14. december 2014

Morale i DR-serier: Conny, Jimmy, Pia og Rikke er dovne, ‘udlændinge’ er arbejdsomme og uundværlige

Jeg skal være den første til at kritisere Dovne-Robert og Fattig-Carina, men der var noget helt skævt ved DR-serierne Blok på bistand og Den dag de fremmede forsvandt, sendt på DR1 de senere uger.

I Blok på bistand fulgte man over fire afsnit 8-9 kontanthjælpsmodtagere fra Vangkvarteret i Holbæk. Selvom 60 procent af beboerne i de pågældende boligblokke er indvandrere eller efterkommere, og 84 procent af gruppen er på overførselsindkomst, så var navnene: Anita, Jimmy, Jimmy, Lasse, Patrick, Pia, Michael, Rikke og Svend. Pæredanske, og således ikke repræsentativt, hverken for kvarterets arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtagere i et nationalt perspektiv.

I Den dag de fremmede forsvandt følger man lidt på samme måde 11 arbejdsløse danskere, der skulle prøve at arbejde i jobs som i dag typisk varetages af ‘udlændinge’. Atter meget danske navne: Connie, Daniel, Erik, Henriette, Henrik, Jes, Klaus, Lena, Louise, Ole og Tina. Det lykkedes enkelte at finde beskæftigelse, herunder sidstnævnte, der meget sigende fandt en fuldtidsstilling på “… et asylcenter på Fyn”.

Udlændingene var i DR serien ensbetydende med østeuropæere og asiater, og på den måde kunne man diskret associere danskere med dovenskab og udlændinge med arbejdsomhed. Halve sandheder, som enhver der har beskæftiget sig med kæde-indvandringen vil vide.

(Blok på bistand, 19. nov. – 10. dec. 2014 – Den dag de fremmede forsvandt, 24. nov. – 1. dec. 2014)

I søndagens Jyllands-Posten kunne man meget apropos læse, at 56.229 østeuropæere arbejder i Danmark, alt imens 54.803 ikke-vestlig indvandrere og efterkommere er på kontanthjælp eller dagpenge. Hertil ikke inkluderet indvandrere/efterkommere på sygedagpenge eller førtidspension.

Arbejdsgivere vil hellere ansætte polske Zygmund Jaskula end syriske Aras Khalid Omeri. Ikke fem sider om indvandrere uden en ’succeshistorie’ – Arbejdsgiver: Tag chancen med ikke-vestlige indvandrere. Bemærk det fremhævede.

“Ghoul Garang Gatwech går på flere måder i ét med sin arbejdsplads. … Den nu 31-årige flygtning fra Sydsudan kom til Danmark i 2001 og blev sat i gang med et treårigt integrationsforløb. … Han arbejder sammen med 10-12 polakker og har lagt mærke til, at det kan være svært for ikke-vestlige indvandrere som ham selv at komme i arbejde, når der hele tiden står ivrige østeuropæere, der gerne vil i job. …

Han bor på et værelse på 12 kvadratmeter i en ungdomsbolig og har endnu ikke fundet sig en kone, men familien er i gang med at lede for ham i hjemlandet, Sydsudan.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/62197/trackback

21 Comments »

  1. Jeg ser Berlingske kører en historie om, at halvdelen af befolkningen finder debatten om flygtninge er blevet for hård. Jeg er faktisk meget forbavset over dette -men må også konstatere, at pressen og NGOerne styrer de fleste informationer folk har til rådighed med hård hånd.

    Kommentar by Thorsted — 14. december 2014 @ 23:32

  2. Et eksempel på den selektive dækning og “hårde hånd” som informationerne styres med er netop de 2.udsendelsesrækker. De fleste folk har intet reelt billede af hvordan tingene forholder sig og de bagved liggende dynamikker som kører.

    Kommentar by Thorsted — 14. december 2014 @ 23:38

  3. Sorry danskere er jævnt dovne, kan ikke finde ud at at møde til tiden og bliver tit “syge”,
    Østarbejdere er flittige, og bliver aldrig “syge”.
    Arabere bliver syge på stedet, hvis der er udsigt til arbejde og de møder aldrig til tiden.

    Kommentar by Robert R — 14. december 2014 @ 23:55

  4. Det er da helt bevidst at DR gør det på den måde de gør.
    Nøjagtig som de tidligere cases med Robert og Carina, der “håndplukkes” blandt danske kontanthjælpsmodtagere.

    Nemlig med formålet at spille danmarks oprindelige befolkning ud mod hinanden, skabe fjendebilleder og grave grøfter mellem rig og fattig.
    DRs vådeste drøm må være, at det velklædte ægtepar, vi kan kalde dem Hansens, der iført høj levestandard og dyr bil, fnysende ser ned på enlig-mor eller fattig-hans i en slingrende gammel skoda, der holdes kørende med gaffatape og en forstående landbetjent.
    Det vil være det fineste i deres forskruede hjerner, at danskerne fjerner deres tillid fra hinanden og lægger den til staten i stedet.
    Så har de heller ikke tid til at gå og være “racister”.
    Problem solved.

    …enhver med bare en lille smule forstand på hvorledes jorden roterer, kan SE at den er SPLITTERGAL.

    Tak til Kim for et godt indlæg, der slår hovedet på sømmet.

    Kommentar by mættehågen — 15. december 2014 @ 00:02

  5. Fjer AL mediestøtte og privatiser DR.

    Så skal journalistisk venstreparti nok få andet at tænke på.

    Kommentar by Sigwar — 15. december 2014 @ 07:14

  6. Forskelsbehandlingen af Danskerne i de offentlig støttede medier er så tydelige at man skal være retarderet for ikke at se uligheden, de venstresnoede vil lovgive at de rige Danskere skal idømmes højere bøder end de såkaldte fattige Danskere for samme lovovertrædelser.

    Kommentar by emmagad — 15. december 2014 @ 07:22

  7. Den dag de fremmede forsvandt..!! Var så tyk propaganderende så det stinker… 11 overvægtige danskere skulle konkurrere, med unge spændstige østeuropæere.. Ikke en perker blev stemplet som ikke arbejdende.. Selv om det kun er hver fjerde perker der er i arbejde..

    Minder meget om LAs Joakim B. Olsens stunt, omkring fattig Carina og Dovne Robert… Den stærke mand vil ikke tage fat i de upolitisk korrekte problemer… Og DR spiller videre på den falske violin… Frameld licensen..!!!

    Kommentar by ny kommentator — 15. december 2014 @ 08:23

  8. Som alt andet i (D)DR meget forudsigeligt. De forkælede luksusdyr, som befolker stationen, har travlt med at forfølge egne dogmatiske illusionsnumre uden den ringeste kontakt med virkeligheden.
    Den reelle skandale er og bliver, at den politiske fejhed m.h.t. DR er så massiv. “Mere frihed til Danmarks Radio” osv., lallende ligegyldighed og fejhed har gjort stationen komplet værdiløs. Ingen fornuftige mennesker tror det fjerneste på, hvad stationen bringer, og det ser sort ud med en løsning. Den såkaldt “borgerlige” VK-regering havde 10 år til at rette op på DR, men gjorde intet, eller gjorde ligefrem tingene værre. Og senest har selveste DF været part i et medieforlig, som opretholder status quo. Det må gå galt på et tidspunkt!

    Kommentar by Paulus — 15. december 2014 @ 08:42

  9. 4/mættehågen

    “Det er da helt bevidst at DR gør det på den måde de gør.
    Nøjagtig som de tidligere cases med Robert og Carina, der “håndplukkes” blandt danske kontanthjælpsmodtagere.

    Nemlig med formålet at spille danmarks oprindelige befolkning ud mod hinanden, skabe fjendebilleder og grave grøfter mellem rig og fattig.”

    Det er jeg helt enig i. Danskere må (også derfor) blive bedre til at stå sammen trods forskelle i indkomst. Jeg mener faktisk at DF gør et forsigtigt forsøg på at skabe den ‘overenskomst’.

    Kommentar by Liva — 15. december 2014 @ 09:15

  10. Jeg synes altså DR skal have tak for de to udsendelser. Det er al respekt værd at vise os en virkelighed, som ellers bare er tal eller “offerhistorier” i medierne.

    Vi må forholde sig til virkeligheden bag “arbejdskraftens frie bevægelighed”.
    Den viser det dilemma, at det er de yngre Øst-europærer, der udkonkurrerer danskere – ældre men altså desværre også yngre, samt horrible lønninger og dårlige arbejdsforhold.

    Jeg tror nu nok, at de fleste seer har bemærket, at der ikke var nogle fremmede iblandt de ledige – og tænker på det, som det er – nemlig politisk korrekthed fra DR.
    Nogle læsere kunne skrive til DR og klage over dette forhold.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 15. december 2014 @ 09:31

  11. Kunne Dr2 ikke sætte ordekvilibristen Thomas Buck-Andersen fra “Detektor” til at tjekke “Den dag de fremmede forsvandt” som andre oplysningsprogrammer er blevet det af “Detektor”?

    Hæ Hæ. Nej vel!

    Det er uærligt at sætte arbejdsløse til at konkurrere med “professionelle” ligegyldigt hvilken disciplin der er tale om.

    Og hvor blev islams raske svende af i den her forbindelse?

    Kommentar by Santor — 15. december 2014 @ 09:36

  12. Jeg vil lige tilføje, at jeg har skrevet til Bent Bøgsted om hans medvirken i udsendelsen. Skrev, at jeg syntes han sagde det samme, som de andre, at udlændinge er velkomne på det danske arbejdsmarked, bare de danske regler på arbejdsmarkedet overholdes.

    Jeg synes ikke DF tager afstand for arbejdskraftens fri bevægelighed. Denne vil i længden medfører Amerikanske tilstande på arbejdsmarkedet. Mindstelønningerne, som folk ikke kan leve af, men må have et ekstra job, bo hos forældre osv. (working poor).

    Kommentar by Britta Due Andersen — 15. december 2014 @ 09:43

  13. Jeg er kvalmetræt det liberale illusionsnummer om, flittige hårdtarbejdende østeuropæere, der er glade for en 20’er i timen. “Det gavner de danske forbrugere” – lyder LA flosklen. Danske “forbrugere” er i lige så høj grad lønmodtagere. De skal klare et helt livs udgifter til vuggestuer, børnehaver, udgifter til bolig, vand, varme, børnetøj, børnenes fritidsaktiviteter osv. osv. – plus betale en hård beskatning. Det kan bare ikke lade sig gøre for 50 kroner i timen, uanset hvor flittig man er. Østeuropæerne, til gengæld, ved de er her for en kort periode. Derfor kan de fint tage til takke med at bo i en papkasse, og overleve på skaller og andre skidtfisk, som jeg kan se, de sidder og fisker efter i skovens søer. Men hvis de samme mennesker skulle basere hele deres liv her i landet med vores udgiftsniveau, ville de så tage til takke med den livsform? Gu’ ville de ej.
    Det kan aldrig blive til fair konkurrence.

    Kommentar by Margrethe — 15. december 2014 @ 10:56

  14. “Blok på bistand” er direkte ulækker. DR hænger på det groveste mennesker ud der tydeligvis er i en svær situation. Havde DR gjort det samme med indvandrere havde der lydt et ramaskrig. Føj for satan!

    Kommentar by Johnson — 15. december 2014 @ 11:00

  15. DR gør det fordi de kan

    Statdrevende medier udgør 75% af det danske medielandskab. Der ingen journalister der tør gå op imod den største spiller på markedet, i en tid hvor trykte medier er i stor krise. DR har helt frit spil. Politikere stiller altid op efter sådanne udsendelser, som dresserede aber, og stiller aldrig spørgsmål ved udsendelsens præmis, de skal bare have tv-tid.

    Udsendelserne blev også diskuteret i sidste udgave af Presselogen på TV2 News, selvfølgelig ikke med den vinkel Kim Møller har fundet frem. Presselogen har i det hele taget udviklet sig til en tynd omgang rygklapperi. Olav Skaaning sad direkte og fedtede for DR, måske vil Olav gerne tilbage i varmen..

    Kommentar by Geert — 15. december 2014 @ 13:56

  16. Det underfundige er jo, at i tide og utide er DR ivrig efter at afspejle befolkningssammensætningen, men hvor der er risiko for at kulturberigerne havner i et projekt uden succes, udstiller man kun etniske danskere.
    Man fornemmer hensigten og bliver forstemt.

    Kommentar by Menig 442 — 15. december 2014 @ 14:20

  17. Jeg tror Tine Gøtzsche øver sig på at tale som speakeren på
    Nord Korea stats TV
    Det må da være den ultimative sejr for Danmarks Radio, at ligge på linie med verdens mest fanatisk røde diktatur.

    Kommentar by k.m. — 15. december 2014 @ 15:50

  18. Jeg har indgående kendskab til polakkers arbejdsvilkår på en mindre maskinfabrik i Danmark.

    6.30 – 16 på hverdage og 6.30 til 12 om lørdagen.

    Hvis der ikke er mere arbejde onsdag kl 12 bliver de sendt hjem, hvilket er nogle udslidte skurvogne på fopladsen, hvor udsugningen fra malerhallen slår ned.
    Når mester så har skaffet arbejde op til weekenden skal der arbejdes til 16 lørdag og ofte til 14 søndag, så tingene kan være færdige mandag morgen.
    Overarbejdsbetaling? Nej, de har jo hsft den halve onsdag og torsdagen fri.
    De sidste danskere forsvandt for et par år siden, ældre mænd som mesters nu afdøde far havde ansat, og som kun holdt ud til efterlønnen.
    De der brokker sig bliver fyret, og en ny polak bliver hentet op.
    Min bekendt har specielle kvalifikatioener, og sidder bedre fast i sadlen, men hans arbejdstider er urimelige, og fleksibiliteten er altid i arbejdsgiverens favør.
    En dansk mand ville ikke kunne leve et familieliv under disse betingelser.
    Som jeg skriver til fanatikerne på 180grader.dk: “Hvorfor tage omvejen over østeuropæerne? Lad os gå direkte til nordkoreanerne, de vil arbejde for føden alene”

    Kommentar by Træt — 15. december 2014 @ 20:40

  19. Stavefjel en masse, beklager.

    Kommentar by Træt — 15. december 2014 @ 20:41

  20. Jeg vil mene man støtter venstreorienteret propaganda, hvis man betaler licens.

    Kommentar by Nielsen — 15. december 2014 @ 22:04

  21. @Britta Due Andersen 12

    Tak for at forsøge at vække Bent Bøgsted – jeg er bange for at det vil være forgæves. Jeg har svært ved at få øje på nogen selvstændige og alerte folk iblandt dem fra DF. Det skulle da lige være sådan en som Sennels, hvis han da stadigvæk har tålmodighed til at være med i dette bedsteborgerlige bedagede slipse-selskab. De udskiller sig efterhånden dårligt fra de andre partier, og som sagt er det svært at få øje på nogen lysende talenter eller nogen som vil eller kan fremlægge en acceptabel ideologisk basis. Snarere frygter jeg hvad DF nu vil forbyde muhammedanere at sige offentlig, eller at forbyde folk at rejse ud af landet. Lige som alle de tidligere “sikkerhedsforanstaltninger” knivlove og lignende er disse love mest til gene for danskere, vil det vise sig. Først fængsler de en islamisk tosse for at sige sin mening, de næste bliver nok nogle danskere som kommer til at tænke lidt højt.

    Jeg synes at den indvandringskritiske fløj i det hele taget er dårligt til at bruge alle de mange argumenter, vinkler og den viden som der er til rådighed.

    Et eksempel, dog fra en anden debat; nemlig den om Jean Claude Juncker og hans korrupte og dobbeltmoralske finansgeschæfter. På intet tidspunkt har jeg set eller hørt Junckers politiske modstandere minde folket om de mange citater der er fra Junckers mund om hvordan det er bedst at lave hemmelige afgørelser, og at det er bedst ikke at fortælle folk sandheden i forbindelse med vigtige beslutninger osv. Det er svært der mig at fatte at der tilsyneladende ikke har været nogen som har ville kæde de to ting sammen som et yderligere bevis på mandens uegnethed og EUSSR-besættelsesmagtens totale kriminelle uduelighed.

    Kommentar by Balder — 16. december 2014 @ 01:03

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper