26. oktober 2014

Dansk presse: Problematiserer fri folkelig debat, forsvarer venstreradikal terrorists kreative journalistik

For få år tilbage talte danske mediefolk om Facebook-revolutionerne, og sociale mediers demokratiske potentiale. Det er værd at huske på, når samme personkreds i Presselogen på TV2 News tidligere i dag diskuterede ‘hård retorik på sociale medier’. Ekstra Bladets Karen Bro blev angrebet for alle sider på grund af onlinedebatten ‘Nationen’, selvom hun understregede at avisen ofte fjernede kommentarfunktionen på kriminalhistorier. En selvretfærdig redaktør pralede ligefrem med, at kommentarer der inkluderede ord som ‘Islam’ skulle godkendes før de røg online.

Hvis den danske presse vil se kritisk på sig selv, så er der masser af debatter de kunne tages. Eksempelvis om en afdød topjournalists medvirken til terrordrab, og redaktionel accept af skønlitterær journalistik. Historien om Jan Stage (Land & Folk, Information, Politiken, Ekstra Bladet) fortælles af vennen Lassen Ellegaard (Information, Weekendavisen, Jyllands-Posten) i Information – Anm: Med den hemmelige agents indsigt.

“… Her er et kunstnerisk temperament kombineret med den hemmelige agents indsigt bedre egnet til at nå en slags sandhed. Jan Stage besad begge dele, og vidste man det ikke, står det at læse i Morten Hesseldahls nye roman Ernestos hænder, hvis omdrejningspunkt er Stages notoriske rolle i mordet på Roberto Quintanilla Pereira, der som Bolivias efterretningschef gav ordre til at skære hænderne af Ernesto Che Guevara efter hans henrettelse i en skolestue nær Vallegrande i 1967. Pereira blev siden sendt til Hamburg som generalkonsul, hvor han 1. april 1971 blev skudt i sit hjem af en ung tysk kvinde, Monika Ertl, der derefter forsvandt i en flugtbil – ved rattet sad Jan Stage, som Hesseldahls romanfigur Mikkel Fjordager er modelleret over.

Når jeg skriver ‘notorisk’ er det fordi Stage ved adskillige lejligheder fortalte mig om sit chaufførjob i Hamburg, senest da han i 2001 mellemlandede i Istanbul på vej til Afghanistan og boede hos mig en lille uge. Men hvad der var mindst lige så interessant, var hans refleksioner over årene som cubansk agent, samarbejdet med Giangiancomo Feltrinelli, den revolutionære forlægger i Milano, og kontakterne til terroristerne i Brigado Rosso og Rote Armé Fraktion: ‘Vi vidste jo godt, at vi ikke havde folkelig opbakning’, sagde han med sit distinkte spor af barndommens Thisted-dialekt, da vi sad på en café og betragtede Bosporus, ‘men det anfægtede os ikke, vi var overbeviste om, at vi havde patent på folkets sande interesser, uanset at folket ikke var klar over det. Du kan sige, vi led af revolutionært storhedsvanvid’.

(Revolveren som Monika Ertl anvendt til likvideringen, 1. april 1971)

Jan Stage var 34 år, da han en lun forårsdag i 1971 med en hæklet baret på snur og dette svinedyre Rolex om håndleddet smed sin røde Triumph sportsvogn ud for Informations opgang C i Skt. Annæ Passage for at melde sig på redaktionen efter flere år som avisens korrespondent i Caracas, hvor han tillige løste opgaver som hemmelig agent for den cubanske efterretningstjeneste. …

Stage var feteret både som manden i brændpunktet og for sit nære venskab med det danske sprog, men også kontroversiel for en lidt nonchalant anvendelse af dette sprog, når det kom til faktuelle kendsgerninger. Han sagde selv: ‘Jeg placerer mig altid administrativt i landskabet.’ Som da han med en kollega var i Pandrup for Information og skildrede ‘majorens kartoffelmarker’, hvor fattige bondekoner lugede ud mellem planterne på deres blødende knæ under tilsyn af en major til hest. Den artikel udløste et flere sider langt læserbrev fra Pandrups kommunaldirektør, hvori han gjorde gældende, at kartoffelavl nu om dage (i 70’erne) var fuldt automatiseret, at egnens bondekoner havde fået arbejde på en lokal fabrik og at den omtalte major, der ganske rigtigt red på en hest i sine marker, var død en gang i 30’erne. Stages socialrealistiske syner var et typisk eksempel på hans ‘administrative placering i landskabet’, i dette tilfælde forskudt 40 år…

Hans journalistik var ikke altid helt a jour med fagets selvforståelse som formidler af konkrete kendsgerninger (som også jeg, syv kors, hylder og respekterer efter bedste evne), og hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.

Men som Herbert Pundik sagde om Stages tekster til bogen Signatur Jan Stage (2007): ‘Jeg kunne jo selv tjekke ham, da han rapporterede fra Libanon og Israel, og kunne se hvordan han nu og da sammenskrev forskellige begivenheder og oplevelser, hentet fra forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men det var altid bedre, end det, der ellers blev skrevet. …’ Hvilket netop er pointen: Jan Stage kunne ikke altid klare en tur i Detektor, men han var altid bedre, end noget andet, der blev skrevet på dansk, og det var han, fordi han aldrig spærrede sig selv inde i branchens bogholderoptik, men var formidler og fortolker med det værktøj, jeg kalder ’sansningen’ – altså: hvad er essensen af en begivenhed under alle pressemeddelelserne og propagandaen. …

Jeg skriver ikke dette som et defensorat for unøjagtigheder, skinbarligt digt og den ‘administrative placering i landskabet’, og heller ikke for at forklare hvorfor jeg selv som hans redaktør trykte hans artikler fra Bosnien-krigen i 90′ erne under logo’et: ‘ En forfatter i krig’ – et lidt forkølet forsøg på inddæmme dementier.

Jeg skriver, fordi Stage gjorde journalistik til meget mere end korrekte citater…”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/61048/trackback

11 Comments »

  1. Jeg havde opfanget temaet før Presselogen, og orkede ikke at se udsendelse.

    Diskuterede de andet end lige facebook og blog-kommentarer og lignende fra mere eller mindre anonyme hit-and-run kommentarer.
    F.eks. avisernes egne kommentatorer og deres “tone”?

    Altså Carsten Jensen, Rifbjerg, Engelbrecht, Wivel m.fl. i Politiken.

    Tv2 har haft David Trads ansat, manden der for nylig udråbte alle hvide til racister (en noget racistisk bemærkning). Osv.osv.

    Personligt finder jeg det langt værre at kendte mennesker med masser af airtime bruger deres privilegerede rolle til at udsprede deres had, end at en tilfældig borger der aldrig bliver hørt (udover valg hvert fjerde år) vælger et hadefuldt sprog i en ligegyldig debat på nationen. .
    Det sidste er også tåbeligt, men er da lettere at forsvare – og har tilmed den fordel at nationens m.fl. debatter alligevel ikke blive læst af nogen.

    Kommentar by Superman — 26. oktober 2014 @ 20:11

  2. Citatet: “… hvis han havde skrevet ringere eller fordrejet og overdrevet for bevidst at vildlede, var karriererne på henholdsvis Information og Politiken blevet af kort varighed.” må være forkert. Der skulle naturligvis have stået livsvarigt.

    Kommentar by Voldposten — 26. oktober 2014 @ 20:56

  3. Journalismen pr. i dag har ikke ændret sig siden ærke-socialisten Jan Stages tid. Hvis ikke der er “kød” og og rette socialistiske godheds holdninger i historierne, så må journalisterne træde PK-agtigt til og digte selv, hug en hæl og klip en tå, så det kommer til at passe i konteksten.

    Når jeg læser avisartikler inden for mit arbejdende fagfelt og ser alle de faktuelle fejl og løgne, så tænker jeg på, hvor meget løgn jeg kan blive fyldt med inden for områder hvor jeg ikke er så velbevandret.

    Journalisterne burde fandeme skamme sig.

    Kommentar by Neuhammer — 26. oktober 2014 @ 21:18

  4. Hurra for internettet, hvor journalisternes løgne bliver afsløret hvis man ellers gider at informere sig selv.

    Det eneste vi mangler er et troværdigt statistisk bureau men det tør den socialistiske moderstat ikke levere. Socialisterne er på retræte. Folk gider ikke at blive løjet for mere vi vil have den rene uvaskede information for så selv at tage stilling.

    Journaliststanden har en bloc svigtet den befolkning de som den “fjerde statsmagt” burde gør alt for at levere korrekte informationer til. Nu må de drukne i papiravisens rendesten med det andet slam der skylles ud som ubrugeligt.

    Kommentar by Santor — 26. oktober 2014 @ 21:28

  5. Jeg sad selv og tænkt over, hvordan og med med hvad, jeg skulle servere udgydelserne om den betalte, som i meget velbetalt, terrorist Jan Georg Stage.

    Bl.a har Blüdnikow påpeget, at den nazisme relaterede Peter Wivel, allerede et par år efter mordet på den loyale embedsmand Roberto Quintanilla Pereira, der på folkets vegne blot udbad sig sikre beviser for massemorderens død (det kan jo ikke være meningen, at tapre soldater der afrettede svinet også skulle bære rundt på kadavret), undrede sig over, at Stage afslørede et indgående kendskab til mordet i artikler. Realiteten er selvfølgelig, at Wivel for de tungeste elever i klassen peger på en mulig ny dansk Fürher.

    Men jeg endte op med en af hverdagens nulevende helte.

    http://undskabenshotel.wordpress.com/2014/10/26/filippinsk-beskyttelse/

    I øvrigt var Stage ikke andet end en meget penge glad, men meget svag afskygning af de gode talenter, indenfor den stil han kopierede.

    Kommentar by Hans Und — 26. oktober 2014 @ 22:07

  6. Lasse Ellegaard har altså dækket over en medskyldig til mord, siden Jan Stages død. Han har måske undersøgt, at det kriminelle er forældet.

    Jan Stage minder iøvrigt en del om Jan Gouillou, bortset fra at sidstnævnte ikke vides at være alkoholiseret.

    Kommentar by BB — 26. oktober 2014 @ 22:22

  7. Der stod også i Information:
    Forrædderi mod socialismen

    Dengang begyndte han desillusioneret og bærende på sine indre dæmoner med at skrive en serie artikler i Information, der gjorde op med den cubanske revolutions hykleri, og som forårsagede et forudsigeligt raseri hos læsere, der så artikelserien som forræderi mod socialismen, ja mod deres verdensbillede. Men teksterne var snarere et opgør med det forræderi, han havde begået mod sig selv og sin sunde fornuft med den propagandistiske Castro-hyldest fra 60’erne i bogen Så det er altså Cuba. Et forræderi, der havde sin egen inerti op gennem årtiet, hvor han som oberstsøn med militær uddannelse (fra sergentskolen på Kronborg og ved et raketbatteri i Texas!) og en fortid i det paranoide DKP havde alle forudsætninger som hemmelig agent, der kulminerede bag rattet i Hamburg. Som han aldrig skrev om, heller ikke antydningsvis i sine erindringer, men som jeg tror blev afgørende for, at han besluttede sig for et nyt liv som udelukkende skribent.

    Kommentar by mb — 26. oktober 2014 @ 22:35

  8. Sikke mange ord for at fortælle, at Jan Stage var en god kommunist-socialist for egen vindings skyld og selvfølgelig skrev han kun det, som tjente sagen og revolutionen.

    At rødnazisten også var medvirkende til mord, er nyt.

    Kommentar by Iznogut — 27. oktober 2014 @ 00:59

  9. Det er sådan det er og det vi mangler er en fri presse. Nedlæg de dominerende, statsejede elektroniske massemedier, DR og TV2, og giv ordet, tanken og billederne fri.

    Pamperne er på retur. Nu er der sikkert flere talentfulde, højreorienterede journalister på vej, der heller ikke vil lægge fingrene imellem (når statuerne med pamperne skal væltes ned af soklerne) fordi de også har en sag, der hedder ytringsfrihed.

    Der er allerede eksempler som Bent Blüdnikov Berlingske, Flemming Rose JP, Niels Lillelund JP, Claes Kastholm Berlingske, Lars Hedegaard Trykkefrihedsselskabet, Eva Selsing Berlingske og Kim Møller Uriasposten.

    Kommentar by A-mad — 27. oktober 2014 @ 11:01

  10. @8 – så vidt jeg kan se står der at han var en dårlig kommunist.

    Kommentar by mb — 27. oktober 2014 @ 12:33

  11. Hvem tror på, at Jan Stage var chauffør for Baader-Meinhof?

    For det første er der kun én kilde til historien, og den kilde er notorisk højst utroværdig.

    For det andet forekommer det usandsynligt, at en så komplet useriøs figur som Stage skulle være i stand til at nærme sig de tyske terrorister og blive en betroet medhjælper. Jeg tror ikke Rote Armee Fraktion brugte stringere.

    Kommentar by Nils — 27. oktober 2014 @ 20:51

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper