21. december 2008

Professor Jakob Skovgaard-Petersen om Ibn Warraq: Upålidelig som forskningshistorie

Man ved der er langt igen, når en af landets fremmeste islamforskere kan afvise Ibn Warraq, Robert Irwin med flere, foran andre lærde til et arrangement der tager udgangspunkt i Edward Said. Men iøvrigt en ganske udmærket artikel af Thomas Hoffmann i seneste udgave af Weekendavisen – Post-orientalisme?: Østen i Vesten (ikke online).

“Tredive år er det blevet til, siden den amerikansk-palæstinensiske litteraturprofessor Idwârd Wadî’ Sa’îd – eller blot Edward Said – udgav sin bog Orientalism. I Saids marxistisk inspirerede teoriapparat, særligt inspireret af Antonio Gramsci og Michel Foucault, kom orientalisme til at betegne en særlig ondartet ideologisk og (pseudo)videnskabelig konstruktion af det orientalske med det formål at udøve vestlig kulturimperial og kolonial magt over lande og kulturer i Mellem- og Fjernøsten fra 1700-tallet og frem.

I Saids optik er orientalisme som et af astronomiens sorte huller: intet undslipper, hvis det kommer for tæt på. Det være sig diplomati, teologi, kunst, sprogstudier, psykologi, geografi eller opdagelsesekspeditioner. De bedste intentioner til trods bliver alle emner – fra det patroniserende til det missionerende – afbøjet i deres bane og suget indad mod dette magtfulde sorte hul. Med andre ord: Said havde formuleret en hyperstærk tese.

Problemet var bare, at tesen var stærk indtil det konspiratoriske. Med det resultat at alt stof blev sammenpresset til én stor ligegyldighed: de mest ubetydelige rejsenotitser i en forfatters dagbøger kunne sidestilles med reelt indflydelsesrige orientalister uden nogen form for kvalificeret afvejning. Derudover var Saids orientalisme båret af så gennemgribende moralske kvababbelser, at han enten ikke formåede eller ikke ønskede at skelne mellem god og mindre god forskning. Hvis en orientalist havde indtaget en tvivlsom moralsk stilling, diskvalificerede dette forhold forskningen uden yderligere forbehold. Said ignorerede herved, at god forskning jo ikke nødvendigvis er synonym med god biografi. At hieroglyffernes kodeknækker, franskmanden Champollion, havde racistiske meninger om moderne egyptere, ændrer jo ikke ved, at hans forskning var sand. Det skel, der ellers gør de fleste litteratureksperter i stand til at foretage den ubehagelige skelnen mellem for eksempel den antisemitiske pamfletskriver Céline og den modernistiske romanforfatter Céline, overførte Said ikke til sit orientalske studie.

I sidste uge havde jeg den fornøjelse at deltage ved den officielle åbning af forskningsprojektet Islam i europæisk Litteratur på Københavns Universitet. Åbningen tog netop udgangspunkt i trediveårs jubilæet for Saids bog. Arrangørerne havde indkaldt til den faglige selvrefleksion og selvkritik, som orientalisme -anklagen – alle dens fejl og mangler til trods – alligevel gør fordring på. Christopher Prendergast, professor i fransk litteratur ved Oxford, klandrede Said for at gøre Madame Bovarys fader, Gustave Flaubert, til en emblematisk orientalistisk forfatter og derved forpasse en mere kontekstuel og oeuvre-orienteret læsning. Professor Jakob Skovgaard-Petersen fra Carsten Niebuhr Afdelingen udredte trådene i de seneste års voldsomme kritik af Said. Han fandt de mere og mere heftige forsvar for klassisk orientalistisk forskning, for eksempel Ibn Warraqs Defending the West fra 2007, upålidelige som forskningshistorie. Storsælgere som Warraq skulle nærmere ses i forlængelse af de opblussende culture wars, der tog til oven på 9/11s ruiner.”

Oploadet Kl. 17:55 af Kim Møller — Direkte link5 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6412/trackback

5 Comments »

  1. Ja, hvem kan det undre. Skyd budbringeren og skid på budskabet. Det er jo netop soziernes varemærke.

    Kommentar by Solipsisyfos — 21. december 2008 @ 19:43

  2. Står der i artiklen, at Skovgaard-Pedersen afviser Robert Irwin?

    Jeg hørte ham for nylig forelæse om Said på Kbh. Univ., hvor han ganske rigtigt distancerede sig fra Warraq (og i den grad fra Said!), men næsten skamroste Robert Irwin. Ret skal være ret.

    Kommentar by LC — 21. december 2008 @ 21:39

  3. -> 2 LC

    “Står der i artiklen, at Skovgaard-Pedersen afviser Robert Irwin?”

    Nej, der står: “Han fandt de mere og mere heftige forsvar for klassisk orientalistisk forskning, for eksempel Ibn Warraqs Defending the West fra 2007, upålidelige som forskningshistorie.”

    Nu ved jeg ikke hvilke anti-Said’ske forskningshistorier henviste til udover Warraq, men hvis ikke Robert Irwin var inkluderet, så er det en meget upræcis formulering.

    Det kan være Thomas Hoffmanns referat ikke er helt skarpt. Hvem ved.

    Kommentar by Kim Møller — 22. december 2008 @ 04:05

  4. Visse universiteter var under den kolde krig arnested for forvirrede
    marxister, der støttede Danmarks fjender. De drev faktisk femte kolonne virksomhed og prøvede at undergrave samfundet.

    Nu, hvor østblokken er en saga blot, er det islam, man støtter. Håber, at disse forvirrede selvudnævnte intellektuelle er i live, når Eurabia er en realitet. Bare sådan, at de selv kan opleve, hvad de gjorde dres for at ødelægge.

    Kommentar by ramses-2 — 22. december 2008 @ 08:11

  5. > 4 Jeg tror faktisk ikke de er i stand til at opfatte det, altså at EUrabia skulle have noget med dem at gøre. Det er syge mennesker. Der finder ikke selvrefleksion sted i deres hjerner. Og de skal stoppes nu, af 100 grunde, og alene fordi de producerer ,,tomgangspapir,, i form af luftkastels-rapporter, bøger, undersøgelser, udvalgsposter, etc. ..

    Men det er alt sammen for sent, anyway. Nu kender vi i det mindste grunden, det er da en trøst. Historien gentager sig bare, som den altid har gjort.

    Kommentar by Solipsisyfos — 23. december 2008 @ 00:15

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper