28. december 2014

Undertegnede i stort tema om ‘Det nye højre’ i Jyllands-Posten: “Medierne er overfladiske og røde…”

Hele fire sider om ‘Det nye højre’ i dagens Jyllands-Posten, der med udgangspunkt i Morten Uhrskov præsenterer den nationalkonservative scene i Danmark. Undertegnede præsenteres som værende “stifter af den indvandrerkritiske hjemmesiden Uriasposten.net”, og citeres for min kritik af de danske medier. Fra dagens Jyllands-Posten – Landet stander i våde – eliten ved det bare ikke.

“Noget har ramt vores danske kultur. Noget, der æder os op indefra og udefra, og noget, der truer ikke bare dansk kultur, men hele den vestlige civilisation. Noget, der må bekæmpes. Så alvorlig ser verden ud i dag for nationalkonservative som Morten Uhrskov Jensen, blogger, debattør og politiker i foreningen Dansk Samling, der nu vil i Folketinget. …

Det er en bevægelse, som i løbet af de senere år er vokset frem fra blogs og tidsskrifter på nettet, til at sidde i tv-studierne, fylde debatsiderne på landets aviser, have selvstændige medier og nu er blevet en hel politisk bevægelse. Det er en gruppe mennesker uden fælles parti, men med en fælles kamp for nationens fremtid og mod fjenderne mod den – de kulturradikale, indvandringen, islam, medierne og mod Sverige som maredrømseksemplet på, hvor langt ud den politiske korrekthed har bragt vort broderfolk. Løst forbundet omkring netmagasinet uriasposten.dk, tidsskriftet Nomos, nyhedssiderne snaphanen.dk og Den Korte Avis, med egne blogs og ugentlige klummer i landsdækkende aviser som Jyllands-Posten og Berlingske, ses de mest i den virtuelle verden, men ellers trykker en del af dem også hænder i den fysiske verden, når Trykkefrihedsselskabet holder møder, på sommermødet ved Silkeborgsøen Mosbjerg og enkelte af dem også til den teologiske bevægelse Tidehvervs årsmøder.

Det er i de cirkler, man kan støde på debattører som Michael Jalving og Rune Selsing, der alle udgiver bøger og ihærdigt debatterer på deres blogs på jp.dk. Det er her, man kan møde Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, der er formand for Trykkefrihedsselskabet. Det er her, Uriaspostens Kim Møller gennemskriver dagens avisudklip. Og her, man fra universiteterne kan møde lektorer som Michael Böss fra Aarhus Universitet og Jesper M. Rosenløv, Casper Støvring og Søren Hviid Pedersen fra Syddansk Universitet.

Fælles for debattørerne er deres nationale udgangspunkt – eller ‘fædrelandet’ – og så deres høje uddannelsesniveau. De har stort set alle sammen en universitetsgrad…

(Jyllands-Posten, 28. december 2014: Et nyt højre på vej i Danmark)

Indtil videre er det kun Dansk Folkeparti, der har taget en del af disse debattører og tanker til sig, men ifølge Hans Hauge ligger de nationalkonservative generelt til højre for DF på indvandrerspørgsmålet.

‘Det minder måske lidt om en fransk konservatisme, men jeg synes ikke, man kan kalde det et nyt højre eller højreekstreme – jeg mener, man bliver nødt til at skille dem ad. Og faktisk tror jeg, der kan være en meget stor folkelig grobund for det her, selv om de ikke er slået igennem med et politisk parti endnu.’ …

Af debattører uden for Dansk Folkeparti er det kun Morten Uhrskov, der vil ind i realpolitik. Det skal ske med det gamle parti Dansk Samling, der blev stiftet af forfatter Arne Sørensen i 30’erne som et værn mod nazismen. Dansk Samling fik kun to perioder i Folketinget, fra 1943 til 1947, og siden har der været stille om partiet, der i dag reelt er en forening. Men Morten Uhrskov har i sinde at opstille partiet.

[…]

Der er en gennemgående kritik af de etablerede medier blandt dem – en kritik, der også har ført til nye medier uden om de gamle dagblade. Blandt andet for Kim Møller i Aarhus. Han etablerede i 2003 blogposten Uriasposten, der havde til formål at udstille de røde medier og journalister og fortælle danskerne, hvordan verden i virkeligheden så ud, men den er i dag endt som en mere bred nationalkonservativ blog. Bloggen har haft millioner af hits gennem årene.

‘Medierne er overfladiske og røde – det er de også i dag,’ siger han og kommer med et eksempel fra denne avis.

‘Se nu for eksempel Jyllands-Posten i dag, der skriver, at de sorte i USA blev lynchet fra 1882 og frem. Men der står ikke, at de blev det, fordi de var mistænkt for tyverier og forbrydelser. Det får vi heller ikke med i urolighederne i Ferguson. Nej, man vil hellere gøde jorden for det multikulturelle. Der er medierne ikke gode nok til at sige fra.’

Er det ikke bare, fordi medierne ikke er politiske?

Nej – det er et falsum. Medierne er ekstremt politiske. Se på den måde, de beskriver det politiske miljø. Vi bliver ofte betragtet
som højreekstremister, men der er meget kortere snor på højrefløjen end på venstrefløjen. Jeg ved ikke, hvor mange gange almindelige danske politikere eller debattører er blevet kaldt højreekstreme, men de allermest venstreorienterede kommunister og marxister må man ikke kalde venstreekstreme. En højreradikal er én, der hænger klistermærker op, en venstreradikal er én, der slår ihjel – det er medierne, der har reproduceret
det billede,’ siger Kim Møller.”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/62540/trackback

52 Comments »

  1. For god ordens skyld. Det konkret eksempel fra JP jeg nævner er denne artikel: http://jyllands-posten.dk/international/usa/ECE7291095/Mystisk+d%C3%B8dsfald+v%C3%A6kker+ubehagelige+minder+i+amerikansk+sydstat/.

    Her påstås det at 86 sorte blev lynchet fordi de var sorte i North Carolina i perioden 1882 og frem.

    Statistikken JP linker til er her: http://www.chesnuttarchive.org/classroom/lynchings_table_state.html

    Den fortæller, at i samme periode blev 15 hvide lynchet.

    Ser vi på baggrunden de lynchningerne, så fortæller samme kilde (http://www.chesnuttarchive.org/classroom/lynching_table_causes.html), at http://www.chesnuttarchive.org/classroom/lynching_table_causes.html

    – 41 procent blev lynchet fordi de havde begået mord,
    – 19 procent fordi de havde begået voldtægt,
    – 6 procent fordi de havde forsøgt at begå voldtægt,
    – 5 procent fordi de var tyve eller røvere

    Under to procent blev lynchet pga. ‘Insult to a white person’.

    Lynchningerne var således udtryk for selvtægt mod reelle eller opfattede kriminelle, ikke ’sorte der blev myrdet fordi de var sorte’.

    Jyllands-Posten fordrejede sin kilde, for at fremstille USA som et dybt racistisk land. At Berlingskes Poul Høi er lige en tand værre i racespørgsmål, gør det ikke bedre.

    Kommentar by Kim Møller — 28. december 2014 @ 02:34

  2. Bliver købt i morgen ! :)

    Kommentar by Spinner — 28. december 2014 @ 02:54

  3. https://www.youtube.com/watch?v=MkTw3_PmKtc

    Kommentar by Michael Sjøberg — 28. december 2014 @ 02:57

  4. Det, jeg hidtil har læst, fokuserer på, at der er tale om en fælles følelse eller oplevelse af, at fædrelandet er i fare. Hvorfra truslen skulle komme, er mindre vigtigt. Det er, i flæng, fra indvandrere og kulturradikale. Jyllands-Posten beskriver aparte typer, som man kan møde i et særligt univers, hvor de, der er fælles om denne følelse, kan mødes om den. Ligesom UFO-folket. Og spiritisterne. I “Det Lykkelige Land”.

    Det er i de cirkler, man kan støde på debattører som Michael Jalving og Rune Selsing, der alle udgiver bøger og ihærdigt debatterer på deres blogs på jp.dk. Det er her, man kan møde Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm, der er formand for Trykkefrihedsselskabet. Det er her, Uriaspostens Kim Møller gennemskriver dagens avisudklip. Og her, man fra universiteterne kan møde lektorer som Michael Böss fra Aarhus Universitet og Jesper M. Rosenløv, Casper Støvring og Søren Hviid Pedersen fra Syddansk Universitet.

    Altså: Uden for den offentlige debat, som disse menneskers konspirationsteorier er for eksotiske til.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 28. december 2014 @ 03:04

  5. “En højreradikal er én, der hænger klistermærker op, en venstreradikal er én, der slår ihjel – det er medierne, der har reproduceret det billede,’ siger Kim Møller.”

    Måske misforstår jeg teksten, men står der ikke højreradikal hvor der burde stå venstreradikal og vice versa?

    Kommentar by anno — 28. december 2014 @ 03:27

  6. -> anno

    Faktisk ikke, men så korte citater kan misforstås. Jeg talte konkret om ubalancen i etiketbrug. At en højreorienteret er højreradikal, når han hænger klistermærker – hvor en venstreorienteret kun er venstreradikal, hvis han myrder.

    Kommentar by Kim Møller — 28. december 2014 @ 03:32

  7. Ok, det var en forkert mening jeg fik fat i :-)

    Der er online omtale på fyensdk og avisendk.
    (avisendk har mit antivirus dog blokeret, noget med en trojan. Kan dog være en fejl. avisendk bruger samme overskrift som fyensdk)
    ht tp://www.fyens.dk/indland/Et-nyt-politisk-hoejre-rodfaester-sig-i-Danmark/artikel/2633268

    Kommentar by anno — 28. december 2014 @ 03:51

  8. Måske ligefrem visse dagblade begynder at kunne indse, hvad der er en væsentlig årsag til deres stadige oplagsfald?
    At læserne ikke føler, at de får noget udbytte i form af ærlig journalistik, men alene løgnagtig propaganda ved at abonnere?
    Affæren med seneste brand i svensk moske var typisk for diverse redaktioner.
    At svensk politi ikke kunne finde bevis for attentat, ja det havde ikke større interesse. EB feks. trykte gladeligt de forkerte informationer, et døgn efter svensk politi har afkræftet attentatteorierne. En venlig mail til EB:
    “Måske det var en idé, at EB bringer de seneste oplysninger om moskebranden?
    Svensk politi mener ikke, at det var et brandattentat udført udefra.
    Læg dertil at diverse svenske moskebrande har været forsikringssvig og andre muslimske grupper som var forøverne.
    Herhjemme? Jeg erindrer ingen udefra påsatte moskebrande ol.
    Derimod kan jeg erindre muslimske stenkast mod politi, brandvæsen og hjemmehjælpere samt feks. bilafbrændinger både her i Danmark og Sverige.”
    Sidste del henviser til hjemlig muslimsk kommentar om “frygten for racistiske overgreb også herhjemme som tidligere.”
    fik dog bladet til at fjerne deres første artikel, dog uden at der bragtes svensk politis seneste bulletin.
    Heller ikke den muslimske offerløgn blev fjernet i EB.
    Måske visse dagblade kan se, at der ikke er synderlig grund til at købe diverse mere eller mindre løgnagtige aviser?

    Kommentar by T. Snorrason — 28. december 2014 @ 05:03

  9. Der mangler helt sikkert et parti i Danmark. En intellektuel version af DF.

    Kommentar by Ruby Tuesday — 28. december 2014 @ 05:33

  10. Ruby, Dansk Samling er det parti.

    Kommentar by NulTolerance — 28. december 2014 @ 09:12

  11. Ruby Tuesday

    Nej – det vi har brug for er ikke et parti mere. Partier har en kort levetid og er bøvlede. Desuden er der også i massevis af højtuddannede i DF selvom der sikkert er færre end i de øvrige partier.

    Det vi har brug for er en tænketank til højre for CEPOS.

    Kommentar by Sigwar — 28. december 2014 @ 09:15

  12. “De sorte blev lynchet, fordi de var mistænkt for tyverier…” !! Jesus, det er nu engang veldokumenteret, at de sorte blev forfulgt på alle mulige måder pga. racisme. De blev ganske enkelt ikke regnet for ligeværdige med hvide, hvilket gælder til den dag i dag. Nogle gange kan det betale sig at tage de neutrale, objektive briller på. Det er vanvittig kontraproduktivt at fyre sådan noget af, når man ønsker opbakning til kampen mod islamisme og æreskultur, hvilket er en legitim kamp.

    Kommentar by Morten Olesen — 28. december 2014 @ 10:23

  13. Man skal ikke underkende, at det er den teknologiske udvikling, der både muliggør og nødvendiggør protesten mod den offentlige mening (også betegnet som politisk korrekthed) i medierne og blandt politikere og forskere.

    Det er således ikke i udgangspunktet en højre-politisk/populistisk bevægelse, men snarere en såkaldt sandhedsbevægelse, som naturligt er opstået, fordi dokumentation baseret på moderne decentral teknologi fra almindelige mennesker afviger så himmelråbende fra det, som fortælles om i det offentlige rum, i medierne og af forskere og politikere.

    Årsagen til, at denne sandhedsbevægelse blev placeret på højrefløjen, skal findes i, at medierne og den offentlige menings meningsdannere startede med at udskamme disse sandhedssigere som onde nazister. Og gør det stadigvæk..

    Men da det ikke er lykkedes at gøre folk tavse ved at udskamme dem som nazistiske højre-ekstremister, er Jyllands-Posten nu modigt begyndt at betegne dem mere neutralt som ‘Det nye højre’, altså en ikke-stimatiserende og ikke-hadende betegnelse, hvilket faktisk er et kæmpe fremskridt.

    Ærlige journalister og forskere (som også findes) ved jo godt, at der er tale om mennesker uden fælles parti, og reelt uden politisk enighed, men som insisterer på at beskrive og forstå ‘den nøgne sandhed’, hvad så end den bringer af kedelige og ubekvemme erkendelser.

    Et eksempel: Det, Morten Uhrskov Jensen vil, er sandheden om indvandringen, fordi den offentlige mening, politikere, forskere og meningsdannere lyver som bare pokker herom. Men derudover er Morten Uhrskov Jensen ikke et politisk menneske, og kan ikke placeres på højre-venstre-skalaen.

    I USA møder man den samme udfordring, som beskrevet i Hodja, men bare i en anden kontekst:

    “Denial is not an option any more. Many of these cases are now on YouTube.

    And for the first time, readers will be able to scan QR codes to follow the black mob violence on video as they read about it in the book.

    For the first time, readers will be able to see the huge difference between what big city newspapers say is happening. And what the videos show is really happening.

    Writing in National Review, Thomas Sowell said: “Reading Colin Flaherty’s book made painfully clear to me that the magnitude of this problem is greater than I had discovered from my own research. He documents both the race riots and the media and political evasions in dozens of cities.”

    Neal Boortz said: “ColinFlaherty has become Public Enemy No.1 to the leftist media because of the research he’s done on the black culture of violence.”

    Det værste er, at når folk pga af overvældende beviser, nægter at tro på den offentlige mening, bliver de intimideret og forfulgt som de værste folkefjender. Derfor er det virkeligt modigt af Kim Møller, Morten Uhrskov Jensen, Michael Jalving m. fl. at stå frem ved navns nævelse. For de risikerer deres families og personlige sikkerhed og liv ved at forsøge at beskrive sandheden, som den kan dokumenteres.

    Kommentar by traveler — 28. december 2014 @ 10:49

  14. Den værste tyran i verden har alle dage kaldt fjenden det værste af det værste.
    Kære venner; lad Jer ikke narre.
    Kulturradikale socialister elsker Cuba, Nordkorea og Multi-Kulti-kolonisering, hvor de største befolkningsgrupper overrender de mindste.
    Deres værste modstandere er simple mennesker, simple arbejdere, demokrater og pluralister, mennesker der ønsker end mangfoldig verden, hvor der er forskel på landene og deres kulturer.
    Eftersom de kulturradikale socialister styrer medierne, og derved definitions retten, har de valgt at kalde deres værste fjender for højreradikale, højreekstremister, højrerabiate, etc.
    Meningen er selvfølgelig at lukke munden på fjenden. At gøre fjenden utroværdig.

    National-socialister ligner internationale-socialister på en prik. Har samme holdning til jøder, Israel, USA, frihed og demokrati. Stalin hadede Mao lige så meget som han hadede Hitler. Men det giver ingen mening at placere Mao og Stalin på hver sin side i det politiske spektrum.

    Summa-sumarum. Objektivt set findes kun fundamentalister (lad os bare placere dem til venstre sammen med nazi) og demokratiske pluralister (den etiske midte)

    Kommentar by mister jones — 28. december 2014 @ 11:08

  15. Set fra min stol, så synes jeg, at der mangler den fortælling, at vi jo har indflydelse på hele det politske spektrum. Nu er jeg så ikke kommet med i historien, hvilket jeg synes er lidt underligt. Men måske fordi jeg går udenfor nummer (rubicon.dk). Men min oplevelse er, at alle de forskellige politiske partier lader sig influere at det jeg selv mener, det kan man se på deres reaktion. På det sidste har DF været lidt mere stille med dørene, men da jeg knaldede ud over EU, så var de de meget med på den.

    Der er overhovedet ikke brug for noget som helst, vi bestemmer det hele i forvejen. Selvfølgelig kan det så institutionaliseres, men det er det jo allerede med de forskellige institutioner.

    På det her område er vi, i øvrigt, førende i hele verden. De tanker vi har formuleret jer i Danmark bliver jo videreført i det meste af verden. Senest er England og den anglikanske kirke virkelig ved at komme med på vognen, men ellers har vi haft stærk indlfylydels på Vatikanet, USA, Rusland, Frankrig, Egypten, Israel, Iran.

    Det er som om, vi ikke har evnen til at omfavne den indflydelse vi har, og det så ovenikøbet i en demokratisk/humanistisk Churchill version som vi jo repræsenterer rundt omkring i verden. Og det siger, efter min mening, alt om den lave niveau indenfor de danske medier.

    Kommentar by Asger Trier Engberg — 28. december 2014 @ 11:08

  16. Vi er dem de andre ikke vil lege med… men lige børn leger bedst :D

    Godt, at JP skriver lidt sandheder… efterhånden. Gid det bør blive en vane..!

    Kommentar by Iznogut — 28. december 2014 @ 11:10

  17. Ambivalente Følelser

    Jeg har købt Jyllandsposten i dag og læst artiklen. Og det er selvfølgelig rart at der også er dækning af “vores” side. Men har følelsen af at dette mere drejer sig om at eksponere “de højer-radigale”. Dvs. hænge vores meninger ud som yderliggående og helt ude i skoven. Navnlig skal vi passe på med racebiologiske forklaringer.
    I min analyse er det religionen islams krav om underkastelse, tvang, vold,drab, overfor anderledes tænkende mennesker der er HOVED PROBLEMET.
    Vi kan som samfund ikke importere middelalderen og dens tro og så bagefter stå og græde snot over at middelalderen opfører sig middelalderligt.
    De “uforklarlige” enkeltstående overfald, kan netop forklares i den middelalderlige dominanskultur, hvor man overfaldet dem man ikke kunne lide og som ikke tilhørte ens; gruppe, familie, klan, tro, sprog(etnicitet), ikke fordi disse enkelt personer havde gjort èn noget ondt, men man overfaldt folk fordi man kunne overfalde “de andre” og så gjorde man det. Det før moderne samfund var væsentligt mere voldeligt i vor tid . Navnlig Steven Pinker i sin bog”The Better Angels of our Nature” beskriver at det før moderne samfund var meget voldeligt i forhold til vor moderne tid.
    Derfor skal vi bekæmpe islam, fordi religionen fastholder det før moderne samfunds sammenblanding imellem religion og sekulær statsmagt. At marxistiske bladsmøre(og specielt Jyllandsposten) burde fatter de og deres virke er bestemt af netop den moderne rationelle nationalstat.
    Mvh.
    Historyman

    Kommentar by Historyman — 28. december 2014 @ 11:10

  18. -> Morten Olesen

    Du citerer mig for: “‘De sorte blev lynchet, fordi de var mistænkt for tyverier…’ !!”

    Og svarer: “Jesus, det er nu engang veldokumenteret, at de sorte blev forfulgt på alle mulige måder pga. racisme.”

    Jeg talte længe med journalisten, og citatet får selvfølgelig ekstra vægt, når han lige vælger det om Ferguson – og afkorter hårdt (og jeg ikke fik citater til gennemlæsning som aftalt). Det ændrer dog ikke på, at Jyllands-Posten væver løs på basis af noget journalisten (og du) finder ‘veldokumenteret’. Se kommentar 1, der linker til kilden.

    Eksemplet med Ferguson illustrerer ganske fint, at de danske medier har et racisme-fokus, der handler om alt muligt andet. Hvorfor er en død sort kriminel mere værd end døde betjente (og ja, Brinsley var muslim, og det var efter alt at dømme jihadistisk aktion).

    Et par dage senere kom så modhistorien om Mads & Nanna, der sådan set er en integreret del af samme problem. En mand jeg debatterer lidt med, ’stoler’ ikke på Nanna’s udlægning – han kunne ligeså godt skrive, at hun var lidt for blond. White Girl Bleed a Lot…

    “Det er vanvittig kontraproduktivt at fyre sådan noget af, når man ønsker opbakning til kampen mod islamisme og æreskultur, hvilket er en legitim kamp.”

    Kampen mod mediernes racismefokus er en integreret del af denne kamp, da den forsøger at få danskerne til at holde kæft om multikulturens iboende konsekvenser.

    Det ærger mig mit bidrag til artiklen bliver er skarpt skåret race-eksempel, men som jeg forklarede journalisten var mit hjørne af nationalkonservatismen først og fremmest mediekritikken.

    Jeg er dog efterhånden så gammel i gårde, at jeg har lært ikke at bekymre mig videre om journalister og vinklinger.

    Hvis en JP-artikel misrepræsenterer en kilde for at forstærke anklage mod ‘det hvide USA’ (i en sag hvor medierne hetzer en ikke-hvid for ikke at lade sig overfalde af angribende), så vil jeg påpege det – uanset hvad det gør for sagen. Jeg er ikke en mandlig udgave af Karen West. Min dagsorden er sandheden – ikke den bedst sælgelige udgave af samme, en tilfældig søndag formiddag.

    Kommentar by Kim Møller — 28. december 2014 @ 11:15

  19. BT spørger på deres facebook side om der er brug for sådan en bevægelse: https://www.facebook.com/ditbt/posts/1034791723214712

    En del kommentarer er selvfølgelig de sædvanlige om at “det minder om noget fra 30’erne..” fra de sædvanlige typer uden argumenter, men udover dem er mange positive.

    Kommentar by Per — 28. december 2014 @ 11:26

  20. @12 Morten Olesen,

    Jo, men hvis du ikke tager de røde briller af inden du de “neutrale, objektive briller” på, så ser du intet som giver mening.

    Kommentar by Fritz — 28. december 2014 @ 11:37

  21. bt.dk/politik/et-nyt-politisk-hoejre-bider-sig-fast-i-danmark

    Kommentar by Liva — 28. december 2014 @ 11:38

  22. 12/Morten

    “De blev ganske enkelt ikke regnet for ligeværdige med hvide, hvilket gælder til den dag i dag.”

    Er det derfor USA nu har en demokratisk valgt præsident, der er sort?

    Kommentar by Liva — 28. december 2014 @ 11:50

  23. Kommentar fra Facebook: “Der er brug for at visse hadefulde røvhuller begynder at interessere sig for virkelige problemer og holder op med at te sig som en genudsendelse fra 1930’erne i brunskjorter og ridestøvler.”

    “Har studeret på RUC”…

    Kommentar by MikkelV — 28. december 2014 @ 12:01

  24. Åh nej, fjolserne har vist begået den klassiske “Niels Hausgaard” og kaldt din side “uriasposten.dk”? :/

    (Jvf: http://www.uriasposten.net/archives/6323)

    Kommentar by Anders Peter Johnsen — 28. december 2014 @ 12:04

  25. 24. Jeg tvivler på det er en fejl med .dk

    Kommentar by Helmut Kohl — 28. december 2014 @ 12:12

  26. .net er medtaget… Kasper Støvring staves også med C. i artiklen.

    Kommentar by Kim Møller — 28. december 2014 @ 12:38

  27. I stand corrected.

    Kommentar by Helmut Kohl — 28. december 2014 @ 13:28

  28. Morten Olesen/Kim Møller. Jeg hæftede mig også ved Kim Møller citatet om ‘lyncningerne’ i JP i dag. Jeg regnede med, at der var udeladt nogle ‘mellemregninger’ og jeg ser af den glimrende dokumentation her, at det var tilfældet.
    Da jeg ikke havde forsket i ‘lynchningens’ sociologi, antog jeg selvfølgelig ikke på forhånd, at den ‘konventionelle’ indlærte opfattelse var en videnskabeligt valideret sandhed.

    Som tilfældet er med mange andre konventionelle fordomme er det camoufleret propaganda. Jeg forskede f.eks af interesse i slaveriets historie og fandt bl.a ud af, at også de nordamerikanske indianere holdt slaver. Indianerne kunne i øvrigt ikke selv bruges som slaver, da deres mentalitet ikke kunne forenes med slaveri.

    Lynchning er jo egentlig selvtægt udført af en social gruppe/samfund og ikke forbeholdt nogen racer. Det vidste jeg egentlig godt, men lynchningen som fænomen har i den grad været brugt i negrenes befrielseskamp, at man spontant forbinder den med racistiske hvides aflivning af negre. Og ja som det nævnes var der også racistiske lynchninger. Det er det i øvrigt stadig i dag går de i øvrigt ofte ud over hvide, som ‘lynches’ fordi de er hvide. Mange muslimske voldtægter, røverier og overfald af ‘hvide’ både her og i den øvrige vestlige verden – for slet ikke at tale om mellemøsten herunder ISIS – har karakter af racistisk lynchning. Derfor forlader de kristne herunder kopterne i stort tal de muslimsk dominerede dele af mellemøsten og andre muslimsk dominerede lande.

    I den politiske kamp for at bevare Danmark, mener jeg ikke vi skal lyve eller tilpasse sandheden for, at ‘please’ vore modstanderes fordomme. Vi skal efter min mening kæmpe for sandheden uanset omkostningerne på kort sigt. Altid kalde en spade for en spade.

    Nu hvor kampen tilspidses både i Sverige og i Danmark, vil vi blive påduttet alle mulige onde og usympatiske motiver og inspiratorer. Vi er djævelens yngel i elitens og de politisk korrektes øjne.

    Og som bekendt er sandheden krigens første offer, så beskyldningerne mod os og tilsviningen af vore motiver vil blive intensiveret.

    Arne Sørensen stifteren af Dansk Samling, der var foregangsmænd for modstandsbevægelsen mod den tyske besættelse, var udsat for samme tilsvining af magthaverne indtil folkestemningen vendte og eliten havde travlt med at komme over på den rigtige side af kridtstregen inden afregningens time oprandt.

    Arne Sørensen har altid været et forbillede for mig.

    Kommentar by A-mad — 28. december 2014 @ 13:44

  29. Anders Peter Johnsen

    “Åh nej, fjolserne har vist begået den klassiske “Niels Hausgaard” og kaldt din side “uriasposten.dk”? :/”

    Sandheden er at på det tidspunkt (2008) da Niels Hausgaard´s show blev optaget i Glassalen hed Uriasposten altså .dk og ikke .net

    Hvilket også fremgår af den tråd du linker til.

    Om det så er grundlag nok til at betegne dig som et fjols må du selv afgøre.

    @28
    “I den politiske kamp for at bevare Danmark, mener jeg ikke vi skal lyve eller tilpasse sandheden for, at ‘please’ vore modstanderes fordomme”

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 28. december 2014 @ 14:14

  30. Per Henrik Rasmussen : http://www.uriasposten.net/archives/26209

    Ja når det strammer til for den radikale , multikulti menings-menighed , så er det alle mand af hus. Jeg tror så ikke at i har historien på jeres side nu.
    Pendulet er ubønhørligt begyndt at svinge den anden vej, vi går mod “spændende” tider.

    Kommentar by PBrad — 28. december 2014 @ 14:35

  31. Per Henrik Rasmussen:

    Hvor ser du det fremgå at Uriasposten skulle have været med “.dk” i stedet for “.net”? Ud over din egen polemiserende påstand i tråden, altså?

    Jeg har fulgt Uriasposten siden sin start og den har mig bekendt aldrig haft “.dk”-adresse?

    (Tværtimod har Kim (Møller, blogbestyreren) af samme årsag haft et billede af Niels Hausgaard med en tekst gående på mandens forveksling og en henvisning til “.net”-adressen liggende, hvis man prøver at gå på “.dk”-adressen.)

    Kommentar by Anders Peter Johnsen — 28. december 2014 @ 15:41

  32. -> Per Henrik Rasmussen

    “Sandheden er at på det tidspunkt (2008) da Niels Hausgaard´s show blev optaget i Glassalen hed Uriasposten altså .dk og ikke .net”

    Nej. Det skete ved overgangen til amerikansk server endnu længere tilbage.

    Kommentar by Kim Møller — 28. december 2014 @ 15:42

  33. Hvor er jeg glad for “censors” skarpe iagttagelse:
    “Fælles for debattørerne er deres nationale udgangspunkt – eller ‘fædrelandet’ – og så deres høje uddannelsesniveau. De har stort set alle sammen en universitetsgrad…”

    Det gennemhuller fuldstændig en artikel på P77.
    Shansen henviser til en Amerikansk undersøgelse der påstår at personer med lav IQ har tendens til at stemme til højre for midten.
    Venstrefløjen ynder at drille Dansk Folkeparti med at det er landsbytosser og dårlig uddannede, den holder selvfølgelig ikke.

    Kommentar by k.m. — 28. december 2014 @ 16:14

  34. Jeg synes Kim Møllers eksempel på, at man manipulerer sandheden om både lynchninger og Ferguson-politiet var velvalgt(ligesom man gjorde med medieløgnene om George Zimmerman der i selvforsvar skød Trayvon Martin, en 17 årig sort high school student.)

    29.Per Henrik Rasmussen. Du citerer mig “@28“I den politiske kamp for at bevare Danmark, mener jeg ikke vi skal lyve eller tilpasse sandheden for, at ‘please’ vore modstanderes fordomme”. Det jeg mener er at vi skal ikke please vore modstandere, når de bruger deres løgne, selvom mange har dem fået ’socialistisk’ banket ind så de sidder på rygraden.

    Nej, når vore modstandere bruger de løgne, der er indgraveret i folks hjerner af medierne (og folkekolen osv) for at give folk antipati som refleks. Er det en del af de problemer vi skal have gjort op med. Ved altid at kalde en spade for en spade.

    Kommentar by A-mad — 28. december 2014 @ 16:21

  35. Sådan går det i Sverige når dialog polisen ikke magter opgaven,
    man tvinges til at oprette private vagtværn

    http://denkorteavis.dk/2014/nu-har-selv-svenskerne-faet-nok-vil-oprette-borgervaern-mod-kriminelle/

    Kommentar by k.m. — 28. december 2014 @ 16:40

  36. Anders Peter Johnsen

    Kim Møller har ret i at det var i slutningen af 2007 at Uriasposten gik fra .dk til .net.

    http://web.archive.org/web/*/http://www.uriasposten.dk

    Så den var overgået til .net på det tidspunkt hvor showet blev optaget.

    Beklager.

    Men det ændrer ikke ved at netop den tråd Hausgaard refererer til i showet

    http://www.uriasposten.net/archives/4700

    blev oprettet 29.06.07.under .dk domænet

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 28. december 2014 @ 18:28

  37. > Kommentar by Sigwar — 28. december 2014 @ 09:15

    “Det vi har brug for er en tænketank til højre for CEPOS.”

    Jeg er uenig, den vil være så godt som umulig at få finansieret. Ingen virksomheder tør – anonymitet eller ej – at støtte sådan en tænketank til højre for det Radikale Venstre (eller søsterpartiet Liberal Alliance).

    De debattører (løst defineret som ‘nationalkonservative’) som allerede skriver i de trykte medier og som begår sig i den offentlige debat – har formentlig allerede større gennemslagskraft end en nationalkonservativ tænketank nogensinde vil få.

    En tænketank er kun relevant hvis den citeres, og eftersom de fleste medier er ejet af enten staten eller venstreorienterede fonde (som typisk styres af endnu mere venstreorienterede bestyrelser og direktioner) så vil en tænketank til højre for CEPOS få sådan cirka nul medieeksponering – uanset hvor mange millioner man hælder i den. Et parti derimod kan få indflydelse – og jeg tror på muligheden.

    – Og nok mest væsentligt, en tænketank har nul direkte politisk indflydelse. Det har et parti derimod (forudsat det er valgt ind med tilstrækkeligt mandat).

    Ad parti-tanken;
    Jeg tror personligt ikke på Dansk Samling, men mere på ideen om en konservativ genrejsning i et nyt Højre. Et parti som ikke er grosser-konservativt, men har sit fokus på national identitet, kultur og en moderne “genindustrialisering” af Danmark (tanken om at Danmark skal være ‘vidensnation’, uden nogen form for national produktion anser jeg som en tanke udtænkt af et sygt/ubegavet menneske – besat af ideen om omfordeling; hvis vi afskaffer kilden til rigdom i vesten, produktionen (forædlingen), og flytter den til u-landene, så vil vores kilde til velstand blive deres).

    Sund fornuft, gennemskuelighed og ordholdenhed kan givetvis give alle politiske partier medvind på cykelstien – tænk bare om DF gjorde indvandrings-, islamiserings- eller befolkningsudskiftningsproblematikkerne til kabinetspørgsmål?

    Undertegnedes kommentar fra 4. oktober, 2012 (uriasposten):
    http://www.uriasposten.net/archives/41247

    “.. Danmark har brug for et ægte borgerligt parti. Ikke et ego-taburetklæber-parti, ikke et rendyrket liberalistisk parti eller et grosser-‘konservativt’ parti.

    Vi mangler et rigtigt borgerligt alternativ, et alternativ der kæmper for Danmark, det danske folk og dets interesser. Et parti der er forankret i sund fornuft, gennemskuelighed og ordholdenhed. Dette kunne meget vel være et nationalkonservativt parti.

    Et sådan parti findes ikke i Danmark. Der er ingen partier repræsenteret hverken i eller uden for folketinget der sætter Danmark og det danske folk i første række. Dansk Folkeparti er nok det tætteste man kommer derpå, men når det kommer til stykket er de fleste af DF’s folkevalgte mere glade for taburetten og lønnen end de er loyale over for Danmark og danskerne.”

    Kommentar by Polka Charlie — 28. december 2014 @ 18:47

  38. Indtil videre læser jeg Jyllands-Postens tema som liggende i mental forlængelse af kampagnen mod Den Korte Avis. Jeg tror ikke avisens intention er udelt god. Men det udelukker minsandten ikke, at der kan komme noget frugtbart ud af det. Temaet. Vi får se.

    – – –

    Kommentar by Morten - - - — 28. december 2014 @ 19:03

  39. CEPOS er liberal. Jeg savner en konservativ tænketank.

    Kommentar by Ole S. — 28. december 2014 @ 21:06

  40. <BT spørger på deres facebook side om der er brug for sådan en bevægelse<

    Noget der går igen er denne sætning :

    Hold da op for et fremmedhad.

    AK !

    Kommentar by Spinner — 28. december 2014 @ 21:22

  41. Det er IKKE fremmedhad at forsvare sit land og kultur !

    Kommentar by Spinner — 28. december 2014 @ 21:26

  42. > Kommentar by Ole S. — 28. december 2014 @ 21:06

    CEPOS er borlig-liberal. Flere medstiftere og tidligere ansatte er konservative – jeg skal ikke oute dem med navn – du kender dem eller ved sikkert allerede hvem de er.

    Man kan tænke nok så mange gode konservative tanker højt, men hvis medierne ikke vil formidle dem bredt (som de statsstøttede rent faktisk er forpligtede til), så er det jo spild af tid. Invester istedet tid og penge politisk – f.eks. støt Marie Krarups valgkamp i det sydjyske ved næste valg til folketinget. Hun er helt indiskutabelt både rationel og nationalsindet konservativ.

    Kommentar by Polka Charlie — 28. december 2014 @ 21:49

  43. Har tabt tråden, fordi jeg drak af natpotten i nat. Lytter til http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/10753081/aflyttet-uge-51-2014/ Den er ikke helt ved siden af, når humøret er på: Fritz har ret. Undskyld Fritz, for at bruge dig som pessimisteksempel.
    Desuden er det lort Jyllands Pesten skriver ikke værd at læse.
    Til nytår bliver alt godt igen.

    Kommentar by Nielsen — 28. december 2014 @ 22:38

  44. @ NulTolerance — 28. december 2014 @ 09:12

    Jeg tror ikke rigtigt på Dansk Samling. Navnet i sig selv vil jage en del væk, fordi det lyder af støvletramp. Dertil kommer det Helmuth Nyborgske tankegods.

    @ Sigwar — 28. december 2014 @ 09:15

    Det sidste vi har brug for er flere tænketanke. Folk er dødsens trætte af snak, snak, snak. Vi har brug for en handlingstank.

    Kommentar by Ruby Tuesday — 29. december 2014 @ 06:37

  45. >44 Ruby Tuesday
    Dansk Samling er navnet på et parti, der klart melder ud om europas forenede stater og fremmede i Danmark. Det er ikke autoritært som du siger det lugter af. Tænketanke står dig og andre frit for at lave. Vi har brug for mindre stat og nul skat, startende med 10% nedgang/år. Det er ikke folkets opgave at brødføde de folkevalgte, og dem der flokkes om dem.

    Kommentar by Nielsen — 29. december 2014 @ 10:52

  46. Ruby Tuesday

    Fra Wiki: “Senere i 1943 gik Dansk Samlings netværk af unge og ældre lærere, præster og landmænd ind i den aktive modstandskamp mod Besættelsen. Særligt sabotørgruppen Holger Danske i København ydede en stor indsats. Mange af disse modstandsfolk kom til at spille en rolle i Danmark efter Befrielsen.”

    Hvordan kan et parti, hvis medlemmer deltog aktivt i modstandskampen under Besættelsen minde dig om støvletramp?

    Og du skriver “Vi har brug for en handlingstank.” Er det ikke det man har de demokratiske institutioner til? Hvem skulle ellers handle på vegne af befolkningen?

    Kommentar by traveler — 29. december 2014 @ 12:04

  47. Nielsen og traveler: Jeg er godt klar over, hvad Dansk Samling er, men hvis partiet kun får stemmer fra de, der er lige så oplyste som jeg, kommer det aldrig ind. Ingen afskyr “kommunikation” mere end jeg, men jeg tror at navnet i sig selv vil afholde en del fra at sætte sig nærmere ind i indholdet.

    Kommentar by Ruby Tuesday — 29. december 2014 @ 12:49

  48. Ruby Tuesday

    Dine argumenter er helt i skoven:

    Det er næppe værd at samle på folk, der stemmer på et mode-navn eller forførende personer frem for indholdet i en politisk bevægelse.
    Det er næppe værd at samle på en ledelse, der nedladende betragter folk som nogle dumme stemmekvæg, der bare stemmer på et mode-navn eller forførende personer frem for indholdet.

    Det er p.t. Enhedslisten, der gør sig i at have forførende personer (smukke unge kvinder) som frontfigurer. Og det er på ingen made forbilledligt.

    Men selvfølgelig kan det være tiltalende, hvis form og indhold går op i en højere enhed.

    Kommentar by traveler — 29. december 2014 @ 16:32

  49. Det er jeg ked af at du synes traveler, for fremtiden kan du bare springe dem over.

    Kommentar by Ruby Tuesday — 29. december 2014 @ 17:57

  50. Dansk Samling lyder da bedre end liberal alliance. Uanset hvem de såkaldte liberale allierer sig med, må resultatet blive sørgeligt. I det mindste er Dansk Samling ikke en skændsel og omvandrende vittighed, som nationalpartiet er. Kom ind i kampen Tuesday.

    Kommentar by Nielsen — 29. december 2014 @ 18:16

  51. Bravo, Kim Møller

    Kommentar by Søren — 29. december 2014 @ 19:40

  52. […] sidste. DR 2 Deadline har en samtale med hende på søndag. I december 2014 havde Jyllands Posten et stort tema om ‘Det nye højre’, hvori de fastslog at det havde et potentiale på 13 procent af vælgerne, et tal der formentlig er […]

    Pingback by Identitære kastede blod på teaterscene i Wien « Snaphanen.dk — 21. april 2016 @ 05:31

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper