1. februar 2004

Koplevs Krydsfelt med antropolog Mikkel Rytter som gæst

Antropolog Mikkel Rytter var som tidligere nævnt gæst i torsdagens udgave Koplevs Krydsfelt på P1, hvor han i næsten 1,5 time redegjorde for sin forskning – og ikke mindst egen holdning til påtvungne ægteskaber.

Fraserne havde en god dag, og ingen kan som Koplev holde en mikrofon, samtykke og nikke på en og samme tid. Når Koplev af og til tænkte en selvstændig tanke og spurgte nysgerrigt, måtte Rytter afvise spørgsmålet – eller filosofere højlydt over ting han intet vidste om. Interviewet kredsede dog det meste af tiden omkring Rytters kandidatspeciale, hvori han havde interviewet 26 pakistanere i Danmark i alderen 16 til 30 år. Ingen af dem var eller påtænkte at blive gift med danskere. Feltstudiet omfattede kun mænd, idet ‘At tale intimt med pakistanske piger ville være umuligt’, som Rytter henkastet bemærkede – helt uden at kunne se det forkerte i dette forhold. Faktisk lykkedes det antropologen helt at undgå kritik af islam, og en håbløst umoderne pakistansk kultur – lidt af en præstation, men naturligvis nemmere når han på intet tidspunkt tog udgangspunkt i Danmarks behov for integration af nydanskere/indvandrere eller konkrete problemer med individets rettigheder.

Her er nogle kommenterede passager fra programmet.

Rytter: “De er i mange sammenhænge ligeså danske som du og jeg, men de er også i andre sammenhænge – for eksempel indenfor familien er de pakistanske langt hen ad vejen.”

Kommentar: De er vidt forskellige, men opfører sig ens på en anden måde. Hørt før.

Rytter: “… og grunden til alle de her indledende øvelser, nu vi snakker pakistanere, er jo så at når man tager det her med til Danmark, gør man det så selvfølgelig ikke, gæstearbejderne som kom til Danmark, de oprindelige 4-5.000 mænd de var jo sidestillet på fabrikker eller hvor de fik arbejde, og der var det ligegyldigt, om man kom fra en jordejerfamilie eller en gadefejerfamilie… det betød ikke så meget, for det danske arbejdsmarked så skulle de jo bare levere den billige arbejdskraft. Men idag hvor børnene så er vokset op, og man skal til at tage stilling til det grundlæggende problem, eller ikke problem, men grundlæggende spørgsmål omkring børnenes ægteskab… Så rejser det jo spørgsmålene: hvem er vi egentligt? Hvor kommer vi fra? Hvor vil vi hen? Hvem vil vi gerne være i fremtiden? og der er der så en tendens til at mange af de her x-identiteter får betydning når nu de skal til at vælge ægtefælle.

Kommentar: Et af flere eksempler på at Rytter anvender ‘man’, ‘vi’ og ‘de’ som synonym for henholdsvis den unge pakistaner og deres familie. På den måde sløres problematikken, idet de jo hermed ikke kan have interesseforskelle.Her er en af Koplevs mange barnlige stikpiller, som viser at han forholder sig overfladisk til emnet.

Koplev: “5 mio. det må vi gøre noget for at bevare, en truet dyreart…” [om Danmark]

Rytter får en enkelt gang nævnt at han er imod VK-regeringens 24 års aldersgrænse for import af ægtefælle, men erkender at lovgivningen har virket efter hensigten. Udlændingedebatten som sådan, foregår ikke på antropol’ske præmisser – og er derfor et problem.

Rytter: “Vi ved faktisk ikke så meget om de her ægteskaber, vi taler meget om det, men der er en eller anden form for on-going diskussion omkring de her ægteskaber, men den er ikke rigtigt begrundet i al for meget faglig indsigt kan man sige…”

Rytters hovedpointe, som han flere gange har luftet i tvangsægteskabsdebatten redegøres der grundigt – men overfladisk for. Som her:

Koplev: “Hvad er forskellen på arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber… mange af os får blandet det sammen.”

Rytter: “Et arrangeret ægteskab er et ægteskab mellem to familier, og det er et ægteskab som kommer i stand mellem familien, den unge, deres forældre – og de tager en beslutning og finder en anden familie som de føler passer. Et ægteskab mellem to familier, hvor den unge har mulighed for at sige til eller fra. Tvangsægteskab er en afart af det arrangerede ægteskab, det kan ikke afvises der er selvfølgelig nogen arrangerede ægteskaber som ender i tvangsægteskaber – men det er en afvigelse, det er en sanktion forældre kan iværksætte mod deres børn hvis de ligesom ikke lever op til deres forventninger. Eller det kan også være hvor forældrene har nogle fuldstændig andre forestillinger om, igen – hvem de er, hvad de vil for fremtiden, altså hvem deres børn skal giftes med. Men det er meget vigtigt at holde den her skelnen!”

Kommentar: Bemærk hvorledes Rytter kynisk gør individets ægtefælle til emne for andre individers beslutning, og uden blusel definerer det modsatte af tvang som være ‘mulighed for at sige til eller fra’.

Rytter: “I et tvangsægteskab har du ikke selv indflydelse på beslutningen, og grunden til at det er vigtigt at skelne, det er fordi tvangsægteskab er ulovlige, det er mod FN konventionerne, menneskerettighedskonventionerne og også dansk lovgivning at tvinge folk til at indgå ægteskab mod deres vilje. Det er ulovligt. Hvorimod arrangerede ægteskab, det er lovligt. Der er ikke noget til hinder for at man bygger sit ægteskab på en rationel beslutning, og derfor er det vigtigt at skelne…”

Kommentar: Det er i sagens natur irrelevant om det er lovligt eller ikke. Skal man skelne må Rytter komme med væsentlige ikke-juridske argumenter. Tvangsægteskaber vil sige at barnet påvirkes i beslutningsprocessen af familien, og fordi denne pression ikke let kan defineres og er lettere usynlig, betyder det jo blot at pressionen er lykkedes. Der er naturligvis heller ikke noget ‘rationelt’ i at et individ overlader en så vigtig beslutning som ægteskabet til andre. Hvilket samfund mon Rytter ønsker?

Man er ikke fuldblods-halalforsker, hvis man ikke kan komme med en langt-ude sammenligning. Rytter bestod med glans da han her argumenterer for at tvangsægteskaber er for arrangerede ægteskaber, hvad alkoholmisbrug er for danske rødvinsdrikkere:

Rytter: “I Danmark er det fuldt legalt, og vi er også flere af os der gør det at nyde et glad rødvin lørdag aften til sin mad, men der er desværre også en del som der har et alkoholmisbrug…”

Kommentar: – og således blev det at individet ikke kan vælge sin ægtefælle selv, til et glas rødvin lørdag aften. Skål.

Alt er lige meget – det er blot en anden måde at gøre tingene på…

Rytter: “Hvor det i den offentlige debat i Danmark, handler meget om at man er for eller imod arrangerede ægteskaber, skal det være legalt at gøre det på den her måde. For de unge mænd og pakistanere generelt, så handler det i langt højere grad om hvem det skal være – hvordan det skal arrangeres… Man stiller ikke så meget spørgsmålstegn ved det arrangerede ægteskab som institution, fordi det forekommer helt naturligt at selvfølgelig skal forældre og ens familie være en del af så epokegørende og stor beslutning i ens liv. Det kan så godt være at man selv vil være med til at pege i hvilken retning det skal gå, hvem det skal være, at man selv vil finde pigen, men ideen med at træffe et valg et ægtefællevalg uden sine forældre, på trods af sine forældre det forekommer fjernt, næsten ubærligt for mange. Altså fordi, der er måske nogle tætte bånd i familierne, der er nogle fortrolighedsloyalitet – nej, altså måske ikke fortrolighed, men i hvert fald altså nogle bånd som er stærkere end den type familieforhold som jeg kender fra min egen baggrund eller fra min egen omgangskreds. Så man værdsætter sine forældres mening på en helt anden måde.”

Kommentar: – og sådan blev individets rettighed underordnes familiære hensyn. Man ‘værdsætter’ blot sine forældres mening på en helt anden måde…

Intet halaltrip på P1 uden standard-bortforklaringen. Vi er alle indvandrere.

Rytter: “Det var jo også skik og brug indtil for ganske nyligt i Danmark og der er da også stadigvæk nogen som tænker, ja noget tror jeg, ja selvfølgelig (Koplev afbryder: “Det er altså ikke så fjernt at tænke familierne med i.. nogle gange i debatten lyder det som om det er noget fra den anden side af kloden.”)…

Rytter: “Jeg tror nogle gange vi glemmer at kikke nøje på os selv, før vi drager konklusioner omkring andre. At vi ikke rigtigt bruger samme målestok, når vi taler om andre som når vi taler om os selv.”

Kommentar: Læs et par menneskerettighedskonventioner kære Rytter… Nå nej, der er jo også vestlige, og hermed etnocentrisk smudslitteratur hvis eneste formål er at stigmatisere et mindretal som blot gør tingene på en anden måde.

Rytter: “Hvis du skal giftes i et arrangeret ægteskab i Danmark, og det er der mange unge som faktisk foretrækker, fordi man her vil finde en pige som har samme baggrund, altså pakistansk baggrund… Hvis det så skal realiseres, så er man altså nødt til at gå via sine forældre og få dem ind i beslutningen, ligesom, man skal gøre det rigtigt. Fordi hvis en ung mand forestiller sig at han skal giftes med fra en pige fra den familie, og han skal over og snakke med forældrene, så er det helt uhørt. Det kan ikke lade sig gøre… sådan fungerer det ikke. Det skal gå igennem forældrene. Det er forældrene som arrangerer ægteskabet. “

Kommentar: Igen. Ingen kritisk stillingstagen. Hvorfor foretrækker pakistanere at gifte sig med egne, hvorfor må individet ikke selv bestemme sin ægtefælle, hvad berettigelse har et umoderne pakistanske ægteskabsmønster i et land som Danmark.

Rytter: “Selv i et tredje ægteskabskategori – et lovemarriage, som fylder meget i bevidstheden blandt unge i Danmark, selv i denne her type ægteskaber, hvor man finder hinanden selv på den ene eller anden måde, der går man altså via forældrene, og får forældrene med i både beslutningen og i arrangementet…” (Koplev afbryder: “Når man bliver forelsket i en (pakistansk) kvinde på universitetet”)

Kommentar: Koplev lever helt i sin egen verden.

Rytter: “Så kan man diskutere internt i familien om hun nu er et godt parti, og måske i højere grad hvilken familie hun kommer fra, hvilken baggrund har de, hvor kommer de fra i Pakistan, hvad laver de i Danmark, hvad er deres omdømme i Danmark, øhh kender de familien…”

Kommentar: Et af velfærdsstatens overordnede dogmer er ønsket om at skabe social mobilitet og fjerne klasseskel. Rytter mener Danmark skal bifalde at pakistanere i Danmark systematisk indordner sig i en slags kaste-system.

Rytter: “Det kræver nogle sociale kompetencer af sådan en ung mand, dels at få sine forældre med på ideen, og få sin egen og pigens familie til at mødes ved nogle sociale sammenhænge…”

Kommentar: Er det slet ikke problematisk at en ung mand eller kvinde skal forhandle med sin nære familie for at blive gift med den han eller hun forelsker sig i? Hvad nu hvis den forelskede ikke har de såkaldte ’sociale kompetencer’…

Rytter: Man gifter sig jo ikke med fremmede, man gifter sig med nogle familier man kender, man ved vil være et godt parti for sin søn eller datter…”

Kommentar: Glem alt om multietnisk harmoni. Ikke-muslimer er pr defintion udelukket. Muslimer skal for Rytters segment iøvrigt også helst være fra Pakistan, og herefter helst indenfor den ‘rette’ kaste, og herefter helst fra en familie man kender. Det er som om ambitionerne for det multietniske samfund er i frit fald.

Mikkel Rytters argumentation er meget usammenhængende. Når han for eksempel beskriver arrangementet som ‘Barn-forældre forhandlinger/diskussioner’, så må han jo være 100 procent klar over at der foreligger en hvis grad af ufrihed i individets valg af ægtefælle. Det sluger han blot på relativismens alter.

Hyppigt trick blandt danske islam-appeasere er at argumentere med basis i Koranen. Som her:

Rytter: “I profetens familie der havde man også selv indflydelse på hvilken man ville gifte sig med…”

Følgende dialog understreger nødvendigheden af en privatisering af DR:

Koplev: “Vi har altid haft indvandring til Danmark.”

Rytter: “Det er jo netop det – det er vi bare nogle gange så dårlige til at huske på.”

Koplev: “Der var så og så mange tyskere – der var stor polsk indvandring, der har været masser af indvandring op igennem tiderne… det glemmer man ofte i den her debat.”

Rytter: “Det er helt korrekt, der har været forskellige bølger af indvandrere… hvis man kigger tilbage har vi jo haft polakkere, hollændere…”

Koplev: “…. store dele af adelen…”

Vi glemmer lige proportionerne et øjeblik, og lader Mikkel Rytter få det sidste ord:

Rytter: “Danmark var jo også et langt stykke hen af vejen en multinational stat indtil vi mistede tilknytningen til Norge og Slesvig-Holsten…”

Mikkel Rytter blev landskendt for godt et år siden, da han i en kronik i Information afviste at tvangsægteskaber var et større problem. Tidligere kommentarer om Mikkel Rytters definition af frivillig tvang: 1 & 2.

Oploadet Kl. 01:47 af Anonym Københavner — Direkte linkSkriv!
Arkiveret under:

No comments yet.

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper