21. februar 2015

Ny normal: Elitesoldater klar til kamp på egen jord, “… hvor der er væbnet modstand eller attentater”

“Vi er i krig. Åben og regulær krig”, konkluderer dansk-egypteren Cherif El-Ayouty på EB.dk, og det er vel ikke helt ukorrekt. Jeg har i hvert fald ikke tidligere set kamptropper i gaderne, og måske er vi efter årtiers lav-intens forspil nået til næste fase i det multikulturelle samfund. En solohistorie i Ekstra Bladet – Jægerkorpset og Frømandskorpset: Kamp-soldater kaldt til København (16. februar 2015, s. 16).

“En yderst troværdig kilde, der er centralt placeret i det operationelle beredskab, forklarer: – En betydelig del af Frømandskorpset, som består af landets allermest hårdføre elitesoldater, blev kommanderet i tjeneste i går nat for at assistere Politiets Aktionsstyrke og Københavns Politi i arbejdet med at opspore og eventuelt nedkæmpe terrorister, siger kilden.

Jægere klar til kamp – Ydermere ankom Jægerkorpset fra Jylland og opholder sig på Flådestation Holmen i København. Jægerkorpset står standby. Disse mindst lige så hardcore elitesoldater afventer og træder til om nødvendigt. Jægerne er klar, hvis der skal sættes styrker ind flere steder, hvor der er væbnet modstand eller attentater, fortæller kilden.

Kilden siger, at efterforskningsgrupper bestående af flere hundrede mænd i PET, Forsvarets Efterretningstjeneste og politiet i disse dage arbejder på højtryk og i døgndrift for at opspore eventuelle terrorister, inden de slår til.

(Elitesoldater i Vognmandsparken, Østerbro, 15. februar 2015; Twitter)

Et voksende muslimsk mindretal, betyder flere fjender af Danmark i Danmark, og i stedet for at symptombehandle på baggrund af enkeltsager burde Folketinget gøre hvad der kræves juridisk, så demografiske ændringer ikke eskalerer udviklingen. Det tager ‘tre generationer’ at gøre indvandrere til danskere skrev en apologet i går, men det er ikke korrekt. Så længe ledende politikere mener et rødbedefarvet pas gør folk til danskere, så tager det kun 25 minutter i køen hos Borgerservice. I sidste ende handler det om sindelag, og selvom man vanskelig kan måle den slags, så giver de tilgængelige undersøgelser ikke progressive multikulturalister meget at arbejde med.

Sven Hakon Rossel i Berlingske, 6. juni 2014.

“Da profeten Muhammed således i begyndelsen af det 7. århundrede grundlagde islam, skabte han samtidig en stat, som i løbet af få århundreder voksede til et vældigt imperium, der strakte sig fra Spanien til Det Indiske Ocean. Det er ligeledes karakteristisk, at mens de fleste muslimer oprindelig var arabere, er araberne i dag en minoritet i den muslimske verden. Således lykkedes det islam at skabe en fælles identitet, som opslugte forskellige etniske tilhørsforhold – dvs. man var først muslim og dernæst medborger i et givet land. …

Med dette in mente lønner det sig at studere en rapport udgivet af Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung (WZB) – ligeledes i foråret 2014 – med titlen ‘Religiöser Fundamentalismus’, der også via internettet er tilgængelig på engelsk under webadressen: www.wzb.eu. Forfatteren er Ruud Koopmans, professor ved Humboldt Universität i Berlin og ligesom Cook en velanskrevet videnskabsmand, der ikke kan beskyldes for at manipulere med statistikker og forfalske kendsgerninger.

Koopmans bygger sine undersøgelser og konklusioner på svar fra i alt 9.000 muslimer med tyrkisk eller marokkansk immigrationsbaggrund bosat i Belgien, Frankrig, Holland, Sverige, Tyskland og Østrig og det samme antal svar fra kristne indbyggere i disse seks europæiske lande.

Det overordnede resultat er, at 73 procent af de adspurgte muslimer anser religiøse love for at være vigtigere end det lands love, som de bor i, og 60 procent kræver, at alle indbyggere bør bekende sig til islam. … Den blandt muslimer fremherskende opfattelse, at de er udsat for forfølgelse af den ikke-muslimske verden, må naturligvis ses i forbindelse med denne generelle afvisning af vestlige værdier.

Den tyske sociolog Michael Ley har 3. maj 2014 i den førende østrigske avis Die Presse også beskæftiget sig med Koopmans’ rapport. Med udgangspunkt i undersøgelsens østrigske tal, som han sammenligner med de tyske, drager han den interessante konklusion, at påstanden, at den muslimske fundamentalisme ganske enkelt er en reaktion på dens udgrænsning i de vestlige lande, blot er en myte, der ikke mindst er populær i de såkaldte progressive medier. …

Denne fundamentalisme er i øvrigt langt mere udbredt i den yngre generation end blandt forældre- og bedsteforældregenerationen. …

Denne voldsmentalitet, som den verdensomspændende islamistiske terror er et eklatant udtryk for, er beslægtet med en dæmonisering af andre religioner. Ikke mindst er den antisemitisme, der også karakteriserer Koranens tekster, et bevis herpå. … Denne voldsomme intolerance, udsprunget af religiøs fundamentalisme, er ikke blot teoretisk og begrænset til selve Koranen, men kommer overalt og i stigende grad til udtryk blandt radikale muslimer i den vestlige verden.”

Kasper Støvring på Berlingske.dk, 12. februar 2015. Suppler med gårsdagens debat i Deadline.

“I Frankrig støtter f.eks. 16 procent af HELE befolkningen IS (27 procent af franskmænd mellem 18-24 år støtter Islamisk Stat), ifølge ICM, og i Storbritannien er det 5 procent, og hver syvende af de yngre, igen af hele befolkningen (ifølge Populus, ifølge ICM er det 7 procent af briterne). Man regner med, at muslimer udgør maksimalt 10 procent af den samlede franske befolkning og omkring 5 procent af den britiske.

Her er data fra undersøgelsen fra ICM (se tabel 2). Data fra Populus er kun tilgængelige, hvis man logger ind på artiklen fra The Times. Her har man i alt spurgt 2067 personer, fordelt ligeligt mellem mænd og kvinder (ICM har spurgt 3007 personer). I begge undersøgelser spørger man, hvor vidt man støtter eller sympatiserer med IS (‘are you favourable?’).

Som jeg skrev i et tidligere indlæg om ICM’s undersøgelse, er det næsten utænkeligt, at ret mange andre end muslimer støtter IS, og bemærk at der altså i undersøgelsen ikke står noget om, at det er 27 procent af muslimerne, der støtter IS, men 27 procent af ALLE franskmænd (i den aldersgruppe). Hvis det kun var 27 procent af muslimerne, ville det være forståeligt, men stadig meget uhyggeligt. Det vil altså være rimeligt at sige, at stort set alle eller i hvert fald flertallet af muslimer i Frankrig støtter IS. Og at den muslimske andel af befolkningen mellem 18 og 24 år er hele 27 procent eller deromkring. Det siger noget – meget radikalt – om den demografiske udvikling.

“Hør nu godt efter: Vi er i krig. Åben og regulær krig… Det vi har oplevet indtil nu, er kun begyndelsen af langt værre grusomheder i Danmark. Vi kan ikke forsvare os selv.” (Cherif El-Ayouty i Ekstra Bladet, 21. februar 2015)

Oploadet Kl. 17:58 af Kim Møller — Direkte link30 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/64145/trackback

30 Comments »

  1. Det er vi jo mange der har sagt i årevis. Vi er i KRIG med islam. Jeg gentager : vi er i KRIG med islam.

    Kommentar by Danskeren — 21. februar 2015 @ 18:33

  2. Politikere og meningsdannere undgår at tale om muslimer som problemet. Vi ved, det er udenomsnak. Men måske har de deres saglige grunde, selv om de er falske. Måske vil det starte borgerkrigen!!?

    Kommentar by Søren — 21. februar 2015 @ 18:59

  3. > Kommentar by Søren — 21. februar 2015 @ 18:59

    “Måske vil det starte borgerkrigen!!?”

    Den er sådan set allerede igang. Staten og muslimerne samarbejder effektivt for at gøre danskerne statsløse – eller til fremmede i deres eget land.

    Problemet er, at hvis man ytrer eller mere aktivt gør modstand mod dette onde, så er man oppe i mod noget, som ikke umiddelbart kan overvindes. Personligt tror jeg, at der mere end nogensinde er behov for en egentlig koordinering af kampen for Danmark.

    – Her er DF desværre en ringe hjælp.- og Kongehuset… er vist præget lidt for meget af ’scenekunsten’ til, at de kan samle nationen og kalde politikerne til orden. (hov det bliver man jo ekskluderet for at skrive…)

    Kommentar by Polka Charlie — 21. februar 2015 @ 19:16

  4. OG når vi er i krig med islam, hvem er fjenden så ?!

    Kommentar by Danskeren — 21. februar 2015 @ 19:38

  5. Dette indlæg skal ikke misforstås for jeg er et fredeligt menneske, der ikke opfordrer til vold.

    Men vi er ude på et skråplan, dog ikke af den slags de fleste tror, når de hører ordet skråplan. Vi glider lige så stille -sag for sag – ind i borgerkrigen. Den kommer uanset om vi vil det eller ej. Den kommer selvom ingen Danskere starter den.

    Måske er det bedste, at vi tager konflikten og får det overstået?

    Jo længere tid vi venter, jo mere usikkerhed, angst, vold, kriminalitet og terror vil vi opleve indtil det stoppes. Jo længere tid, der går, jo flere muslimer vil der være. Jo flere muslimer, jo sværere vil det være.

    Men helt afgørende er statsapparatets rolle. Statsapparatet vil blive tvunget til handle. Spørgsmålet er blot hvordan? Hvis statsapparatet fortsætter sin appeasement politik vil det blot blive værre og værre.

    Kommentar by Sigwar — 21. februar 2015 @ 19:41

  6. Jyllands-Posten er enig med Cherif. Der er en religionskrig i gang stod der i JP’s leder forleden dag. Det hjælper ikke at Helle Thorning-Schmidt (A) siger, at der ikke er en kamp i gang mellem Vesten og islam, når vi ved selvsyn jo kan se at en del af islam er i krig med Vesten/os. Islam er også inde over, når Helle Thorning-Schmidt ikke vil forvare at der kan tegnes/trykkes Muhammedtegninger i Danmark. HTS er tavs. Hun forsvarer ikke danskeres (der ikke er muslimer) ret til at tegne islams profet muhammed, hvis de har lyst til det.

    Kommentar by Liva — 21. februar 2015 @ 19:45

  7. Jeg har ikke hørt én politiker sige noget begavet om, hvad der må gøre. Bare flere penge til ditten og datten. Spengler skrev det kort og klart forleden:

    http://pjmedia.com/spengler/2015/02/15/too-many-most-wanted-men/

    [..] As John Schindler observed at the XX Committee blog, there was no “intelligence failure” in Paris: the problem is that the security services are overwhelmed.

    The lesson of Copenhagen is the same as the lesson of Paris: the fragile social peace that European governments have maintained with their Muslim immigrant communities requires a fundamental revision. In the past, European security services let jihadists blow of steam while quietly culling potential killers. That has failed. The alternative is to tighten the screws on Muslim communities. I argued last month in Asia Times Charlie Hebdo: A failure of policy

    The means by which France, or any other nation, could defeat the terrorists are obvious: to compel the majority of French Muslims to turn against the terrorists, the French authorities would have to make them fear the French state more than they fear the terrorists.

    That is a nasty business involving large numbers of deportations, revocation of French citizenship, and other threats that inevitably would affect many individuals with no direct connection to terrorism.

    In the short term it would lead to more radicalization. The whole project of integration as an antidote to radicalism would go down the drain. The effort would be costly, but ultimately it would succeed: most French Muslims simply want to stay in France and earn a living.
    It’s no longer enough to patrol the edge of the swamp and kill mosquitos with fly-swatters. There’s no alternative to draining the swamp.

    Kommentar by Snaphanen — 21. februar 2015 @ 19:50

  8. Venstrefløjen har altid apelleret til god tone i indvandrerdebat.
    Dansk Folkeparti fik skyld for at være skingre. De blev ikke stuerene.

    I dag er det en rød Statsminister der:
    1 giver lov til at aflytte telekommunikation uden dommerkendelse
    2 iværksætter anti-radikalisering
    3 sørger for livvagter til et ukendt antal borgere
    4 placerer svært bevæbnet vagt ved jødiske institutioner
    5 må se på at muslimske piger i stort tal banker på hos krisecentre
    6 må søge bevilling til bedre våben og skudsikre veste til politiet
    7 må lytte til at imamer opfordrer til drab på jøder

    Vi er holdt for nar af løgnere i 30 år, det ser endda ud som om løgnerene bliver mere og mere kyniske jo tættere vi kommer på egentlig krig.

    Kommentar by k.m. — 21. februar 2015 @ 20:47

  9. Jeg tror vi får krig i Europa. Det er ikke bare muslimerne holdninger og antal. Multikulturen er dyr og slider på staten og de folk som arbejder der. Krig eller sammenbrud af nogle europæiske stater indenfor 10.år. Sverige eller Frankrig -det er beklageligt men multikultur, menneskerrettighederne er blevet en statsreligionen i Europa og man vil ikke sekulariseres ud af dette på den bløde måde.

    Kommentar by Thorsted — 21. februar 2015 @ 21:55

  10. Skibet synker og eliten klimper videre på klaveret..
    #det Danmark du kender

    Jeg er dybt bekymret og forundret over hvor lidt mediefolk, politikere og andre gutmenschen har indset, eller lært af den sidste tids uhyrligheder. Jeg håber der er tale om en opvågningsperiode, men frygter det værste.

    Kommentar by Geert — 21. februar 2015 @ 22:09

  11. Ja, det er yndigt.
    Det vakte heller ikke meget opmærksomhed forleden, at Livgarden var indsat skarpt i bevogtningen af et møde om terror…
    – Vi er nu nødt til at indsætte vores væbnede styrker for at tøjle befolkningen..?!

    Kommentar by Bo — 21. februar 2015 @ 22:29

  12. Vi er i krig, forstå det dog.
    Muslimerne har nylig etableret et “vagtværn” for beskyttelsen af “søstre”
    som påståes chikaneret af danskere.
    En løgnhistorie der skal legalisere oprettelsen af et terrorkorps.
    Myndighederne reagerer ikke.
    Svinepelsene prøver grænser af i ly af de sidste begivenheder, går den, så går den. En lang række af underminering af det sekulariserede samfund, som bare fortsætter indtil vi underkaster os som en flok dhimmier.
    Tag klaphattene på, se noget fodbold, håndbold, X faktor, vild med dans og andre fladpandede programmer og få fred i sindet.
    Intet skal forstyrre, før virkeligheden banker på døren.
    Når der står en hoved afsnitter foran dig, hjælper det ikke meget at du påstår at du aldrig har gjort “noget”

    Kommentar by Finn A.Skov — 21. februar 2015 @ 22:51

  13. “Et voksende muslimsk mindretal, betyder flere fjender af Danmark i Danmark, og i stedet for at symptombehandle på baggrund af enkeltsager burde Folketinget gøre hvad der kræves juridisk”

    Kim, du mangler vidst at anføre et par §’er fra grundloven her. F.eks. §67.
    Det skal der råbes meget mere op om, for ud fra denne § kan man tillade sig at kalde Islam og dens dyrkere for det værste lort, uden at de kan dømme een. Ikke engang 266b kan røre een.

    Kommentar by Sindsro — 21. februar 2015 @ 23:03

  14. 1. Danskeren

    Fuldkommen enig.
    Ballonen er pumpet og vi er klat til at slippe snoren. :)
    Husk: Det kommer bag på den udøvende magt og den dømmende magt, samt regeringen og dens vælgere, når snoren slippes.

    Kommentar by Sindsro — 21. februar 2015 @ 23:07

  15. Der kommer ingen borgerkrig – vi går bare stille og roligt til grunde – altså i den form vi lever nu med det endnu herskende samfundssystem vi har.
    Bevares nogle sværdslag og bataljer vil der forekomme – men overordnet vil vi ikke kunne ændre udviklingen – det er for sent – Vi kan allerede tydeligt se hvad der sker (det sker for øjnene af os alle) og vil ske – vi kommer til at leve et helt andet slags liv – vores børn og især vores børnebørn – hvad der sker herefter går kun fra det værre til det allerværste – For grundlaget for en civilisation vil til den tid gå under i miljøkatastrofer, ekstrem overbefolkning, krige og sygdomme – sygdomme som vi slet ikke kender til i dag.

    Jeg er derfor meget pessimistisk mht. fremtiden – men på den anden side – sådan har verden vel udviklet sig både spring- og ryk vist og tøvende, alt efter de omstændigheder som danner grundlaget for en given udvikling (afvikling).

    Den eneste redning er for mig at se, at religion herunder især islam bliver udvandet og nedtonet overalt på jorden – det måske først via den grad af ragnarok, som følger af det ovenstående scenarie – Jeg er dog bange for, at der sker det modsatte, da tro, overtro og religion altid er kendetegnet for menneskets grundlag for sine handlinger mod sig selv og naboerne – det vil blive alles kamp mod alle og dem der slutter sig sammen bliver de stærkeste i det lange løb.

    Nogen og noget vil altid overleve i en eller anden form – men et er bombesikkert, det bliver nogle ufatteligt hårde århundreder der kommer – endnu kan de fleste af os leve rimeligt komfortabelt nogle årtier endnu, men så tror jeg vi vil se nogle ryk, der for alvor ryster dette verdensbillede!

    Den menneskelige snilde og opfindsomhed vil dog fortsætte ufortrødent og måske skaffe os de fornødne “pusterum”, men hvis overbefolkningen fortsætter med sin raket fart opad og vi fortsat frembringer teknologi, som betyder mange flere frelste overlevende børn og mennesker på hele kloden – dør vi alle af den “succes”. Det vil kloden ikke kunne holde til og da vi er sidste led i fødekæden vil vi antagelig uddø først! Det scenarie kan sagtens ske i et ryk – ja led det endelig gå stærkt – det er det mest “humane”.

    På den korte bane sker der ikke de helt store forandringer – forandringer som flertallet stadig kan håndtere og forlige sig med. Der er for mig at se ingen strømninger på kloden, som indikerer, at der er noget nyt på vej, som vil ændre udviklingen i den gode retning.

    Vi vil ikke lære af historiens gang og gentager os selv – omend på forskellig måde, men altid med samme nedslående resultat – vi drikker “gammel vin på nye flasker” – en bitter og harsk gæret vin på flasker vi hele tiden slår i stykker.

    Vi er ved at løbe tør for alle dele…

    Kommentar by Black Watch — 21. februar 2015 @ 23:14

  16. Det er interessant at der ikke har været en officiel briefing fra myndighedernes side om at frøerne, med jægerne som back-up, var i aktion og forsvaret (= militæret så det lyder lidt mere klart for dem der stadig lider af benægtelse) altså var aktivt i Danmark. Det er, nærmest pr. definition, krig.

    Kommentar by Moran ya Simba — 21. februar 2015 @ 23:24

  17. Hej Kim. Er dette noget du kan bruge. ??

    Jeg ved godt at du har nok at gøre, og jeg ved også at dine fingre er ømme af anslagene.
    http://spydet.blogspot.dk/2015/02/kjeld-holms-og-bisp-bashys-netvrk.html

    15. Black Watch
    Jeg håber satme ikke du har ret, når du siger “Der kommer ingen borgerkrig – vi går bare stille og roligt til grunde”

    Jeg kan ikke forestille mig, som dansker, at man vil sylte sine egne børn og børnebørn uden at gøre modstand mod ISLAM og dens dyrkere, samt dens leflende myndigheder.
    Det kan ikke passe. !!!

    Kommentar by Sindsro — 21. februar 2015 @ 23:37

  18. Sindsro…
    Når man læser om danskernes liv og levned f.eks. i 1930´erne og under WW2/1940´erne ville vi været gået til grunde, hvis ikke de allierede havde vist os nåde og for at forhindre kommunismens fremmarch. Vi sørgede for at tyskerne kunne kæmpe i mindst ½ eller 1 år mere via vores samarbejde om fødevareforsyninger til tyskerne – også i 1944/1945. Vores andel i nazismens kollaps var mikroskopisk – siden hen helt op til i dag, har vi altid fundet os i alting – EF, EU og mange andre hændelser – bevares slået lidt i tøjret har man måske – men overordnet har vi ikke mod og mandshjerte til at foretage de nødvendige ændringer – uanset hvor ekstreme problemerne er.
    Og nej man vil ikke sylte sit afkom…men man ved ikke og vil ikke sikre deres fremtid, men lader stå til – det rammer ikke mig og dem – Hvad fik millioner af unge mænd til at “go over the top” i WW1, vel vidende at deres andre militære enheder (bataljoner og kompagnier osv.), alle blev slagtet foran skyttegravene. Tiden er en anden i dag – men vi har stadigt dette ukuelige overlevelses-gen – et gen der er særligt fremherskende blandt danskerne – lallende sorgløse ignoranter på vej mod undergangen….mig – mig – mig….

    Kommentar by Black Watch — 21. februar 2015 @ 23:58

  19. Jeg har lige set debatten på DR2, vistnok en genudsendelse. Det var overordentligt nedslående, kun Michael Jalving og tildels Rasmus Jarlov og Pia Kjærsgaard syntes at forstå alvoren. Den tyske undersøgelse syntes at komme bag på alle og de valgte helt at undlade at kommenterer den. Både Johanne Schmidt Nielsen og Stinne Bosse fremstod temmelig ubegavede og lallede videre om sociale faktorer.stort set kun Jalving syntes at forstå islams betydning.
    Vi kan ikke forvente noget som helst erkendelse og ønske om at handle derefter.
    Det nytter ikke noget at Johanne citerer statsministeren for at sige at vi ikke er i krig med islam, når nu islam er i krig med os.

    Kommentar by Robert R — 22. februar 2015 @ 00:35

  20. Der er al mulig grund til at gå stille med at man satte elitesoldater ind i jagten på terroristen.
    For hvis politiledelsen havde formået at sætte sig ind i terroristens tankegang og forestillet sig at begivenhederne kunne udvikle sig til en kopi af det der skete i Paris, så ville soldaterne have været placeret ved synagogen nogle timer før og det kunne sandsynligvis have sparet vagtens liv!
    Men måske er nogle politichefer mere skolet i politisk korrekt tænkning end i deres primære funktion?

    Kommentar by Jens Hansen — 22. februar 2015 @ 01:24

  21. Det er sådanne bedtemødre vi har brug for.

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/bedstemor-med-slag-i-her-bliver-is-krigere-sat-paa-plads/5442458

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 22. februar 2015 @ 01:40

  22. 18. Black Watch

    Fuldkommen enig, fint skrevet og let forståeligt.
    “lallende sorgløse ignoranter på vej mod undergangen….mig – mig – mig….”
    Så man må sige: Egoismen længe leve.

    Kommentar by Sindsro — 22. februar 2015 @ 01:44

  23. 21. BT har lukket for denne video.
    ellers dur linket ikke.

    Kommentar by Sindsro — 22. februar 2015 @ 01:52

  24. 23
    Klik på mirroe.co.uk

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 22. februar 2015 @ 01:53

  25. http://www.mirror.co.uk/news/world-news/your-state-cursed-elderly-grandmother-5151813?ICID=FB_mirror_main

    Kommentar by Per Henrik Rasmussen — 22. februar 2015 @ 01:54

  26. #18.

    Det er rigtigt det du skriver. Jeg tror danskerne er så tryghedssøgende at man kan tale om en egentlig national psykose. Danskeren er et “system menneske” som har det svært hvis der ikke er sat nogle rammer op i forvejen man skal passe ind i. At kaste en flok tryghedsnarkomaner ud en krig med en kniv i bæltet og riffel i hånden vil være det samme som at lære fisk at flyve.

    Kommentar by jens r — 22. februar 2015 @ 08:37

  27. #18, Black Watch
    — et gen der er særligt fremherskende blandt danskerne – lallende sorgløse ignoranter på vej mod undergangen….mig – mig – mig….

    – skrålende under afsyngelse af sangen: “OG DET VAR DANMARK, og det var Danmark!!!!”

    Kommentar by Cantor — 22. februar 2015 @ 10:12

  28. Ja – skræmmende at fortid og historie bliver så vigtig et emne i fremtiden for Danmark.

    Kommentar by Black Watch — 22. februar 2015 @ 10:46

  29. Hvad er der skræmmende ved at være flødeskumsfront igen igen?

    Det bliver andre dele af verden, der kommer til at lide mest. Pt. Er det naturligt nok islamiske lande, der lider mest.

    Det, som jeg synes er skræmmende, er, at Irak, som et af de rigeste og stærkeste lande i den region, ikke er i stand til at nedkæmpe Islamisk Stat. Hvis de får lov til at regere et område i 5-10 år får de også radikaliseret en hel ungdomsgeneration. First we take Baghad and Cairo and then we take………………………

    Her i vesten tror vi, at vi kan standse dem med lidt luftvåben og leverancer af våben til alternative oprørsgrupper – det er lige så naivt, som Chamberlain, der troede han kunne standse Hitler med lidt palaver over en kop te.

    Eller hvad med Frankrig, der reelt har titusinder af unge wanna be jihadister – voksende år for fordi netop er de radikale muslimer, der får mange børn.

    Eller hvad med Tyskland, hvor de oprindelige tyskere kun lige føder omkring 1 barn per kvinde og blandt de 0-5 årige har 30 % immigrantbaggrund.

    Vi ligger måske alt i alt ret lunt i svinget – og skulle man være lidt pessimistisk – så er truslen fra de tyske muslimer større end den fra dem i Danmark.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 22. februar 2015 @ 15:28

  30. jeg er selv udd. elitesoldat, ved usa navy en hård men god udd, men kontra det idag skla jeg nok mene verden har ændret sig jeg var der i 1963 til 1967// øvelse foregik med skarp, når man var gennem nåleøjet
    dykning helikopter kursus m.v. røgdykning , alt godt og lærrigt

    Kommentar by john funder — 25. april 2015 @ 00:12

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper