3. september 2008

Lektor Mikkel Bolt: Politiske partier er med til at opretholde “en forældet nationalstatsmodel”

Mere lektoral nonsens, denne gang fra Københavns Universitet. Lektor Mikkel Bolt i en artikel på Modkraft – Ungdomshusbevægelsen er defensiv.

“Med indvielsen af det nye ungdomshus i Københavns Nordvestkvarter kan man hurtigt glemme, at byen for bare et år siden på mange måder befandt sig i en mere eller mindre permanent tilstand af kamp og radikalisme… Mikkel Bolt, lektor i kunst og moderne kultur på Københavns Universitet, fulgte udviklingen på tæt hold…

Mikkel Bolt, hvordan opfatter du den politiske og aktivistiske »eksplosion« der blev udløst med rydningen af ungdomshuset?

… Den store mobilisering var overraskende, og processen har ikke alene været med til at synliggøre nogle brydflader: den gjorde det også muligt for andre indtil da »usynlige« subjekter at give udtryk for modstand. Jeg tænker eksempelvis på bilafbrændingerne i februar 2008. På den måde har det været interessant, at gaden igen er blevet scene for forskellige kampe.

… På et niveau handler det om et nyt fristed forstået konkret som et nyt ungdomshus, en kamp der jo så i princippet nu er tilendebragt, men på lidt uklare præmisser, synes jeg, hvor det ikke er helt klart i hvor høj grad, der bliver tale om et reelt frirum, hvor staten ikke har nogen kontrolmulighed. Ungdomshuset skulle jo gerne være en form for »befriet område« ellers er det lige meget.

Samtidig skulle kampen for et fristed gerne række videre, så det ikke bare bliver kampen for en ny ungdomsklub. Der er da heldigvis også en masse unge, som forsøger at forhøje indsatsen og f.eks. forbinde fristedskampen med kampen mod racisme.

Du har på et tidspunkt sagt, at ungdomshusbevægelsen var defensiv. Hvad mente du med det?

At man kunne fjerne ungdomshuset fra jorden i marts 2007 er vel i virkeligheden et af mønstereksemplerne på, hvor velfungerende kulturkampen og regeringens normaliseringskampagnen er. Godt nok kom der en reaktion på rydningen, men det var jo en defensiv modreaktion. Det er tankevækkende, at det var en husrydning, der skulle til, før alle de her unge mennesker gik på gaden. Som om der ikke havde været lort nok i forvejen: Vi fik den første racistiske indenrigsminister, Thorkild Simonsen, i 1997; en ny sort-blå regering i 2001; krigen mod terror; Afganistan; Irak osv. Det var først, da klubben blev fjernet, at folk for alvor kom på gaden…

Lige efter rydningen virkede det som om der var en stor åbenhed og radikalitet i kravene. Man forlangte »fristeder alle sted«. Men så skete der en indsnævring og det blev til en kamp for et nyt konkret hus, en ny »ungdomsklub« som du siger. Det virker som om, at man i det øjeblik forhandlingerne gik i gang i efteråret 2007 omskabte sig selv til et rimeligt, ræsonabelt subjekt, der havde små, realistiske krav.

Det er læren efter G13-aktionen i oktober 2007. Den var enormt velfungerende. Men den var også enormt velfungerende på de præmisser, der allerede var etableret af medier, politi og politikere. Fra da af blev det tydeligt, hvem der var gode til spin. På mange måder var det en fin aktion, men hvem havde i virkeligheden mest brug for den aktion?

I hvert fald var det en aktion, der gjorde det muligt at gøre ungdomshusbevægelsen til et meget genkendeligt subjekt, man kunne forhandle med, og som i hvert fald ikke benytter sig af vold i form af butiksplyndringer, vinduessmadringer osv. Det er selvfølgelig den enormt svære balancegang, der hele tiden bliver foretaget i bevægelsen…

Der var et kort moment, hvor det så ud til at der var en form for åbning, som så blev lukket hurtigt igen.

Selvfølgelig også på grund af den politiske offentlighed herhjemme, der er ekstremt stramt spændt op. Det er næsten umuligt at fremsætte kritiske udsagn, og et grundlæggende spørgsmål er, hvorvidt man skal satse på at komme til orde på de allerede eksisterende præmisser?

[…]

Leninisterne vil sige: Vejen til politisk forandring går via en klar organisering. Det lyder nærmest som om du argumenterer for en slags anti-organisering?

Ja, det er en mulighed. En form for eksodus, hvor man undgår at konfrontere magten direkte og derved risikerer at bekræfte den og blive fanget i et spejlbillede af magt og modmagt. Men det afhænger selvfølgelig af situationen. Udgangspunktet er nok, at de organisationer, der fungerer nationalt, skal væk – og det gælder så alle de politiske partier – da de blot er med til at opretholde en forældet nationalstatsmodel og dermed er med til at blokere for en egentlig kosmopolitisk løsning.

Men spørgsmålet om organisering er uden tvivl et af de vigtige aktuelt, som Lenin formulerede det: Hvad bør der gøres? Der er jo nogle fra den venstrekommunistiske tradition, f.eks. Jacques Camatte, som mener, at politiske organisationer reelt blot er med til at forhindre revolutionære initiativer og reproducerer det kapitalistiske samfunds grundlæggende struktur som er banden, der konkurrerer med andre bander. Den politiske organisation undertrykker simpelthen den enkeltes kreativitet…

Lad os tale om den gadekamp, der var så fremtrædende i billedet fra perioden lige før rydningen og frem til efteråret 2007. Det herskende synspunkt er selvfølgelig at der tale om ren destruktion, ren, rå, meningsløs ødelæggelse. Men kan gadekampen også være produktiv?

Det er selvfølgelig hele det enormt komplicerede spørgsmål om politisk vold. En kommunistisk bevægelse vil aldrig kunne fraskrive sig brugen af vold. Gjorde den det, ville den jo være reformistisk. Den ville stille sig tilfreds med de ændringer, som det er muligt at opnå ad legitim vej inden for det allerede etablerede system. Vi ser det hele tiden: en fredelig og kreativ ulydighed kan aldrig modstå en politisk magt, der vil knægte folkelig modstand…

Der er mange problemer i det her. Det er jo svært at forestille sig en bredere militant kamp i den nuværende situation i Danmark. Selvom statsracisme og kulturkamp burde være alt nok som mobiliseringsårsager. Men den politiske offentlighed er helt lukket ned. Og det er alligevel ikke her, at den egentlige kamp kommer til at finde sted, det bliver jo i Afrika, Sydamerika og Asien, hvor de postkoloniale folkeslag kan tackle verdens problemer globalt. Men vi kan jo vise os solidariske og parate ved at afvikle nationalstaten og forsøge at udhule den neoliberale katastrofekapitalisme indefra...

Barrikadebyggeriet er jo netop en form for bricoulage, som situationisterne kalder det, hvor man bruger de forhåndenværende midler og bebor rummet på en anden måde og er i stand til at skabe mellemmenneskelige relationer, der ellers er umulige i et rum gennemsyret af varerelationer…

Det kunne være en kritik af hele det venstreradikale miljø og ungdomshusbevægelsen. At den blot bekræfter det allerede etablerede, når den går på gaden. Den kan ikke slippe ud af hvad vi i forlængelse af situationisterne kan kalde skuespilsamfundets bevidsthedsmæssige tyranni…

Problemet med den militante identitet set fra deres perspektiv er jo netop at den er meget genkendelig, og at den risikerer at udvikle sig til en form for personlig modstand, hvad vi kan kalde en oprørets individualisme. Man er aldrig militant alene, militans er en kollektivform, nøjagtig som proletaren kun eksisterer som et kollektiv. Udbytning er jo netop ikke noget, som sker for den enkelte.”

Set hos Mr. Andersson.

Oploadet Kl. 13:38 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6114/trackback

12 Comments »

  1. Mikkel Bolt har ikke rigtig forstået, at både mennesker og deres ejendomme er konkrete. Mikkel Bolt lever i den vildfarelse, at alt er tekst og teori.

    Kommentar by Poul Pot — 3. september 2008 @ 13:55

  2. Rektor Mikkel Bogh fra Kunstakademiet er imidlertid næsten lige så slem.

    Fuldstændig virkelighedsresistent.

    Kommentar by Poul Pot — 3. september 2008 @ 13:56

  3. Lektor Mikkel Bolt burde følge den gode Dr. Johnsons udmærkede eksempel. Denne tilbageviste Berkeleys trættende virkeligheds-sofisterier på følgnede vis:

    “I refute it Thus!”, udbrød Dr. Johnson, idet en nærliggende sten fik et solidt spark.

    Ja, måske et velrettet los i lektor Mikkel Bolts polstrede bagdel vil bringe sofisten og pjattehovedet tilbage til virkeligheden. Et forsøg værd…

    Kommentar by Christianus — 3. september 2008 @ 15:01

  4. Hr. lektor Bolt spiller klart ud. Han er en samfundsfarlig idiot uden makeup eller camouflagebeklædning.

    Kommentar by Crass Børsting — 3. september 2008 @ 15:05

  5. Kradsbørstig:-> – men han sidder i et lektorat ved Københavns Universitet. Fy for fanden.

    Kommentar by Anna Lyttiger — 3. september 2008 @ 17:44

  6. Jeg har for resten mit eget lille slagsmål med den hellige Pastor Pless for øjeblikket – I er velkomne til at blande jer i debatten. ;-)

    Kommentar by Anna Lyttiger — 3. september 2008 @ 17:47

  7. @5 Anna Lyttiger
    Ja, fy for fanden’da!

    Nej, det vi kan gøre for lektor Mikkel blød-i Bolt’en er, at tilbyde ham ansættelse som brolægger, så får han med virkelige sten at gøre! samtidig med, at rystebrolægger-dimsen sikkert-måske kan ryste hans hjerne på plads!
    Og her vil han få gjort noget fornuftigt, hvis han ellers kan finde ud af det?!
    Jeg tvivler! hans logik og opfattelses-evner kan måske ikke klare brolægger-kvalifikationen.
    MEN, det forsøget hver :-)

    Kommentar by li — 3. september 2008 @ 18:45

  8. Er det mig eller mener Mikkel Bolt faktisk, at der burde være en væbnet kamp imod den nuværende regering og samfundsform i Danmark?

    “Der er mange problemer i det her. Det er jo svært at forestille sig en bredere militant kamp i den nuværende situation i Danmark. Selvom statsracisme og kulturkamp burde være alt nok som mobiliseringsårsager.”

    Det er jo fuldstændigt uacceptabelt, at en udemokratisk voldstosse som ham har et offentligt betalt job på en af vores højere uddannelser.

    Gad vide hvad reaktionen havde været, hvis han var en nyfascistisk voldstosse; mon ikke vi så havde set ramaskrig i medierne?

    Kommentar by Jacob — 3. september 2008 @ 19:06

  9. Mikkel Bolt, lektor i kunst og moderne kultur
    en forældet nationalstatsmodel

    Det er kunststudenten og kulturpaven der taler om nationalstatens moderigtighed. Nationalstaten, denne vellykkede konstruktion, som nu har eksisteret alt for længe, den må skiftes ud med noget andet. Bare for forandringens skyld. Ikke fordi Mikkel Bolt kan pege på et bedre alternativ.

    Gad vide om Mikkel Bolt osse vil udskifte hjulet med noget andet. Eller udskifte sko med noget andet. Sådan bare for forandringens skyld, uden at have et bedre alternativ.

    Utroligt hvad vores dyrt betalte skattepenge støtter af dumhed. Jeg kan se oplagte muligheder for nedsættelse af skatten.

    Kommentar by Mallebrok — 3. september 2008 @ 22:44

  10. mage til teoretisk verdensfjern nonsens – Stalin døde altså i 1953.

    Kommentar by Purellif — 4. september 2008 @ 16:10

  11. “…en ny sort-blå regering i 2001…” skriver lektoren bl.a.

    Jeg synes tværtimod at det er en rød-hvid regering vi har fået efter 2001.

    Ellers har jeg ikke så meget at sige til artiklen andet end at det er et ekstremt kulturelt selvhad lektoren fremviser på så lidt plads.

    Til det om at vi skal afvikle nationalstaten for at vise solidaritet med afrikanske og andre lande, så synes jeg, at vi netop skal beholde vores nationalstat så de lande kan se at der faktisk findes selvstændige lande, der fungerer på alle planer. Afrikanske lande har generelt meget at lære os. Bl.a. hvordan man skaber ligestiling mellem kvinder og mænd og hvordan man begrænser antallet af børnefødsler hvilket både er godt for familien og landet. Flere ulande udpines fordi der fødes alt for mange børn. I stedet for at vi bare sender penge afsted, så skal vi stille krav om at de begrænser børnefødsler. Ikke kun for deres egen skyld, men også for vores skyld.

    Kommentar by Janne — 4. september 2008 @ 18:46

  12. 9

    Mallebrok

    Apropos så er der en kunstner i København – jeg kender ikke hans navn – der nu laver det ‘kunststykke’ at sætte et stort spejl op foran Den lille havfrue. For han mener at vores kultur synes for godt om sig selv. Det er nu mange år siden jeg har set den så splittet, hvis han spørger mig.

    Da jeg så det kom jeg til at tænke på, at hvad gør kunstnere, nu da der ikke mere er kunst at gøre modstand mod – fordi al nyere kunst primært består af dyre og ophøjede farveklatter a la Kirkeby? Ja, så er der ikke rigtig andre muligheder end at begynde at se på den gamle, smukke og klassiske figurative kunst igen, og da næsten ingen kunstnere i dag ved noget om at lave skulpturer efter de klassiske metoder, ja, så må man nøjes med at sætte et spejl op foran en klassisk figur. Kunsten ved ikke hvor den skal gå hen – den har ikke rigtig nogen redskaber – andet end de socialt indignerede og andet end at ødelægge eller abe efter – så den sætter et spejl op og gør det sidste. Og kalder det så bare noget andet. Ha ha..

    Kommentar by Janne — 4. september 2008 @ 19:01

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper