14. januar 2015

En tur til Pegida Dresden: Gennemsnitlige tyskere demonstrerede imod det semi-totalitære konsensus

Det blev en lang og lærerig tur til Dresden. Programmet var hårdt, grænsende til det urealistiske. Hvor Snaphanen & Co. lavede en længere hyggelig tur Berlin/Dresden via Gedser-Rostock, så tog jeg initiativet til en minibus med start fra København. Vi kørte hårdt uden spisepause af nogen art, og uden en rutineret chauffør der kunne holde farten, havde vi misset demonstrationen med et par timer. Som jeg skrev på Twitter, så stod GPS’en på ankomsttidspunkt 18.30, da vi nærmede os Dresden.

Undervejs forsøgte jeg at koordinere et møde med TV2-korrespondenten Uffe Dreesen, og næsten mirakuløst fandt vi hinanden på den fyldte plads før ’spaziergangen’. Det blev til et nogenlunde indslag i 22-Nyhederne.

(‘Dänemark grüsst Pegida’ i TV2 Nyhederne, 12. januar 2015)

Der var spækket med mennesker på pladsen, og vi opgav hurtigt at finde Snaphanerne. Team Urias blev hurtigt delt, og vi var således ikke samlet på noget tidspunkt under optoget. Banneren vakte opsigt. På et tidspunkt klappede omkring 100 tyskere spontant i vores retning. Vi faldt i snak med flere.

Jeg deltager normalt ikke i demonstrationer, men det her var den rigtige undtagelse. Omkring 25.000 mennesker i en glad og afslappet affære, uden risiko for angreb fra venstreradikale, og trods tusindvis af flag og hjemmelavede bannere, var det virkelig en afslappet gå-tur mere end en højtråbende demonstration. Jeg gik bagerst i optoget, og da jeg på et tidspunkt så Snaphanen in person, råbte jeg højt hans navn. Det viste sig at være en lignende tysker, og flere gav mig onde øjne – her råber vi ikke aggressivt. Der siges at være udstationeret 4.000 betjente, og der må have været flere hundrede frivillige med ‘Ordner-bind’. Da jeg betrådte en græsplæne, bad en ung fyr mig høfligt om at holde mig til vejen. Tyskerne må have sin spidskompetence lige på det her punkt – ordning muss sein.

At holde det hjemmelavede banner, et lille Dannebrog, og samtidig være en del af optoget gjorde det svært at fotografere. Det var mørkt, og umuligt at danne sig et overblik, men på sin vis afspejler billederne min oplevelse.

(Uwe Max med det kejserlige overskæg interviewes til russisk tv, som tysker)

“Das Maas ist voll” (reference til justitsminister Heiko Maas)

“Asyl ja, Missbrauch nein”

Einwanderung zum Ausgleich des Geburtendefizits? Nein. Familienpolitik muss auf Prüfstand, geschiedene Väter werden benachteiligt”

(Islamisk Stat er et USA-produkt)

(Folkeopstanden i 1953, Murens fald i 1989 og Pegida 2014-15)

(Farverig Pegida-flag med fredssymbol)

(Rockerlignende type inkl. ‘malteserkors’ og fredsdue)

(USA og Israel er problemet)

(Klistermærke for Nationaldemokratische Partei Deutschlands efter demo)

Som jeg tidligere har skrevet, så er Pegida’s Positionspapir noget vagt, og på ingen måde skarpt nok i forhold til de udfordringer indvandringen og islamiseringen giver aftenlandene, og jeg vil egentligt kalde Pegida mere folkeligt end egentligt højreorienteret. En del bannere handlede om indvandring, men det var ført og fremmest en demonstration mod korrumperende magt. Der var en svag overvægt af mænd, men stor aldersspredning. Masser af ældre tyskere, men også en del unge – flere med piercinger og en mere eller mindre gennemført EMO-stil. Vi diskuterede længe indtrykkene, og det er svært at sætte ord på. Det var en broget flok, og hvis den her gruppe kan frames af medierne som værende ‘nazistisk’, så er demokratiets vagthund blevet en logrende puddel, en skødehund for EU-kraterne.

Demonstrationen var først og fremmest anti-totalitær, og hvor parolen ‘Wir sind das Volk’ giver associationer til Murens fald i 1989, så blev det typisk kombineret med 1953. En henvisning til Folkeopstanden 17. juni 1953, hvor planøkonomiens proletariat strejkede, og samlede sig på centrale pladser overalt i DDR, ikke mindst i Dresden. Hæren slog opstanden ned, flere hundrede døde, og soldater blev sågar henrettet for at have nægtet at skyde på folket. DDR var ikke folket, og Merkels multikulturelle Europa er ikke Dresden.

(Mindesmærke for ‘Volksaufstand des 17. Juni’ – Sovjetiske T-34 kampvogne mod Dresdenborgere)

Medierne forsøger at gøre det til et paradoks, at man demonstrerer mod Islam i Dresden, men det er lidt søgt, for demonstrationerne er først og fremmest et opgør med dem der lader en ikke-ønsket udvikling ske, ikke mod Islam som sådan, og slet ikke muslimerne. Der er 6-7 procent indvandrere i Dresden, men meget få muslimer, og tirsdag formiddag konstaterede vi ved selsvsyn, at der herskede en behagelig monokulturel stemning i gaderne.

At opgøret mod ‘Mutter Multikulti’ sker i det tidligere Østtyskland er ikke tilfældigt. Kommunismen er ikke glemt, og folk er ikke lullet i søvn af billige plusord. Dem fik de nok af i DDR-tiden. Som dansk nationalkonservativ er det selvfølgelig ærgeligt, at Pegida-fænomenet ikke er målrettet indvandring/Islam, men kravet om reel folkestyre kan man kun støtte. Hvem kan være imod folkeafstemninger om væsentlige emner?

Jeg kan tage fejl, men det virkede også som om dresdenerne er påvirket af særlige omstændigheder. Churchill sønderbombede Dresden kort før krigens afslutning, og herefter blev landet underlagt Stalins regimente. Ingen konstruktiv Marshallhjælp, blot Den Røde Hær og virkelighedsfjerne 5-årsplaner. For mange symboliserede Merkel vestmagterne, og jeg fornemmede desværre, at det også var socialister der demonstrerede. De er selvfølgelig også en del af folket, men det er også med til at udvande udgangspunktet. At krydre antipatien for Merkels EU med slet skjult Putin-fascination er lige en tand for overfladisk. Fred er selvfølgelig godt, men isolationisme er ikke altid det rigtige.

Der var højtråbende moddemonstranter bag afspærringerne under optoget, men de fyldte forbavsende lidt. Deres aggressivitet blev svaret med klappen og råb som ‘lauter‘ (højere) og ‘Zugabe’ (ekstranummer). Ingen lod sig provokere, og det var måske det bedste af det hele. Den yderste venstrefløj fungerer på mange måder som systemets forlængede arm, og der er ingen grund til at dreje på radikaliseringsskruen. På ruten var der masse af anti-Pegida-klistermærker og grafittihærværk, men det værste var uden tvivl at se samme propaganda ved historiske bygninger i midtbyen dagen efter. Der er noget helt galt når det politiske system bekæmper borgerne med skattemidler.

(‘Gegen die Heimat’, selvhadsk venstrefløj i koncentrat)

(System-propaganda: ‘Refugees welcome’, ‘Kein mensch ist illegal’ o.l.)

(‘… Dresden bekennt Farbe’)

Såvidt Pegida Dresden. Efter demonstrationen tjekkede vi ind på hotellet, og forsøgte at finde et restaurant. Det lykkedes ikke, så det blev til fastfood og øl på et par beværtninger i midtbyen. Team Urias var hårdt ramt af køreturen, og holdt ikke længe. Vi aftalte at mødes tidligt næste morgen, så der var tid til lidt sightseeing – og det blev helt fantastisk. Klar himmel, 12-14 grader og gå-afstand til monumentale bygninger, tæt ved Elben som tog sig smukt ud. Tiden løb fra os, og vi kom lidt senere afsted.

Vi tog den med ro på hjemvejen, og snakkede om alt fra arkitektur (Barok, Jugend, Skønvirke) til lødig litteratur der bekræftede det kulturkonservative standpunkt, eksempelvis War Before Civilization: The Myth of the Peaceful Savage af Lawrence H. Keeley. Over-historienørden brugte tirsdag formiddag på at købe bøger om alt fra revolution, mediekritik, høj-arabisk, ja, selv et kort Det Hellige Land blev det til. Som co-driver var han ikke til megen hjælp. Da vi kørte over Ejderen pointerede jeg svagt, at det rart at være hjemme igen, hvorefter han med skolemester-stemmen præciserede at vi skam først var ved grænsen om 200 meter. Hyggesnak aldrig med højrenørder, de drukner dig i fodnoter.

(Undertegnede fotograferet af co-driveren med mobiltelefon)

Sulten trængte sig på, og vi aftalte at afslutte med et solidt kro-måltid på en restaurant i Slesvig. Det var lige som det skulle være, altså bortset fra et jeg blev fotograferet med en skål salat. Det var naturligvis et opstillet foto. Tidligere på dagen blev jeg mobbet over de indkøbte økologiske bananer. My bad, men altså, lad den der er ren kaste den første sten. Efter måltidet tog vi en lille gåtur i de besatte områder, og snakkede lidt om Istedløven.

Det var tidlig morgen før bilen var tømt, og den sidste kom i seng. Herunder en række billeder fra de turen. For flere billeder og en mindre personlig tilgang henviser jeg til Snaphanen: I, II.

(Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’)

(Danske julemærker i Dresden by)

(Uwe Max’ anarkistiske sindelag fornægter sig ikke)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/63009/trackback

43 Comments »

  1. Jeg havde foretrukket en sticker på kofangeren med teksten: Danmark ud af EU. Man behøver heller ikke køre rundt med et EU-symbol på nummerpladen.

    Kommentar by Ole Madsen — 14. januar 2015 @ 07:15

  2. Bilen burde have holdt på det onde imperiums fane

    Kommentar by Træt — 14. januar 2015 @ 08:09

  3. Flaget er egentlig fra Europarådet, som har flere medlemmer end EU. Senere (i 1980-erne) fik EU lov til også at bruge det. Det tidligere EF-symbol lignede det matematiske tegn for tilhører. (I mængdelære).

    Jeg er glad for, at I ikke kører over flaget. Hvis vi ikke havde EU måtte vi opfinde det (meget gerne i en bedre udgave, der mere svarer til det, Cameron talte om). Det kunne også komme i en endnu værre udgave.

    Og så tager det opmærksomheden fra Dannebrog.

    Kommentar by Ole S. — 14. januar 2015 @ 10:17

  4. #2 Mordor – alias EU – ? ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 14. januar 2015 @ 11:14

  5. Velkommen tilbage, Kim.

    Mens vi venter på din beretning, kan man nyde billederne fra Helle Thornings solidariske Paris-rejse.

    World leaders take heat for Paris photo op during march that some say is deceiving
    Paris march: TV wide shots reveal a different perspective on world leaders at largest demonstration in France’s history
    Trauermarsch in Paris: Fotos von Spitzenpolitikern in abgesperrter Straße aufgenommen

    Kommentar by MartinH — 14. januar 2015 @ 11:50

  6. @5

    Fine billeder, et billede siger mere end tusind ord, disse billeder viser de europæiskelederes rolle i forhold til deres befolkninger, afskåret og alene i deres egen boble..

    De statsejede og statsstøttede medier har ikke haft travlt med at vise hverken disse billeder eller Thornings fald.

    Kommentar by Geert — 14. januar 2015 @ 12:14

  7. Et fint billede, der illistrerer. EU bliver kørt over. Danmark består.

    Kommentar by Anonym — 14. januar 2015 @ 12:32

  8. Et fint billede, der illustrerer. EU bliver kørt over. Danmark består.

    Kommentar by Sindsro — 14. januar 2015 @ 12:33

  9. Flotte gode billeder. Tak for at vise os den vigtige tur !

    Længe leve Pegida og Fuck Islam .

    Kommentar by Spinner — 14. januar 2015 @ 17:39

  10. Godt at få et indblik i Pegida fænomenet uden de sædvanlige MSM kommentarer. Rigtig gode billeder og så Uwe Max Classic haha.

    Kommentar by M.P. — 14. januar 2015 @ 19:01

  11. Jeg kom til at poste kommentaren under et forkert indlæg, men kopierer det så til sin rette placering. Det er forbausende, så monumental Dresden ser ud i betragtning af de allieredes terrorbombedement

    Tak for det fine referat. Jeg vil færdiglæse det senere. Det siges, at den tyske grundlov erklærer Tyskland som et indvandringsland! Blev den ikke skrevet indgang i 50erne, hvor det slet ikke var noget begreb? Hvem har så planlagt den indvandring og hvorfor?

    Kommentar by Søren — 14. januar 2015 @ 19:03

  12. Tak Kim, for en glimrende rejsebeskrivelse og de flotte billeder.
    Her er der virkeligt noget at lære for de overbetalte og underlødige såkaldte “journalister ” i SMS medierne. Den professionelle stolthed over sit job er en saga blot.
    Inden for mit eget fag, ville en sådan adfærd resultere i en brat afslutning på karrieren.
    De er statsbetalte ludere, med få undtagelser, som i det forgangne USSR og DDR. Gad vide hvor mange der ville være arbejdsløse, hvis ikke staten forgyldte MSM.
    Papiravisernes oplagstal er i frit fald, og det tror da fanden. Daglig er man vidne til ligegyldigheder,forvanskninger,omskrivningen ger og bortforklaringer af fakta. Goebbels har ikke levet forgæves.
    Godt vi har netaviserne Uriasposten, Snaphanen, Hodja, Voldposten og flere, ingen nævnt, ingen glemt. Bitterblog ikke at forglemme, som leverer bidende kommentarer til verdens galskab, iført et godt grin.
    Tak til Jer alle. Jeres bidrag medfører at ikke alle går i coma.
    To dråber af Scotlands ædle dråber, og man bliver rørstrømsk.

    Kommentar by Finn A.Skov — 14. januar 2015 @ 19:38

  13. Ja det må man nok sige, det er helt underligt at se en seriøs og veludført journalistisk reportage. Den slags eksisterer jo stort set ikke mere hvor alt er SPIN SPIN SPIN (I massemedierne ihvertfald).

    Kommentar by Mikkel — 14. januar 2015 @ 19:49

  14. Tak Kim for en informativ reportage. Du gør det godt og har min største respekt.

    Kommentar by John — 14. januar 2015 @ 20:18

  15. God stemnings rapport – flotte billeder… Det sidste billede er sjovt haha :)

    Kommentar by A Andersen — 14. januar 2015 @ 20:37

  16. Tak for din beretning Kim. Håber, at du havde en god tur! Du er en rigtig “hædersmand”.

    Kommentar by Torben F — 14. januar 2015 @ 20:54

  17. Finn: “Daglig er man vidne til ligegyldigheder,forvanskninger,omskrivninger og bortforklaringer af fakta.”

    Jeg lyttede til P1 Orientering igår, på vej hjem fra arbejde. Det blev til 3-4 minutter med Tage Bauman, så skiftede jeg til CD. Han fik skabt en retorisk kobling mellem Pegida og tredivernes nazister. Og så kom dråben, der fik mit bæger til at flyde over. Pegidas ord “lügenpresse” fik han drejet til, at Pegida er “imod det frie ord”. Så lever man sgu da i en parallel virkelighed!

    Det sker oftere og oftere, og efter kortere og kortere tid, at jeg slukker for 24/7 eller TV2 News eller P1.

    I øjeblikket handler det meste om, hvor synd det er for de stakkels muslimer. Jeg er fandme ved at brække mig! Hvor er de muslimske ofre i Europa? Der berettes om en lang række angreb på moskéer i Frankrig, men hvor er dokumentationen? Hvor er ofrene? Er det reelt ikke sådan, at en pakke bacon i postkassen eller “rejs hjem” med spraymaling, bliver karakteriseret som “et angreb”?

    Kommentar by Hr. Naturli' — 14. januar 2015 @ 21:02

  18. Lad os lige tage den igen:

    Finn: “Daglig er man vidne til ligegyldigheder,forvanskninger,omskrivninger og bortforklaringer af fakta.”

    Og lad mig tilføje: Udeladelser.

    Kommentar by Hr. Naturli' — 14. januar 2015 @ 21:15

  19. Fantastisk, intet mindre. Jeg siger så ydmygt tak for de billeder, der giver mig den klang jeg kun kunne få ved Kims tilstedeværelse i Dresden. Næste gang MÅ jeg være med…det skulle jo nødig hedde sig…

    Kommentar by Wazzla — 14. januar 2015 @ 21:37

  20. Hvad er EMO-stil?

    Kommentar by Ole S. — 14. januar 2015 @ 21:42

  21. > 19

    I musik: Emotional hardcore (punk-agtig, selvcentreret følelsesladet musik)
    I f. eks. frisure;
    http://youtu.be/2QlfWLVn08c

    Kommentar by monse — 14. januar 2015 @ 21:50

  22. Naturlig:
    Beklager Hr.Naturlig.
    Løb tør for superlativer. Der er ikke rigtigt noget der er dækkende for hykleriet.
    Du har ret, hvor hører man om de daglige overgreb på muslimer?
    Hvis dette havde været tilfældet, havde været udskreget i dagspressen fra morgen til aften med: Breaking News, uskyldig muslim overfaldet på det groveste, o.s.v.
    Sad for mange år siden og spiste ged i en skummel baggård i Djibouti,
    tidligere fransk Somalia, sammen en tysk legionær. Han havde været stationeret et godt stykke tid dernede, og det var ikke just lovord han havde om samfundet.
    Det kunne jeg så ved selvsyn konstatere, et hul i jorden kan det bedst karakterers som.
    Intet har ændret sig siden, primitive individer som vi kommer til at nurse resten af deres levetid.
    Vore politikere bliver aldrig klogere.

    Kommentar by Finn A.Skov — 14. januar 2015 @ 21:54

  23. Ole S. Der tabte Kim også mig. Google og landede på ‘Vi Unge’ :(
    10 kendetegn fra stilen emo
    1. Sort hår med langt pandehår.
    2. Sort make-up. Neglelak i sort og sølv.
    3. Emo mennesker er meget kunstneriske. Skriver digte, sange og tegner.
    4. Emo mennesker går næsten kun i sort tøj nogen gange med stærke neon farver som pink. Stramme jeans og t-shirts med motiver. En sort hoodie (hættetrøje). Går med slips.
    5. Pigarmbånd og fingerløse handsker
    6. Piercinger.
    7. Badges, nittebælter og dødningehoveder som accessories.
    8. Emo tilhængere er meget følsomme.
    9. Converse og Vans sko. De skriver på deres sko.
    10. De går meget op i musik. Musikken er ofte meget trist og handler om følelser, kærlighed og død. Eksempler på bands: My Chemical Romance og Fall Out Boy.
    Billede: Hans Edward fra The Dreams
    Andre kendte: Billie Joe Armstrong fra Greenday

    Mang tak til Kim. Det hjalp at høre om det fra én man stoler på ! Fed up af MSM’s Pegida bashing som 17. Hr. Naturli’ så rammende beskriver. Slukker også selv mere og mere når DR/TV2 indoktriningen bliver for kvalmende. Sådan må de også have følt det, når de hørte nyheder i radio og tv i DDR?

    Kommentar by A-mad — 14. januar 2015 @ 22:01

  24. Helle Thornings fald på trappe i Paris var næsten symbolsk.
    Venstrefløjen, de Radikale, journalistforbundet og P77 falder som dominobrikker i takt med at islam æder sig ind på vores frihed.

    Det er helt grotesk i England
    “- Vi udgiver vores bøger i mere end 150 lande, og derfor er vi nødt til at tage kulturelle hensyn, siger en talsmand fra Oxford-forlaget, der i et brev til forfatter Eleanor Updale har pointeret, at hun ikke må skrive om svinekød, som hverken muslimer eller jøder må spise”

    Mette Frederiksen fisker stemmer fra Dansk Folkeparti. P77 er en flok tåber der fører sig frem som 3.rangs stand-up komikere. Og hvor er det pinligt at se Danmarks statsminister ryge ned ad trappen mens hele verdens kameraer er “på”. Har i lagt mærke til hendes ansigtsudtryk når hun kommenterer angrebet på Charlie Hebdo?
    som om hun ikke mener det hun siger men mest har lyst til at grine højt.

    Siden 9.11 har den vestlige verden brugt ufattelig mange penge på f.eks. ekstra sikkerhed i lufthavne, terrorsikring af havne, terrorsikring af bladhuse og nu også jødiske skoler og synagoger,
    alt sammen fordi de frelste ikke vil se sandheden men fortætter med at fylde befolkningen med løgn.

    Det er som Finn Nørbygaard sagde i en af Finn og Jacob filmene:
    “De har erklæret mig hjernedød”

    Kommentar by k.m. — 14. januar 2015 @ 22:15

  25. Ja, tak for beretningen – rart med en anden vinkel.

    Tysk tv sender, lige nu, et par programmer om radikaliserede ‘unge’ i tyskland og frankrig

    Kl. 22.15 Auslandsjournal vom 14. Januar 2015
    Terrorzellen – Wie französische Muslime im Gefängnis radikalisiert.
    Der Weg der Waffen – Woher hatten die Pariser Attentäter ihr Kriegsgerät?
    http://www.zdf.de/auslandsjournal/auslandsjournal-vom-14.-januar-2015-36716386.html

    Kl. 22.45 – ZDFzoom 14.01.2015
    Bereit zu sterben für Allah
    Islamisten in Deutschland
    Sie mordeten kaltblütig, die Attentäter von Paris. Die Kouachi-Brüder, die den Anschlag auf die Satirezeitschrift Charlie Hebdo verübten und der Geiselnehmer Amedy Coulibaly. Und – sie mordeten im Namen Allahs. Ihr gesamtes Leben haben sie in Frankreich verbracht, sind nach und nach aber abgedriftet in die islamistische Szene. Auch in Deutschland radikalisieren sich immer mehr junge Menschen, ist der Strom von Islamisten aus Deutschland, die bereit sind in den Dschihad zu ziehen, ungebrochen.
    http://www.zdf.de/zdfzoom/bereit-zu-sterben-fuer-allah-islamisten-in-deutschland-36694614.html

    http://www.zdf.de/ZDFmediathek#/hauptnavigation/startseite

    Kommentar by anno — 14. januar 2015 @ 22:18

  26. Også jeg takker Kim og Urias teamet inclusive PowerPisseren Uwe Max for en god rejserapport.
    MSM er ikke alene fulde af løgn angående PIGIDA, de er også arrogante. Hr Naturli’ (17) skriver: “Pegidas ord “lügenpresse” fik han (Tage Bauman) drejet til, at Pegida er “imod det frie ord”. Så lever man sgu da i en parallel virkelighed!”
    Det er klart at Tage Bauman ikke anerkender PEGIDAS præmis overhovedet. Han kører blot videre på sin egen fortræffelighed som om intet var hændt. Der bliver aldrig noget der ligner dialog mellem typer som Tage Bauman og folkebevægelser som PEGIDA, med mindre en af parterne bliver bløde i knæene. Rent objektivt er det Tage Bauman, der er arrogant, ikke PEGIDA, da det er hans klare ansvar at prøve at forstå, hvad bevægelsen går ud på, ikke omvendt.

    Kommentar by monse — 14. januar 2015 @ 22:26

  27. ARD talkprogrammet Menschen bei Maischberger havde i går en ok udsendelse, et par røde tosser og en konvertit, men rigtige ord fra en ærlig indvandrekvinde og en AfD repræsentant. Forleden havde talkprogrammet Hart aber Fair også en debat, igen en enlig AfD person, de har det med at blive mobbet af de politisk korrekte, den udsendelse var dog mere præget af naiv rød tankegang.

    http://www.daserste.de/unterhaltung/talk/menschen-bei-maischberger/sendung/13012015-gefaehrden-radikale-unsere-gesellschaft100.html

    Kommentar by LarsB — 14. januar 2015 @ 22:27

  28. <Mindeskilt ved Kreuzkirchen: Dresdner Revolutionsweg 1989, ‘Wir sind das vold’<

    Må jeg lige rette dig, Urias ? Volk. Ikke vold.

    ;)

    Kommentar by Spinner — 14. januar 2015 @ 22:47

  29. Klasse. Tak igen Kim Møller.

    Kommentar by Tintin — 14. januar 2015 @ 23:09

  30. (USA og Israel er problemet) står der under et billede.

    Det kan ALDRIG ikke være Israel der er problemet. Det er Nazistisk og dermed går man Islamisk ærinder, bare ved at tænke således.

    Husk på: Israel var på dette sted hvor Israel er nu, for ca 4000 år siden, altså godt og ved 2000 år før Islam blev oprettet.

    Gaza og vestbreddes indeholder alle de bibelske steder, og er derfor Israelske.

    Fine billeder, og hanhunden er altid klar til en afmærkning. :)

    Kommentar by Sindsro — 14. januar 2015 @ 23:21

  31. Mon ikke kansler Merkel har haft sine grunde og ganske sikkert pålidelige efterretninger til at advare mod Pegida når man ser på Dresdens nyere historie.
    http://en.wikipedia.org/wiki/Neo-Nazi_marches_in_Dresden

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 14. januar 2015 @ 23:43

  32. Glimrende debat på ARD..sjældent set på tysk tv.
    Necla Kelek… men som jeg har skrevet om i årevis…islam reformeres ikke ..men står foran vores matrikel.

    http://www.ardmediathek.de/tv/Menschen-bei-Maischberger/Religi%C3%B6s-verblendet-politisch-verirrt-/Das-Erste/Video?documentId=25834332&bcastId=311210

    (for at se fra DK…alle bruger VPN ikke ? og skift ofte ( brug ikke danske !) evt. til start pureVpn (husk ikke betal med kreditkort.. SÅ kan man følge med overalt! uden den forpuxxde DDR tv))))

    Kommentar by John K. — 15. januar 2015 @ 01:46

  33. Tak for en god fortælling og fine billeder. Uwe gir den Max piz. Til den pris kan han få en Kurt Westergaard tegning :D

    Det går den rigtige vej. Wir sind das volk.

    Kommentar by Iznogut — 15. januar 2015 @ 02:38

  34. Hvad har Neo-Nazis med PEGIDA at gøre, Per?

    Kan du heller ikke kende forskel på æbler og pærer?

    Kommentar by Iznogut — 15. januar 2015 @ 02:43

  35. 33.
    Det er billede hvorunder der står: (USA og Israel er problemet), omtalt i Nr 30. Som giver anledning til Nazitankerne, Iznogut.

    Så det er ikke smart. :(

    Kommentar by Sindsro — 15. januar 2015 @ 02:53

  36. Rigtig godt at se en deltager skildring af Pegida demonstration efter MSM’s utilstrækkelige dækning. Også godt at Pegida bliver ved med at vokse. Velkommen hjem, Kim & Co.

    Kommentar by Liva — 15. januar 2015 @ 08:24

  37. Hvad er det, den forvoksede toårige, Uwe Max, vil opnå ved at stå og pisse et sted, hvor der står, det ikke er tilladt? Er det en opfordring til at vi alle bare skal bryde de herskende regler i det offentlige rum og gøre, hvad vi har lyst til? Har vi lissom set og hørt det et par gange siden 1968? Hvad godt har det ført med sig? Måske er der fornuftige grunde til, at vi har disse regler, så vil alle kan holde ud at være her uden at være indhyllet i en hørm af pis. Der ser desværre ud til, at de er nødt til at true med store bøder da, kunstneriske nulliteter og andre egotrippere, ikke evner at forstå værdigen af uskrevne, frem for skrevne regler.

    Skal han nu tilbage til Danmark og smide affald i skovene og langs vejene. Bare for lissom at vise, at han skider på det fælles regelsæt, hvor der heldigvis er store bøder til dem, der bliver taget i det svineri.

    Eller skal han hjem og endnu engang moone sin overvægtige, blegfede røv i et offentlige springvand, for overhovedet at kunne mærke, at han lever? Hvor har vi bare set det hele før, og hvor er det jammerligt.

    Kan ikke lade være at spekulerer på, om Uwa Max er et af mange ofre for en rigtig 68ér “fri-for-grænser” opdragelse i deres barndom. Som voksne har de ofte en trang til at opsøge de evige grænseoverskrideler i håb om, at en “far” eller “mor” snart kommer ud af det blå og tager dem hårdt i skulderen for at stoppe dem.

    Kommentar by Margrethe — 15. januar 2015 @ 11:52

  38. @34 Iznogut

    I følge Sueddeutsche Zeitung så vurderede tysk politi og efterretningstjenesten at mindst 200 af de 1500 deltagere i Munchen
    kom fra neo nazistiske gruperinger.

    Overborgmesteren Dieter Reiter (SPD) anslog tallet til at være ca. 1/3 (500)

    Så et sted der imellem er nok ikke helt ved siden af.

    http://www.sueddeutsche.de/muenchen/islamfeinde-in-muenchen-wie-bagida-den-nazis-auf-die-spruenge-hilft-1.2303195

    Jeg kunne ikke drømme ome at sammenligne æbler og pærer men vil bare lige gøre opmærksom at de begge er frugter der både smager og og tar´ sig bedst ud inden de går i forrådnelse.

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 15. januar 2015 @ 13:33

  39. 38.
    godt du skrev det, for de neo nazister pynter just ikke ligefrem Pegida.

    jeg ser da osse at det er et enkeltstående tilfælde :)

    Kommentar by sindsro — 15. januar 2015 @ 14:38

  40. @37
    Magrethe dog.

    Hvordan er det da du basher Max Uwe.

    Manden er kunstner og dette værk er da mindst af samme kvalitet som Dan Park´s

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 15. januar 2015 @ 14:45

  41. -> Per Henrik Rasmussen

    “I følge Sueddeutsche Zeitung så vurderede tysk politi og efterretningstjenesten at mindst 200 af de 1500 deltagere i Munchen kom fra neo nazistiske gruperinger.”

    Humlen er i detaljen. NationalSOCIALISME er forbudt ved lov i Tyskland, og dem der kommer fra ‘neo nazistiske gruperinger’ (sic), er således ikke organiserede nationalSOCIALISTER, men noget helt andet.

    Hvad kan det så være? Ældre nationalsindede kvinder der ikke ønsker at deres børnebørn skal vokse op i et islamiseret Tyskland, og derfor ikke tør stemme på konsensus-partierne. Jeg tror det.

    I Danmark har vi forskere der kalder nationalkonservative for ‘moderne nazister’, og i Tyskland er der politikere der kalder Pegida for ‘nazister i nålestriber’. Man kan definerer sig ud af alt. Efterretningsorganisationer prioriterer kortsigtet fred højere end langsigtet frihed, og et mere nationalt Tyskland vil give ufred på kort sigt.

    Kommentar by Kim Møller — 15. januar 2015 @ 15:30

  42. Enig med Hr. Møller.

    Når SIAD holder en demonstration, hvis ellers politiet tør tillade den, så er det vist meget svært, at få anden “mediedækning” end at NEO-NAZIes holdt fremmedfjendsk og højreekstrem demonstration, som blev imødegået af “humanister” og bedsteforældre for asyl.

    Virkeligheden og islams besættelse af nationallandene i Europa er ikke tilgængelig stof, hverken hos politiet eller medierne.

    Per, du må selv ud og mærke virkeligheden og se efter skjulte hagekors og strækmarchsstøvler hos PEGIDA.
    Kig GODT efter… tror du bliver skuffet.

    Kommentar by Iznogut — 15. januar 2015 @ 15:59

  43. Møller
    Nu er der jo så meget der er forbudt i Tyskland :-)

    Men du kan med forbud ikke kontrollere sindelag og folk kan kalde sig alt muligt andet tæt beslægtet i forsøg på at gå under radaren.

    Det føler jeg mig ret tryg at efterretningstjenesten er i stand til at skelne og derfor nok ikke har taget disse yskyldige bekymrede ældre nationaltsindede kvinder med i den vurdering.

    Iznogut

    Tiden er for længst løbet fra hagekors og strækmarchstøvler som symboler så det kan ikke skuffe mig selvom jeg da syntes det ville klæ det lille geni fra dette videoklip

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/grotesk-opfoersel-paa-live-tv-lavede-abelyde-og-kaldte-journalist-muslimsk-djaevel/5396189

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 15. januar 2015 @ 16:24

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper