18. oktober 2008

Ekstra Bladet & Jörg Haider

Jörg Haider blev bisat idag, og de danske medier fortsætter med at associere ham med nazismen. Det er svært at finde noget på dansk om Haiders eventuelle nazi-forbindelse, men det er de samme historier der nævnes igen og igen. Haider har eftersigende rost både Hitler-Tyskland og SS-veteraner. Begge episoder har adskillige år på bagen, og man skulle jo tro en jovial mand som Haider på en eller anden måde ville have afsløret sin krypto-nazisme flere gange siden, hvis der virkelig var noget om snakken.

Sandheden er som altid langt langt fra massemedierne. Fra en artikel af Lars Otto Kristensen i Frihedsbrevet (2000/1; Fremskridtspartiet) – Denne synd kan aldrig sones

Haider har ikke rost Hitlers beskæftigelsespolitik. Han sagde i en ophidset debat i landdagen i Kärnten d. 1. juni 1991 ironisk, at “1 det tredje rige havde de en ordentlig beskæftigelsespolitik, hvilket regeringen i Wien ikke er i stand til”. Det var en finte til socialdemokraterne, hvis beskæftigelsespolitik er at sætte de arbejdsløse til at producere for det offentlige. Det var som bekendt hvad Hitler gjorde.

Det kom en TV-anmelder til at skrive i Kristeligt Dagblad d. 8. februar og fik sandelig læst og påskrevet af en læser fra Ikast d. 15., der nok vidste at arbejdsløsheden blev klaret “ved at sætte folk i arbejdslejre, ved tvangsarbejde i den kæmpemæssige våbenindustri. Eller man smed folk i koncentrationslejre”. TV-anmelderen var “uvidende” om alt dette.

Tjah, havde det bare været så nemt.

Arbejdsløsheden i Tyskland var i 1932 på 8,3 mill. hvoraf 6 mill. var langtidsarbejdsløse. Den var stort set forsvundet allerede i vinteren 1935/36. På det tidspunkt var der – de højeste tal, jeg kan finde – l0.000 indsatte i koncentrationslejrene. “Den kæmpemæssige våbenindustri” var ikke gået i gang, da den værnepligt, der blæste hæren op, først blev indført i 1935 med en stående styrke på 550.000 mand. Den tvungne 6 måneders arbejdstjeneste for kvinder og mænd, der blev indført i 1935, nåede, da den var stærkest i 1939 op på 390.000 M/K-

Resten blev faktisk på god socialdemokratisk vis beskæftiget ved arbejde for det offendige!

Nå ja, og så talte Haider ved et soldaterforeningsstævne for gamle frontsoldater på Ulrichsberg i Kårnten. Det er ikke et “SS-stævne”. På Ulrichsberg er der et mindesmærke for de faldne, som der er mange steder i alle lande, også i Tyskland og Østrig. Her holdes der hvert år en mindehøjtidelighed, hvor de, der overlevede, kan mindes de kammerater, der faldt. Der deltager veteraner fra begge sider. Medarrangører er alle politiske partier og kirken, og musikken leveres af den politisk meget forsigtige østrigske hær. Ulrichsberg er mindestedet for dem, der reddede Kårnten i 1920, og svarer til tyskernes Annaberg i Schlesien, hvor polakkerne blev standset i rent tysk befolket område samme år. De to steder kan faktisk godt sammenlignes med vores Dybbøl, men tyskerne har jo ødelagt det for sig selv i 2. verdenskrig. På Ulrichsberg deltager også veteraner fra Waffen-SS, og en af dem var ulykkeligvis danskeren Søren Kam, hvad ingen østriger har glædet sig over, undtagen de flittige folk med kamera, private og TV-stationer, der ser netop ham, fordi de ser hvad de vil se. Der var faktisk to slags SS. jeg har mødt en del, der f.eks. søgte til Waffen-SS, fordi man der kunne gøre karriere uden hensyn til familiebaggrund, også selvom man var gået ud af 7. klasse. Men der var naturligvis Waffen-SS -enheder, der var indblandet i krigsforbrydelser på samme måde som enheder af Værnemagten var.

Selveste Konrad Adenauer, hvem ingen kan beskylde for nazistiske tilbøjeligheder, kaldte dem »Soldaten wie andere auch«. Jamen undskyld, Haider er ikke dum, og da slet ikke – gudfaderbevares – så dum at være nazist, her med 55 års forsinkelse. Det var faktisk ikke Waffen-SS enhederne, han roste, det var de tilstedeværende veteraner. Der er vist ikke mange frontsoldater, der ikke skylder de døde kammerater deres liv, også i uretfærdige krige! Så lad os da slippe for uanstændigheder som “Haiders brune parti”, der stod i Ekstra Bladet d. 30. januar!”

Ekstra Bladet har intet lært. Således præsenterer avisen sine læsere for Haiders bisættelse – 30.000 sagde farvel til Haider (18/10-08 Kl. 11.50).

“Omkring 30.000 østrigere sagde lørdag farvel til politikeren Jörg Haider, der døde i en trafikulykke for en uge siden…

Mens tilhængerne i Klagenfurt elskede ham for hans folkelighed og ligefremme facon, var han kendt og berygtet af politiske modstandere som en populistisk højreekstrem politiker, der ud over sine fremmedfjendske holdninger også talte rosende om dele af Adolf Hitlers politiske program.”

Journalist Jakob Rhode-Brøndum kan sikkert ikke se noget forkert i udlægningen, men når nu han fortæller at Haiders politiske modstandere betragtede ham som en ‘højreekstrem politiker’, så forstår jeg ikke helt hvorfor artiklen har denne under-overskrift.

De nærmere omstændigheder ved Haiders død kommer frem drypvis, men det står klart, at når Haider kan associeres med nazisme i en historie omhandlende hans besøg på bøssebar, så er der ingen hæmninger – endsige journalistisk integritet.

  • 18/10-08 (07.00) Ekstra Bladet – Haider på bøssebar før dødskørsel.
  • “Her til formiddag begraves den østrigske højrefløjsleder og fremmedhader Jörg Haider i byen Klagenfurt.

    Samtidig strømmer det frem med mærkelige detaljer om hans færden i timerne op til trafikulykken, som kostede den 58-årige politiker livet sidste lørdag morgen. Fredag aften deltog Haider i festen for lanceringen af et pornoblad. Myndighederne og Haiders parti har hidtil hævdet, at han tog af sted herfra ved midnatstid…

    Nu står det klart, at han forlod arrangementet halvanden time tidligere. Nogen tid efter dukkede Haider op på ’Zum Stadtkrämer’, en lokal bøssebar – og den omstridte politiker havde en ung mand med sig… Efter en times tid udvekslede den ældre mand mobilnumre med ungersvenden på bøssebaren. De tog afsked, og Haider forlod slingrende lokalet…

    Foran det lokale kontor for Haiders part var en stor mindeplakat sat op med sort sørgerand – og den smagløse naziparole ’Østrig for østrigerne’.”

    Hvordan ‘Østrig for Østrigerne’ pludselig er blevet en nazi-parole, er så en helt anden sag. Det østrigske nazistparti var i 1930’erne ligesom et stort flertal af østrigerne for indlemmelse i det der blev kaldt Großdeutschland.

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6238/trackback

    29 Comments »

    1. Altid godt at få lidt facts på banen.

      Jeg har altid ment at Haider var det første offer for en koordineret EU smædekampagne, ikke for hans udlændingepolitik men for hans EU politik.

      Kommentar by DaLi — 18. oktober 2008 @ 16:41

    2. -og den smagløse naziparole ’Østrig for østrigerne’.

      Den journalistsk logik er nok, at de danske nazister råber danmark for danskerne. Dermed er østrig for østigerne nazistik pr association.

      Association ER et journalistisk bevis.

      Men der er intet smagløst i det.

      “Østrig for alle andre end østrigere”, det forekommer mig særdeles smagløst.

      Kommentar by kppetersen — 18. oktober 2008 @ 16:42

    3. Hans udlændingepolitik var blot køllen han skulle daskes i hovedet med.

      Og ffs, jeg er ved at eksplodere over den inflation der er gået i begrebet “populisme”.

      Kommentar by DaLi — 18. oktober 2008 @ 16:47

    4. Der er efterhånden ingen grænser for mediernes ondskabsfulde skriverier i forbindelse med patrioter. Ekstra Bladet har altid været først til mølle med hadefulde og halvsande artikler om patrioter. Avisens artikler om det tidl. Dansk Front siger vist alt. Dette ækle rendestensblad burde være afgået ved døden for længe siden. Bevares, jeg har har da enkelte gange formastede mig til at købe og dermed støtte EB, men det gør jeg ikke længere, da EB efterhånden er redaktionelt på linie med det kulturradikale “Information”.

      Ekstra Bladets negative og løgnagtige skriverier om Jörg Haider viser med al tydelighed, at der er et stigende behov for et alternativt medie som aldrig før. I Sverige har man allerede et sådant medie, men desværre har vi endnu intet professionelt nationalt medie I Danmark, der tør tale patrioternes sag.

      Og hvis Haider virkelig har rost Hitlers Tyskland, som så mange hyler op om, så er der en god grund til at han er fremkommet med denne ros. Hitler førte nemlig en fornuftig politik på mange områder. Se blot på Det Tredje Riges familiepolitik og på den måde hvorpå man indgydede ungdommen en utrolig fælleskabsfølelse dengang.

      I dag lægges kernefamilien for had og perverteres til det uhyrlige. Unge mennesker får lov til at sejle deres egen sø med sprut, narko og andre usundheder, alt imens de får den ene abort efter den anden. Fjernelse af raske fostre som samfundet har så stærkt brug for.

      Hvis jeg endelig skulle vælge mellem et islam og udlændingeforpestet Europa, hvor alle sunde værdinormer neglideres og så et Tredje Rige, så ville jeg ikke nødvendigvis vælge Europa af i dag.

      Kommentar by Daniel — 18. oktober 2008 @ 16:59

    5. “Se blot på Det Tredje Riges familiepolitik…”

      Du mener den måde, hvorpå man arrangerede hedenske ægteskaber mellem “sunde ariere” og systematisk aflivede handicappede ?

      Sikke noget vrøvl. Nazityskland var en perverteret, syg, mareridtsversion af Utopia, ligesom Soviet. Førstnævnte har bare betydeligt dårligere PR i det 21 århundrede.

      Kommentar by DaLi — 18. oktober 2008 @ 17:07

    6. ‘…Der er vist ikke mange frontsoldater, der ikke skylder de døde kammerater deres liv, også i uretfærdige krige!…’

      Efter min mening findes retfærdige krige ikke. De er alle forfærdelige og uretfærdige – allerhøjest findes uundgåelige krige. Ikke desto mindre er det en deprimerende og lige så uundgåelig sandhed, at den, der virkelig vil freden, hele tiden opmærksomt må forberede sig på krig.

      Med venlig hilsen
      Emeritus.

      Kommentar by Emeritus — 18. oktober 2008 @ 18:24

    7. DaLi skrev:

      “Du mener den måde, hvorpå man arrangerede hedenske ægteskaber mellem “sunde ariere” og systematisk aflivede handicappede ?”

      Jeg taler om Det Tredje Riges dyrkelsen af kernefamilien. I Det Tredje Rige kendte man ikke til skilsmisser, aborter og stridigheder mellem kønnene. Man havde et naturligt forhold til ægteskaber, til manden og kvindens forskelligheder, og der var ingen problemer i at få to, tre og fire børn.

      Sådan var det også i Danmark dengang. Det korrekte og naturlige syn på mænd, kvinder, ægteskab og børn var ikke kun begrænset til Det Tredje Rige.

      Forskellen var blot, at man i Det Tredje Rige systematisk fremmede kernefamilien fra statslig side.

      DaLi skrev:

      “Nazityskland var en perverteret, syg, mareridtsversion af Utopia, ligesom Soviet. Førstnævnte har bare betydeligt dårligere PR i det 21 århundrede”

      Hvad med nutidens europæiske ledere? De er i mine øjne langt værre end Hitler og hans politik. Europa er i dag et kontingent, hvor man med alle midler forsøger at gennemtvinge et modbydeligt multikulturelt og multietnisk pøbelvælde, som man ikke ville lade den ondeste forbryder leve i for bare få årtier siden. Denne udvikling, støttet af stort set alle europæiske politikere, har skabt gode betingelser for et fremtidigt massemord på de opringelige befolkninger i Europa.

      Når de uciviliserede fremmede indvandrere engang bliver så mange i Europa at de kan tilegne sig afgørende indflydelse på de europæiske befolkningers hverdag, så vil der komme et blodigt og altødelæggende opgør mellem os og dem. Det vil få den meget omtalte Anden Verdenskrig til at ligne en sandekasseleg.

      Efter krigen i 1945 kunne byerne genopbygges og befolkningen over en årrække få deres indbyggertal op på samme niveau som før krigen. Den nuværende udvikling vil ødelægge Europa en gang for alle.

      Nu har vi talt nok om Hitler og Hitlers Tyskland. Skulle vi ikke fokusere på nutiden i stedet for?

      Kommentar by Daniel — 18. oktober 2008 @ 18:42

    8. I vinduet på Café HackenBusch, Vesterbrogade 124 hænger der også en smagløs naziparole: “Tibet for Tibetaner” står der.

      Kommentar by TB — 18. oktober 2008 @ 18:43

    9. Siden diverse journalister, der dækker landets venstreekstreme sladdertante-nyheder, mener det værd at skrive om “bøsse-besøg” som noget lusket baggårds-naziztisk svineri, kan man derfor blot konstatere at samme journalister mener, der er noget forfærdeligt ved bøsser. Homofober, det er det de er!

      Kommentar by morlille — 18. oktober 2008 @ 20:33

    10. jeg læste dem, men af en eller anden grund kunne man slet ikke komme igennem kommentarfeltet (så mon dog ikke de trods alt har erkendt at dette var dråben) mage til svineri skal man lede længe efter.

      jeg brækker mig efterhånden over dette nosseløse samfund med dets journalistiske “skadedyr” der lyver og fordrejer kun for at holde livsløgnen oppe !

      Kommentar by whodares (Islam skaber tabersamfund) — 18. oktober 2008 @ 20:51

    11. Det er aldeles smagløst at sammenligne Dybbøl med Annaberg i Schlesien, da stort set ethvert område øst for Elben er erobret af tyskerne, godt nok gennem en tusindår lang periode, og fortysket på en måde man kender alt for godt i Sønderjylland.
      SS og Waffen-SS er begge dømt som kriminelle organisationer, og havde det ikke været for den kolde krig, var store dele af Værnemagten sikekrt også blevet dømt som sådan.
      At tyskerne, inklusive Adenauer og andre ‘gode’ tyskere, har haft travlt med den gode Persil-sæbe er ingen overraskelse, men det betyder jo ikke, at de har noget at have deres anstrengelser i.
      Enhver nøgtern iagttager må desværre konstatere, at antallet af tyskernes krigsforbrydelser, og antallet af involverede i disse forbrydelser, stiger år for år, efterhånden som arkiver bliver tilgængelige.
      Det betyder naturligvis ikke, at enhver tysk soldat i Værnemagten eller Waffen-ss er en forbryder, og man kan jo naturligvis heller ikke helt udelukke den mulighed, at det i virkeligheden bare var et ganske lille bitte mindretal, der har haft allerhelvedes travlt under diverse dæknavne.
      PS. Stort set alle lande, inclusive USA, iværksatte store offentlige arbejder i trediverne.

      Kommentar by Fidibus — 18. oktober 2008 @ 21:08

    12. Til Daniel og DaLi.
      I tredivernes Europa var det lige så svært at skelne løgn fra sandhed, som det er i dag.

      Eksemplificering:
      På det mere UNDERORDNEDE plan var Hitlers ‘Kraft durch Freude’ projekt langt forud for sin tid og med rette beundret langt ud over Hitlertysklands grænser. En interessant detalje i den forbindelse var det berømte 4,5 kilometer lange ferie-anlæg på Rygens østkyst, Prora – anlagt for arbejderklassen med plads til 20.000 gæster. Ideal: alle har ret til ferie! Projektet vandt hovedpræmien i arkitektur på verdensudstillingen i Paris 1937. Hitlers lynhurtige og effektive udbygning af den tyske infrastruktur, særligt de brede autobahns imponerede fagfolk over hele Europa også andre store anlægsarbejder fyldte intelligentsiaen med beundring og respekt.

      Det var en udfordring. Demokratiet havde klart bevist, at det var ude af stand til at handle, så mange mente, at det havde udspillet sin rolle. Europa behøvede stærke mænd, der kunne handle og løfte opgaverne, når det gjaldt. Konklusion: Demokratier duer kun i medvind, når intet er på spil.

      Den OVERORDNEDE, strategiske plan for nyskabelser som KdF og de brede Autobahns var lige så sløret som globaliseringens og multikulturalismens strategiske hensigt med EU og med udlændingepolitiken har været i vore dage. Meget få i trediverne vidste noget, og endnu færre kunne dengang gennemskue, hvad hensigten i Tyskland egentlig var og ville føre med sig, før det var for sent. Alle kunne derimod straks se de enkelte storslåede resultater, som var eksemplariske og så godt ud. Spørgsmålet lurede herhjemme. Hvorfor kan vore politikere ikke nosse sig sammen og gøre noget tilsvarende? – Fordi de spilder tiden med snak i stedet for at handle. Trediverne var en farlig tid. Fyrrene en katastrofe.

      Med venlig hilsen
      Emeritus.

      Kommentar by Emeritus — 18. oktober 2008 @ 23:35

    13. At det gik bedre allerede inden Hitlers magtovertagelse for tyske finanser med formindsket arbejdsløshed var noget vi hørte om allerede eller så sent som omkring 1990 på Københavns Universitet.

      At magtovertagelsen for nazisterne og alle tyskere og de iværksatte tiltag med de få års voksende råderum i fredstid inden indlemmelser, besættelser og krige startede og resulterede i millioner af døde, sårede, millioner af tvangsarbejdere m.m. gør at få forsøger at forsvare det tredje riges beskæftigelsespolitik.

      I et større perspektiv byggede den tyske model 1933-45 på toldmure, statsstøtte, udelukkelser og blandt meget andet også noget der minder betænkeligt om EUs udemokratiske beslutningsprocedurer.

      Der var/er sammenhæng og samarbejde mellem national-socialister og kommunister og islamister og en tro på at “systemerne ordner det”.

      Fri os for de tre.

      Kommentar by Peter Buch — 18. oktober 2008 @ 23:40

    14. Festen som Haider deltog i handlede ikke om et “porno blad”, men bladet Blitzlicht Revue, som tilsyneladende er et lokalt gå i byen-blad for Kärnten.

      Derimod er det muligt han var skabsbøsse og var en lettere klam herre i selskab med unge fyre, men det er jo en privat sag.

      Han har utvivlsomt været for meget af en populistisk playboy, hvilket er synd for de ellers gode og nødvendige synspunkter som han også havde. Vi kan være mere trygge ved vores Pia Kjærsgaard.

      Kommentar by casper | borgerlig bums — 19. oktober 2008 @ 00:40

    15. Haider var en fascist, og jeg har ingen sympati for bundskraberfascister som hans parti og andre neo-fascistiske partier som Vlaams Belang der overlever i Europa ved at hægte sig på ting så som organiseret modstand mod Islamisme. Disse folk og Islamisterne er to sider af samme mønt, og jeg kan ikke sige at jeg har specielt meget imod at karma fjernede denne mand gennem hans egen dumhed; the world is better off without facists.

      Et stort tip: Undgå at blive involveret med europæiske “nationalistiske” partier. BZÖ i Østrig, BNP i England, Vlaams Belang i Belgien… Disse rotter overlever ved at folk ikke ved hvad de faktisk er bag facaden – Fascister med moderat overfrakke på.

      Kommentar by Eik Corell — 19. oktober 2008 @ 01:32

    16. Selvfølgelig er Ekstrabladet et reaktionært dagblad, som for sensationen skyld bringer det værste lort til torvs. Så lad være med at købe det.

      Kommentar by Fønix — 19. oktober 2008 @ 02:18

    17. Lige hvad der er fascismen i de her skitserede programpunkter, i linket BZÔs, eller hvor hr. Haider er fascist kunne det være godt at få et eller flere eksempler på- ud over de allerede kendte med erhvervspolitikken i Tyskland under Hitler og ordene fra sammenkomst for veteraner.
      http://www.bzoe.at/index.php?content=bzoe_programm
      Er det mon at de var og er for nationernes Europa mod centralstyring fra EU, at de er for indvandring bliver styret stramt eller ?

      Ligeså for Vlaams Belang og BNP.

      Kommentar by Peter Buch — 19. oktober 2008 @ 07:30

    18. Beklager, jeg kan ikke tage historiske ‘fakta’ seriøst fra folk der konsekvent omtaler Hitlers Nazi-tyskland som “Det Tredje Rige”.

      Ganske enkelt.

      Kommentar by DaLi — 19. oktober 2008 @ 10:23

    19. Jeg har igennem mange år ikke kunnet udstå journalister, fordi de helt generelt er et afskyeligt folkefærd, med få undtagelser.

      Men jeg skal ærligt og redeligt indrømme, at artiklerne fra Ekstrabladet chokerer mig dybt.

      Jeg kan ikk påstå selv at være nogen beundrer af Haider, men niveauet i de artikler i Ekstrabladet er så uhyggeligt lavt, at det BØR føre til en omgående fyring af de ansvarlige journaliste.

      Det er simpelthen uforståeligt, at en journalist kan slippe afsted med at trykke, hvad der må betegnes som rendyrket propaganda, og udgive det for at være journalistik.

      Kommentar by Mackety — 19. oktober 2008 @ 10:51

    20. Til DaLi.
      ‘…Beklager, jeg kan ikke tage historiske ‘fakta’ seriøst fra folk der konsekvent omtaler Hitlers Nazi-tyskland som “Det Tredje Rige”…’

      Du giver mig morderlig lyst til at spørge: “Hvorfor dog den aversion?” Hvad er der galt med udtrykket Det Tredie Rige? Det forsvandt jo. I rækken af Riger afventer vi jo stadig Det Fjerde Rige, som ikke behøver at have Tyskland liggende i sit centrum. Jeg forestiller mig, at Mekka er centrum i Det Fjerde Rige. ‘The final solution so to speak’.

      Til Peter Buch (13)
      Bare rolig. Jeg er ikke i færd med at gøre mig til talsmand for Hitler og det, han stod for og lod ske. Men jeg var omgivet af det dengang – som barn godt nok. Men jeg lyttede til de voksne og husker stadig en del af det, de snakkede om, forvirrede dem, og som de tog bestik af og i visse tilfælde desværre valgte forkert på. Det interessante var, at man i vid udstrækning diskuterede i stuerne som på disse tråde, og så længe diskussionen blev dér på et akademisk plan, spillede det ingen rolle, hvad man forsvarede. Sandheden var jo svær at finde – derfor diskuterede man. Alt ændrede sig efterhånden – først med besættelsen så med koncentrationslejrene og siden med Gulag og muren.

      Det, du lærte i 90’erne om Det Tredie Rige er efterrationalisering i forhold til, hvad man intet vidste om i trediverne. Man så noget stort tage form og tog forskelligt bestik af det. Alle havde en mening om Sovjet, og alle havde en mening om Det Tredie Rige. Problemet var, at ingen forestillede sig løgnens groteske format, og at sandheden var stuvet så effektivt af vejen. Ingen i dag drømmer om, hvor svært det var især for begavede at regne ud, hvor sandheden var blevet af. Jo mere, man stoler på sig selv, desto mere overbevist er man om, at komplekse sammenhænge i samfundet kan overskues, styres og lægges ind i en overordnet, succesfuld model. Det har en nylig undersøgelse om tolerance givet et interessant fingerpeg om. Globalisering og multikulturalisme er netop ‘tolerante’ udtryk for godt begavedes grænseløse og blinde tillid til egne forestillingers ufejlbarlighed. Det er den kobling med fortiden jeg søger at parallellisere. Hjernen var en stenalderhjerne i trediverne. Det er den stadig.

      Med venlig hilsen
      Emeritus

      Kommentar by Emeritus — 19. oktober 2008 @ 13:40

    21. Det kære mølædte ekstrablad følger sagen til dørs i dag. I den sidste (?) omtale efter begravelsen benævnes han også “den højreradikale populistiske”. Jeg tror EB har sat autocorrect ind i teksbehandlingen, så man bare skal skrive “højr” eller “Jorg”, så skriver den automatisk “højreradikale og populistiske”. Det er ved at være en lille smule trættende. Læser man så lidt om hvad Haider rent faktisk har sagt og skrevet, så er det egentlig lidt synd for journalisten. Tænk at være så stor en slave af sine fordomme.

      Kommentar by PeterK — 19. oktober 2008 @ 18:37

    22. “Du giver mig morderlig lyst til at spørge: “Hvorfor dog den aversion?” Hvad er der galt med udtrykket Det Tredie Rige?”

      Det skal jeg sige dig: “Det Tredje Rige” er den officielle nazistiske betegnelse for Hitlers Nazi-Tyskland, som konsekvent bruges af moderne nazister.

      Så kan du nok selv regne resten ud.

      Og uanset hvad, gider jeg ikke spilde min tid på at debattere revisionistiske postulater overfor erkendte nazisme-beundrere, specielt ikke når det drejer sig om latterlige postulater som “hitlers respekt for kernefamilien”, ffs den slags er for patetisk, og hører til på Radio Oasens website, ikke på et konservativt.

      Kommentar by DaLi — 19. oktober 2008 @ 19:42

    23. Emeritus

      Kommentaren i 13 var dels rettet mod Lars Otto Kristensens tekst fra 2001 hvor han kunne have inddraget, at det ikke kun var ved Hitlers magtovertagelse ændringen skete. Den var begyndt før. De har nok ret med hensyn til hjerner.
      Dels-
      At personer med decideret nazistisk sprogbrug fremkommer med ytringer i kommentarer på Uriasposten er forventeligt, det kan undre mig der ikke er flere apologister af diverse art, flere multikulturalister, og personer der for eksempel hævder nogen og noget er fascistisk uden noget andet argumentativt belæg end ytringen “at såden er det” og andre særlinge.

      DaLi – enig, dog skal andre nok argumentere hvis De tager fri i disse forhåbentlig få tilfælde.

      Kommentar by Peter Buch — 19. oktober 2008 @ 21:19

    24. 22. Til DaLi.
      Tak for din redegørelse om aversionen, som jeg let kan følge. Det er helt rigtigt at have antennerne ude. Jeg er heller ikke altid lige hurtig oppe i mit hovede. Derfor er jeg somme tider nødt til at spørge mig for. Jeg er jo en gammel mand. Begrebet ‘Det Tredie Rige’ har nu aldrig generet mig synderligt. Jeg har aldrig rigtigt kunnet rumme det. 50 millioner døde siger mig heller ikke ret meget. Vi har alle lidt forskellige referencer. Derfor måske. Som børn rendte vi fx rundt og sagde på automaten, at den har du ‘jødet’, når vi mente, at en eller anden havde hugget noget. Vi gjorde det alle! Da jeg blev lidt større og fik at vide, at det var et skældsord, nazister havde sat i omløb, brækkede jeg mig. Jeg forstod pludselig hvorfor, og det var værre – for mig.
      Man havde ikke så få ariere af tysk herkomst – i Det Tredie Rige (nu driller jeg), som var jødisk gift. Det var et problem, når officeren samtidig var i SS eller Wehrmacht. Kunne kvinden nu passere? Derfor blev det vigtigt at finde ud af, hvor jødisk hun egentlig var. Derfra stammer inddelingen i hel, halv, fjerdedels eller ottendedels jøde vistnok. Kan nogen være præcis om det, er jeg lydhør. Det var virkelig slemt at være det forkerte på grund af udsigterne, som straks blev bedre, hvis man hverken var hele eller halve jøder.

      Hvad angår kernefamilien, kan jeg også sagtens følge dig, men i nuet er det svært for to, der vil leve sammen at være imod kernefamilien, og hvem vil ikke gerne øge sine kræfter gennem glæde? Det lyder ideelt.

      Det kommer da – til syvende og sidst meget an på, hvilken forståelse eller indsigt man prøver at møde situationen fra dengang med, hvis man skal forstå, hvordan vi selv ville reagere tilsvarende i dag. Ellers har man intet personligt at lære af historien. Disse afgørende nuancer føles ofte ikke, når man mange år senere ‘bare’ tager afstand fra et så perverteret, totalitært regime. Bare er ikke nok. Bevægelsen og følelsen i nuet er afgørende – ikke patetisk, hvis man vil prøve at mærke, hvad der virkelig skete i mennesker dengang – af hensyn til det nu, vi lever i. At kende bedragets metodik vendt mod os selv og vide, hvordan det virker på egen krop er helt afgørende. Og det er ikke ligetil. Men vi står allerede i det – en gang til.

      Med venlig hilsen
      Emeritus

      Kommentar by Emeritus — 20. oktober 2008 @ 00:46

    25. Til Peter Buch.
      He, He. Med hensyn til hjerner – det har jeg sagkundskabens ord for passer.
      Sådan oplever jeg det også retrospekt, som du kan se af det, jeg skriver.
      Men det bringer straks min troværdighed i fare. Selv om min erindring virkelig rækker langt bagud, må jeg indrømme, om du vil tro det eller ej – stenalderen var altså før min tid.

      Og – for en ordens skyld: der ligger absolut ingen bebrejdelser eller kritik vendt mod dig i det, jeg skrev i kommentar 20.

      Med venlig hilsen
      Emeritus.

      Kommentar by Emeritus — 20. oktober 2008 @ 10:55

    26. Perioden fra 800 til 1254, fra Karl den Stores til Konrad IV, som var Hóhenstaufenslægtets sidtste tyske kaiser anses som “Det Første Rige”. Dog er nogle historiker af den opfattelse at ” Det første Rige” varede til 1806 hvor Franz II af Habsburg tog afstand fra titeln
      ” Kaiser des Heiligen Rømischen Reiches Deutscher Nation ” og antog
      titeln Kaiser von ôsterreich.
      “Det Andet Rige” blev grundlagt i 1871 og varede til 1918.
      Hitlers “Tredje Rige ” skulle vare i 1000år og blev også kaldt ” Das Tausendjährige Reich”. Ideen derfra stammer fra den tyske nationalromantiske legende om Kaiser Friederich I, ” Barbarossa ” der sover i Untersbjerget nær Salzburg og venter til han bliver kaldt tilbage for at kæmpe igen mod tysklands fjende og herske derefter i 1000 år.

      Kommentar by coldfish — 20. oktober 2008 @ 13:37

    27. @ Erimitus

      Jeg vil til enhver tid debattere dårlige og gode sider hver såvel dårlige som gode regimer, helt uden de forudindtagede fobier der breder sig hos de venstreradikale.

      Men jeg nægter at føre nogen form for dialog med folk der konsekvent bruger nazistisk retorik, ganske som jeg ville nægte enhver dialog med fundamentalitiske muslimer såvel som venstre-ekstreme autonome som AFA.

      Kommentar by DaLi — 20. oktober 2008 @ 17:42

    28. @ DaLi
      Du er lidt for langt fremme i skoene, når du betegner udtrykket “Det tredje Rige” som “nazistisk retorik”. Nationalsocialisterne har selvsagt opfundet udtrykket, men det bliver idag brugt af alle og enhver, jfr. dette eksempel fra Wikipedia:
      The Rise and Fall of the Third Reich by journalist William L. Shirer was the first definitive history of Nazi Germany in English.

      Kommentar by GB — 21. oktober 2008 @ 13:23

    29. Den første Lillebæltsbro blev indviet i 1935 og var bl.a. et beskæftigelseprojekt. Sådan gjorde man i alle lande.

      Det er glædeligt så mange, der har god viden om Det Tredje Rige, en udmærket betegnelse, der bl.a. indikerer, at man regnede Weimarrepublikken for nul og nix og ikke gav den noget nummer.
      Kejserdømme – demokrati – diktatur – demokrati(BRD)/diktatur(DDR)- demokrati. De har været noget igennem, de tyskere, og det forenede og islamiserde Stortyskland burde logisk benævnes Det Femte Rige.

      Til dem, der gerne vil have en opdateret fremstilling af Det Tredje Rige, kan jeg anbefale den netop udkomne hitlerbiografi af Ian Kershaw (1000 sider, 500.- kr.). Her følger man på udmærket vis Hitlers slingrekurs fra antikapitalist over i den anden grøft, for han kunne jo kun føre den politik, han efterhånden fik tilslutning til.

      Om Haiders død har jeg kun at sige, at det nærmest minder om et selvmord.

      Kommentar by Jan Kristensen — 21. oktober 2008 @ 15:25

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper