taler om “de få der ødelægger det for de mange”. Imens kan vi andre se igen og igen at “de mange” ikke tager afstand til islamisk stat, isolererer sig mere og mere i ghettoerne, og klæder og opfører sig mere og mere islamistisk.
    Det er tydeligt hvor sympatien ligger hos mange af dem.
    Det burde efterhånden ikke være nogen overraskelse at muslimer foretrækker islam, alligevel kommer det bag på venstrefløjen og også mange borgerlige politikere gang på gang.
    Jeg håber at folk snart fatter alvoren og stemmer derefter når nu politikerne svigter så fatalt, det bliver interessant at se resultatet af valget i sverige og om de har forstået konsekvenserne nu hvor deres statsminister har fortlat dem at kassen er tom pga indvandring.

    Kommentar by Per — 8. september 2014 @ 16:42

  9. Det er ikke noget nyt for dem der kan læse? Det har været kendt i århundreder, ja i mere end et dusin århundreder? Men mange har vist ønsket, at glemme det?

    Et aktuelt eksempel mere:
    “Den muslimske voldtægt af kristne nonner
    5. september 2014 – Artikel af Raymond Ibrahim i Trykkefrihed.dk

    Uanset hvor modbydeligt og barbarisk islamiske grupper og individer rundt om i verden har handlet – det være sig Nigerias Boko Haram, Mesopotamiens Islamisk Stat eller Somalias Shabaab – så er der næppe noget mere afskyeligt og kujonagtigt end den muslimske voldtægt af nonner: Forsvarsløse kristne kvinder, der ofrer meget af deres liv til at hjælpe syge og trængende muslimer.

    Det seneste eksempel kommer fra Bangladesh, hvis befolkning er over 90% muslimsk. I begyndelsen af juli angreb snesevis af mænd bevæbnet med macheter, knive og jernstænger nonneklostret tilhørende PIME (Det Pavelige Institut for Udenlandsk Mission) i Boldipuku, en landsbymission i det nordlige Bangladesh.

    Med ordene af biskop Sebastian Tudu: “nonnerne blev slået og mishandlet, hvilket ophørte, da politiet ankom.”

    Catholic Online har hele historien:

    … omkring 60 mænd forsøgte at plyndre bygningen og voldtage nonnerne. (…) Angriberne bandt først hænder og ben på missionens to nattevægtere og kneblede dem i de tidlige morgentimer. Derefter gennembrød de døren til rummet, hvor den assisterende præst, fader Anselmo Marandy sov. Så plyndrede de klostret beliggende på missionens område. (…) Tre PIME-nonner blev forsøgt voldtaget og blev senere sendt til deres provinsialhus i Dhaka, den nationale hovedstad, hvor de forsøger at overvinde chokket og den psykiske lidelse. “Det er meget trist, at søstrene ikke kan fortsætte deres arbejde for befolkningen, men vore søstre er ikke længere sikre,” beklagede Rosaline Costa, en katolsk menneskerettighedsaktivist. Lokale kristne har levet i frygt siden angrebet. Kristne udgør kun 0,8 procent af Dinajpur-distriktets tre millioner indbyggere.

    Selv om nogle af de citerede i Catholic Onlines rapport siger, at dette angreb er “uden fortilfælde,” er kendsgerningen den, at voldtagne nonner er et fænomen, der går århundreder tilbage.

    Ifølge den muslimske historiker Taqi al-Din al-Maqrizi (1364-1442) tilfangetog kalif Marwan II (r. 744-50) under sine angreb på det dengang overvejende kristne Egypten “en række kvinder blandt nonnerne fra flere klostre. Og han forsøgte at forføre en af dem.”

    http://www.trykkefrihed.dk/den-muslimske-voldtagt-af-kristne-nonner.htm

    Kommentar by A-mad — 8. september 2014 @ 23:41

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper