21. juli 2008

Norsk samfundsforsker: Egoistisk at gifte sig af kærlighed, “uten forståelse for andre forhold”

Fra norske VG Nett – – Pakistansk ungdom er for norske.

“I forrige uke dekket VG Nett saken til «Naima» som ble tvangsfgiftet på ferie i Pakistan og levde fem år i ekteskap med en voldelig ektemann, før hun flyktet til krisesenter.

Den norsk-pakistanske samfunnsforskeren Atilla Amir Iftikhar reagerer på fremstillingen av det norsk-pakistanske samfunnet i norsk media. Han mener nordmenn mangler forståelse for pakistanske normer.

– Selvsagt kan alltid noen foreldre ty til midler og tiltak som er ekstreme for å forsikre at disse normene blir akseptert.

– Men, i det pakistanske samfunnet mister disse all respekt og ære hvis barna faller ut av disse normene, sier han på telefon fra Islamabad…

Selv frykter han at mange norsk-pakistanske ungdommer har mistet kontakten med foreldrenes kultur.

– De er blitt for vestlige eller for norske. Dette er personer som har fjernet seg fra sin opprinnelige kultur og sosio-økonomiske normer.

– Er man egoist hvis man gifter seg ut fra kjærlighet?

– Ja, hvis man gifter seg ut fra egen fri vilje, uten forståelse for andre forhold.

Oploadet Kl. 18:46 af Kim Møller — Direkte link73 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6009/trackback

73 Comments »

  1. LOL! er det mere at skrive?

    Forresten Kim, så plejer du at revse medier når de manipulerer. Jeg vil her revse dig for overskriften: “Norsk samfundsforsker:…”

    Hun er jo åbenlyst ikke norsk. Hun er nok nærmere pakistaner bosat i Norge.

    Kommentar by Lotte — 21. juli 2008 @ 19:12

  2. Norge har jo vist sin vilje til at gå i dialog… Jeg har selv boet i Norge i 7 år, og tror ikke mange danskere er klar over hvor pietistisk landet er. Deres selvudslettende holdning i muhammedkrisen er en følge af denne religiøsitet. Norge huser bl.a. fænomænet Strandebarm provsti, med to præster der får bin Laden til at ligne en hyggeonkel. Bibelfundamentalisme med vanvid i øjnene.

    Desuden er norsk politik gennemsyret af distriktspolitiske hensyn, så det ligger i ånden at man skal respektere hinandens kulturer. Det er meget svært at gennemføre kulturkritik i det klima. Men her er det da kammet helt over.

    Kommentar by Joiker — 21. juli 2008 @ 19:15

  3. -> Lotte

    Urias-overskrifter skal holdes indenfor en linie, og norsk-pakistaner var der ikke plads til. Overvejede Norsk/Paki-, men så skulle jeg danse med William hele natten, og det orkede jeg simpelthen ikke.

    Kommentar by Kim Møller — 21. juli 2008 @ 19:16

  4. Ja, det er vel nok slemt at være norsk når man bor i Norge!

    Det er helt fair ikke at ville være norsk, men så så skal man ikke bo i Norge. Ham (hunnerkongen) Atilla er ikke forsker, han er propagandist.

    Kommentar by RettenTilSelvforsvar — 21. juli 2008 @ 19:45

  5. Baade Norge og Sverige ville have godt af at komme tilbage til moderlandet, Danmark.

    Kommentar by Dansker i TN — 21. juli 2008 @ 20:31

  6. “Han mener nordmenn mangler forståelse for pakistanske normer.”

    Hvad er det for nogle “pakistanske normer”, som nordmændene mangler forståelse for.
    Er det mon tvangsægteskaberne? Er det kvindemordene i ærens navn? Er det indpakningen af kvinder? Er det klansamfundet?

    Hvis man gerne vil leve efter pakistanske normer, som Atila Amir Iftikhar plæderer for, så skal man bosætte sig i Pakistan.

    Et trist syn at se halvmånen, islams vartegn til den norske nationaldag!

    Kommentar by Johansen — 21. juli 2008 @ 20:37

  7. At indvandrere flager med fremmed flag på en norsk nationaldag opfatter jeg som dybt provokerende og krænkende og som et invasionstegn. At plante et flag i ny jord betyder i vestlig kontekst at der er sket en erobring. Hvor er de dog empati forladte at provokere på den måde. De burde rejse hjem til eget land hvis de savner egen kultur så meget. Ikke engang det nye lands nationaldag kan disse kvinder unde nordmændene at fejre med norske flag. Kvinderne opfører sig grisk og uden indføling. Det er åbenbart ikke nok for dem at verden er multikultruel. ‘Deres’ nye land skal også pakistaniseres eller tyrkiseres (ord jeg lige har opfundet til lejligheden) så det nye land bliver som det sted de forlod. Hvor skulle de skamme sig! Hvis vi gjorde det samme i Tyrkiet eller i Pakistan blev vi anklaget for imperialisme og erobring og blev smidt ud prompte. Forhåbentlig sætter Norge grænser for deres krænkende adfærd overfor nordmændene og en højtidelig dag. Jeg er for vred til at kunne kommentere den ekstremt emsige pakistaner, der mener at Norge skal pakistaniseres, nu – måske vender jeg tilbage senere…

    PS

    Vi har været i Alperne nogle gange og på bjergtoppene står der alle steder store kors. Et kors og så en bierstube ikke langt derfra ;o) Begge kulturhistoriske levn… men hvor længe får de lov til at være der i fred?

    Kommentar by Janne — 21. juli 2008 @ 20:38

  8. Hold da helt ferie…

    Jeg er simpelthen målløs. Hvordan kan folk smide tusinde års udvikling af individdets frihed bort på denne måde?

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 21. juli 2008 @ 21:05

  9. 8. Hisk nu at vores kultur er vaerdiloes og at det er vores skyld at det gaar resten af verden skidt.

    Kommentar by Dansker i TN — 21. juli 2008 @ 21:20

  10. Dansker i TN: Sådan noget forp….. vrøvl. Læs f.eks. denne:

    Victory of Reason

    Vores kultur er den bedste, af en indlysende grund: Den bringer resultater, i form af frihed, velstand og en udnyttelse af naturens muligheder, som ingen anden kultur nogetsteds har præsteret.

    Og en fundamental ting, som eurokraterne helst vil glemme: Europa er kristent.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 21. juli 2008 @ 21:29

  11. > 2 Joiker

    “Jeg har selv boet i Norge i 7 år, og tror ikke mange danskere er klar over hvor pietistisk landet er.”

    Som tidligere norsk gift kan jeg kun tilslutte mig din mening, og jeg har allerede skrevet meget om det emne.

    Min norske mand længtes altid hjem, så at sige alle vore ferier blev tilbragt i Norge men for det meste langt fra alle andre mennesker undtagen den nærmeste familie og gamle venner, helst på fjellet i en ensom hytte. Han kunne ikke trække vejret i Norge ret lang tid ad gangen og ville ikke arbejde der undtagen for en kort bemærkning, skønt der ofte var bud efter ham.

    Min mand blev i Danmark og har ofte talt med bitterhed om sine landsmænds forfængelige pral, når de yndede at stille sig bedre an end andre. Det er rent ud sagt et gennemgåender og kvalmende træk i visse kredse og findes også udbredt i Sverige, hvilket er langt mere kendt i Danmark.

    Men der findes også mange nordmænd, der har øje for dette træk og foragter det. Desværre er der meget få, der overvinder deres skræk for at stå offentligt frem med deres meninger, og det kan efter sigende koste dyrt.

    Hvad der foregår deroppe ift. den muslimske indvandring og ikke mindst den pakistanske virker ofte direkte sygeligt. Der sidder allerede mange pakistanere i Oslos bystyre, og det er flere år siden, at 40 pct. af skolebørnene var af fremmed oprindelse. Oslo står for fald om føje år og er også Europas narkohovedstad.

    Det nordiske samarbejde er ikke godt i disse år, og jeg finder det latterligt, når statsminister og udenrigsminister fabler om at lægge pres på Pakistan og gøre opmærksom på al den edder og fordærv, der udspringer fra koranskolerne. Alt i mens den norske regering kvit og frit donerer 150 mio kroner til samme koranskoler og ikke gider at holde øje med, hvad pengene bliver brugt til.

    Samtidig holder man sig fra norsk side knibsk til humanitært arbejde i det nordlige Afghanistan og gør sig døv og blind for, at andre betaler prisen for at dette kan lade sig gøre ved at føre krigen i Helmand, hvor vi nu har været i to år.

    Det havde været bedre, om den danske regering gik i rette med vort nærmeste broderland om denne svinestreg. Men hvor norske og svenske aviser tit boltrer sig i nedladende og direkte hadsk omtale af Danmark som et racistisk land, hvor indvandrerne går for lud og koldt vand, holder vi fortsat en pæn profil.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 21. juli 2008 @ 22:27

  12. @ Henrik Ræder Clausen.

    Jeg tror at man skal skrue op for ironien når man læser TN`s kommentar ;)

    Kommentar by Santor — 21. juli 2008 @ 22:27

  13. @Santor:

    Jeg tog chancen for at spille dum, så jeg kunne få sagt noget vigtigt :)

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 21. juli 2008 @ 22:56

  14. @ Henrik Ræder Clausen.

    Nice move, lol

    Kommentar by Santor — 21. juli 2008 @ 23:07

  15. @ Kim

    En liten rettelse: Bildet er fra Pakistans nasjonaldag 14. august. (Feires med tog i Oslos gater.) Ellers er pakistansk mafias grep om Oslo ganske mektig. Man kan vise til bl.a. drosjesvindelsaken. Og som det ganske riktig påpekes har gruppen stor politisk innflytelse.

    Kommentar by Ola Nordmann — 21. juli 2008 @ 23:52

  16. Det jeg sagde er noejagtig det de venstreradikale gaar og siger, bare i andre mere floromspundne vendinger. Danmark-u-akbar!

    Kommentar by DanskeriTN — 22. juli 2008 @ 00:24

  17. Det er helt VILDT så sindsygt ensidige historier journalister kan få ud af kilder som denne “forsker”, helt ukritisk overfor kildens egen metode, viden for ikke at sige motiv.

    Journalister er forlængst ophørt med at gengive virkeligheden. Ganske som Universitetsakademikere og Pædagoger før dem vil de nu SKABE den.

    En ret magtfuld alliance, må man sige.

    Kommentar by DaLi — 22. juli 2008 @ 00:53

  18. Vi lider under en rød-grønn regjering her oppe. Se i nåde til oss.

    Rett skal være rett – bildet viser norsk-pakistanere som markerer den pakistanske nasjonaldagen, den 14. august, 2007.

    Kommentar by Yngvar — 22. juli 2008 @ 01:08

  19. “Men hvor norske og svenske aviser tit boltrer sig i nedladende og direkte hadsk omtale af Danmark som et racistisk land, hvor indvandrerne går for lud og koldt vand, holder vi fortsat en pæn profil.”

    Meg bekjent omtaler ikke norske aviser Danmark som et rasistisk land. Slik har det aldri vært, og slik vil det aldri være. Både avisene og nordmenn flest vet bedre.

    Dansker, svensker og nordmenn er søsken. Vi har felles opprinnelse og kultur. Vi har den samme fiende. Nedlatenhet overfor og hat mot dere dansker er utenkelig for de aller fleste av oss nordmenn.

    Forarget hilsen fra meg her i Bergen, Norge.

    Kommentar by konservativ — 22. juli 2008 @ 01:09

  20. -> Flere

    Min fejl.

    Billedet er fra den pakistanske nationaldag, da den blev fejret i Oslo d. 14. august 2008. (billedteksten fjernet fra posten).

    Jeg huskede der var en del polemik, om hvorvidt indvandrere i et konkret optog skulle fejre den norske nationaldag med norske flag eller flag fra deres hjemland. Jeg læste billedet ind i den kontekst.

    Kommentar by Kim Møller — 22. juli 2008 @ 03:47

  21. Uden at have læst tråden igennem, men udlukkende hvad denne pakistanske,såkaldt Norske, samfundsforsker siger, har jeg det helt umiddelbare svar til ham og hans lige :

    bliv i Pakistan og de af dine fæller der deler opfattelse med dig og som stadig befinder sig i Norge,til dem er der at sige, rejs hjem til Pakistan!

    For kan det siges tydligere end han gør det, at disse mennesker vil blæse på Norge ?

    Vi kan sætte Danmarks navn, samt ethvert Vestligt lands navn ind i stedet for Norge for vi har garanteret muslimer fra Pakistan, og andre islamiske lande, der deler denne samfundsforskers opfattelse.

    Så kan man spørge sig selv igen og igen og igen HVORFOR er disse mennesker her ?

    Hvordan kan det gå til, at de netop har valgt de Vestlige lande at slå sig ned i, når de ikke agter at integrere sig i modtagerlandene ?

    For mig at se eksisterer der kun 2 mulige svar på dette :

    enten drejer det sig om økonomiske flygtninge eller

    det drejer sig om Jihad.

    Jeg kan efterhånden ikke længere undertrykke min vrede, når jeg støder på den slags udtalelser!

    For jeg bliver så vred på disse mennesker over deres tydelige foragt for de lande og de befolkninger der har taget imod dem i god tro .

    Hvor tydeligere skal vi have serveret foragten for os, vores samfund og vores måder at leve på FØR vi tager fat på repatriering af de Rettroende, der ikke vil hverken integreres eller assimilliseres ?

    Se dog at komme igang med at få sat repatrieringerne i sving !

    Eller vi skal måske pænt afvente, bl.a.gennem den demografiske ændring af vores samfund, at få den Islamiske fod sat effektivt på nakken af os?

    Kommentar by Vivi Andersen — 22. juli 2008 @ 07:09

  22. nu er kim vist lidt forud for sin tid .14 august 2008?

    Kommentar by per — 22. juli 2008 @ 09:34

  23. Så vidt jeg kan holde rede på det, er det svenskerne, der hugger på os danskere for at være ‘racister’.

    Det er åbenbart et svensk udtryk for “at se problemerne i øjnene”.

    Kommentar by Henrik Ræder Clausen — 22. juli 2008 @ 09:35

  24. Well, jeg har en bror der bor i Trondheim, naturaliseret nordmand. Måske er det fordi han er født amerikaner, og i hvert fald aldrig har været dansk. Men med ham som eksponent må jeg fastslå at der findes et segment i Norge der går meget langt i sin kritik af Danmark. Og tilsvarende rosenmaler Norge.

    Jeg ved ikke hvad pressen skriver i Norge. VG er nok ikke repræsentativ, da den svarer lidt til Ekstrabladet. Men at dømme ud fra denne artikel kunne de godt finde på at lave en negativ reportage om den danske “kulturforståelse”.

    Kommentar by Joiker — 22. juli 2008 @ 09:52

  25. En vigtig forklaring på disse underlige synspunkter kan være angst.

    Her er lidt fra kronikken i Berlingske i lørdags:

    Frygt for alting er angst, og angst betyder altid, at man værner om det bestående. Man afstår fra at kritisere islamister med henvisning til, at man ikke vil støde de moderate fra sig. Hvordan det hænger sammen logisk, er svært at forstå, hvis ikke man indregner angsten.

    Af Torben Bramming
    Fredag den 11. juli 2008


    “…det er angst, det drejer sig om. Hvorvidt opvarmningen skyldes CO2-udledning eller processer i Solen, hvorvidt kriminaliteten er stigende eller faldende, hvad der gøres for at hindre konflikter og sikre nødhjælp bag overskrifterne, det er ikke så interessant. Angsten forbyder nemlig helst sig selv at tale om problemernes løsning for ikke at skulle forholde sig til sig selv. Panikangst, mareridt, agorafobi, socialangst… en hel hær af lidelser og en hel hær af behandlere står klar til at forløse terapeutisk, hvis angsten når et invaliderende niveau på det personlige plan.

    Den mest udtalte angst i det politiske rum ser man på venstrefløjen. Kvindefrigørelse er en gammel venstrefløjssag, men med henvisning til kultur afstår man fra at gøre noget ved hustruvold, tvangsægteskaber, æresdrab, kvindens rettigheder. Lektor på RUC Torben Dyrberg siger i en artikel i Kritik 188: »Som følge af disse to forhold (angst for stillingtagen imod etniske grupper og understøttelse af eksisterende hierarkier i grupperne), der kredser om en identitetspolitik og offerideologi, er venstrefløjen kommet til at spille en reaktiv snarere end en aktiv rolle, hvor angst for at tage stilling overskygger kritisk refleksion«. Ayaan Hirse Ali siger (i samme artikel): »Venstrefløjen er bange for alting. Men frygt for at fornærme fører til uretfærdighed og lidelse. Den seksuelle revolution, bekræftelsen af individets rettigheder, forbedring af immigranters livsbetingelser – dette var engang det hollandske venstres store vision (…) hvis man ønsker at lade fællesskaber bevare deres traditioner, hvad sker der så, når disse traditioner er til skade for kvinder og homoseksuelle. Når det kommer til stykket, indebærer den multikulturelle logik en accept af kvindeundertrykkelse.«

    Frygt for alting er angst, og angst betyder altid, at man værner om det bestående. Man afstår fra at kritisere islamister med henvisning til, at man ikke vil støde de moderate fra sig. Hvordan det hænger sammen logisk er svært at forstå, hvis ikke man indregner angsten. Derfor har højre og venstre ifølge Torben Dyrberg på mange måder byttet plads, så traditionelle venstrefløjssager som seksuel frigørelse, individets og homoseksuelles ret bedre forsvares på den traditionelle højrefløj, som blandt andet kan ses af højrefløjens kritik af Bertel Haarders tale om et flerkulturelt Danmark, der jo i sidste instans betyder accept af flere typer etik og syn på rettigheder.”

    Kommentar by Ole — 22. juli 2008 @ 10:04

  26. 18

    Yngvar

    “Rett skal være rett – bildet viser norsk-pakistanere som markerer den pakistanske nasjonaldagen, den 14. august, 2007.”

    Det kan da være ligemeget. Den kan de fejre i Pakistan. Det er måske meget ’sødt’ med et par pakistanske og tyrkiske flag i et norsk optog i dag, men om 30 år hvor mange norske flag er der så tilbage?

    Kommentar by Janne — 22. juli 2008 @ 10:36

  27. 19

    Konservativ

    Hvor er det en fryd at læse dit norske sprog. Både svensk og norsk er meget smukke sprog.

    Kommentar by Janne — 22. juli 2008 @ 10:39

  28. 25

    Ole

    “Men frygt for at fornærme fører til uretfærdighed og lidelse…”

    Det må du nok sige. Både overfor børn, mænd og kvinder og vores kultur og samfund.

    Der er ingen frygt hos store dele af venstrefløjen og de radikale når det gælder gamle vestlige patriarker og reaktionære normer og kultur, men når det gælder importeret afrikansk eller mellemøstlig ditto så er der ingen kære mor – kun en kær rigid patriark. Så er en stor del af venstrefløjen berøringsangste så det ligner noget der gøres med vilje.

    Venstrefløjen har med mod og god grund rokket ved reaktionære og helt urimelige normer (Tak for at figurer som Lektor Blomme ikke er i flertal på danske uddannelsessteder i dag) og mangel på ligeværd mellem kønnene, men de gør stort set intet for at modgå de ‘nye gamle’ normer (og de nye Lektor Blomme fra varmere himmelstrøg) de selv har importeret til Danmark. Det er problemet med en stor del af venstrefløjen i dag.

    Venstrefløjen og de kulturradikale har importeret nye og ikke-vestlige Lektor Blomme en masse. Og nu gør de ikke ret meget for at få has på dem – skabe holdningsændring hos dem eller få dem smidt ud af Danmark igen. Villy Søvndahl pippede lidt på et tidspunkt med er underligt tavs igen. Han er en af dem der med sin tavshed skaber god grobund for mere råhed og flere udefra kommende Lektor Blomme kloner i vores samfund. Store dele af venstrefløjen og de radikale udstiller sig faktisk som dybt reaktionære ved at ville bevare importerede patriarkalske kulturer. I det lys bliver det venstrefløjen og de radikale der er vores tids Lektor Blomme. Virkelig ironisk.

    For dem der ikke kender Lektor Blomme skal det nævnes at han stammer her fra:

    http://www.geekculture.dk/arkiv.php?reviewid=2333

    Kommentar by Janne — 22. juli 2008 @ 11:09

  29. En knap så pakistansk nordmand

    http://pub.tv2.no/multimedia/na/archive/00203/Shabana_Rehman_vise_203913c.jpg

    Kommentar by Antifascisten — 22. juli 2008 @ 11:55

  30. oh, en god ven der er indædt socialdemokrat inviterede mig på 1. maj i år. På vej til arrangementet i sosbussen kom jeg til at sige at venstrefløjen ikke ligefrem er kendt for at være integrerende – under en diskussion om et flygtningearrangement. Der blev så underlig stille omkring mig. Heldigvis havde jeg mine børn med, ellers kunne det da være gået rent galt.

    Kommentar by Joiker — 22. juli 2008 @ 12:21

  31. -> #30 Joiker

    “at venstrefløjen ikke ligefrem er kendt for at være integrerende”

    Hehehe, den altid god. Sprøgsmålet “hvornår havde du sidst en flygtning på besøg” kan altid få selv den mest “anstændige” og “humanistiske” venstrefløjser til at stoppe op i ordstrømmen.

    Kommentar by JensH — 22. juli 2008 @ 12:48

  32. Norsk elites syn på Danmark, stærkt præget af danske dittos syn.

    “Menige” nordmænds ser helt anderledes ud:

    5000 grunner til at det er dejlig å være norsk – i Danmark

    http://www.visitdenmark.no:80/norge/nb-no/menu/turist/inspiration/kampagner/bidrag.htm

    ——————————–

    Ikke lenger dejlig å være norsk i Danmark

    Før jeg flyttet til Danmark, trodde jeg at danskene var åpne, liberale og verdensvante. Tre måneder senere hadde jeg mistet alle illusjoner, rapporterer Aftenpostens utsendte.

    SIMEN SÆTRE – simen.setre@aftenposten.no
    Århus/Nykøbing Mors

    Det regner i Danmark. Det er ikke sol og varmt slik det skal være i et sommerbrev fra Danmark, men kaldt, surt og regn. Dette handler heller ikke, slik et sommerbrev fra Danmark skal, om hvor glade og åpne danskene er, eller om Skagen og Legoland og røde pølser og softis med guf. Det handler om hvordan jeg på tre måneder fullstendig endret mitt syn på Danmark. Og det handler om Nykøbing Mors, byen Aksel Sandemose kalte Jante. Jantelovens by.

    Du skal ikke tro at du kan lære oss noe.

    Det er en liten by, en ganske alminnelig småby med gule murhus og fine små gater som folk sykler i, fiskere langs kaien og en hyggelig, jovial eks-borgermester som åpner en øl og snakker rett fra hjertet:

    – Jeg synes jeg bor i et fantastisk land på alle måter. Ingen religionskrig, ingen sult, ingen katastrofer. Jeg står opp hver morgen og spør meg selv, hva gjør meg fortjent til alt dette? Det er vanskelig for meg å fatte. . . sier Knud Larsen. Mer fra ham litt senere.

    Jeg skal nemlig først fortelle min egen historie. Ikke fordi jeg tror jeg er noe, men fordi det er den eneste måten. Jeg flyttet til Danmark i april, og hadde det samme synet på danskene som vi nordmenn alltid har hatt. Det er et fint bilde. Våre nordiske brødre. Vi har sett opp til dem, beundret dem for å være litt mer tilbakelente enn oss, fremfor alt glade og åpne, alltid med en bayer i hånden. Så skjedde det ting som langsomt fikk meg til å skifte mening.

    Det første var vel utlendingsloven. Vi hadde hørt om danskenes nye utlendingslov, men hadde aldri forestilt oss hvilke problemer mine studiekamerater fra Ghana og USA skulle få med å komme inn i landet. Det ble flaut å være skandinav. Det ble flaut å forklare at man måtte være 24 år for å gifte seg med en utlending i Danmark. Og at man måtte ha en større tilknytning til Danmark enn til ektefellens land, slik at de danskene som hadde vært for lenge i utlandet og giftet seg, rett og slett ikke fikk flytte hjem. Det var flaut å fortelle om interneringsleirene for asylsøkere.

    Men det var ikke bare det. Vi ble overrasket over hva vanlige danske politikere åpent sa om “de fremmede”. Og at utlendingspolitikken faktisk hadde bred støtte blant vanlige dansker. Vi kunne forstå den britiske avisen The Guardian, som skrev at “hva vi nå ser i Danmark er intet mindre enn at høyre-ekstremisme er blitt stuerent”. Du, innvandrer:

    Du skal ikke tro at du duger til noe.

    Det neste var Irak-krigen. Jeg hadde tenkt på Danmark som et lite, humanistisk og relativt uskyldig land. Men så kom spørsmålet fra en Le Monde-journalist: Hvorfor er danskene den eneste befolkningen i Europa der befolkningen støtter krig mot Irak? Danmark gikk til krig. Og statsminister Anders Fogh Rasmussen gikk ned i dypet fra 2. verdenskrig etter argumenter: “Det ligger like under huden at Danmark helst skal tilpasse seg ydmykt, villig og passivt til hva de dominerende europeiske stormaktene sier. . . Ikke se. Ikke høre. Ikke tale. Ikke utsette seg for kritikk. . . men nå er det slutt.”

    Plutselig var Danmark der med militærmakt, og i Dansk Folkepartis avis skrev en general om hvordan Danmark kunne bruke forsvaret for å fremme dansk utenrikspolitikk. Forsvaret må “ha en størrelse som gjør at det ikke bli oversett,” skrev han, og ville ha 20.000 kampklare soldater. Ante vi virkelig kolonimakten Danmark?

    Senere var det mange små ting. Det var Christiania, som jeg trodde var et slags symbol på den danske friheten. Nå skulle fristaden vekk.

    Jeg hadde tenkt på danske alkoholvaner som kontinentale. Men bildet av den glade dansken med øl i hånden endret seg da jeg leste at danskene drikker dobbelt så mye som svenskene og nordmennene, og får skrumplever dobbelt så ofte. En halv million av dem har alkoholproblemer, ifølge Sundhetsstyrelsen. En sterk dansk alkohollobby forsikrer status quo.

    Det var debatten om “smagsdommerne” – eksperter og kritikere som ble satt utover sidelinjen gjennom nedlegging av råd og utvalg. Å være ekspert var et skjellsord – de var alle bare smaksdommere.

    Du skal ikke tro at du er klokere enn oss.

    Nye fagfolk ble utpekt av høyrefløyen.

    Vi hadde tenkt på danskene som imøtekommende og åpne, men hver gang jeg forsøkte å snakke til dem, trakk de seg unna. De forsto ikke norsk (“Nei, jeg snakker ikke tysk”, svarte noen og løp), og prøvde man seg på engelsk ble mange rett og slett redde. De “verdensvante” danskene var rett og slett ikke interessert i omverdenen.

    Du skal ikke tro at du kan lære oss noe.

    Er det derfor tre ganger så mange nordmenn som dansker studerer i utlandet? Er det derfor danskene merker alle produktene i butikken med “Dansk”? (Dansk Crème fraîche, Dansk Roquefort osv.)

    Dette førte oss til Jante. Til Nykøbing Mors. Det er en idyll. Stille nabolag med hager. Man kunne trolig sette fra seg sykkelen uten å låse. Man kan høre fuglene synge og danskene rape sine øl-rap.

    – Jeg har aldri vært redd for noe, det har aldri vært angst i mitt liv, sier den joviale eks-borgermester Knud Larsen. – Men for første gang i mitt liv føler jeg nå angst. Jeg er alvorlig bekymret for mine barn og mine barnebarn, for islam. Jeg har problemer med å forstå mennesker som slår sine egne barn ihjel på grunn av religion! At den religion kan ha en skit med menneskelighet å gjøre! Disse folkene som gjør sine kvinner uvitende om landet de bor i!

    Jeg har aldri sagt dette før. Jeg kunne ikke si dette før, da jeg var borgermester. Så når jeg fikk spørsmål, svarte jeg som man skulle. “Vi har de og de flyktningene her, og de må vi ta vare på”. Jeg ville ikke bli beskyldt for å være rasist. Men nå kan jeg si det. Jeg synes det er nok utlendinger i Danmark, i alle fall det jeg kaller muslimske utlendinger.

    – Nå kan du si det?

    – Ja. Siden 2001 har man kunnet si det.

    Knud Larsen sier han ikke er ytterliggående. Han misliker Dansk Folkeparti, som han mener appellerer til “den indre svinehund” hos folk. Han betrakter seg som en av dem, det tause flertall, som av og til går frem og sier: Nå får det være litt ro og orden.

    Men når man spør direkte, viser det seg at det ikke er så mange “fremmede” i Nykøbing Mors. Og ingen kan komme på at det har vært noen problemer med dem. Tvert imot. Det ble laget en undersøkelse, og den motbeviste antagelsen om at innflytterne sto for kriminaliteten. Det var de innfødte selv som var skurkene. Likevel strømmer folk til innvandringsfiendtlige partier. Slike ting forbløffer utenlandske journalister. Problemene i Danmark er så forsvinnende små. Så hvorfor er folk så redde?

    Den eiendommelige historien om Pia Kjærsgaard blir fortalt i den nye biografien “Succes”. Det handler om skilsmissebarnet Pia som vokser opp mellom to foreldre som nekter å se hverandre. 20 år gammel når hun sitt eneste ønske: Å gifte seg og få barn. En klassisk husmor som hater rødstrømpene. Når hun blir 28, vil hun finne seg et arbeid. Til da har hun stemt på sosialliberale Radikale Venstres Hilmar Bangsgaard – “han var slik en pen mann”. Men så ser hun Fr.p.s Mogens Glistrup og blir fascinert.

    Samtidig får hun jobb som hjemmehjelp. På nattevaktene skriver hun leserbrev. Rasende leserbrev om pensjonenes størrelse og programvalget i Danmarks radio. En gang hører hun en person av utenlandsk opprinnelse på radioen, og kommer med voldsomme utfall. Snart blir hun tatt opp i Fremskrittspartiet. De vil ha en ung kvinne som blikkfang. Hun blir med Glistrup på TV-debatter, men må holde munn med mindre han banker henne på låret. Hun vokser med oppgaven. Hun har talent. Hun blir arbeidsnarkoman og gjør alt for å komme i mediene. Etter utallige personkonflikter kastes hun ut av partiet, men bryter ut og starter et nytt: Dansk Folkeparti.

    De strammer partidisiplinen, utnytter mediene og pøser på med nasjonalisme, eldresak, innvandringsmotstand og EU-motstand. De spiller på følelser og ryggmargsreflekser. De drar stemmer blant mennesker som er redde for det ukjente, for de omskiftelige, moderne tider. De er mange. Internasjonale journalister kommer i tur og orden til Danmark og lar seg forbløffe av det lille, fredelige landet med sitt flammende fremmedhat. Datteren Nan gjør opprør mot moren. Men ingenting stopper Pia Kjærsgaard. I valget i 2001 får Dansk Folkeparti mer enn 400 000 stemmer. Venstres Anders Fogh Rasmussen regjerer på hennes nåde og gjør henne stueren i maktens korridorer.

    På et eller annet tidspunkt har danskene sett hvor fint de har det. De har følt seg truet av omverdenen, og romantisert sitt fedreland. De tenker: “Vi har det godt i Danmark, andre skal ikke komme og forstyrre idyllen. . .dette er motsatt fra for eksempel nasjonalistene og separatistene i regionen Catalonia i Nordøst-Spania, som sier: Vi har en rolle å spille i Europa, og det skal vi bevise!” mener sosiologiprofessor Dominique Bouchet.

    Hans Mouritzen fra Institutt for Internasjonale studier bruker begrepet “smørhulslandet” (et godt sted, et sted man får smør). Han ga nylig ut boken “Er vi så forbeholdne” – om danskenes forhold til omverdenen. Han mener danskene tror, (i likhet med nordmenn) at de er noe spesielt i verden. De har det beste smør, den beste høyskole og den beste miljøpolitikk.

    Du skal ikke tro at du er like meget som oss.

    – Danmark ligger i skyggen av Tyskland, militært underlegen. Dette har gitt en fredelig, men sterk nasjonalisme som kan aktiveres som en fyrstikk på en bensinkanne. Når danskene er skeptiske til globalisering, er det ikke det at de er rasister, men at man er redd for at de skal komme og ta alle disse gode tingene fra vårt smørhul, sier Mouritzen, som skriver at Danmark har tatt en overveiende defensiv holdning til globaliseringen, spesielt i forhold til EU og på utlendingsområdet. Danskene har også forsøkt å begrense, eller utsette, globaliseringens virkninger på det danske samfunn. At dansker skal være mer kontinentale, avfeier han, og mener det er en myte bygget opp rundt byen København.

    Det er et torg her i Nykøbing Mors. Følger man nøye med, kan man gjøre en observasjon. Borgermester Egon Pleidrup gjør oss oppmerksom på dette.

    – Vi som kommer herfra, har alltid gått i en vinkel over torvet, litt lutrygget, inntil veggen. Nå får vi noen innvandrere som går rett over plassen. De tør godt å vise at de er her. Dette støter nok noen. Hvorfor går de så der, rett over plassen? De kunne da gå rundt og langs veggen slik som oss. Jeg tror den selvtilliten sjenerer oss. Man har kikket på dem og sagt:

    De skal ikke komme her og tro at de er like meget som oss.

    Det er jo også nødvendig for dem å ha litt selvtillit for å overleve. Men vi vil helst ha dem i en ydmyk rolle. De skal tilpasse seg oss.

    Jeg kommer på en snikende følelse jeg fikk. Etter noen måneder i Danmark glemte jeg dette med nordisk forbrødring. For jeg var også en fremmed. Jeg var også en utlending i Danmark.

    Du skal ikke le av oss,

    lyder Jantelovens bud nummer åtte. Det gjør jeg heller ikke lenger.

    http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/article.jhtml?articleID=581902

    Kommentar by Jens Lauesen — 22. juli 2008 @ 13:44

  33. ->2 Joiker –

    “Norge huser bl.a. fænomænet Strandebarm provsti, med to præster der får bin Laden til at ligne en hyggeonkel. Bibelfundamentalisme med vanvid i øjnene”

    Nu fanger bordet. Jeg vil gerne høre om disse to præster, som åbenbart 1) bedriver terrorisme for deres tro, 2) ønsker indført et globalt kristent teokrati, 3) har opbakning i mainstreamtolkninger, og i Jesus som forbillede, 4) nyder udbredt sympati ‘på gaden’ i kristne lande, 5) er en del af et globalt kristent-fundamentalistisk netværk der finansieres af kriminelle aktiviteter, 6) ønsker frafaldne kristne dræbt, med henvisning til Jesu ord.

    Det er jo det du siger. Du siger endda at de er meget værre. Indrøm det nu bare, Joiker, du havde slet ikke tænkt så langt. Det var bare en dumsmart kommentar du fyrede af, en primitiv kortslutning fordi “bibelfundamentalisme” ringer nogle klokker, ikke sandt?

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 22. juli 2008 @ 14:28

  34. > 19 konservativ.

    Hej bergenser. Jeg ser ingen fornuftig grund til at bidrage til et skønmaleri af de nuværende nordiske forhold på medie- og politikerplan, men jeg giver dig helt ret i eksistensen af et meget værdifuldt norsk-dansk fællesskab, der bør værnes om.

    Men ét er det private og noget helt andet Norges officielle ansigt, der i takt med de enorme olieindtægter er blevet mere og mere virkelighedsfjernt og selvovervurderende samt stærkt tenderende mod en fjendsk indstilling overfor USA og Israel.

    Norges to største aviser VG og Aftenposten, sidstnævnte udkommer endda to gange dagligt, langer jævnligt ud efter Danmark, der traditionelt har valgt den modsatte vej ift. USA og Israel.

    Du betragter mit foregående indlæg med forargelse, men jeg skal love for, at jeg skrev også forarget til Aftenposten, da vi havde den første store tumult vedr. Ungdomshuset og påsatte brænde og hærværk på Nørrebro i København. Aftenposten lagde nemlig ud med en stor artikel fra sin udsendte medarbejder, der tydeligt nok pr. automatik tog parti mod det officielle Danmark under den dramatiske overskrift “København brænder”.

    Næste dag blev tonen faktisk ændret til det modsatte, men en anden af avisens medarbejdere, den erfarne Per Egil Hegge har senere skrevet meget grimt om Danmark. Heldigvis gik en tidligere borgerlig norsk minister på et tidspunkt imod denne tone i de norske avisers omtale af Danmark. Jeg husker ikke hendes navn men vil genkende det, hvis jeg ser det. Hun er i dag direktør for en norsk institution, hvis navn jeg desværre heller ikke husker. Hvis nogen kan hjælpe mig med navnet, kan jeg sandsynligvis finde et link til hendes kritik.

    Denne forhenværende ministers ligeledes forhenværende og meget erfarne kollega Dagfinn Hoybråten fra det kristelige parti har som medierne langet hårdt ud mod os, det skete bl.a. da han på Nordisk Råds session i efteråret 2006 blev valgt til dets præsident. Jeg overværede selv hans tale en morgen kl. 9 og troede næsten ikke mine egne ører. Det var, da vi stadig havde Muhammed-krisen hængende over os og man åbenbart gerne ville lægge afstand til vores “dårlige selskab“ og ganske glemte, at flere af Norges største aviser i flere dage havde tegningerne liggende på deres netudgaver. Det glemte den norske regering også, da den gik i knæ for islamisterne og udnævnte redaktøren fra et lille ubetydeligt blad til den eneste syndebuk. Jeg har ikke grund til at betvivle påstandene om, at de norske redaktører er under et åg fra bestyrelser og ejere.

    Den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre er heller ikke en overbevisende ven af vort land, men intrigerne i Nordisk Råd omtales kun sjældent i danske medier og da kun flygtigt. Der er en grund til, at mange her i landet mener, at Nordisk Råd bør nedlægges.

    Men det er også sandt, at den menige nordmand under kriserne med tegningerne og brandstiftelserne skrev mange debatindlæg, som støttede Danmark. Jeg ved, at ligeledes mange nordmænd fandt det fortvivlende skamfuldt, at deres regering i nødens stund ikke alene lagde afstand til os men nok så meget svigtede den ytringsfrihed, som man har været så stolt af i Norge – vel siden 1814.

    Disse forhold ser jeg ingen grund til at idyllisere, ligesom jeg bestemt ikke føler mig vel tilpas ved at skrive noget ufordelagtigt om det land, som jeg troede, at jeg skulle leve mit liv i, og som er min søns andet fædreland.

    Jeg ser heller ingen grund til at skjule min uro over Norges forhold til atommagten Pakistan, der bliver mere og mere islamiseret. Jeg har mange gange hørt om, hvordan der for år tilbage pludselig drev en masse pakistanere rundt i Oslo, årsagen forstod man ikke rigtigt, men endte med at give dem ophold, fordi de øjensynligt var strandet. Hvordan det så end gik til, at så mange pludselig befandt sig så langt hjemmefra i den situation.

    På det tidspunkt havde Norge ellers en langt strammere indvandrerlovgivning end Danmark, og derfor lå Norge langt bagefter sine nabolande, hvad fx erfaringer med muslimske indvandrere angik. Lidet forudså man, hvad en beslutning om at tillade pakistanerne at blive i landet kunne føre til, og hvordan de i løbet af ingen tid blev til mange og gik målrettet efter indflydelse både over og under jorden, om jeg så må sige.

    Indflydelse fik de norske pakistanere i en sådan grad, at jeres nuværende finansminister Kristin Halvorsen i 2005 førte valgkamp i Pakistan iført burka og med en højstemt udtalelse om, at det er pakistanere, der har opbygget Norge med “blod, svette og tårer“. Tænk at Churchills ord skulle blive misbrugt på den måde og så med en så helt vanvittig nedvurdering af egne landsmænd.

    En nedvurdering, der støt fortsætter i den selvpiskning, som medier og store dele af den såkaldte elite bedriver med stor nidkærhed og nærmest dyrker som en religion.

    Det er temmelig uhyggeligt, at vi har en sådan pakistanermafia og -lobby kun få sømil nord for os og i den befolkning, som vi af historiske grunde føler os tættest på og faktisk direkte forbundet med. Dette samhørighedsforhold var vel også grunden til, at jeg fra starten blev bekriget så voldsomt i den norske debat. Og vel at mærke blev der. Nogen betragtede det som attråværdigt at bryde den gamle alliance med Danmark mest muligt.

    Jeg har som en udpræget ven af dit land skrevet adskillige debatindlæg i Aftenpostens online debatforum om Minhaj-ul-Quran og denne organisations mange norske medlemmer, der alle ved optagelsen må have indgået den sædvanlige skriftlige kontrakt om at vi deres liv til at arbejde for, at islam får verdensherredømme og dermed indførelse af sharia og afskaffelse af demokratiet. Organisationen får, så vidt jeg ved, stadig norsk statsstøtte til dette arbejde. For Rogalands vedkommende har jeg tidligere fundet frem til omtale af støtten via Internettet, og der var sandelig mange medlemmer.

    Aftenposten har systematisk slettet mine indlæg om dette emne, og det stod på i over ca. syv år. Desuden har jeg fortløbende modtaget et heftigt antal smædeindlæg især i Aftenpostens netdebat fra debattører, der brugte et sprog om mig, som jeg aldrig før eller siden har set magen til, og som jeg et par gange har givet eksempler på her på Uriasposten for at demonstrere, hvor højt bølgerne kan gå.

    Dette var ikke enkeltforeteelser, men om ikke daglig så dog hyppig kost, hver dag fra efteråret 2001 til sidst på vinteren 2008, da jeg sidst skrev på Aftenposten. Den slags indlæg fik lov at stå, selv om der hele tiden var en moderator, som fulgte debatten og som sagt vågede som en ørn over fx omtalen af pakistanere. Eller fulgte de klager, som pakistanere indgav for at værne om glansbilledet.

    Jeg skylder at skrive, at jeg fik langt flere venlige end uvenlige indlæg fra nordmænd, som jeg har sat pris på og lært meget af. Som sagt er jeg en af jeres venner.

    Overfor mig har nordmænd ofte nævnt, at vi er mindre autoritetstro, end I er, og det er nok sandt i praksis og har undertiden givet mig nogle ubehagelige overraskelser, når jeg har troet, at jeg trak i samme retning som nordmænd, men siden erfarede, at udadtil gjorde vi det ikke, fordi nogle velsagtens nationalt betingede normer for god opførsel forhindrede det.

    Det må være et oplagt job for en sociolog at forklare denne forskel i synet på og reaktionen overfor autoriteter. Jeg har med undren både læst norske debattørers påstande om dansk “kolonimentalitet” i “400-års natten”, et emne der har fået hele armen under Muhammed-krisen. Jeg har også læst en EU-propagandist og historiker som den danske Uffe Østergaard beskrive Norge som en ung nation med en sorgløs ung nationalisme, og det synspunkt mangler jeg fuldstændig forståelse for.

    Nordmænd er som danskere et stammefolk med stor homogenitet, og såvel nordmænd som danskere kan fremvise en solid dåbsattest for deres nation på den runesten i Jelling, hvor både Norge og Danmark nævnes. Selv om der er flyttet rundt på grænserne i tidens løb, er det stadig de samme folk, der kaldes nordmænd og danskere, og de runer blev immervæk ristet for mere end tusind år siden. Siden da er Norge aldrig ophørt med at være nordmændenes nationale hjem, men det arbejdes der i disse år ihærdigt og efter min mening ansvarsløst på at ændre til “mangfoldighed“.

    Det var, hvad jeg kunne komme på på en travl dag efter tre timers nattesøvn, håber jeg fik udtrykt mig ordentligt. Jeg ved godt, at jeg har gentaget mig selv, men gennemgående hersker der i Danmark stor uvidenhed om disse forhold, og der kommer hele tiden nye læsere til, så de gamle må have mig undskyldt. Kom gerne igen.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 22. juli 2008 @ 14:39

  35. Danmark – Norge

    Norsk presse uttaler seg negativt om Danmark. Det spiller liten rolle, av to årsaker. Jeg kjenner ikke til danske journalisters bakgrunn, men middelmådig til dårlig utdannelsesbakgrunn har opp til nå kjennetegnet norske. Journalistutdanningene er – så langt jeg kjenner til – ledet av venstreekstremister, og det har vært drevet ren inndoktrinering. Denne kunnskapsmangel trer tydelig frem.

    Den andre grunnen for dansker til ikke å ta norsk media alvorlig, er at den jevne norske befolkning stort sett er opplyste og fornuftige, og så absolutt beundrer Danmarks guts i innvandringsproblematikken.

    Om norsk media er lettvektere – ser det dog ut til at tyngre krefter begynner å røre på seg. Et par historieprofessorer er kommet på banen – og stiller spørsmål ved innvandringspolitikken.

    Men det er riktig at Norge er et puritansk samfunn, og sanksjonene mot de som uttaler seg mot div. typer innvandring, er sterke.

    Kommentar by Ola Nordmann — 22. juli 2008 @ 15:13

  36. Jeg skrev: “Dette var ikke enkeltforeteelser, men om ikke daglig så dog hyppig kost, hver dag fra efteråret 2001 til sidst på vinteren 2008,”

    Sådan går det, når man er for træt og har for travl og alligevel synes, at man skal svare. Slet venligst “hver dag”.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 22. juli 2008 @ 15:20

  37. Apropos danskhed.

    Dagbladet Information har talt med en række politikere om danskhed og Grundtvigs sang “Langt Højere Bjerge Så Vide På Jord”.
    I dagens udgave er Søren Krarup interviewet. Krarup er som sædvanlig sublim og helt klar i mælet:

    http://www.information.dk/162528

    Kommentar by Johansen — 22. juli 2008 @ 16:55

  38. 33. Vor herre bevares Lars, har jeg trådt dig over tæerne?

    Strandebarm provsti er allieret med bibelfundamentalister bl.a. fra USA, men har ikke samme økonomiske muligheder som saudisk sponsorerede muslimske organisationer. De fremstår mere som et internt oprør i den norske kirke, med en del støtter rundt omkring. De har svunget sig op til at tyveri af Munchs “Skriget”, som et led i deres kamp mod fri abort.

    Du lægger mig på lidt hysterisk vis ord i munden. Jeg ville eksemplificere med et yderpunkt i den norske pietisme – du tager det som en udjævning af forholdet mellem islam og kristendom. Spis brød til.

    Kommentar by Joiker — 22. juli 2008 @ 18:27

  39. ->38

    “har jeg trådt dig over tæerne?”

    Ja, du har. Du har grebet ned i floskelposen med den moralske ækvivalens. Og nu prøver du at trække i land.

    Du skrev altså “to præster der får bin Laden til at ligne en hyggeonkel”. Nu skriver du så helt modsat

    “har ikke samme økonomiske muligheder som saudisk sponsorerede muslimske organisationer. De fremstår mere som et internt oprør i den norske kirke, med en del støtter rundt omkring. De har svunget sig op til at tyveri af Munchs “Skriget”, som et led i deres kamp mod fri abort”.

    1) Du indrømmer at de ikke er i samme økonomiske vægtklasse som Bin Laden & co; 2) de er ikke en global bevægelse, men “et internt opgør”; 3) “har svunget sig op til … tyveri” – altså ikke noget med terrorisme; 4) deres “kamp mod fri abort” har altså intet med terror, vold, endsige kristen jihad at gøre.

    Én gang til: Du skrev altså “to præster der får bin Laden til at ligne en hyggeonkel”. Ved du egentlig selv hvad du mener, og hvordan kan du forvente at vildt fremmede mennesker kan vide det? Og nu prøver du altså at sende (fjeld)aben over til mig …

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 22. juli 2008 @ 19:17

  40. Hverken Svenskere eller Nordmænd kan siges at være vores broderfolk mere, de fylder begge deres lande op med islam mens de peger fingre af os.

    Den dag lortet sejler i Norge og Sverige ja den dag skal KUN de der har stemt imod det vanvid lukkes ind i DK, og nej sidste dages hellige er ikke velkomne, jeg er efterhånden så træt af at læse de hykleriske svenskere og nordmænds lattelige løgnehistorier om Danmark.

    Så for min skyld må sgu både sverige og Norge godt synke i havet, og jeg har sgu enda familie begge steder….Langt ude ;-)

    Og med alt det de har hevet ind i landet er det vel nærmest en win-win situation.

    Kommentar by whodares(islam skaber tabersamfund) — 22. juli 2008 @ 20:05

  41. Lars, hvad er dit problem? Floskelposen? Mit indlæg handler overhovedet ikke om islam, men om norsk pietisme, og de yderligheder den går til. Det var et billede, en såkaldt allegori. Beklager hvis det har såret dig.

    Nyd i stedet Otto Jespersens ironiske distance, som et eksempel på hvor svært det er at sige noget kritisk i Norge om islam:

    http://www.youtube.com/watch?v=BIYOWSJN4kY

    Otto Jespersen havde Innvandrermagasinet. Hvis DR ville gøre noget godt så købte de pakken og udsendte den her i landet. Hamrende politisk ukorrekt og inkluderende. Birgitte Grimstad sang “Lille niggerboy” akkompagneret af indisk orkester på tabla og zither. En etiopier blev sendt på gaden for at lave opinionsundersøgelse med følgende spørgsmål: Hvem er det mest synd for: Negrene eller samerne? Et indvandrerpanel blev spurgt hvordan de så forskel på sine koner? Svaret? “Det kunne også være svært…”

    Samerne blev såret. Har ikke hørt om andre reaktioner.

    Kommentar by Joiker — 22. juli 2008 @ 21:04

  42. Mette, var det Valgerd Svarstad Haugland?

    Kommentar by Joiker — 22. juli 2008 @ 21:16

  43. > 42 Joiker

    Nej, det var ikke Valgerd Svarstad Haugland.

    Her er et citat om Danmark af Aftenpostens prisbelønnede forh. redaktør Per Egil Hegge, som jeg har nævnt ovenfor. Senere i artiklen trækker han danske paraller til noget, der er være end Djengis Khan:

    “»Danskernes totale manglende begreb om habilitet gør landets medieverden til en bananrepublik, som ingen forfatter af soap-operaer ville have vovet at inddrage i en halvtåbelig tv-serie«, skriver han.

    Det var efter denne salve, at den tidligere minister tog til orde.

    Her er i aften blevet leet ganske højt af Otto Jespersens brandtale, og jeg har ikke grund til at betvivle hans ord om, at nordmænd ikke tænder på burka og bart, og at de fleste ikke går ind for at have konen liggende i en kurv under køkkenbordet. :-)

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 22. juli 2008 @ 21:38

  44. Glemte linket.

    http://politiken.dk/politik/article423074.ece

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 22. juli 2008 @ 21:39

  45. Janne og Mette

    Takk for hyggelige og opplysende tilbakemeldinger.

    Kommentar by konservativ — 22. juli 2008 @ 22:33

  46. Til 28 (Jannet).
    “Venstrefløjen har med mod og god grund rokket ved reaktionære og helt urimelige normer (Tak for at figurer som Lektor Blomme ikke er i flertal på danske
    uddannelsessteder i dag) og mangel på ligeværd mellem kønnene, men de gør stort set intet for at modgå de ‘nye gamle’ normer (og de nye Lektor Blomme fra
    varmere himmelstrøg) de selv har importeret til Danmark. Det er problemet med en stor del af venstrefløjen i dag.”
    Her er jeg så nødt til at erklære mig uenig. For Lektor Blomme eller det borgerlige Danmark var aldrig moralsk ækvivalent endsige sammenligneligt med familipatriarkerne fra den muslimske verden. Lektor Blomme ville have udskammet homoseksuelle, men han ville ikke have udsendt et tæskehold for at skære halsen over på utro kvinder, bøsser eller frafaldne fra kristendommen.
    Danmark før 1968 var konservativt, men var ikke kvindefjendsk og ville have gjort kort proces med fredens religion. Skulle jeg vælge mellem at leve i Danmark på Lektor Blommes tid eller i en permanent dhimmitilstand med masser af voldelige og dysfunktionelle muslimer, ville jeg ubetinget vælge det konservative Danmark, der aldrig var så ondt som de muslimske lande er idag. Venstrefløjens opgør med den sorte skole var måske nok nødvendigt, men desværre har afvisningen af autoriteter og faste værdier undertrykt flere af vores helt naturlige moralske forsvarsmekanismer, når vi bliver konfronteret med krav og trusler fra fredens religion.

    Kommentar by PerH — 22. juli 2008 @ 23:22

  47. ->41

    Fair nok hvis dit ærinde var et helt andet. Jeg beklager hvis jeg har misforstået ordvalget og sammenligningerne, som jeg kender alt for godt fra utallige sammenhænge.

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 23. juli 2008 @ 01:25

  48. > 47 LFPC

    Ja, du misforstod, den slags sker, når nye kommer til.

    Ved du hvad joik er? Lyt til en samepige højt fra nord, der synger en af vore fælles salmer. Mari Boine, som jeg tror, at du vil kunne lide. Jeg holder meget af den udgave.

    Go’ morgen allesammen.

    http://www.youtube.com/watch?v=8fdGsMj_UZI&feature=related

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 23. juli 2008 @ 07:17

  49. Mit hjerte altid vanker – men joiker gør hun ikke. Hun leger med det, men det ville være utænkeligt for hende at joike en salme. Det ville svare til at en muslim talte grimt om muhammed. Den specielle pietistiske kristendom hun er opdraget med hedder læstadianisme, som er udbredt blandt samer, og er meget dogmatisk. Mari har kæmpet med det, og lavede bl.a. en film for nogen år siden med korsfæstede præster. Jeg så den ikke selv, men den affødte stærke reaktioner.

    I det hele taget er samernes historie et skoleeksempel på hvordan religion er blevet brugt til at kontrollere en gruppe, med henblik på at opnå territorial kontrol og økonomisk vinding. Som mit blognavn indikerer har jeg haft direkte berøring med den samiske kulturkamp. På godt og ondt.

    Kommentar by Joiker — 23. juli 2008 @ 10:37

  50. > 49 Joiker

    Nej, Mari Boine joiker ikke, men hun er grumme tæt på at flirte med det i de sidste linier. Man kan ikke undgå at komme til at tænke på det.

    Jeg valgte blandt andet salmen, fordi diskussionen drejede sig om dansk-norske forhold og pietisme, og “Mit hjerte alitd vanker” er jo en salme af en af vores mest kendte pietister H.A. Brorson. Den er vandret fra Ribe helt til Finmark, hvilket vel rundt regnet er lige så langt som fra Ribe til Nordafrika. Dette skal vi altid huske, når talen er om norske forhold. Landet er umådelig langtstrakt, og der er ca. en million færre mennesker end i Danmark, dvs. tale om en relativt lille og meget spredt befolkning, der rent kulturelot må siges at befinde sig i en sårbar situation ifm. nutidens folkevandringer.

    Under mig lidt over, at melodien googles til at være skrevet af Carl Nielsen. Kan det virkelig passe? i så fald har han ramt den tunge tone i gamle nordiske folkemelodier meget fint. På Færøerne synger de stadig salmerne i dette langsomme tempo, og det gjorde man også her i Danmark før i tiden, på den måde lærte næsten generation teksterne.

    Der er noget ligefremt og ægte over Mari Boines måde at synge på, som ligner folkemusik. LFPC og jeg diskuterede netop den slags forleden på Snaphanen, hvor vi fandt ud af, at vi begge synes, at jødisk klezmermusik går lige ind i sjælen.

    Jeg har jo ofte læst i den norske debat om den samiske kulturkamp, men kan ikke sige, at jeg mærkede noget til den før i tiden. Min svigerfar var i sin ungdom læge for samer, min mand blev født oppe ved polarcirklen og holdt meget af at tage på fisketur deroppe og bo i en gamme, som samer havde bygget til hans forældre af lutter taknemmelighed. For danskere, der ikke ved det, kan jeg fortælle, at en samisk gamme ligner en indiansk tipi.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 23. juli 2008 @ 13:33

  51. ->48

    Jo, jeg kender godt joik fra de hedengangne folkemusikprogrammer i DR. Det tætteste jeg har i samlingen er vist et af Hedningarnas albums, og nogle radiooptagelser med bl. a. finske Värttinä (sikkert forkert stavet).

    Kommentar by Lars Findsen På Crack (islamofob) — 23. juli 2008 @ 14:02

  52. I Danmark kender vi Carl Nielsens melodi. Det hun synger er den norske melodi som er en folketone, som det hedder på norsk.

    Otto Jespersens fantastiske rundspørge om hvem der er mest synd for, negrene eller samerne, rammer netop den dårlige samvittighed der eksisterer i de politiske miljøer, for ikke at sige den utilslørede faktiske racisme (altså ikke i lyset af venstreorienteret kritik, men reel fordømmelse på grundlag af racetypologi og kulturel tilhørighed). Norge har en urfolksproblematik, som de gør meget ud af at promovere sig selv på i FN-sammenhænge. FNs første urfolksambassadør var samen Ole Henrik Magga.

    Jeg holder meget af Otto Jespersen.

    Kommentar by Joiker — 23. juli 2008 @ 15:16

  53. > 52 Joiker

    Jeg tror, at du tager fejl ang. melodien, for jeg har altid sunget salmen på den samme melodi, som Mari Boine anvender. Den var fast på repertoiret til mine skolers morgensang i adventstiden, og det er efterhånden længe siden.

    Ang. sameproblematikken vil jeg ikke påstå, at jeg har et dybere kendskab til den, men jeg har på den anden side en fornemmelse af, at den ikke er blevet gjort mindre i de senere år, og at den knap nok eksisterede før i tiden undtagen som de problemer, der kan opstå alle steder under lignende geografiske forhold.

    De samer, som jeg har kendt, havde ikke besvær med at være både norske og samiske og indrette deres tilværelse efter det, og de var også meget indgifte med ikke-samiske nordmænd.

    Bliver du forarget, hvis jeg forsøger en påstand om, at dette såkaldte urfolksproblem er ikke så lidt af et politisk modefænomen, der er løbet lidt løbsk?

    Raceforskelle. Herregud, jeg har da aldrig tænkt på, at samer er af en anden race. De var blot gennemgående lidt små og mørkøjede, og det er der jo så mange der er. Da jeg boede i Sverige hørte jeg ikke om urfolksproblemer, skønt de jo også har samer. Ej heller har jeg hørt mine finske venner tale om den slags.

    Da jeg boede i Stockholmsområdet, så jeg også tit fulde finner, der var udvandret fra små husmandsbrug i Nordfinland, og som lå og sov rusen ud i byens parker. Det var også tit dem, der havde lavimage job fx i tunnelbanan, og de var jo nemme at kende pga. sproget. Ej heller var der raceproblemer indblandet i det.

    Det er de samme problemer, der opstår blandt fx grønlændere, samer og finner fra de øde nordlige egne. De øler sig rodløse i et moderne samfund. Jeg er godt led ved al det racehysteri.

    > 51 LPPC

    Hedningarna, dem kender jeg også. :-)

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 23. juli 2008 @ 16:11

  54. uh, naivitet for fuld udblæsning. Mette, du må i gang med at læse på dine lektier. Nej det er ikke svært at være same i Norge så længe man er det på norsk. De sidste 20 års udvikling kom i gang efter Alta-sagen, hvor den norske stat ville bygge en dæmning der ville oversvømme en samisk bygd med 500 indbyggere. Pludselig opdagede samer at det var i orden at være same, at man havde et sprog, kultur, historie, som var deres. Og i modsætning til andre minoriteter har de ikke noget moderland. I mine 7 år i Finnmark mærkede jeg på min egen krop hvorfor de kalder det for det brune fylke – racismen lever, og fornorskede samer er de værste.

    Du kan kalde det et modefænomæn at folk genopdager sin historie. Men det er helt historisk at det indtil 50’erne var forbudt at tale samisk i skolen. Også i frikvarterene. Slå den. Ikke så underligt at Norge har dårlig samvittighed.

    Kommentar by Joiker — 23. juli 2008 @ 16:33

  55. Naivitet, Joiker? Prøv lige at udvidde spektret og flytte det sydpå.

    Vi har de facto (som Otto Jespersen jo indirekete påpeger) i store dele af Europa hurtigt voksende nationale mindretal af tyrkere, irakere, palæstinensere, somaliere osv. med egen kultur, historie, sprog, mytologi, religion, helligdage, sharia, flerkoneri osv., der allerede har travlt med at isolere sig og kræve særrettigheder.

    De vil med tidens fylde også kræve at blive anerkendt som nationale mindretal i folkeretlig henseende, og dette er en bombe, hvis tikken allerede er hørbar.

    De kan ikke opnå det i dag, men folkeretten kan ændres, det er jo kun jura, og hvad skulle fx EU og EUs supportere have imod det, for så forsvinder nationalstaterne meget hurtigt, og der bliver kun EU til at holde sammen på folkeslagene og regere dem. I betragtning af hvor mange åndsvagheder, der allerede begås i det regi, venter jeg mig det værste.

    Det er en meget farlig tankegang, du er inde på. Er du antropolog?

    I øvrigt kan du se resultaterne af din tankegang på Grønland, hvor en lille håndfuld grønlandske politikere er lykkedes med at korrumpere styret, så det på en dansker virker direkte kriminelt. Men det værste er dog det had til Danmark, som de lever af at oppiske, og som giver dem magten. De kværner løs om, at deres landsmænd er ofre, og at de ikke skal tvinges til fx at lære at tale dansk.

    Resultatet er, at mange unge grønlændere ender som svært belastede sociale tabere, fordi de ikke får en uddannelse. Et gedigent kendskab til det danske sprog er nemlig nøglen til langt de fleste uddannelser, som de kan få gratis ved at flytte til Danmark en tid. Uden dansk ser fremtiden ikke lys ud for de fleste af de unge grønlændere.

    Men skolesproget er ikke desto mindre blevet grønlandsk, og det er også med til at afholde mange danskere og andre fra at tage til Grønland, der er i stor nød for uddannet arbejdskraft. Danskere i Grønland har tidligere typisk taget deres børn med sig men ser det som noget negativt, at deres børn skal tale grønlandsk for at kunne gå i skole. Derfor undlader de i dag ofte at søge de grønlandske stillinger, og det samme gælder veluddannede grønlændere, der ikke vil byde deres børn en fremtid i et samfund på så hurtig deroute som det grønlandske.

    At tale et germansk sprog som fx dansk er noget helt andet end at tale grønlandsk, det har noget at gøre med hele den indbyggefr kultur i sproget, og den bevidsthed der udvikles med sproget.

    Disse store problmer har der været masser af skriveri om i danske aviser, fordi det rent udsagt går ad helvede til på Grønland og har gjort det i mange år. Ikke mindst takket være socialdemokratiet og nogle mangemillionærer af grønlandsk herkomst, der bl.a. hedder Lars Emil og Moses, du kender sikkert efternavnene. Der er vel få steder i verden, hvor man finder så store alkoholproblemer og så mange seksuelt misbrugte børn.

    Dette ved danske politikere alt om, men de vil ikke røre problemerne med en ildtang. Undtagen DF, skylder jeg at sige, og det er al ære værd.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 23. juli 2008 @ 17:28

  56. Din naivitet lå i udsagnet om at det ikke var noget besvær med at være både norsk og samisk.

    Eksemplet med Grønland understreger blot dette. Der er mange paralleller i de samiske samfund.

    Selvfølgelig er det et problem at et folk uden nationalstat gerne vil have rettigheder i det land de bor i. Det intet at gøre med indvandring, men et folk som har boet i området i årtusinder. Din sammenligning er usmagelig.

    Kommentar by Joiker — 23. juli 2008 @ 18:05

  57. Desuden kommenterede jeg ikke om du var racist. Jeg attesterede at der findes racisme i Norge, i Nordnorge vendt mod samer.

    Kommentar by Joiker — 23. juli 2008 @ 18:19

  58. NYT FRA PAKISTAN

    Muslimerne stjæler de kristne børn:

    http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000&article_refno=632

    Kommentar by Anne Larsen — 23. juli 2008 @ 20:56

  59. Sikke en herlig historie. Det må være en af de højtbesungne pakistanske værdier der skal værnes om.

    Kommentar by Joiker — 23. juli 2008 @ 21:44

  60. Overordnet kan siges, at nomadefolk, der traditionelt har færdedes over store afstande i de fleste tilfælde har problematiske forhold i det 21. årh., det er Mellemøstens og fx kurdernes historie et godt eksempel på. Anser de sig selv som værende ejere af og afhængige af store områder, er det problematisk, når almenhedens interesser spiller ind, og det er ikke sikkert, at sådanne problemer kan løses på en både fornuftig og nænsom måde. Jeg har selv prøvet at få eksproprieret jord, og jeg gjorde alt for at modarbejde almenhedens interesser. :-)

    Jeg har ikke, som du skriver, udvist naivitet ved at påstå, at det ikke volder problemer at være både samisk og norsk, jeg har blot foreslået, at problemet kan være blevet blæst for meget op for at gavne andres karrierer.

    For nylig startede Søren Krarup en debat i Jyllands-Posten om danskheden syd for grænsen. Han har tidligere talt varmt for den, men er blevet ubehageligt til mode ved at erfare, at en del af de danske i Sydslesvig tilsyneladende er blevet politiske på den måde, at de sidestiller deres situation med muslimers og solidariserer sig med dem. Det er blevet fremført, at dette var årsagen til, at Pia Kjærsgaard blev overfaldet, da hun var inviteret til at deltage i en fest dernede.

    Det er ikke få penge, der årligt går fra DK til arbejdet med at drive kirker, skoler, børneinstitutioner, foreninger m.m. i Sydslesvig, og det er et spørgsmål, hvor længe vi skal blive ved med det, hvis de dansksindede erklærer sig for at være en mangfoldighedskultur, som det sker i øjeblikket. Så er der ikke meget idé i det mere, skriver Krarup, og det har han vel ikke uret i, for så må det være et tysk anliggende. I øjeblikket udvikler det sig i den retning, at mange tyskere søger til de danske skoler og børnehaver, fordi de bedre kan lide den danske pædagogik end den tyske. Det er selvfølgelig smigrende, men det er lidt svært at begrunde, at danske skatteborgere skal finansiere det. Så her har vi altså et andet urfolk med særlige politiske rettigheder, hvis politiske repræsentanter er ved at få det hele forkvaklet så grundigt, at de risikerer at save den gren over, som de sidder på.

    Jeg har selv en veninde, der er dansksindet sydslesviger, fra Nordfrisland, siger hun selv, og som jeg har diskuteret disse forhold med i den senere tid. Hun har også sendt mig afskrifter af breve, som hun har arvet fra sin mor, og som stammer fra en kendt jurist og forfatter i samme område, der kom ud i store problemer efter 1864. Modsat den gang er problemerne med dobbelt identitet trods alt til at overse og leve med i dag, og dobbeltheden i tilhørsforhold kan også være en berigelse. Fx misunder jeg hende hendes flydende tysk, både højtysk og plattysk som talesprog ved siden af dansk. Der er noget grundlæggende forkert ved at udnævne folk til ofre i en sådan situation.

    Du har forhåbentlig ikke ret i, at eksemplet med Grønland understøtter din mening og kan sammenlignes med samernes situation. Eksemplet med Grønland er intet mindre end en tragedie, der handler om politiske manipulation af mest primitive art, som er blevet fremelsket vha. en overdreven sentimental nationalisme parallelt med stødt stigende problemer med at gå fra at være en jægerkultur til en kultur med vesterlandsk standard og modernitet.

    Dette har intet med racisme at gøre. Grønland har allerede i ganske lang tid haft et hjemmestyre, som ved, hvor skoen trykker, men som har udsuget samfundet med sin grådighed. Grønlænderne er underkuet af deres egne og har efter sigende pr. tradition svært ved at sige fra, fordi en ydmyg attitude er god gammel skik.

    Jeg husker ikke, om det er hver tredje eller hver femte grønlandske teenagepige, der har været udsat for en seksuel forbrydelse begået af andre grønlændere, men det ligger i den størrrelsesorden, og det er jo forfærdeligt. Men de grønlandske politikere behøver blot at antyde racisme, så kan de være sikre på, at de danske ikke blander sig nævneværdigt i deres affærer. Det er et af resultaterne af at råbe racisme i tide og utide.

    Jeg har ikke opfattet det, som om du anså mig for at være racist, og jeg har såmænd heller ikke benægtet, at der findes racisme overfor samer. Jeg har blot skrevet, at jeg ikke er stødt på den.

    Det kunne være interessant at få underbygget, hvorfor du mener, at det er dårlig smag, at jeg sammenligner et samisk urfolks interesser med flere milloner tyrkeres interesser i Europa. Tyrkere er jo også en slags urfolk, der i tid har bevæget sig over store afstande, Tyrkiet var ikke deres første bosted. Kosovo er også et skræmmende eksemmpel. Kosovo er jo blevet til en selvstændig og overvejende muslimsk stat vha. NATO og FN, og det er bla. sket vha. åbenlys indvandring af albanere.

    Det forekommer mig, at vi er på gyngende grund i de spørgsmål, og at det ikke er den gode smag, der er afgørende for udfaldet.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 23. juli 2008 @ 21:54

  61. Som det må være fremgået, er ovenstående til Joiker. Og det er selvfølgelig ikke voksne tyskere, der søger til danske børneinstituioner, de vælger dem til deres børn, fordi de har muligheden for at gøre det. :-)

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 23. juli 2008 @ 22:00

  62. Og jeg gentager at du udstiller naivitet grænsende til det utilladelige. Samer er opdelt i omkring 10 stammer med forskellige sprog. Hovedgrupperne er sydsamer, nordsamer og østsamer, og deres sprog er indbyrdes uforståelige, men tilhører samme finskugriske stamme. Sydsamer findes i Norge og Sverige og har stort set været fastboende. Nordsamer findes i Norge og Finland, og er idag den største gruppe med en bevaret samisk identitet. Østsamer findes i Finland og Rusland, og har lidt hårdt under den russiske tvangskommunisme. Der findes i dag en lille gruppe på 1000 (ca) inde midt på kola som har bevaret østsamisk sprog. De er fastboende.

    Størstedelen af den samiske befolkning har traditionelt været fastboende småbrugere og fiskere, ikke nomader. I dag er der ingen der er nomader.

    Det samiske forvaltningsområde i Norge i dag består af seks små kommuner (befolkningsmæssigt) der hver især er sin egen lille bananrepublik. Alkoholisme og korruption er udbredt, religiøs fundamentalisme og værdinihilisme lever side om side. Indignationen er alle fælles om, også Mari Boine som må karakteriseres som værende protestsanger. I starten af hendes karriere var det totalt dominerende, hver eneste sang handlede om tabet af sin samiske identitet og foragten for herrefolket. At dømme efter hendes popularitet blandt den samiske befolkning udtrykker hun her folkets vilje, ikke en forloren politisk dagsorden. Hun har forøvrigt ikke selv lært sine børn samisk. Det gjorde man ikke dengang.

    Dit syn på den grønlandske tragedie vil jeg lade står ukommenteret.

    Faktum er at samer er en integreret del af den norske befolkning, men at de ikke har været accepteret som sådan medmindre de har fralagt sig sin samiske identitet, og er blevet norske. Dvs. ikke har talt samisk, ikke har joiket, ikke har krævet at få sin del af historien. Den norske nationalstolthed, skisporten, er i sit udgangspunkt et samisk fænomæn. Sig det til en nordmand, og du vil høre benægtelser som du aldrig har hørt det før. Nordnorsk er spækket med samiske talemåder, talemelodi, og fornorskede samiske stednavne. Sig det til en nordmand og du skal møde vantro.

    Min pointe tidligere var at denne problematik i Norge ikke gør det enklere at kritisere indvandreres manglende integration i Norge. Dine egne overvejelser om folkeretten viser hvilket morads det er. Dertil kommer den norske pietisme (som mange nordmænd heller ikke vil vedkende sig) som medfører en udbredt forståelse for rent religiøse standpunkter.

    Og så er det morsomt at læse norsk kritik af janteloven, for ingen steder har jeg mødt den lov så politiseret som i Norge. Det kan være det er nemmere at kritisere de fremmede, end sit eget bagland.

    Kommentar by Joiker — 24. juli 2008 @ 11:18

  63. 46

    PerH

    Helt i orden at du er uenig med mig og jeg tror ikke at du er den eneste herinde. Jeg er godt klar over at jeg sætter tingene – mildest talt – på spidsen når jeg sammenligner Lektor Blomme og dansk borgerlighed fra førhen med religiøs patriarkalsk udemokratisk kultur fra den muslimske verden. Det ér overdrevet. Men overdrivelse kan fremme forståelsen engang imellem. Og der ér dog faktisk ligheder mellem de to. F.eks. i forhold til kvinders rettigheder og muligheder og til homoseksuelles ditto. På disse to punkter tror jeg nok at jeg har en noget anden holdning end de fleste her på bloggen, men det får så være. Det er religionskritik der (for mig) betyder noget når det kommer til stykket og dér er jeg enig med dig/jer langt hen ad vejen. Religionskritik indbefatter islamkritik og det er den vigtigste kritik at rejse p.t. mener jeg. Det ’glemmer’ store dele af venstrefløjen og derfor kan jeg sammenligne dem med Lektor Blomme og det har de – venstrefløjsere, der er mærkeligt tolerante overfor religiøs intolerance – rigtig godt af, for han – Blomme – er en rigtig skræmmefigur som kulturradikale og venstrefløjsere har brugt som sit skræmme-varemærke i mange årtier efterhånden. Nu gøder de – store dele af venstrefløjen og de kulturradikale – selv jorden for samme dybt intolerante Blomme-typer i vores land. Magtsyge typer der skabes af for meget plads til og eftergivenhed (også i det offentlige rum)overfor fanatisk og intolerant religionsdyrkelse og regler der generer andre og samfundet som et hele.

    Danmark var før 1968 om ikke kvindefjendsk så i hvert fald meget kvindeskeptisk i forskellige sammenhænge og med hensyn til f.eks. homoseksuelle, så blev de betragtet som syge. Mærkeligt at så mange ’syge’ mennesker i verden har levet et helt almindelige godt og velfungerende liv og lavet så fantastisk god kunst. Med hensyn til Lektor Blomme figurer, så har jeg personligt haft en matematiklærer i folkeskolen som var lige så perfid, sadistisk og lunefuld som netop Lektor Blomme. Man vidste aldrig hvor man havde hende – det var nemlig en hun – en stor tyk hun med to store underkuede døtre – og hun var modbydelig mod de elever hun ikke brød sig om og så spiste hun pastiller i timen – højlydt – og æsken lod hun ligge på kateteret i alle timer så vi kunne føle og se helt konkret hvor lidt indflydelse vi havde. Ingen tvivl om at hun nød at sidde og sutte bolcher med lyd på mens vi ingen fik. Hun er svær at glemme selvom det heldigvis ikke var mig hun ikke brød sig om. Siden oplevede jeg en tilsvarende af hankøn på handelsskole i mine helt unge dage. Nej, der skal ikke sidde små paver eller imamer i nogen form for undervisningslokaler i Danmark eller i andre stillinger med myndighed. Aldrig mere. Derfor skal myndighedspersoner og instanser som politi heller ikke samarbejde med imamer. De kan holde sig til moskeerne.

    At det så er gået over gevind med elevindflydelse og forældreindflydelse i f.eks. folkeskolen er jeg helt enig i. Folkeskolen ligger som den har redt. Den får de elever den fortjener. Offentlige instanser er blevet så svage (feminiserede?) at der nu er plads til at religiøse reaktionære kræfter kæmper for at ansatte kvinder skal have religiøse symboler på, på job (det har de nu) så de kan missionere for den danske befolkning med løn af det offentlige. Ingen tør at sige fra så nu er det sådan at både elever, klienter, patienter og borgere i almindelighed må finde sig i krænkende og intimiderende religiøse symboler på offentligt ansatte. Det er en skændsel og meget vulgært.

    Vi skal hverken have et Danmark før 1968 igen eller en dhimmitilstand sådan som de radikale, socialdemokratiet og dele af Venstre (ultraliberalisterne er stort set med på hvad som helst, bare der er penge i skidtet) arbejder på. Vi skal have nogle gamle dyder ind i varmen igen. Vi skal tænke helhed og vores dejlige kultur – også meget gerne ældre dele af den. Gammeldags dyder som f.eks. at yde før der kan nydes, ansvarlighed, dresskode, hvor religiøse symboler er bandlyst, i offentlige embeder og det skal være muligt at sige fra for nu er det nok, uden at blive sat i bås med dem der ønskede verdensherredømme under 2. verdenskrig. Jeg foragter dem dybt både dem der sammenligner religionskritikere med nazister og nazisterne selv.

    Med reference til billedet ovenover, så er der brug for at vi siger: Skråt op med pakistanske og tyrkiske og andre udenlandske flag på højtidsdage i nordiske lande og skråt op med fordomsfuld og intolerant religion (hvilket ikke betyder al form for religion) og religiøse rigide regler (f.eks. halal) i det offentlige rum og offentlige institutioner i det hele taget. Skråt op med mistænkeliggørelse af homoseksuelle som det sker f.eks. her:

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/292677:Kirke—tro–Afrikansk-angreb-paa-homoseksuelle

    At angribe nogen på grund af seksualitet er barbarisk – mener jeg. Også når der henvises til religiøse dogmer og det både muslimske og kristne og jødiske af slagsen. Jeg håber meget at DF på et tidspunkt bløder op på holdningen til homoseksualitet og adoption for homoseksuelle, men det er en helt anden diskussion. Dog vil jeg sige, at for mig er netop et liberalt og moderne syn på homoseksualitet, noget af det mest danske der findes. En søjle i dansk frisind og her bør DF som et moderne parti vise vejen med et mildere syn. Man kan godt være kulturkonservativ og acceptere et mere afslappet syn på seksualitet, vil jeg mene. Ellers må det kulturkonservative begreb løsnes op og udvides. Være mere inkluderende.

    Kommentar by Janne — 24. juli 2008 @ 13:00

  64. > 62 Joiker

    Hvis du ønsker at blive betragtet som en seriøs debattør – og hvem gør ikke det – bliver du nødt til at læse, hvad folk skriver til dig. Du gør i stedet det, at du synger videre på en sang om andres uvidenhed, som du sikkert har sunget så mange gange tidligere, at det ikke falder dig ind, at der er brug for noget andet i denne sammenhæng.

    Jeg har ikke givet udtryk for at være i besiddelse af omfattende viden om samiske forhold, men jeg er langt fra uvidende om det, du skriver om. Vil dog indrømme, at jeg aldrig har hørt om så mange som ti forskellige samiske sprog, og det er vel mere korrekt at kalde nogle af dem for blandingssprog og/eller dialekter.

    Mine samiske bekendte var ikke kystsamer, de levede af små landbrug, der ikke smed meget af sig, præcis som de nordfinske husmandsbrug, som jeg tidligere henviste til, og som har sendt mange finner til Sverige som indvandrere, hvor de ofte fik sociale problemer pga. overgangen til byens liv. Præcis som samer ofte får det.

    Der var også samer med mange rener på de kanter, hvor vi holdt til, jeg har set de indhegninger, hvor de skilte dem ad. Det er muligt, at de siden har opgivet dette erhverv. Vore samiske bekendte drev lidt fiskeri til eget brug på indlandssøer. Jeg kender ikke ejendomsforholdene til bunds og fik dem altid forelagt, som om de ejede store mængder af ubrugelig tundra samt fiskevand, hvoraf de på livstid forærede mine svigerforældre tre ugers fiskeret i et af de bedste vand med masser af fede lakseørred. Den bedste fisk jeg nogensinde har smagt. Fra Danmark ved jeg, at sådan ejendom kan have en indviklet historie og undertiden kun være en herligheds-/brugsværdi og ikke et egentligt ejerskab, og det var det, jeg hentydede til med bemærkningen om ejendomsforhold, der kan volde besvær, fx for nomaderne i Mellemøsten. Jeg ved da godt, at samerne er stationære i dag, jeg har jo set deres hjem.

    Din måde at omtale nordmænds syn på samer virker meget ensidigt og stærkt partisk, og jeg kan kun sige, at jeg har aldrig oplevet tilsvarende nedladenhed. Tværtimod, og det er noget forfærdeligt vrøvl, at joiking ikke skulle være velset blandt nordmænd, alene Mari Boines popularitet i brede norske kredse viser jo det modsatte af det indtryk, som du forsøger at give af situationen. Jeg har da flere gange fået fortalt historien om samer, ski og snesko, ligesom nordmænd har gjort mig opmærksom på, at den bunad (norsk nationaldragt), som jeg synes bedst om, har hentet sit korte bølgende skørt fra den samiske dragt, og at samerne ifølge nogle undersøgelser er Europas urbefolkning. Så meget desto tristere, at de har de store sociale problemer i dag.

    Faktisk vil jeg sige, at jeg finder det noget upassende, at du skelner så skarpt mellem nordmænd og samer, for både da jeg ofte opholdt mig i Norge, og da jeg senere boede i Sverige opfattede jeg altid samerne som en del af den nationale befolkning i de to lande. Raceadskillelsen, som du skriver om, er i høj grad blevet opdyrket i de senere år og tilsyneladende ikke med stor lykke og trivsel til følge.

    Du skriver: ”Min pointe tidligere var at denne problematik i Norge ikke gør det enklere at kritisere indvandreres manglende integration i Norge”

    Og mit svar har konsekvent været, at man af samme grund burde være mere tilbageholdende med at dyrke racismepåstande og samisk nationalisme til de grader, som det er sket. Desuden har jeg gjort opmærksom på, at denne mindretalsnationalisme er udbredt andre steder end i Norge, at den simpelthen er en trend i tiden. Endelig er det et faktum, at den muslimske indvandring volder de samme problemer overalt i Europa, og at det derfor er søgt med alt det selvpineri, som det officielle Norge med følge udsætter sig selv og andre for. Det er en form for forskruet pral og forfængelighed.

    Der findes himmelråbende urealistiske nationale bevægelser både på Færøerne og på Grønland, og prøv at debattere med færinger, som jeg har gjort det, Jyllands-Posten havde for syv år siden en meget hed netdebat, hvor stærkt forundrede danskere i store mængder tørnede sammen med meget ophidsede færinger. Jeg erfarede da ved selvsyn noget af det, som historikere havde fortalt mig om, nemlig at færingers nationalisme bygger på flere myter om begivenheder, der mere eller mindre aldrig fandt sted, og at de betragter os danskere som koloniherrer, der er små og ubetydelige og derfor har brug for at slå på nogen, der er mindre. Den remse har jeg hørt mange gange.

    Når jeg og andre har spurgt, hvorfor man så ikke tager imod tilbudet om at rive sig løs fra Danmark, bliver man kun mødt med hån og påstande, om at vi ikke vil give slip på dem. Men folkeretligt er der ikke problemer forbundet med det, det har de selv fået undersøgt og vor ypperste ekspert på området har udtalt sig om det uproblematiske i det. Færingernes repræsentanter skal bare meddele, at de forlader fællesskabet. Dette har Anders Fogh Rasmussen også gjort opmærksom på. Dog forudsætter det, at de selv skal skaffe et flertal for det, og det har de endnu ikke magtet.

    Sagen er jo, at Færøerne ikke er et bæredygtigt samfund, der ved egen hjælp kan opretholde den nuværende befolknings størrelse og høje vesteuropæisk standard. Færøerne har en ensidig økonomi baseret på fiskeri, og når fisken jævnligt forsvinder, ryger de straks ud i store problemer. De må enten forny sig og udvise større dygtighed eller se i øjnene, at de har brug for Danmark, og det hader de færøske republikanere at indrømme.

    Noget af det samme gør sig sikkert gældende for samer, og det samme er tilfældet på Grønland. Alle steder er der glimrende protestsangere, som kan rive folk med sig, for intet er jo mere taknemmeligt at synge om end længslen efter frihed, så kan hjerte og smerte rigtigt finde sammen i samhørighed over duggede glas. Det skete fx, da færøske republikanere sammen med nordmænd dyrkede en “hjem til Norge” isme. Desværre endte den vist i druk og med norske afvisninger, for når det kommer til stykket, hvem ønsker så at overtage 45-48.000 tunnelglade færinger, der ikke vil bidrage til velfærden og forsvaret men kræver at få mere af den end dem, der betaler for det hele?

    Når realiteterne banker på, er Fæørerne og Grønland indtil videre nødt til at hænge sig på os eller nedsætte levestandarden betragteligt, og de vælger at sætte sig mellem to stole og bræger videre om ufriheden og koloniherrernes undertrykkelse.

    Et af de resultater, der har vakt nærmest forfjamskelse i Danmark var da færøske republikanere for få år siden dukkede op på Christiansborg og klagede over, at det var blevet tvunget til at indføre demokrati i 1849. Den gang lavede de ellers ikke vrøvl, og de fik ved den lejlighed en overrepræsentation på Christiansborg og i løbet af få år alle deres største mærkesager igennem. De har også flere gange kunnet afgøre de danske valg. Men det er ikke tilstrækkeligt til at skabe tilfredshed, for utilfredsheden er så herligt ansvarsforflygtigende, alt er Danmarks skyld. William Heinesen skrev om dette fænomen med at flytte ansvaret til Danmark, en tradition, der har ca. 500 år på bagen og nu for fulde gardiner dyrkes tilsvarende af indvandrede muslimer her i landet.

    Når danske både lægger til på Færøerne, er de tit udsat for hærværk og mødes med uvilje, men den slags når næsten aldrig frem i de danske medier. Vidste du, at færinger aldrig har aftjent værnepligt til Danmark, at de heller aldrig har betalt skatter til Danmark, og at de alligevel ikke kan begribe, når danskere spørger dem, om de dog ikke kan være en smule taknemmelige over, at de har adgang til alt det, som vores dyre velfærdssamfund kan byde på, såsom uddannelser, forsvar, hospitalsvæsen og økonomisk støtte ad mange kanaler ud over de årlige bloktilskud i milliardklassen? Læs, hvad økonomiprofessoren Martin Paldam fra Aarhus Universitet har at sige om den ting (og vores bistandshjælp til Afrika), han er nemlig rystet. Historikere har kendt til disse forhold i mange år.

    Det er femten år siden, at jeg fik indblik i disse grønlandske og færøske kalamiteter, og derfor er jeg ej heller romantiker, når det gælder de samiske forhold endsige de muslimske. Hvad angår janteloven findes den overalt, og Norge sakker ikke bagefter, det har du ganske ret i.

    Jeg tror ikke, at vi kommer videre med denne diskussion.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 24. juli 2008 @ 18:47

  65. Mette

    “Faktisk vil jeg sige, at jeg finder det noget upassende, at du skelner så skarpt mellem nordmænd og samer, for både da jeg ofte opholdt mig i Norge, og da jeg senere boede i Sverige opfattede jeg altid samerne som en del af den nationale befolkning i de to lande. Raceadskillelsen, som du skriver om, er i høj grad blevet opdyrket i de senere år og tilsyneladende ikke med stor lykke og trivsel til følge.”

    Jeg ved ikke om der er nogen hjemme, men jeg fremfører jo netop som argument at samerne er en integreret del af den norske befolkning.

    Vi har tydeligvis ikke færdedes i de samme kredse i Norge siden du ikke har mødt uviljen til at acceptere samisk kultur som noget der har bidraget til det norske samfund i dag.

    Mari Boine joiker ikke. Jeg ved ikke hvor du har det fra. Hun synger protestsange og salmer. Da hun sang til Kronprinsens bryllup i kirken opstod der en diskussion, fordi det er forbudt at joike i kirken. En professor fra Høgskolen i Finnmark kunne berolige de bekymrede samer som ikke selv var i stand til at vurdere sagen, at det gjorde hun ikke. Hun sang en salme, og improviserede lidt over melodien, Men givet er det at for hende selv har det været et spørgsmål af betydning.

    Lad mig til sidst stille dig et spørgsmål: Hvis du kunne se at den kultur du tilhørte – dit sprog, din historie, dine håndværkstraditioner – var ved at dø ud og blive museumsartefakter som følge af en kampagne rettet direkte mod centrale elementer af denne din identitet – forbud mod at tale dit modersmål, tvangsfjernelse af børn fra deres forældre med efterfølgende fornorskning og tab af tilhørighed, forbud mod at dyrke din religion (som i øvrigt er en slags animisme/shamanisme), forbud mod at eje jord – ville du så ikke mene der var basis for en protest?

    Den samiske vækkelse opstod som en direkte følge af Alta-sagen, hvorefter regeringen nedsatte en kommision der skulle se på samers ret til land og vand. Den blev afleveret så sent som i 1996 (17 år tog det), og så vaskede regeringen hænder og lod Finnmark fylke om at behandle den videre. Du kan sikkert forestille dig de skænderier det skabte. Bl.a. opstod der en forening “Nej til Sameland” – som blev dannet og drevet af – fornorskede samer!!! (Men ikke at de ville være ved det!) Frænde er frænde værst…

    Dette har stået på i 300 år for samernes vedkommende. Og dette har meget lidt at gøre med forholdene på Færøerne, Grønland, eller i Finland. Dette er en kulturkamp inde i Norge. Du synes at mene at samerne pga. indvandringspolemikken bør holde igen med deres “minoritetsnationalisme”. En rigtig herrefolksindstilling.

    Fremtiden vil sandsynligvis medføre at samisk forsvinder som sprog. Lulesamisk tales kun af et par hundrede, nordsamisk af 10.000, østsamisk af 1000. Disse tre er indbyrdes uforståelige. Måske vil nordsamisk overleve, men hvorfor?

    Vi får se om det har en chance. Foreløbig har kulturen kun turistværdi, og mest pga. de farvestrålende dragter og pæne knive, og så selvfølgelig deres status som urfolk. Ellers er de, som du så smukt gør opmærksom på, mest til besvær.

    Kommentar by Joiker — 24. juli 2008 @ 19:35

  66. Nuvel, Joiker, du lever vel af det her racistværk, så dig kommer jeg ikke længere med. Blot skal jeg beklage, hvis det er den danske stat, der finansierer den slags.

    Du slutter dit indlæg med at skrive:

    “Foreløbig har kulturen kun turistværdi, og mest pga. de farvestrålende dragter og pæne knive, og så selvfølgelig deres status som urfolk. Ellers er de, som du så smukt gør opmærksom på, mest til besvær.”

    I betragtning af hvor pænt jeg har omtalt min norske families mangeårige nære venskab med samer, fortæller det kun noget om dig, at du kan få dig selv til at skrive den slags.

    Du nævner, at du har været beskæftiget med samers forhold igennem en syv-årig periode, og du vånder dig over dine profetier om, at det samiske sprog er i stor risiko for at forsvinde.

    Det er altid trist, når den slags sker, men der er jo den nærliggende mulighed, at samerne selv gør noget for at holde sproget i live. Der mangler ikke eksempler på, at den slags lader sig gøre, hvis lysten og energien er tilstrækkelig stor. Her er det første eksempel (bortset fra dansk syd for grænsen), der falder mig ind, det walisiske sprog, der har overlevet fint, hvorimod fx gælisk i Irland er stærkt på retur.

    I det hele taget er den walisiske nationalfølelse livkraftig på en ret konstruktiv måde, synes jeg, og stik imod hvad du vel forventer, kan jeg oplyse, at jeg såmænd er i besiddelse af en cd med walisiske protestsange og sangen over dem alle, som jeg købte i Aberystwyth ved Cardigan Bay. Det skete, efter at min mand og jeg for nogle år siden havde gået alene rundt på et ellers tomt egnsmuseum.

    Jeg kan beviseligt høre lyde, som de færreste kan høre og gik og undrede mig over en melodi, som jeg syntes at jeg kunne ane i nogle rum. Min mand troede, at det var noget, jeg bildte mig ind. Men da jeg gik alene ind i et rum, var den der pludselig helt tydeligt, og det endte med at jeg gik ud til den mand, vi havde købt biletterne af. Det viste sig, at han kunne styre et højtaleranlæg. Han så finurligt på mig, og jeg sagde, at nu ville jeg vide, hvad det var for en melodi, han diverterede mig med sådan helt diskret. Han begyndte derefter at fortælle om walisernes trang til at opfattes som et særskilt folk, og det vidste jeg i forvejen, at de have en lang traditon for, romerne havde et værre mas med dem, da de erobrede Britannien i antikken.

    På den måde fik jeg kendskab til “Yma O Hyd”, der vist er Dafydd Iwans mest patriotisk walisiske frihedssang en hyldest til, at Wales og det walisiske sprog har overlvet i mere end 1.600 år (står der i den lille folder til cd’en, som jeg senere fandt frem til i en musikforretning, da jeg dukkede op med den seddel, som manden havde skrevet melodiens navn på). Man behøver ikke at kunne walisisk for at forstå, hvad den sang handler om, i hvert fald behøver jeg det ikke.

    http://www.youtube.com/watch?v=XSiU1HrVjUw

    Det jeg har forsøgt at forklare dig er nødvendigheden af en rimelig balance, og at det er uendelig farligt at bidrage til, at mennesker føler sig som ofre.

    Dette er ikke det samme som at mangle empati med de mennesker, der oplever store forandringer, og faktisk er jeg selv gammel nok til at have oplevet gennemgående forandringer. Det miljø, den type borgerlig kultur, som jeg voksede op i, eksisterer heller ikker mere, og jeg savner den. Men noget må man give køb på med tidens tand.

    Er du klar over, hvor mange udsatte sprog, der er i verden? Det tror jeg ikke. Den svenske sprogforsker Jan Svartvik skriver side 15 i sin bog om det engelske sprog, der er oversat til dansk og har titlen “Politikens bog om engelsk. Fra øsprog til verdenssprog” (2001), at de store sprogs dominans desværre medfører

    “en sproglig undertrykkelse i sådan udstrækning, at hundredevis af sprog, først og fremmest i Amerika og Australien, fører en hensygnende tilværelse. Man anslår, at der dør et sprog hver anden uge. Denne tendens har eksisteret i tusindvis af år. Majoriteten af jordens sprog tales af en meget lille del, måske fem procent, af verdens befolkning.”

    Så hvad der sker med de samiske sprog, hvis samerne ikke holder dem i live, er hvad der sker med de fleste sprog, og min erkendelse af dette forhold og andet af samme art, udnævner du til at være “En rigtig herrefolksindstilling”. Uanset at du selv har travlt med at kaste benzin på bål, der om få år kan gøre Europa til en slagmark for minoritetsnationalisme.

    Erdogan har allerede været i Tyskland og holdt en brandtale for derboende tyrkere, der ikke lod nogen i tvivl om, at de er i gang med en kolonialisering. De beholder jo også deres tyrkiske statsborgerskaber, når de får et europæisk, og om få år vil de kræve at blive anerkendt som nationale mindretal med de rettigheder, som folkeretten giver dem. Det bliver et ragnarok, når dette starter; men det er du ikke i stand til at forstå, har jeg konstateret, dertil er du for blændet af samernes forhold og mangler perspektiv på tingene. .

    Det er en meget dårlig vane, du har med at citere mig forkert, og tænk, jeg synes, at det er morsomt, at samer også tror, at Mari Boine flirter med at joike. Jeg vil endda gå så langt som til at mene, at der foreligger en lille mulighed for, at hun under kronprinseparrets bryllyp fik sneget lidt samisk ind ad den vej, og hun var jo også i en flot dragt. I øvrigt fik jeg gåsehud, da hun sang, så flot var det og meget, meget samisk i mine ret musikalske ører.

    For at irritere dig yderligere, vil jeg lige tilføje, at jeg har et samisk armbånd i læder med sølvtråde i fint mønster. Da jeg var til vikingemarked i en dansk by for nogle år siden, så jeg en bod, hvor den slags armbånd blev solgt af en mand fra det høje nord, og jeg udbrød spontant, at de jo var magen til det armbånd jeg købte i Jämtland som genuint samesløjd. Sælgeren så bedende på mig, og jeg sagde ikke mere.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 24. juli 2008 @ 21:59

  67. kolonisering. :-)

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 24. juli 2008 @ 22:24

  68. Du læser mig som fanden læser bibelen.

    Jeg attesterer at der findes racisme i Norge og du beskylder som konsekvens mig for at være racist.

    Du flasher alle dine politisk korrekte forbindelser men nægter at forholde dig til forskellen mellem indvandrere og nationale minoriteter, eller for den sags skyld den beviselige fornorskningspolitik, som har været så ødelæggende for den samiske befolkning i Norge.

    Min replik om det samiske sprogs fremtid var en kynisk kommentar til den måde samisk kultur vurderes i the establishment i Norge, og som det grangiveligt fremstår i dine posteringer. Et romantiserende og problemsfornægtende perspektiv.

    Jeg har ikke på noget tidspunkt citeret dig forkert.

    Den samiske nationalstat er Norge. Den pakistanske nationalstat er konstruktionen Pakistan. At jeg forsvarer samers ret til et samisk liv i Norge gør mig ikke til islamapologet. Faktum er at der foregår en samisk revitalisering, og at du har slået det hen som en utidig, for ikke at sige opportun, politik.

    Men jeg er, for mit eget vedkommende, ikke sikker på om revitaliseringen vil lykkes. Alfabetiseringsprojekter løber ind i opportunistisk indkrævningsmentalitet, kortsigtet offermentalitet, korruption, slægtsfejder og hvad ved jeg. Sådan vil det være når der postes ressourcer ind i et lille, skrøbeligt samfund. Og processen har store personlige omkostninger. Det er som at vælge mellem pest eller kolera i disse år: Vær same og hop på projekttoget med de statslige midler og evalueringer, eller glem det hele og bliv en velassimileret nordmand. Uanset hvad, at være same er konfliktfyldt. Heldigvis er mange i stand til at lægge en ironisk distance til elendigheden, og f. eks. betegne foreningen “Tabt skolegangs” økonomiske krav som et ønske om at få råd til nye mercedeser. Galgenhumoren lever stærkt i de samiske samfund.

    Lad os bevare fokus på problemet med islamisk indvandring. Min pointe er stadig at Norges urfolksproblematik bidrager til besvær med at være kritisk overfor indvandrere der ønsker at “bevare sin kultur”. Der er megen dårlig samvittighed.

    Kommentar by Joiker — 24. juli 2008 @ 23:00

  69. Joiker. Jeg har kun skrevet, at du fabler for meget om racisme, at det er farligt, og at der sandsynligvis er mere dækkende betegnelser for den sociale deroute, som du har beskrevet.

    Det kan jo være, at dette fænomen er et tegn på, at den samiske kultur er for inkompatibel med det moderne omgivende samfunds krav, fx at den spænder ben for omstillingsevnen, sådan som det gælder for mange muslimer, og at derfor kun er de individer, der har en naturlig evne og vilje til omstilling, der klarer sig godt. Dette er ikke det samme som at kalde dig for en racist, men for al del, hvis du ønsker at være offer, så bare vær det.

    Jeg har heller ikke nægtet at forholde mig til forskellen på indvandrere og nationale minoriteter, jeg har blot påpeget, at Europa er gået ind i en farlig udviklingsproces, hvor disse forskelle i den hellige internationales navn forsøges udvisket som abstraktioner af akademisk art, og sandsynligvis indenfor kort tid MOD IGANGSÆTTERNES ROMANTISKE FORVENTNINGER vil drukne i krav fra millioner af højst nærværende indvandrere, der stammer fra fremmede nationaliteter, som de ikke vil give slip på.

    Når fx sjette generation af muslimske udvandrere til England stadig kan finde på at betegne sig selv med deres tiptipforældres nationalitet og leve i pagt med tiptipoldeforældrens kultur, er det tid at stoppe op og vurdere perspektiverne. Som jeg ofte har skrevet med skyldig reverens for Platon, kan myterne føles mere sande end sandheden, og nationale følelser lever i vid udstrækning af myter, på godt og ond.

    En nation er ikke nødvendigvis bundet til et bestemt territorium, og de sidste generationer har vi set mange sørgelige resultater af, at alt for optimistiske eller ligeglade politikere har trukket bekvemme streger på landkortene og forsøgt sig med nationbuilding med forskellige nationaliteter, der lever sammen som hund og kat.

    Det kan nemt misforstås, når du skriver, at den samiske nationalstat er Norge. For Norge er ikke en samisk stat, og det officielle Norge har åbent erklæret, at man åbner favnen for indvandring og ønsker at blive et mangfoldigt samfund, dvs. lægge afstand til den homogene nationalstat, som man indtil nu har haft, og hvor du mener, at samerne har ført en skyggetilværelse, som ingen har regnet med.

    Den lange sag om Alta handlede i begyndelsen ikke om samer. Den handlede som altid om laks, og det var først da det begyndte at knibe med argumentationen, at der – om jeg så må sige – gik samer i den.
    Allerede i 1600-tallet fik kongen den idé, at han kunne tjene penge på fiskeretten i Alta. Den idé var ikke specielt affødt af norske forhold, det samme skete med danske vandløb. En gren af min familie havde i århundreder en kongelig ret til af fange laks “i den store strøm”, som de var nabo til: Gudenåen. Men det var ikke ensbetydende med, at de ejede Gudenåen eller dele af den for evig tid.

    Du kan ikke vide det, men undertegnede er svigerinde til nogle af de tidligere mest fanatiske og kendte miljøforkæmpere i Norge, og de gjorde sig godt i aviser og ugeblade, fotogene som de var. Vi var alle meget idealistiske, da vi var unge, men jeg fik øje for den selvdestruktive egocentricitet, der kan ligge i sådanne holdninger, når man driver for hårdt på dem.

    Vi lever stadig til en vis grad med jungleloven, og de fleste politikere har en særdeles fleksibel samvittighed, der følger tidens trend, for på den måde kan de holde sig svævende som levebrødspolitikere. Det kan godt være, at det passer nogle norske politikere at agere skyldsbevidste, så længe der er tilstrækkeligt mange og stærke kræfter, der råber op om racisme mod samer, og at dette er med til at præge deres civile holdning til islamister. Men jeg tror, at storebror Sveriges eksempel og EU spiller en nok så stor rolle. Det er jo fx ret komisk, at ingen er hurtigere til at rette sig efter EU’s direktiver end Norge, der end ikke er medlem af EU.

    Ang. pakistanerne er deres historie som sådan af meget kort varighed. Det er også en af de mest blodige historier, som tænkes kan, den handler om en gigantisk religiøs massakre og ditto folkevandring, og det er islam, islam og atter islam samt den stærkes ret, det hele drejer sig om og vil fortsætte med at dreje sig om. Ikke folkeret og europæiske menneskerettigheder.

    Frihed og demokrati er værdier, der løbende skal kæmpes for at få og bevare, og det samme gælder retten til at leve i pagt med en identitet og kultur. Gider man ikke forsvare disse goder, må man være forberedt på sandsynligvis at tabe. Det gælder faktisk både i livets store og små forhold.

    Jeg ser en tydelig rød tråd i det faktum, at antikkens romere især havde to områder, hvor de havde uforholdsmæssigt mange legioner bundet. Det ene var Judæa og det andet Britannien. I nutidens “Judæa” er kampene stadig i fuld gang, og vore dages Storbritannien består stadig af en union af de tre delområder, der allerede manifesterede sig stærkt i romertiden og var befolket af forskellige stammer; de områder der i dag kaldes Skotland, Wales og England. De har endda forskellige fodboldhold til landskampe.

    Skotterne har langtfra opgivet at blive selvstændige, de er i så henseende meget med på tidens trend, som de også var det, da Tacitus’ svigerfar Agricola stod overfor dem med sin overlegne hær. I bogen opkaldt efter svigerfaderen genfortæller Tacitus en tale, som skulle være holdt af en høvding, der af romerne var tvunget til “det yderste skær” i det nuværende Skotland. Tacitus’ beundring for den ædle vilde er mærkbar. Skotterne er i øvrigt et af de folk, vi danskere har mest tilfælles med. På yuotube findes masser af skotsk musik med nationale over- og undertoner, mange indspilninger med fx Runrig, krigstrommer og skotske flag. Her er en mere fredelig national stund med bandets forsanger:

    http://www.youtube.com/watch?v=IsgMlEx8jaA&feature=related

    At kæmpe for sin frihed på egen jord er ædelt. Mindre ædelt er det at komme i tanke om, at man har mistet den, efter at man længe ikke har foretaget sig noget. Det forekommer mig, at du selv har givet mange eksempler på, at det, du kalder revitaliseringen af de samiske ursamfund modarbejdes af egne kræfter. Det kan vi andre lære af, hvis vi vil.

    Til din orientering har jeg skrevet et meget stor antal debatindlæg, større end du drømmer om, for at forsvare nationale danske interesser, og jeg har været forfulgt af venstreorienterede i flere uddannelsesforløb og forsøgt dumpet pga. mine borgerlige, liberale holdninger, hvor frihed er omdrejningspunktet. Derfor ved jeg, at den slags ikke er gratis, og at man ikke skal regne med automatisk at få det, som man burde have ret til.

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 25. juli 2008 @ 18:58

  70. Jamen Mette, jeg er fuldstændig enig. Offermentalitet giver jeg ikke noget for heller – det var da også derfor jeg selv fik ørerne i maskinen i det samiske samfund, da jeg begyndte at blande mig i debatten. Offermentalitet kommer der ikke noget godt ud af. Og jeg fik megen tæsk, men også lidt ros fra folk jeg ikke kendte, både samer og nordmænd. Bl.a. hudflettede jeg den samiske slægtsforståelses korrumpering af den offentlige forvaltning. Det var tiden ikke moden til, fandt jeg ud af, selvom andre tog tråden op, bl.a. journalistuddannelsen i Kautokeino.

    Derudover er det lidt sørgeligt at du betvivler mit ord når jeg siger at der findes racisme i Norge, vendt mod samer. Den både findes og er stærk. Når det ikke har været præsent i det politiske billede tidligere er det muligvis fordi der ikke har været en samlet samisk bevægelse, f.eks mod forbuddet mod at tale samisk i skolen, eller forbuddet mod at joike offentligt. Disse forbud er så stærke at voksne samer i dag stadig har besvær med at tale sit modersmål offentligt, og snerper munden sammen ved den mindste joikestrofe. Jeg mener det var i 80’erne at Kautokeino kommune ophævede det lokale forbud mod at joike offentligt – 1980’erne.

    Denne forbudspolitik har medført at mange nordmænd (mestendels fornorskede samer, dvs. hvor et samisk tilhørsforhold kan godtgøres en eller to generationer tilbage) på helt usagligt grundlag fordømmer samer generelt som værende en flok subsistensløse udskud. Alternativt udviser en bornert politisk korrekthed som på sin vis er endnu mere ødelæggende (på denne position finder vi arbeiderpartiet).

    I Kåfjord (Gaivuotna på samisk) plaffer de det samiske byskilt ned hurtigere end de kan sætte nye op. Men er der penge fra staten så er de pludselig samer hele buntet.

    Det er ikke mere end et par år siden at to samiske piger på en skole i Kirkenes fik at vide at de ikke måtte snakke samisk i frikvarteret på deres skole.

    Det må så være som det er. Samer flest er fornuftige mennesker med sund humor. Men de lever i en konfliktfyldt tid.

    At de skal holde igen med deres kamp for at overleve som folk på grund af den generelle situation i Europa er selvfølgelig et argument. Jeg finder det usmageligt. Mit oprindelige argument kan vel udvides til at urfolksproblematikker i verden er en faldgrube (eller benzin på bålet, som du skriver) i forhold til indvandringsproblematikker. Alle vil gerne bevare sin kultur. De som samler mest politisk momentum løber af med sejren. Derfor er jeg på denne blog, for at få skærpet mine argumenter mod kuklturrelativisterne og den destruktive islamiske indvandring. En lidt anden vinkling kunne være, at FN trænger til at redefinere sine flygtningekategorier, og ikke synes i stand til at forvalte de menneskerettigheder de er sat til at forvalte.

    I parentes bemærket, jeg forlod det samiske miljø fordi det var for edderspændt og konfliktfyldt. Mine kommentarer til den samiske kulturkamp er kynikerens, selvom jeg har gode venner fra dengang endnu.

    Kommentar by Joiker — 25. juli 2008 @ 20:08

  71. Joiker. Forbuddet mod joiking må vi vel relatere til dogmatiske religiøse reaktioner af den slags, der trives bedst i afsides egne, og som du indledte med at skrive om. Vanskeligt at forstå for de fleste af os.

    Men det er immervæk kun et årstid siden, at Færøerne afskaffede en ældgammel og religiøst betinget håneret overfor homoseksuelle. Der var ikke et overbevisende flertal for afskaffelsen, og diskussionerne var heftige og langvarige. I Danmark fulgte vi måbende med, syntes at de skulle skamme sig, og at det var direkte ukristeligt. Som i Nordland hersker der også stor overtro blandt færinger. Naturen og livsbetingelserne sætter sit præg i de afsides egne.

    Ang. at tale norsk i skolen, kan det, som jeg før har været inde på, have meget for sig, når børnene har et andet modersmål, som de føler sig bedre hjemme i og måske isolerer sig med andre, der også taler et fremmedsprog. Det kommer vel alt sammen an på, hvordan dette praktiseres, og hvis religionen også har spillet ind der, kan alt jo ske med hensynsløs optræden. Der findes danske arbejdspladser, hvor det er blevet udbredt i de senere år, at indvandrere isolerer sig og taler deres eget sprog i pauserne, mens danskerne ikke begriber et ord og ofte har på fornemmelsen, at det er dem, der tales om. Der kan ligge en magtdemonstration i at tale et sprog, som ikke alle kan forstå.

    ”At de skal holde igen med deres kamp for at overleve som folk på grund af den generelle situation i Europa er selvfølgelig et argument. Jeg finder det usmageligt.”

    Jeg har ikke skrevet noget om at holde igen, men forsøgt at gøre opmærksom på, at man bør overveje, om de anvendte midler er hensigtsmæssige under de nuværende forhold. For kort tid siden læste jeg en indlæg på et norsk forum, hvor en nordmand, der vist af og til kommer her, skrev, at vi i Danmark griber indvandrerdiskussionen an på en anden måde, hvor racismekortet ikke bliver trukket hele tiden, og at det lader sig gøre at tage diskussionen uden det. Det er sandt, vi bruger trods alt racismebeskyldninger langt mindre i Danmark end i Norge, og på et forum som Uriasposten hænger de os langt ud ad halsen – af oplagte grunde.

    ”Alle vil gerne bevare sin kultur. De som samler mest politisk momentum løber af med sejren. Derfor er jeg på denne blog, for at få skærpet mine argumenter mod kuklturrelativisterne og den destruktive islamiske indvandring.”

    Du er velkommen og finde mange ligefremme og vidende mennesker her, der som du er nået til det kyniske stadium, hvor der ikke bruges megen tid på omsvøb. Vi er gennemgående er dødtrætte af FN, EU og Europarådet, som vi efterhånden er blevet tvunget til at betragte som vore modspillere.

    ”I parentes bemærket, jeg forlod det samiske miljø fordi det var for edderspændt og konfliktfyldt. Mine kommentarer til den samiske kulturkamp er kynikerens, selvom jeg har gode venner fra dengang endnu.”

    “Gammel kærlighed“, der ikke er rustet helt, og den bedrøvelse, der følger med at erfare, at det, som man fandt meget værdifuldt og måske satsede meget på, har bagsider, som man ikke bryder sig om og må tage afstand fra. Den skuffelse og det skisma er du ikke ene om at have oplevet, og sådan en som mig studser straks over en dobbelthed i nuancerne. God weekend. :-)

    Kommentar by Mette ( liberal ) — 25. juli 2008 @ 22:25

  72. Dobbelte nuancer fra en der priser walisisk nationalisme men synes samer bør overveje midlerne. Herligt. Er det måske bare sådan at jeg ikke passer ind i dit billede af Norge som et kulturrelativistisk land. Der er for øvrig en ivrig kontakt til Wales, fordi de ser resultaterne der. Mayaer på sin side ser på samerne som et eksempel til efterfølgelse. Sådan er verden så stor og lille på en gang.

    At du ikke kan finde ud at sprogdebatten er du ikke ene om. At du langt på vej mener at evident racisme blandt nordmænd mod samer skyldes samisk aktivisme må skyldes din uvilje til at tage racismeordet i din mund. Her er det forbehold imidlertid malplaceret.

    Dit billede af Altakonflikten skyldes sikkert dine familiære forbindelser. Det ville klæde dig at være lidt mindre selvbevidst nå du udlægger historiske fakta. En hoven tone som den du har brugt overfor mig gavner ikke debatten. Du har tydeligvis overhovedet intet kendskab til de sidste 30 års politisk kamp blandt samer for retten til at tale sit eget sprog i det land som de hører til.

    I øvrigt er laksestammen i dag stort set uddød.

    God weekend.

    Kommentar by Joiker — 25. juli 2008 @ 22:46

  73. Forbuddet blev forøvrigt dikteret af den danske stat for 300 år siden. Målet? Kristning af samerne, samt kontrol over skatteinddrivningen. Religion igen…

    Kommentar by Joiker — 25. juli 2008 @ 22:48

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper