2. december 2008

Teksten er “tidstypisk som en stikprøve på tankegangen hos den kommenterende klasse.”

Jeg ser normalt ikke Mogensen og Kristiansen på TV2news, men her i weekenden fik programmet tilfældigt en chance. Mogensen refererede indledningsvis Kristiansens postulat om at “regeringens liv er truet”, og herfra gik det fra skidt til værre – “regeringen er ved at falde fra hinanden indenfra”. Mogensen var enig, men rettede så kommaer – men altså, hvis politiske kommentatorer ikke kan skelne mellem krusninger i overfladevand og tsunamibølger, så spilder man andres tid, og TV2 skylder mig i forvejen nogle timer for Kaare R. Schous analyser. Det bliver forhåbentligt bedre med den altid skarpe Henrik Qvortrup.

Fra gårsdagens Jyllandsposten (via Snaphanen). Niels Lillelunds anmeldelse af Peter Mogensens seneste bog Dødvande En politisk dagbog.

“Bogen hedder Dødvande, og det er en fantastisk rammende titel, en mental tilstand ramt i et enkelt ord, og egentlig havde bogen måske ikke behøvet været længere. Men forsidebilledet kunne vi ikke have undværet; en mand i sin bedste alder, bopæl i Jægersborg, åbentstående skjorte under den velsiddende jakke, selvsikkert smil, lækkert fotograferet af Robin Skjoldborg; portræt af den politiske klasse anno 2008. Navnet er Peter Mogensen, økonom af uddannelse, engang DSU’er, senere businessman og senere igen socialdemokratisk spindoktor, i dag en blanding af det hele som redaktionschef på Politiken og talking head på TV 2 News…

Dette er hans dagbog fra marts 2007 til februar 2008… og virker den noget bedaget allerede, så er det selvfølgelig, fordi selv Peter Mogensen ikke kunne forudse, at den globale finanskrise ville komme og rydde bordet så fuldstændigt…

Bortset fra det er teksten tidstypisk som en stikprøve på tankegangen hos den kommenterende klasse, det er så at sige dens utilsigtede kvalitet sammen med de små kig ind i det indre liv i Politikens redaktion, der tydeligvis ser sig selv som landets egentlige opposition (når nu de rigtige politikere er sådan nogle amatører) og agerer derefter.

Forudsigeligt nok slipper Dansk Folkeparti ikke nådigt. Peter Mogensen spiller nazikortet med samme løsagtighed som en dårlig falskspiller bruger sine esser i ærmet. I sagen om Morten Messerschmidt konstaterer han, at Messerschmidt har en rigtig dårlig sag, hans »tidlige generalieblad« taget i betragtning. Hvilket generalieblad? Hans hang til opera? Mogensen beskriver DF’eren som »en af den slags personer, man er lidt i tvivl om, hvor ville have befundet sig, hvis han havde levet under krigen,«…

Tanker tænkes ikke i bund i bogen, men hvad han savner i filosofisk dybde, kompenserer han for med selvsikre sammenligninger. Når Pia Kjærsgaard kræver forbud mod muslimske tørklæder i det offentlige rum, sammenligner han det med Hitlers jødestjerner… den slags chevalereske associationer er bogen fyldt med, så Mogensen må vel være vant til, at de vækker jubel, hvor han kommer frem…

Normalitetsbegrebet er ret snævert. Anders Samuelsen er »fanatisk«, fordi han vil lave skattesystemet om, og politikere beskyldes ind ad en kant for at være »skingre«, og »gå amok«, hvis de siger noget bare en anelse kontroversielt…

Engang imellem refereres til noget, der hedder Accenture , der tilsyneladende har pådraget Mogensen mange rejsedage. Heraf lærte den vidtberejste mand, at Danmark »lugter ilde« på grund af Muhammed og Dansk Folkeparti, og hans frihedssyn synes i det hele taget bøjeligt. »Det er ikke den slags ytringsfrihed, vi har brug for,« slår han fast, da en person har sagt noget, han ikke bryder sig om. Og trods de ganske mange klægt moraliserende passager er det egentlig den fuldstændige mangel på etik, der er mest slående i teksten. Det gælder magten, først og sidst.”

  • 28/11-08 Journalisten – Qvortrup: Derfor skifter jeg til TV 2.
  • Oploadet Kl. 13:38 af Kim Møller — Direkte link22 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6354/trackback

    22 Comments »

    1. Lillelund’s fantatiske anmeldelse er faktisk online
      http://kpn.dk/boger/article1529812.ece

      Mogensen får en hel stjerne. Mogensen anmeldes iøvrigt også af Henrik Jensen i Kristeligt Dagblad – og heller ikke her er der den store begejstring.
      Det ligner en tendens, at politiken medarbejdere udgiver pinlige bøger om dem selv. Lars Trier Mogensen og kone udgav en bog med titler Martin Luther Burger King omkring deres rundrejse ved primærvalgene. Den blev ligeledes slagtet de få steder nogen gad anmelde den.
      Det er ualmindeligt komisk den store iver efter at være forfatter hos den lille klikke, med så patetiske resultater.

      Kommentar by Superman — 2. december 2008 @ 13:46

    2. Der går forlydender om, at Mogensens chef – landhvalen seidenfaden, var jublende glad for “bogen” – faktisk har han gennem politiken, købt de første 1000 bøger som han vil give i julegaver og som skal udleveres som pligtlæsning for nye medarbejdere..

      Kommentar by Onion — 2. december 2008 @ 16:46

    3. Peter Mogensen bog blev iøvrigt også anmeldt af Hans Mortensen i denne uges udgave af Berlingske Weekendavis, og makværket bliver simpelthen sablet ned.

      Kommentar by JensH — 2. december 2008 @ 17:16

    4. Mogensen beskriver DF’eren [Messerschmidt] som »en af den slags personer, man er lidt i tvivl om, hvor ville have befundet sig, hvis han havde levet under krigen,«…

      Ja, der er jo mange ting, man kan gå og være i tvivl om, når hensigten er at frembringe kluntet mistænkeliggørelse.

      Hvad vi derimod ved med sikkerhed er, hvor partier som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre befandt sig under krigen. De samarbejdede ivrigt, villigt og lydigt med besættelsesmagten. Ligesom de i dag, under andre vilkår og på andre betingelser, underkaster sig FN, EU og den multikulturelle ideologi, der er mindst lige så farlig for Danmarks overlevelse, som den tyske nazisme var 1940-45.

      Den danske nazisme var, dengang som nu, marginaliseret og magtesløs.

      Kommentar by Crass Børsting — 2. december 2008 @ 17:58

    5. Ja vi kan faktisk se direkte lighedspunkter med hvordan S-R-K-V igennem 30-35 år har behandlet fænomenet ideologien islam,og så hvordan selvsamme (for de flestes del) sammen med kunsterne medierne og “pingerne” sleskede og hyldede Hitlers Tyskland, ja lige indtil uhyrlighederne ikke kunne skjules mere, så de banditter burde ikke spekulere hvor Morten Messersmith havde stået dengang, når vi ALLE ved hvor de selv stod.

      Samme sted som nu med islam, så mon dog ikke MM dengang havde været at finde i Holger Danske eller BOPA, i modsætning til de andre rygradsløse eftersnakkere.

      Jeg burde sgu nok holde mig langt væk fra medier, bloggs og udefrakommende nyheder, for det man dagligt bliver præsenteret for gør kun en rasende,rasende til en grænse hvor man næsten får prikker for øjnene,måske er det lige præcis det hovedparten af mine landsmænd gør, ellers fatter jeg slet ikke at folket kan glo på dette svineri og bedrag dag ud og dag ind uden at gøre noget !

      Kommentar by Whodares — 2. december 2008 @ 18:24

    6. Nu er Mogensen jo gammel ansat hos Nyrup, så mon ikke han lider under, eller måske stod fader, til den største fejl i nyere dansk politik, nemlig udtalesen “stuerene bliver i aldrig”. Denne gang ordgylle er jo med til at tvinge S ned mod de 20% og har givet DF en stigende tilgang af S soldater, som ikke var enig med deres gamle bannerføre.
      Selv er jeg en af dem der gerne se deres ugentlige politik program, for at høre en spindoktors wiev på ugens gang i politik og i programmet må de jo gang på gang indrømme at VK overlever pga. O og at DF nok er blandt de dygtigste til at sætte pres på regeringen. Ligeledes er deres analyser af den totalt hovedeløse opposition også meget rammende, så jeg undrede mig faktisk over han havde skrevet sådan en gang ….. bræk (for at sige det pænt). Normalt virker han rigmelig i sine analyser, selvom hans eget ståsted klart skinner igennem. Så mon han skriver denne bog på opfordring af nogen, eller han virkelig er så mærkelig oven i hovedet???? det virker bare underligt….

      Kommentar by Broholm (ordblind — 2. december 2008 @ 19:06

    7. Alle anmeldere jeg har læst, har hånet bogen i en sjældent set grad.
      Det gælder både JP, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen.

      Og de citater de bringer derfra er mildest talt ikke flatterede for Mogensen der tilsyneladende er besat af nazisme, eller ihvertfald har en enorm afhængighed hertil som kompensation for manglende intellektuelle evner.
      Og tag f.eks. mogensens ide om at et karaktermord på Messerschmidt er ok, også selvom der ikke er skyggen af beviser. Han vil “myrde” messerschmidt alene fordi han ikke bryder sig om manden.
      Hvilken fin moral, og en herlig journalistisk integritet. Hvad mon tv2 synes om at have en politisk kommentator der har et så inderligt had til udvalgte politiske partier. Han er ikke bare uenig med dem, men betragter dem som umennesker/nazister man gerne må lyve om og dømme uden beviser.

      Kommentar by Ole F. — 2. december 2008 @ 19:26

    8. Man kunne tilføje, hvis man skulle være perfid à la Mogensen, at dennes tidligere arbejdsgiver, Poul Nyrup Rasmussen, dokumenterbart og helt indiskutabelt er søn af en dansk nazist.

      Kommentar by Crass Børsting — 2. december 2008 @ 20:40

    9. Mogensen kan åbenbart ikke få øje på andre udfordringer i verden end Dansk Folkeparti, så tror da pokker socialdemokraterne ikke mere er ved magten.

      Kommentar by Janne — 2. december 2008 @ 21:07

    10. Jeg har forlængst afskrevet denne jubelidiot, hans kompagnon samt deres fornærmende ringe show.

      Sammen med Kåre R. Wood og hans rådne tænder, repræsenterer de alt det tendentiøse og uansvarlige, som karakteriserer TV2’s journalistiske linie.

      I øvrigt må man aldrig – og under ingen omstændigheder – tage en mand med så latterlig en frisure alvorligt.

      Kommentar by Prins Danmark — 2. december 2008 @ 21:28

    11. Det hænder jeg er glad for kun at have “den lille pakke” uden TV2 News, og det intet betyder jeg kom til at lave et eller andet med en fjernbetjening så DR ikke kan ses og blot er lyd uden billeder man kan se hvad forestiller! Jeg burde nok få lavet det…

      Kommentar by Peter Buch — 3. december 2008 @ 02:34

    12. Peter Mogensen er en elendig politisk kommentator, fordi han altid er så larmende tendentiøs i sine udtalelser.

      Jeg kan huske at han på sin blok efter FV07 kom med udtalelsen om at “Nå, jeg troede ellers danskerne var parat til at sige fra overfor fremmedhadet”.

      Tænk at han i sin ramme alvor vil sige sådan noget. Politiske kommentatorer er per definition neutrale observanter – Peter Mogensen er en politiker, ikke en kommentator.

      Kommentar by Morten — 3. december 2008 @ 10:15

    13. Det værste han har sagt er dog at USA har et moralsk forspring fordi de har en sort præsident. Men sig mig hvornår er det blevet moralsk rigtigt at vælge præsident efter hudfarve?

      Skulle TV2 news så have et moralsk ‘bagspring’ i og med de har valgt en grisefarvet mand som politisk kommentator?

      Manden med hentehår (hentet i bladet “Vi Unge”) er godt nok langt ude, hvis I spørger mig.

      Kommentar by Janne — 3. december 2008 @ 11:41

    14. Det var min overbevisning, at en politisk kommentator skulle være sober og neutral, men? Når han så oven i købet begår en bog, burde han vel kunne skrive sprogligt korrekt og f. eks. ikke »en af den slags personer, man er lidt i tvivl om, hvor ville have befundet sig, hvis han havde levet under krigen,«… Denne passus kunne sagtens have været skrevet på rigtigt dansk. Tre røde streger, hvis det var sket i 5.-6. klasse.

      Kommentar by Karen W. — 3. december 2008 @ 11:52

    15. Venstrefløjen går skam ind for erhvervslivet – IslamFactory.

      Mvh. Børge.

      Kommentar by Børge — 3. december 2008 @ 12:11

    16. Det er ulideligt og frastødende, at Peter Mogensen spiller nazikortet mod Morten Messerschmidt.

      Tilfældigvis læste jeg i Jødisk Orientering – i kølvandet på Israels 60 års fødselsdag – et indlæg af Morten Messerschmidt. Her forsvarede han staten Israel og erklærede han sig som dansk zionist. Gad vide hvordan Mogensen forholder sig til det?

      Kommentar by Johansen — 3. december 2008 @ 12:42

    17. http://blog.politiken.dk/mogensen/2008/12/01/fogh-kan-regere-fra-plejehjemmet-ny-bog/

      Der er en masse interessante kommentarer. Vort folkestyre trænger åbenbart til en masse forbedringer…. :)

      Kommentar by BE — 3. december 2008 @ 13:00

    18. Mogensen er en stupid nar, som er absolut ikke duelig som kommentator, fordi han hele tiden politiserer.

      Det gør han i høj grad også omkring anti-semitismen. Han kender udemærket Søren Espersens holdning til staten Israel, ligesom han burde kende DF’s.

      Han ved med garanti også, hvem som er anti-semititer, eksempelvis Anne Grethe Holmsgaard, Mogens Lykketoft mfl. samt muslimske foreninger etc.(se iøvrigt dette link – det stinker af anti-semitisme: http://www.180grader.dk/nyheder/Holmsgaard_fra_SF_afviser_at_v_re_j_dehader.php)

      Han er en kujon – ganske enkelt.

      Kommentar by Cicero — 3. december 2008 @ 14:02

    19. Hvis Mogensen levede under krigen, ville han være solidt plantet i samarbejdspolitikken, og han ville have fyldt os med snak i sin avis for at forsvare de ædle motiver.

      Kommentar by Casper | Borgerlig bums — 3. december 2008 @ 18:12

    20. #13: Fuldstænding enig. Det er oppe i tiden at anklage anderledes tænkende for racister, uden grund, samtidig med at man selv optræder racistisk, men på den fede og “korrekte” måde.

      Kommentar by Per — 3. december 2008 @ 19:43

    21. Iøvrigt skulle der ikke være en blå og en rød farve på de to “hængeborde” i udsendelsen. Der skulle være et rødt og et mørkerødt.

      Kommentar by Per — 3. december 2008 @ 19:45

    22. Jeg har postet den før, med skyldig tak til en ellers ukendt stud.mag (der er håb forude) Anders Rasmussen.

      Man kan ikke diskutere politik med radikale vælgere. Af den simple grund, at de ikke diskuterer politik. Og derfor benytter de naturligvis heller ikke politiske argumenter. De tænker Biedermeier og diskuterer æstetik, den gode smag. Og smag kan man som bekendt ikke diskutere. De hykler ikke. De er urokkelige. Søren Krarup, Pia Kjærsgaard, Jesper Langballe er grimme. Derfor tager de fejl. Derfor er de uanstændige. Derfor hører man ikke på, hvad de siger. Derfor læser man ikke, hvad de skriver. Det er ikke kun folk fra Dansk Folkeparti, der afskrives på den konto. Er håret forkert, kjolen for plisseret eller for lyserød, sidder bukserne for højt eller for lavt, ja, så kan de tale for døve øren. Det har simpelthen ingen interesse. For de, der taler, er grimme. Men de er ikke kun grimme, de bor også grimt. Den mad, de spiser, er ulækker, den er i hvert fald helt sikkert ikke økologisk.

      Selvfølgelig fungerer alle radikale vælgere ikke sådan. Jeg taler om et nyt bedsteborgerskab. Generation Biedermeier. Den har genopfundet de biedermeierske idealer, der dominerede dansk kulturliv fra 1820-1870. De gamle biedermeiere gjorde deres bedste for at fortrænge denne verdens disharmonier. Så de kastede sig i stedet over boligindretningen. Intet var nemlig vigtigere end harmoni, et smukt hjem og dannelse. Vor tids biedermeiere er som snydt ud af næsen på 1800-tallets. De er frem for alt æsteter. Og det er takket være dem, at R de seneste år har oplevet en historisk fremgang. Især i de københavnske brokvarterer. En fremgang, der er gået hånd i hånd med byfornyelsen. For med byfornyelsen har indvandringen til brokvartererne af akademikere eller akademikere in spe foretaget et tigerspring. Det er ikke grebet ud af den blå luft, når der på klistermærker rundt om på Vesterbro står »Jyderne ud af Vesterbro«. De nye radikale vælgere er ikke gammelkøbenhavnerne, men derimod dem, der i studietiden har forvandlet sig til københavnere. De ser ™Sex and the City”, de shopper sko og mænd, og de abonnerer på Politiken, Information, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Amnesty International. Og på “aarstiderne” og Det Radikale Venstre. De vil være urbane. Med det samme. Og de forbruger sig til den eftertragtede urbanitet. Men varen skal være appetitlig og pænt pakket ind. Lækker. æstetisk. Helst økologisk. I hvert fald anstændig.

      Sjældent har de radikale haft så mange vælgere, og aldrig har de haft mindre indflydelse i dansk politik. Det lyder som et paradoks. Men det er det ikke.

      De radikale er et brand som aarstiderne, Acne Jeans eller Republic of Fritz Hansen. Og for de radikale vælgere er politik en vare som enhver anden; man gør sig naturligvis sine æstetiske overvejelser. Magt er en grim vare, for magt korrumperer, og hvem vil købe et stødt æble, en ridset Wegner-stol eller en flosset politisk profil? Ingen, hvis de har råd til at lade være. Og de radikales vælgere har råd. Råd til at tænke æstetisk og råd til ikke at tænke politisk. Fordi R er den eneste ngo, man kan stemme på til kommunal-, regions- og folketingsvalg. Fordi R ikke fører politik, men fremfører lækre mærkesager. På Københavns Rådhus kan man f.eks. med sin stemme købe Lækker Storby hos Klaus Bondam. Køber man aarstidernes produkter, ved man, at man får økologiske produkter bragt til døren. Stemmer man på de radikale, ved man, at man får lækre mærkesager bragt til torvs. Hvis alverdens landbrug blev omlagt til økologisk drift, er det ikke sikkert, at de ville kunne brødføde alverdens mennesker. Hvis de radikale fik magt, som de har agt, er det ikke sikkert, at de ville være i stand til at regere landet. De nye radikale vælgere er ikke politiske forbrugere, de forbruger sig derimod fri af politik, fri af ansvar.

      Jeg gik for nogle år siden med post på Vesterbro. Og jeg gjorde nogle banale iagttagelser. Vesterbro er, som man siger, multikulturel. De studerende/veluddannede og de etniske minoriteter er flot repræsenteret. Her er også pensionister og folk fra socialklasse fem. Men med byfornyelsen er de sidste på vej ud og har været det i snart 10 år. Groft sagt er boligmassen på broen blevet delt i to: ejer- og andelslejligheder, der efterhÃ¥nden er det samme, og så det sociale/almennyttige boligbyggeri. Jeg fandt ikke mange poser med blandede bolsjer på Vesterbro.

      På postkasserne i Saxogården møder postbuddet næsten udelukkende navne på vore nye landsmænd, tyrkere, somaliere, arabere, kurdere og så videre. Der er da også indimellem en, der hedder John eller Jytte. Dem er der dog ikke så mange af, og ærlig talt, så ser broderparten af dem ikke særligt sunde ud.

      I andels-/ejerforeningerne er navnene som oftest Andreas, Camilla, Rikke, Julie, Christina, Michael, Jesper og Mads. Nogle hedder Hansen, andre Jensen, mange et eller andet med bindestreg. Men det er ikke altid sådan.

      For postbuddet på Vesterbro er hver opgang, hver dør, et lille eventyr. En lille rebus. Her bor Camilla & Mads eller Martin & Jesper. Nogle gange skal man læse en krydsogtværs for at se, hvem der bor her. På noget, der minder om Ishiharas farveblindhedstavle, kan vi ane Emil, Victor, Alma, Amalie eller et andet navn, der dufter af tradition og godt håndværk. Eller også finder postbuddet navne som Cirkeline, Tullinulla, Pottelotte eller noget helt fjerde. Emil og Cirkeline får imidlertid mest Anders And-blade eller indbydelser til Victors eller Pottelottes fødselsdagsfest. De er danske børn på det multikulturelle Vesterbro. Måske står der et godt gammeldags hr. Feddersen eller fru Gyldenkaal. Men postbuddet ved godt, at så er det katten eller kanariefuglen, der har fået sit navn over brevsprækken. For folk, der bor der, er vokset op med Cirkeline, Bennys Badekar, Snuden, Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg. I et parcelhus et sted i Jylland, på Fyn eller Lolland-Falster.
      Hjemme venter mor og far med maskinkaffe i termokander på kakkelborde, der er fast forankrede til væg til væg-gulvtæpper. Der serveres måske boller fra Kohberg med marmelade fra Blå Spand. Eller svinekoteletter i fad. I carporten holder en Toyota Corolla eller en Ford Taunus, eller måske en Volvo af den firkantede slags.

      Men alt det forlod man jo, da man flyttede til København for at læse. Så nu bor hr. og fru Hansens børn i Villa Villekulla (2. tv), og det har de i deres nyerhvervede selvbevidsthed altid gjort. Og i Villa Villekulla har hr. og fru Hansens børnebørn sjove navne. Ellers ville det slet ikke være Villa Villekulla. Og derfor står deres navne på døren. Og derfor står katten og kanariefuglens navne der også. Det er nemlig aldrig for sent at få en sjov og smagfuld barndom, sådan en barndom, som man ser i bolig- og dameblade, noget med svensk landidyl, træhuse med små tårne og fantasifuldt udkskårne gesimser, lyshårede børn i fine sommerkjoler eller blå smækbukser, der samler blomster og binder kranse, hvis ikke de leger med trælegetøj fra Krea.

      Biedermeierne er det segment, Det Radikale Venstre kalder det kreative Danmark. Det er dem, der tænker nyt, tænker alt, også Danmark, forfra. Det gør de i deres stillinger i centraladministrationen. Og frugten af al deres kreative møje møder postbuddet i form af fantasirige navneskilte og go-card-udsmykninger på entredøren.

      Nør vi trøder indenfor, falder vi først over kassen fra aarstiderne. Heldigvis lander vi blødt på Politiken eller Information. Gulvene er afhøvlede. Det blev de, da generation Biedermeier overtog lejligheden. Væggene er hvide. Her hænger ingen åkander af Monet. Men i stedet et lille sjovt billede malet af en veninde, der er kunstner. Og et litografi af Kirkeby. Der hænger også sort-hvide fotos, som Rikke eller Andreas selv har taget de gange, de har været i New York.

      Der er bare en helt anden energi i New York. Alting er større, og man kan få alt derovre. Blandt andet er der en supercool forretning, hvor de sælger de mest fantastiske vintage-ting. Rikke har købt en kjole der, som helt klart er hendes yndlingskjole. Det er også der, Helena Christensen køber jeans, når hun er i New York. Og New York er forbløffende børnevenlig. Emil elsker New York. Og så er der et sted, som Mads og Camilla har anbefalet dem. Der får man bare de bedste sandwich. Det er der, newyorkerne selv kommer.

      Inde i lejligheden er Villa Villekulla som sunket i jorden. Vi er nu i Republic of Fritz Hansen. Andreas gjorde simpelthen et kup. På et loppemarked i Holbæk, hvor hans forældre bor, fandt han tre syverstole. Hende, der solgte dem, vidste slet ikke, hvad de var værd. Han fik alle tre for 150 kroner. Ovre i hjørnet står ægget. Den har Rikke arvet. Og Rikkes far fik et Piet Hein-spisebord af en ven, han hjalp med et eller andet. Men Rikkes forældre havde ikke plads til det, så det fik Rikke og Andreas.

      Der er mange ting, som Rikke og Andreas godt kunne tænke sig. Rikkes farmor har lovet, at hun får en Svanesofa i kandidatgave! Det bliver så fedt, for både Rikke og Andreas har altid ønsket sig en Svanesofa. De går meget op i Dansk Design. Det skal helst være helt enkelt. Wegner og Jakobsen er favoritterne. Og så selvfølgelig Kjærholm. Men han er meget dyr. I stuen hænger en PH-lampe. Den har Andreas købt hos en marskandiser i Nansensgade. Det er svært at gøre kup der, for folk, der kommer i Nansensgade, ved godt, hvad tingene er værd, så den var ret dyr, men Rikke og Andreas måtte have den.

      Under PH-lampen på Piet Hein-bordet ligger Radikal Dialog. Nummer 3, juni 2006. I en lille artikel med overskriften “Flere etniske minoriteter i DRV” opsummerer Maiken Maigaard, hvad der blev talt om til et medlemsmøde i Vartov 26. april 2006. Human Shojaae, der er konsulent i Foreningen for Nydanskere, arbejder for at få flere nydanskere i arbejde. Disse erfaringer vil han nu overføre til de radikale i bestræbelserne på at hverve medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Han havde en sjov og anderledes måde at tænke problemstillingen på, synes Maigaard. Ifølge Shojaae skulle partiet være mere åbent og opfordre folk til at tage initiativ, og der skulle være let adgang til indflydelse. Han foreslog også en mangfoldighedspolitik, der bl.a. skulle indbefatte, at etniske minoriteter inddrages i formuleringen af politiske målsætninger. Der var meget for medlemmerne at tænke over på vejen hjem. Inden man forlod mødet, blev det dog klart, at man ønskede at formulere en handlingsplan.

      Rikke og Andreas kan helt klart tilslutte sig ønsket om en handlingsplan. De vil også gerne have flere nydanskere med i R. Desværre kunne de ikke selv være med til mødet. Det er nok den vigtigste grund til, at Rikke og Andreas har meldt sig ind. Udlændingepolitikken. Hvis de med deres stemme kan gøre tilværelsen bedre for etniske mennesker, så er det det eneste rigtige at gøre. Det er også derfor, at Rikke og Andreas bor på Vesterbro. Det er så fedt med alle de etniske butikker herude. De fatter ikke, hvorfor hr. og fru Danmark er så angste for det fremmede. Andreas og Rikke har rejst meget. På road trip gennem USA. Andreas har læst i New York. Rikke har en god veninde i Barcelona. Sidste år var de med til hendes bryllup. For syv år siden rejste Rikke og Andreas i Fjernøsten. Med rygsæk. Også i Tibet. Danmark er altså en landsby sammenlignet med resten af verden. Derude er folk mere spirituelle. De er afslappede på en helt anden måde. De er ikke så optaget af det materielle. Ting koster bare ingenting derude. Rikke og Andreas købte en hel masse kunsthåndværk, da de var der. Også for at støtte.

      Nu har de indrettet sig helt enkelt og klassisk. Så de har været nødt til at sætte det meste af det, de købte i Vietnam og Tibet, op på loftet. Emil skal starte i skole efter sommerferien. Han er kun fem år. Men Rikke og Andreas vil gerne ruste ham til videnssamfundet. De har været superheldige. Der var en anden, der faldt fra, så Emil skal starte i første klasse på Den Classenske Legatskole. Emil havde fået plads på en anden skole her på Vesterbro. Der er lidt flere tosprogede elever på den skole end på Den Classenske. Men Rikke og Andreas synes, det er vigtigt, at IT bliver tænkt med i al undervisning. Og det sker på Den Classenske Legatskole. Og så har den nogle ret fine målsætninger. Især kan Rikke og Andreas godt lide den om, at skolens virksomhed skal omfatte det nære og det fjerne. Eleverne skal have lejlighed til at se deres eget udgangspunkt i en københavnsk og dansk lokalitet i et globalt perspektiv. Åbenhed og forståelse for det fremmede skal være en del af skolens udgangspunkt, når den skal gøre eleverne i stand til at møde den globale udfordring, som de kommer til at stå over for.

      Rikke og Andreas bor på Vesterbro, de handler hos den lokale grønthandler, der er tyrker eller iraner, han taler i hvert fald arabisk, og de stemmer radikalt. Og de spiser helst økologisk. De gør i det hele taget meget for integrationen. De synes faktisk, de bliver beriget af “de fremmede”. De går også op i uddannelse. Andreas er scient.pol. og Rikke bliver færdig på antropologi næste år. Det er vigtigt, at Emil får en god uddannelse. De er ikke sikre på, at Emil ville lære nok, hvis han gik i en klasse med 60 procent tosprogede. Men Emil skal gå i folkeskole. De synes, det er egoistisk at sende sit barn i privatskole. Og så længe Rikke kun får SU, har de heller ikke råd. Og så langt væk ligger Den Classenske Legatskole jo heller ikke. Margrethe Vestagers børn går også på skolen. Rikke og Andreas synes, at Vestager er en rigtig sej kvinde. De er meget enige med hende i hendes syn på udlændingepolitikken. Og så fatter de ikke, at folk er så forargede over, at Vestager ikke sender sine børn til Amager Fælled Skole. Hvis de er så forargede, hvorfor sender de så ikke selv deres børn derhen? Man kan godt gå ind for en anstændig udlændingepolitik, uden at man partout skal ødelægge sit barns fremtid.

      Andreas har lavet en liste. Inden de går i seng, sidder han og Rikke på hver sin syverstol under PH-lampen og krydser af på listen. Det går fremad. Efter at de har meldt sig ind i R, mangler de kun fem felter at krydse af, før de fuldgyldigt er smukke, kreative, tolerante, åbne, globaliserede, veluddannede, demokratiske, progressive og helt uden andel i rigets elendige moralske forfatning. Det Radikale Venstre gav dem rigtig mange krydser. I morgen skal de til foredrag med Georg Metz.

      ANDERS RASMUSSEN

      Kommentar by PeterK — 3. december 2008 @ 22:22

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper