3. januar 2015

“Ideen om, at.. alt kan diskuteres i et frit samfund, har en skadelig effekt på marginaliserede grupper”

Fantastisk opremsning af årets mange forsøg på at undertrykke ytringsfriheden af Søren K. Villemoes og Niklas Hessel i Weekendavisen. De underspiller dog det venstreradikale aspekt, at kampagnerne mod den hvide mands traditioner og normer, typisk er styret af folk med en revolutionær dagsorden. Fra Krænkelsens år (ikke online). Køb avisen i dag og læs det hele.

“Der var lagt op til en festlig begivenhed for børn, da hundredvis af familier i den hollandske by Gouda trodsede regnvejr og kulde for at se det traditionelle juleoptog gå gennem byen med ‘Sinterklaas’ ridende på sin hvide hest. En gammel tradition. Men sidste år var anderledes. Politibetjente med walkie-talkies kunne ses blandt de fremmødte. Salatfade holdt i sidegaderne. På byens markedsplads løb en protestdemonstration pludselig af sporet. Slåskampe udbrød mellem tilhængere og modstandere af juletraditionen.

90 mennesker blev anholdt, mens udklædte børn så måbende til fra sidelinjen.

Stridsemnet? Ved julemandens side gik hans trofaste hjælper, Sorte Piet (på hollandsk: ‘Zwarte Piet’) – en mand i spraglet tøj med sort ansigtsmaling, røde læber og kruset hår, der siden 1800-tallet har akkompagneret julemanden i nederlandsk folklore og delt pebernødder ud til børn. De seneste år har traditionen med den sorte hjælper været under hårde anklager for racisme – særlig fra Hollands caribiske minoritetsmiljøer.

… faktisk var opgøret i Gouda blot et lille slag i en større strid om ytringsfrihedens grænser, der i disse år udkæmpes på græsrodsniveau af krænkede grupper over hele Europa. Traditioner kræves stoppet, debatarrangementer forlanges aflyst, og kunstværker søges fjernet. Og meget tyder på, at det forgangne år var uhørt krænkende. Krænkelsesaktivisterne havde i hvert fald en travl sæson.

Mental sikkerhed Ugen efter gadekampene i Gouda skulle redaktøren for internet-magasinet Spiked, Brendan O’Neill, forsvare retten til fri abort i en debat på Christ Church College i Oxford. Den var arrangeret af anti-abortgruppen Oxford Students for Life.

At O’Neill var tilhænger af fri abort, viste sig dog at være sagen uvedkommende. At han som mand overhovedet overvejede at debattere emnet, var en krænkelse i sig selv. Da en gruppe feminister på campus fik nys om, hvad der var planlagt, rejste der sig en protest på Facebook. Over 300 tilmeldte sig protesten. Christ Church aflyste debatten. Studenterrepræsentanter frygtede for de studerendes sikkerhed – ‘både fysisk og mentalt’ – hvis arrangementet fik lov at blive afholdt.

En af protestlederne, Niamh McIntyre, skrev efterfølgende i The Independent: ‘Som I sikkert kan forestille jer, så var de af os med livmodere utroligt vrede over, at de skulle tale for og over os.’ Og ytringsfriheden? ‘Ideen om, at absolut alt kan diskuteres i et frit samfund, har en skadelig effekt på marginaliserede grupper,’ lød det fra McIntyre.

Brendan O’Neill var vred. I magasinet The Spectator kritiserede han aflysningen, som han anså for kapitulation over for en intolerant og ukritisk trend blandt britiske studerende.

‘Det er svært at komme i tanke om nogen anden samfundsgruppe, der har undergået så episk en transformation som de studerende. I løbet af blot en generation er de gået fra frigjorte til forbudsglade, fra at stille ubekvemme spørgsmål til at undertrykke stødende tale,’ skrev O’Neill.

Han døbte fænomenet ‘Stepford students’ efter en satirisk thriller fra 1972, hvor en kvinde opdager, at hendes nabolags servile husmødre i byen Stepford i virkeligheden er robotter.

(Ira Levins ‘Stepford Wives’ i filmatiseringen fra 1975)

Storbritanniens største studenterorganisation, National Union of Students (NUS), har længe ført en såkaldt ‘No Platform’-politik, som skal sikre, at fascistiske ytringer ikke vinder indpas på universitetet. … Men studerendes trang til at skabe ’safe spaces’ er ved at løbe løbsk, indvendte journalisten Sarah Ditum i marts i det venstreorienterede magasin New Statesman. …

‘Et værktøj, der engang havde til formål at beskytte demokratiet fra udemokratiske bevægelser, er blevet et våben, som de udemokratiske bruger mod demokratiet,’ lød Ditums dom over ’safe space’ -ideen.

(I Danmark bruges ‘Ingen platform’-parolen af Antifascistisk Aktion/Projekt Antifa og Modkraft)

Sagen var blot en opsigtsvækkende kulmination på et 2014, der fremstår som ‘The Year of the Heckler’ skrev juristen Greg Lukianoff for nylig i Huffington Post – med reference til fænomenet ‘heckler’s veto’, hvor højrøstede eller voldelige uromagere har held til at få ytringer standset. Lukianoff er præsident for Foundation for Individual Rights in Education, der arbejder for det frie ord på universiteter.

I en bog, der udkom sidste år, skriver han, at ytringsfriheden risikerer at måtte vige for en ny, mere tvivlsom frihedsrettighed, når ‘folk over hele kloden begynder at forlange følelsesmæssigt og intellektuelt velvære, som var det en ret. Det er præcis, hvad man ville forvente, når man træner en generation til at tro, at de har en ret til ikke at blive krænket. Til sidst holder de op med at kræve ytringsfrihed og begynder at kræve frihed fra ytringer’.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/62685/trackback

15 Comments »

  1. Ego påstår ikke at være intelligent, men igennem et halvt liv har jeg erfaret at kriminelle må være dumme, kriminelle der ulovligt vil berige sig selv, kan bruge timer og dage på at udøve kriminalitet der i bund og grund ender i en fængselsdom der ikke hænger sammen med indtægten, nutidens kriminelle er idiotiske knoldsparkere der hverken er i stand til at gennemføre en uddannelse eller bestride et almindeligt arbejde, disse klaphatte ender som kriminelle voldsmænd i demokratiets navn, og det groveste er at nogle holder hånden over dem, jeg fordømmer de personer der holder hånden over samfunds omstyrterne.

    Kommentar by emmagad — 3. januar 2015 @ 17:13

  2. Køb avisen… Ha ha ha ha ha ha ha

    Kommentar by Nielsen — 3. januar 2015 @ 18:10

  3. Det er derfor næsten al fornuftig nyhedsformidling og debat efterhånden kun findes på nettet.

    Afskaf al mediestøtte og privatiser DR – så har de røde mistet 90% af deres platform.

    Kommentar by Sigwar — 3. januar 2015 @ 19:08

  4. Hvordan er folk med livmødre “marginaliserede”? Hun har lige vist, at de kun behøver være 300 på Facebook for at fratage mænd deres ytringsfrihed.

    Kommentar by Henrik — 3. januar 2015 @ 19:44

  5. “træner en generation til at tro, at de har en ret til ikke at blive krænket”
    Muslimer har ikke brugt en generation men 1400 år på at holde sig fri
    fra kritik af deres væremåde. Den ret håndhæver de med hård hånd.

    Så vidt jeg kan bedømme fjerner facebook det de mener er racistisk indhold, men de kan ikke finde ud af fjerne en afdød persons konto

    Kommentar by k.m. — 3. januar 2015 @ 20:14

  6. Vedrørende debatten om abort, der blev stoppet af feminister. Hvis vi følger deres logik om at kun kvinder må debattere abort, så ville der være meget de samme kvinder ikke måtte debattere, fordi de ikke var mænd. Feminister i Vesten er dybt, dybt forkælede og flirter med et kæmpe tilbageslag for kvinders frihedsrettigheder. Det er da også feminister – f.eks. Kvinfo – der flirter med islamisme. Forkælede og smalsporede er de.

    Kommentar by Liva — 3. januar 2015 @ 20:19

  7. Man er kun ‘marginaliseret’, hvis man selv vil i DK.

    Kommentar by BB — 3. januar 2015 @ 20:47

  8. Iflg. McIntyre skal man blot have en livmoder for at være marginaliseret.
    Grotesk.

    Kommentar by Hr. Naturli' — 3. januar 2015 @ 21:19

  9. Åh, dér var jeg tæt på at dø af grin, men så let slipper krænkelses- og offertyperne ikke: Nå, nu er selv kvinderne ofre og krænkede.

    Så behøver de såmænd blot vente på, at muslimerne får magten, så skal de nok blive krænkede eller måske er det blot, hvad de venter på??

    Eller kulturberigede, alt efter synspunkt. Og de skal nok få krænket deres livmoder, når de skal agere fødemaskiner for muslimerne. Kun et spørgsmål om tid…

    Det har de blot ikke begrebet (endnu).

    At en person er født med en livmoder er så afgjort ingen garanti for, at de også er født med med en hjerne, der i løbet af livet udvikler sig, for nogle til det bedre, for andre åbenbart til det værre.

    -> Nielsen #2: Helt enig. Weekendavisen er blandt de mange ting, jeg for længst har valgt fra. Købe den?? Not!
    Læse den: Under ingen omstændigheder, det er mit liv bogstaveligt talt for kort til. Punktum.

    Kommentar by Henrik Petersen — 3. januar 2015 @ 21:55

  10. De skide hippier er simpelthen ikke raske oven i potten.

    Kommentar by Flaskeposten — 3. januar 2015 @ 23:09

  11. Jeg har selv tilbragt årevis i et studiemiljø præget af socialister og kommunister. Der er forbløffende mange imellem, der er så blæste, at jeg ikke engang ville betro dem et helt simpelt manuelt arbejde. Tanken om at de skal udgøre fremtidens elite er rædselsvækkende.

    Lad mig sige, hvad jeg har sagt tidligere. Der er intet håb for landet, så længe vi stadig tror, at tankevirksomhed kan forenes med socialisme. Vil danskerne at Danmark skal overleve, må de holde op med at være socialister.

    Kommentar by Mackety — 4. januar 2015 @ 00:53

  12. De kæmper mod spøgelser. Hele deres eksistens er en stor spøgelsesjagt og når en selvudråbt leder (orakel) har spottet et spøgelse, rykker de hjernevasket Ghostbusters ud med hele kampstyrken.

    Deres slagord er en afart af rød front. Deres levefod er andre folks penge og fortjeneste.

    Når oraklerne skal nasse big time, kalder de sig Enhedslisten og lyver gerne og meget på nationalt fjernsyn. De giver nemlig også penge i deres dybe lommer.

    Kommentar by Iznogut — 4. januar 2015 @ 02:09

  13. Allan Bloom , Historien om vestens intellektuelle forfald.
    Den tåler bestemt et gensyn:

    http://www.uriasposten.net/archives/727

    Kommentar by PBr — 4. januar 2015 @ 09:29

  14. Tekst på et billede (meme), der forestiller en feminist med rasta-hår:

    “Your rights end, where my feelings begin!”

    Kort og kontant!

    Kommentar by Arne Torp — 4. januar 2015 @ 14:42

  15. Klar med brækspanden: http://www.nationallawjournal.com/id=1202679079482/OpEd-Call-for-Exam-Delays-Not-a-Cry-from-Coddled-Millennials#ixzz3Ni4wHfX1

    Kommentar by Hodja — 4. januar 2015 @ 22:42

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper