26. februar 2015

Mosbjerg Folkefest-plakat i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’ (2014)

Da et forlag sidste år henvendte sig til undertegnede, med henblik på at reproducere plakaten for Mosbjerg Folkefest 2014 i en gymnasie-lærebog, diskuterede vi det i foreningen, og blev hurtigt enige om et positivt svar. Det er trods alt begrænset hvad negativt der kunne tolkes ud af en plakat med et nordisk udtryk, inkluderende Dannebrog, og et logo med en nøkkerose. Plakaten kom med i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’, der er skrevet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, og udgivet af Dansklærerforeningen/Systime.

Jeg tog fejl. Man kunne jo eksempelvis sætte plakaten sammen med nationalsocialistiske plakater i et temaafsnit om ‘National identitet’. Begge sider af debatten præsenteres i bogen, men det er ikke selvhadsk venstrefløj vs nationalsindet højrefløj, men samfundsforskning vs ‘yderligtgående højrenationalisme’. Et citat af sociolog Michael Billig illustrerer galskaben.

(Forside, 3-4)

“Den britiske sociolog Michael Billig introducerede i 1995 begrebet ‘banal nationalisme’. Billigs overordnede mission er at problematisere det faktum, at den vestlige verden ser ud til at have afskevet nationalisme som en ideologi, den selv lider af. Ved at analysere primært politiske taler og avisreportager, blandt andet sportssiderne, når Billig til den konklusion, at banal nationalisme er en ideologi, der til stadighed opretholder og legitimerer nationalstaten i en form for ubevidst tankemønster. Billig taler om, at vi dagligt ‘flager’ vores nationalfølelse mere eller mindre ubevidst.

Vi er opmærksom på den spirende nationalisme i eksempelvis Østeuropa, men vi glemmer den vestlige nationalisme, der først og fremmest helt banalt kommer til udtryk ved, at vi stadig bor i og organiserer os omkring den suveræne nationalstat. Billig sætter iagttagelsen på spidsen ved at indlede sin bog med: ‘All societies that maintain armies maintain that belief that some things are more valuable than life itself.’ At have en hær indikerer, at der er noget, der er så vigtigt, at man vil dø for det. Ifølge Billig kan vores nationalisme vækkes til live, hvis vi føler os pressede.

Denne opfattelse af ad hoc-nationalfølelse sammenligner Billig med en slumrende mobiltelefon: Den ligger stille, lige til den bliver ringet op og vakt til live. Og så er nationalismen ikke længere uskyldig, hvis den stadig kan motivere folk til at kæmpe for fædrelandet.’

Herudover, og nok så vigtigt for Billig, kommer den vestlige nationalisme til udtryk i de umiddelbart banale, bløde symboler, som omgiver vores dagligdag, og som vi ikke tillægger egentlig symbolsk betydning: Flaget på de officielle bygninger, landkort med tydeligt markede grænser og lande i forskellige farver, udtryk som ‘det danske vejr’ eller ‘de danske fugle’ og den politiske forståelse, der ligger i brugen af ‘vi’ og ‘de’. Alt dette er eksempler på de tilsyneladende uskyldige ting, der holder vores nationale verdensopfattelse i live. (s. 60)

(s. 57, 62)

(s.79-80)

Om yderligtgående højrenationale.

“Hvis man vælger at arbejde med højrenationale bevægelser, skal man være opmærksom på at skelne mellem etablerede politiske partier og yderligtgående bevægelser. Eksempelvis er graden skepsis over det fremmede hos DF, langt fra så udtalt som du vil finde i andre kilder. Vil man finde nutidige indlæg, der er yderligtgående kan man for eksempel gå til hjemmesiden uriasposten.net eller Den Danske Forenings hjemmeside. Tænk over, hvilken form for nationalitet de forskellige grupperinger kæmper for. Er der andre, der kæmper for dansk mentalitet, som definerer den anderledes?” (s. 62)

Oploadet Kl. 17:42 af Kim Møller — Direkte link41 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/64323/trackback

41 Comments »

  1. Tillykke Kim, du er en af de “farlige”.
    Endnu en gang venstresnoet pladder forklædt som “forskning”og sikkert offenligt betalt .
    Det er forbavsende, at bogen ikke er trykt på Swahili eller måske Serbo-Kroatisk, for det er da “yderligtgående højreorienteret” at trykke på dansk til et dansk publikum!
    Det må være en klassefjende, der har listet den gang nationalisme ind i “forskningsprojektet”.

    Kommentar by T. Snorrason — 26. februar 2015 @ 18:02

  2. Det er ifølge diskurseksperterne sjældent sådan, at sprog bare overfører informationer neutralt fra en afsender til en modtager; det rummer også vurderinger og holdninger til de ting, der omtales. Elementært.

    Når det drejer sig om praktisk diskursanalyse, kan man med diskurseksperternes lidt forenklet sige, at udgangspunktet er den opfattelse, at sproget ikke er uskyldigt. Sproget bærer på en skyld, og spørgsmålet er, hvem skylden i verden skal tørres af på. Det er her diskurseksperterne er eksperter: Til at give skylden til dem med de forkerte holdninger.

    Så det er netop det, som praktisk diskursanalyse kan bruges til, når man vurderer forfatternes ekstreme politiske holdninger i Dansklærerforeningens ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’.

    Man kan her læse om, at forfatterne bruger sproget til at gøre danskhed til noget skyldigt, til noget suspekt nazistisk-agtigt. Man kan spørge sig selv, om skattekroner skal bruges til at fremme forfatternes ekstreme politiske holdninger.

    Og man kan spørge sig selv om, hvordan forfatterne egentlig kan være bekendt at associere sine politiske modstandere med nazismen for at pådutte dem en uartikuleret skyld, så forfatterne kan fremstille deres egen anti-danske holdninger, som det rene og skyldfrie og dermed som det rigtige.

    Kommentar by traveler — 26. februar 2015 @ 18:27

  3. Det er jo interresant for en bog, der pryder af sig af diskursanalyse.

    For at gøre en lang historie kort, så er samlingspunkterne – de centrale begreber – de værdiladede udtryk – i debatten ikke i så høj grad danskerne, dannebrog, grænsen i fysisk natur – og slet ikke Skåne og Ejderen tilbage til Danmark.

    De mest centrale begreber (tæt forbunder med reelle problemer og trusler) er: frihed, demokrati, ytringsfrihed, lov og orden, velfærdssamfund, sharia og lovbaseret religion, terrorisme osv.

    Islamkritikere er først og fremmest et åndsfællesskab, der kan blive enige om at ovenstående værdier er vigtige, og i at Islam udgør en trussel mod disse.

    At der så er nogle islamkritikere, der har en særlig fetich for det nationale, det gør ikke hele det åndsfællesskab til nationalister, hverken latent eller aktualiseret.

    Jeg vil godt vove den påstand, at det absolutte flertal af islamkritikere føler sig lige så godt tilpas i et andet land rundet af oplysningstidens værdier – demokrati, frihed, lighed, ytringsfrihed, rationalitet, som de gør i deres respektive hjemlande.

    Og man skal da være ualmindeligt blind for at overse, hvor internationalt orienteret de fleste islamkritiske kredse er.

    Og åndsfællesskabet ignorer også grænser. Selv i de små nuancer såsom udbredelsen af ateisme, et afslappet syn på seksualitet og nøgenhed osv.

    Når vi taler danskhed, så taler vi om et overordnet begreb, der skal indholdsfyldes for uden konkret indholdsfyldning, er det et tomt og meningsløst begreb. For at begrebet skal komme til sin ret og have betydning, skal det tilknyttes mere specifikke værdier, såsom netop storsind, verdslighed, demokrati, ligestilling, frihed, solidaritet/velfærdsstat, fornuft, lev og lad leve mentalitet, ret til ens egen mening og meget andet.

    Hver eneste af de værdier, er ikke noget hver og en af danskerne dyrker. Det er heller ikke noget, kun danskerne dyrker. Hver eneste er en brik i et åndfællesskab, der bliver stærkere jo flere af brikkerne man deler og svagere jo færre man deler.

    Reaktionen på islam skal også ses i lyset af, at religionen udgør en trussel mod ikke bare en, men flere af de værdier vi har – ikke bare i det danske åndsfællesskab, men i det hele taget i det vestlige åndsfællesskab.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 26. februar 2015 @ 18:36

  4. I guder for en omgang pseudointellektuelt vås – man ved jo næsten ikke, om man skal le eller græde ;-)

    Og selvfølgelig skal jeres fredelige og fuldstændigt harmløse Mosberg-plakat da også lige sidestilles med en ægte naziplakat – man savner jo ganske enkelt ord. Er der da overhovedet ingen grænser for, hvor dybt disse sølle folk er parate til at synke for at sværte deres politiske modstandere og folk, der tillader sig den frækhed at have andre holdninger end de, der er godkendt oppe på Pk-bjerget?

    Det kunne egentlig være ret interessant at få at vide, hvordan de
    er nået frem til betegnelsen “yderligtgående” – på hvilken måde er
    de yderligtgående? Har foreningen truet, overfaldet eller forulempet nogen som helst?

    “gymnasie-lærebog, diskuterede vi det i foreningen, og blev hurtigt enige om et positivt svar. Det er trods alt begrænset hvad negativt der kunne tolkes ud af en plakat med et nordisk udtryk, inkluderende Dannebrog, og et logo med en nøkkerose. Plakaten kom med i lærebogen ‘Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet’, der er skrevet af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen, og udgivet af Dansklærerforeningen/Systime. ”

    Hvordan fanden i h… h… h…… kan nogen ved deres fulde fem dog finde på godkende eller anvende et så virkelighedsfjernt makværk i undervisningen i gymnasiet? Det er jo ren hjernevask, virkelighedsfornægtelse og frelste multi-kulti-alting-er-jo-lige-godt-PK-holdninger for viderekomne, som langt de fleste NORMALE danskere for længst bare er begyndt at trække på skuldrene af eller endog grine højt ad. Det fortæller vist en hel del om, hvor galt det faktisk står til i store dele af vores uddannelsesystem – og hvor udbredt historieløsheden og dermed foragten for egen kultur er blevet.

    “Herudover, og nok så vigtigt for Billig, kommer den vestlige nationalisme til udtryk i de umiddelbart banale, bløde symboler, som omgiver vores dagligdag, og som vi ikke tillægger egentlig symbolsk betydning: Flaget på de officielle bygninger, landkort med tydeligt markede grænser og lande i forskellige farver, udtryk som ‘det danske vejr’ eller ‘de danske fugle’ og den politiske forståelse, der ligger i brugen af ‘vi’ og ‘de’. Alt dette er eksempler på de tilsyneladende uskyldige ting, der holder vores nationale verdensopfattelse i live.“ (s. 60)#

    Ja, tænk engang, hvor er det nationalistisk og ekstremt, at vi STADIG har forskellige lande, kulturer og sprog i Europa – og er stolte af dem og respekterer hinanden – og endda har landkort med forskellige farver, så vi kan orientere os om, hvor vi er. Sikke dog en ‘yderligtgående” måde at tænke på, hva’? Hvor må vi rigtigt skamme os at tænke på den gammeldags måde …

    Og hvornår er det egentlig lige blevet vedtaget, at vi ikke længere
    må have en national verdensopfattelse? At den åbenbart bare uden videre helt skal afskaffes? Jeg kan da ikke erindre, at vi nogensinde er blevet spurgt, eller at det på noget tidspunkt er blevet debatteret offentligt – hvornår har vore dybt naive, uvidende og groft uansvarlige vatnissepolitikere egentlig fået demokratisk mandat til at afvikle nationalstaterne og så ellers bare forære “landene” / landområderne væk til vildtfremmede mennesker på få årtier, som tilmed ofte er yderst krævende, respektløse og uintegrerbare i praksis – ja, i mange tilfælde endda dybt kriminelle eller vrangvillige religiøse fanatikere og ballademagere med barbariske klannormer, kvindeundertrykkelse, særkrav samt hjemlige krige og konflikter i deres mentale bagage, som de bare mener sig berettiget til at videreføre i vore engang så fredelige, sikre og velfungerende lande i Vesteuropa – ?

    Kommentar by Bjovulf — 26. februar 2015 @ 18:40

  5. De mest centrale begreber (tæt forbunder med reelle problemer og trusler) er: frihed, demokrati, ytringsfrihed, lov og orden, velfærdssamfund, sharia og lovbaseret religion, terrorisme osv.

    Islamkritikere er først og fremmest et åndsfællesskab, der kan blive enige om at ovenstående værdier er vigtige, og i at Islam udgør en trussel mod disse.

    Og ovenstående omformulerer jeg lige, for vi betragter næppe sharia og terror som vigtige værdier, nærmere friheden for religioners indblanding i offentlige forhold og friheden fra voldelig tvang.

    Ergo betragter vi det som vigtigt, at disse værdier ikke spiller den mindste rolle i et sekulært og demoraktisk samfund.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 26. februar 2015 @ 18:43

  6. Ja, det er egentlig meget underligt, at de stadig kalder sig “Dansklærerforeningen” – hvor er det dog fremmedfjendsk, racistisk
    og kulturimperialistisk at anvende et så nationalistisk navn i vore
    multikulti-dage ;-)

    Kommentar by Bjovulf — 26. februar 2015 @ 18:45

  7. Skattetryk alene og brugt i det omfang det er, er ved siden af andet- samfundsundergravende, et solidt flertal af vælgerne er, også, ved siden af alt det positive der kan ytres om dem, beklageligvis som individer og sammen med en masse andre, blevet reelt samfundsundergravende elementer, i mine øjne.

    Kommentar by Peter Buch — 26. februar 2015 @ 18:52

  8. “Det er ifølge diskurseksperterne sjældent sådan, at sprog bare overfører informationer neutralt fra en afsender til en modtager; det rummer også vurderinger og holdninger til de ting, der omtales. Elementært.”

    Nej, sproget er neutralt. Det er en kollektiv vedtagelse om at nogle bestemte lyde hentyder til noget bestemt.

    Bord hentyder til et bord, hvilket er noget lettere at blive enig om end begrebet terrorist, hvor der er ofte kamp omkring, hvorvidt begrebet er passende at bruge om en bestemt person og vedkommendes handlinger, som vi netop oplever det oven på terrorangrebet i København.

    Men går vi detaljer om bordet kan vi også blive uenige, foreksempal hvad angår farver.

    Dermed har vi nogle overordnede begreber, der i sig selv er meningsløse for de skal konkretiseres.

    Hvis en politiker stiller sig op og taler om solidaritet, ansvar og alt i den dur, så er det reelt tom tale. Det er gratis flotte ord, der bruges til at smøre stemmemaskinen.

    Hvis politikeren stille sig op og siger, at vi vil bruge et speficikt beløb på præcis dette sociale område, for at forbedre præcis disse forhold. Så er det en helt anden sag.

    Næste gang, der er folketingsvalg, så bid mærke i, i hvor høj grad politikerne udsteder sproglige blanchochecks, der lyder fint og tillokkende, men reelt intet lover, intet konkret indhold har.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 26. februar 2015 @ 19:00

  9. Det er dem som er de ideologiske. Hvis man læser antropologisk eller f.eks human ethilogen Irenäus Eibl-Eibesfeldt studier af primitive jager samlersamfund i Asien, Afrika og mellemamerika så har alle disse nogle forhistoriske mundlige overleveringer om deres historie. Det ligger i den menneskelige natur, at forme fællesskaber på baggrund af dette.
    Hvor i verden finder man samfund som ikke har en identitet og historie hvor folk kan samarbejde i tillid. 1968-generationen og deres “akademiske” yngel er vestens svar på islamisk stat. Alt skal dekonstrueres til intet. Historien skal væk, den menneskelig natur skal væk. Universiteterne er de rene koranskoler for disse talibanere.

    Kommentar by Thorsted — 26. februar 2015 @ 19:04

  10. “Jeg tog fejl. Man kunne jo eksempelvis sætte plakaten sammen med nationalsocialistiske plakater i et temaafsnit om ‘National identitet’.”

    Haha, det er morsomt fordi Kim et øjeblik glemte at vi ikke lever i et rationelt samfund men i et styret af PC-neuroser. Og det går galt hvis man forventer et rationelt respons fra den slags…

    Kommentar by Moran ya Simba — 26. februar 2015 @ 19:07

  11. Man burde tage deres danske statborgerskab (en kontruktion) fra dem og sende dem til den 3.verden for altid. Så kan de synge “Imagine” der med deres nye konstruktioner og deres menneskerrettigheder.

    Kommentar by Thorsted — 26. februar 2015 @ 19:09

  12. For at uddybe – så er sproget i sig selv neutralt – ja det er faktisk ingenting i sig selv, men helt afhængigt af modtagerens subjektive opfattelse, fortolkning, ladning af sproget.

    Det er så omvendt ikke uskyldigt eller neutralt, hvilke begreber man vælger at knytte til et fænomen.

    Tag for eksempel at knytte nationalisme, nazisme, fædreland osv. til islamkritikere, eller de flere hundredtusinder vælgere, der stemmer på Dansk Folkeparti. Det er bestemt ikke uskyldigt.

    Men tak for at de indirekte bekender egne synder.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 26. februar 2015 @ 19:23

  13. Man skal holde sig langt væk fra at bruge diskursanalyse og fra folk, der bruger diskursanalyse. Det er min erfaring. Det er kun røde eller naive tosser, der bruger den slags. Sig nej en anden gang.

    Kommentar by Sigwar — 26. februar 2015 @ 19:24

  14. Nej, sproget er da ikke neutralt – Thomas Bolding Hansen.

    Et ‘bord’ er et neutral ord, men det er ordet ‘idiot’ ikke, da det I dag ikke længere er en videnskabelig definition. ‘Idiot’ kan siges at bære på en skyld, en udpegning af den skyldige – nemlig idioten.

    Så lad mig forklare stille og roligt, hvordan jeg opfatter diskurs-eksperternes brug af diskursanalyse:

    På nettet kan man finde iBogen “Metoder i dansk” af Jan Sørensen, hvor diskursanalyse bliver fremlagt i afsnit 5.3.6.

    Her beskriver forfatteren, hvordan frikadellen med svinekød har mistet sin uskyld. Det sker under overskriften “Svinekød er dansk, og frikadeller det mest danske man kan tænke sig…”

    Forfatteren mener, at svinekødsfrikadellen med den muslimske indvandring er blevet givet ny betydning for, hvad der er inden for og uden for danskheden. Hvor svinekødsfrikadellen før i tiden konnoterede traditionen, artikulerer den i dag skellet mellem det danske (danskheden) og det muslimske.

    Eksemplet virker meget uskyldigt, men kigger man nærmere på det, illustrerer det, hvordan diskursanalyse kan bruges til politisk propaganda. Der ligger nemlig i eksemplet den underforstået holdning, at svinekødsfrikadellen bruges politisk til at skabe skel mellem danskere og muslimer. På den måde har svinekødsfrikadellen (sprogligt) mistet sin uskyld.

    I stedet for skyldbaseret propaganda så lad os i stedet lave en ægte diskursanalyse. Vi begynder helt forfra:

    Der er på et bord to frikadeller: En halal-slagtet frikadelle og en svinekødsfrikadelle. De sultne mennesker omkring bordet kan logisk set dele sig i 4 grupper:

    Grp. 1) Gruppen med vegetarer, der hverken kan lide halaslagtet frikadelle eller svinekødsfrikadelle. For vegetaren repræsenterer al kødmad en skyld.

    Grp. 2) Gruppen af kristne/kulturkristne, der er komplet ligeglade, bare det er sundt eller smager godt. For den kristne/kulturkristne repræsenterer al kødmad uskylden. Der eksisterer principielt ingen skel mellem mad i det kristne univers.

    Grp. 3) Gruppen af muslimer, der anser svinekød for urent/forbudt. For muslimen repræsenterer svinekødsfrikadellen skylden, og symboliserer skellet mellem ikke-muslimer og muslimer.

    Grp. 4) Gruppen af anti-muslimer, der anser halal-kød for vederstyggeligt. For anti-muslimen repræsenterer den halal-slagtede frikadelle skylden, og symboliserer skellet mellem anti-muslimer og muslimer.

    Hvilken holdning understøtter så Jan Sørensen i sin ovennævnte bog “Metoder i dansk”? Han understøtter muslimernes holdning i gruppe 3. Det er den holdning, hvor svinekødsfrikadellen er sprogligt bærer af skylden. Det er svinekødsfrikadellen, der symboliserer skellet mellem mennesker.

    For at understrege skylden går han ydermere et skridt videre: Alle svinekødsspisere associerer han med den nationale gruppe danskerne, for derved underforstået at forbinde svinekødsspisere med noget nationalt, noget nationalistisk og dermed videre til noget nazistisk.

    Men Jan Sørensen kunne ligeså godt sige, at det er den halal-slagtede frikadelle, der er bærer af skylden. At det er den halal-slagtede frikadelle, der skaber skellet mellem danskere og muslimer.

    Men pointen er, at det gør han ikke. Han gør i stedet svinekødsfrikadellen til symbolet på skylden, til den, der skaber skellet mellem danskere og muslimer. Og det viser netop hans politiske agenda, som han skjuler godt gemt nede i diskursanalysens påståede videnskabelighed.

    Diskursanalyse er i virkeligheden bare simpel politisk propaganda, men pyntet op så det skal ligne videnskabelighed.

    Kommentar by traveler — 26. februar 2015 @ 20:57

  15. Det er imponerende at de evnesvage får lov til at sætte ting i omsætning uden at have deltaget/oplevet det de påstår, en arkæolog får heller ikke lov til at udgive et postulat om at Pyramiderne er opført af væsner ude fra rummet uden et bevis materiale, jo flere år Danskerne studerer jo dummere bliver de, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 26. februar 2015 @ 21:05

  16. Se anti radikaliserings undervisningen, det bliver sådan noget poderne skal igennem hvis det bliver til en ting.

    Kommentar by Helmut Kohl — 26. februar 2015 @ 21:46

  17. Desværre er vores diskursvenner nok væk, når samfundet underlægges sharialovgivning. Så siger min fornemmelse mig, at de får andet at tænke på. Rystende læsning og fremragende dokumentation Kim!

    Kommentar by Jakob — 26. februar 2015 @ 22:04

  18. For adskillige år siden definerede Dansklærerforeningen, at deres målsætning er at afskaffe dansk.

    Kommentar by Menig 442 — 26. februar 2015 @ 22:15

  19. “samfundsforskning”
    Jeg græmmes.
    Jeg bliver faktisk også vred, for de der folk giver forskning generelt et dårligt ry.
    Rigtig forskning i virkelige emner er afgørende for landets overlevelse som selvstændigt land.
    Dvs. de der folk pisser i egen rede fra flere vinkler.

    Kommentar by monse — 26. februar 2015 @ 22:20

  20. Det drejer sig ikke om leverpostej. Det drejer sig om Danmark.
    Piben får en anden lyd når lærerlønnen eller pensionen eller renovationen eller ambulancen eller støtten til dansklærerforeningens bogudgivelser udebliver i multikultiland.

    Kommentar by Niels P. — 26. februar 2015 @ 22:50

  21. Sikken en fin titel, og så er det bare Radikal politik. To dygtige dysmønsterpiger.

    Kommentar by BB — 26. februar 2015 @ 23:43

  22. Og så er det Jürgen Habermas og Michel Foucault. De skal de små pus også lære

    Kommentar by Josef K — 26. februar 2015 @ 23:47

  23. Lügenpresse er blot et begreb vi har klistret på pressen men notationen strækker sig langt ind i enhver publikation der trykkes.

    Det er lidt din egen skyld Kim, du havde ikke paraderne oppe!

    Kommentar by Santor — 27. februar 2015 @ 00:16

  24. De havde lavet den sammenligning uanset hvad, faktisk synes jeg billedet er med til at ødelægge deres langt ude og overdrevne påstande.

    Kommentar by Helmut Kohl — 27. februar 2015 @ 00:29

  25. “Diskursanalyse er i virkeligheden bare simpel politisk propaganda, men pyntet op så det skal ligne videnskabelighed.”

    Diskursanalyse er nu mere end det, og eftersom det er våben, der bruges mod os, så kan det også betale sig at holde øjnene åbne over for de retoriske kneb, selv om om man kan gøre det uden at nogensinde at nævne begrebet. Kims hyppigt brugte kategori “Associationstrick” er jo på mange måder præcis det samme.

    Idiot er stadig en fuldstændig neutral lyd, eller neutrale bogstaver.

    Det bliver først noget ubehageligt, når et subjekt opfatter det som sådant, eller en sproggruppe af subjekter har vedtaget en fælles subjektiv utvetydig negativ betydning af ordet.

    For en, der har et sprog, hvor idiot hedder noget helt andet, eller for den sags skyld (som et tankeeksperiment) kommer fra et samfund uden idioter og derfor heller noget behov for begrebet er det bare en lyd.

    Foucault sagde vidst noget om, at sproget er magt. Det er bare ikke sproget, der direkte er magten. Det er definitionsretten og kontrol over betydningen, der er det.

    Hvilket også betyder, at hvis man lader vrøvlehoveder definere nationalisme, som udelukkende noget negativt. Så har man tabt, hvad enten man fortsætter med at kalde sig selv nationalist, eller prøver at bytte det ud med et alternativ som patriotisme.

    Hvis man forstår, hvad man er oppe imod, så kan man også svare igen. Og give tilbage med samme mønt for den sags skyld.

    Hvis vi forestiller os to debatører:

    1. Et barn, der famler efter det ene ord negative ord efter det andet: Bøsse, svans, brilleabe, idiot – alt hvad vedkommende finde på for at jorde og skade sin modstander.

    2. En hipster fra RUC, der studerer et eller hipt inden for humaniora. Der skriver langt og fint og med jævne mellemrum fletter negativt konnoterede begreber ind, for at jorde sin modstander og skade, og det ofte fuldstændig bevidst.

    Så fremstår nr 1. for de fleste klart, som det vi kollektivt har vedtaget som en idiot.

    Mens nr 2. gemmer sin spe og spot bag en fin facade. Hvis man skærer de lange fine sætninger væk mellem skældsordene, så gør nr 2. præcis det samme som nr.1. og med præcis det samme formål, nemlig at jorde modstanderen.

    Lad os tage et godt eksempel, Lars Hedegaard mod Krasnik i Deadline.

    Hvis Hedegaard havde sat sig ind i, hvordan DR journalister arbejder, forberedt sig på, hvordan han kunne modarbejde det og vende diskursen, hvis den ikke var til hans fordel. Så var han aldrig blevet slagtet så gennemført, som han blev det.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 27. februar 2015 @ 00:35

  26. Desuden er diskursanalyse noget vi selv kan bruge til at blive bedre til at kommunikere budskaber med.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 27. februar 2015 @ 00:47

  27. Lidt Googling… hvis der er tale om den samme Michael Billig professor of social sciences at Loughborough University….. –

    – Så har vi her igen et skoleeksempel.

    Hr. Billig har et jødisk navn og et jødisk udseende, og interesserer sig meget for Jøder efter mange af hans publikationer at dømme.

    Det er morsomt, at en mand som åbenbart vil afmontere de europæiske folkeslag og nationer har skrevet bøger, hvor i han fokuserer på Jøders enestående indflydelse på musik, teater og kultur, og hvis jeg ikke fejlfortolker noget her, er det noget som er mægtigt postivt som man kan være stolt af hvis man er Jøde.

    Her en liste opført på en jødisk hjemmeside:

    Bob Dylan’s lyrics never explicitly invoke his Jewish roots, but Jewish influences are never far from the surface.

    MJL Author Article 1
    Jews & Musical Theatre
    Jews had a hand in writing nearly all the great musicals of the

    1930s and ’40s.
    MJL Author Article 2
    Rock ‘N’ Roll Jews
    The Jewish contribution to the development of rock music

    http://www.myjewishlearning.com/ix_author.php?aid=46124

    En “typisk Jøde” kunne man måske tillade sig at sige, når man her igen ser en enestående kombination af internationalisme, kulturmarxisme og dekonstruktion, parret med en extrem optagethed af sin egen etniske identitet, som får ham til at søge efter jødiske godbidder i en rocksangers tekster.

    Kommentar by Balder — 27. februar 2015 @ 04:01

  28. “Vil man finde nutidige indlæg, der er yderligtgående kan man eksempelvis, kan man for eksempel gå til hjemmesiden uriasposten.net”

    skal vidst være

    “Vil man finde nutidige indlæg, der er yderligtgående kan man eksempelvis, gå til hjemmesiden uriasposten.net”

    Men ellers er det morsomt, at de to tosser finder citater af eksempelvis Skovgaard Petersen yderligtgående. Det er vi også andre der gør.

    Kommentar by Hans Und — 27. februar 2015 @ 05:29

  29. -> Hans Und

    Hermed rettet takker.

    Kommentar by Kim Møller — 27. februar 2015 @ 06:03

  30. Jeg synes det er besynderligt og vel egentligt kontroversielt at denne diskursanalyse er forfattet på det danske sprog. At forskerne burger et så nationalbetonet sprog som kun bruges af en lille nationalistisk skare på 5,5 millioner, fremfor at bruge et mere neutralt, international og dermed mere inkluderende sprog som f.eks. arabisk, kan analyseres som en simple magtteknik, men også et udtryk for en yderliggående “dem og os”-mentalitet, og en stærk bias hos forskerne.

    På den måde hylder forskerne jo den danske småborgelighed og provinsialisme, og forskerne er således med til at legitimere de ekstreme nationalister (de dansktalende), der i form af forskernes nærmest fanatiske og ekskluderende insisteren på denne magtbetonede og navlebeskuende brug af det danske sprog, jo er selve modpolen til en mere frittænkende og inkluderende sprogbrug, der i højere grad er anerkendende overfor vores invandrere.

    Kommentar by Jesper Hansen — 27. februar 2015 @ 07:36

  31. Når du siger diskurs holder jeg op med at lytte.

    Kommentar by Ruby Tuesday — 27. februar 2015 @ 08:16

  32. Det lyder som om de to kvindelige forfattere stammer fra Enhedsliste segmentet.

    Kommentar by Hodja — 27. februar 2015 @ 08:45

  33. Der findes desværre en del former for had mod det lille danske land. Det kommer både fra nogle danskere og også fra mennesker udefra. Men jeg synes at Danmark er en rigtig god historie. Danmark er historien om en kultur, der har formået at skabe et frit, trygt og rigt samt optimistisk samfund. Jeg flager for mit skønne lille danske land. Og jeg synes at det er en dejligt tanke at der findes mange forskellige lande. Jeg synes rigtig godt om den forskellighed og mangfoldighed. Jeg flager med mit lille danske flag for de mange andre lande og deres flag også.

    Kommentar by Liva — 27. februar 2015 @ 08:50

  34. Der er en vis pointe i at en sociolog med en mission hedder: Billig

    Kommentar by Limewoody — 27. februar 2015 @ 09:24

  35. Der er brug for en meget troværdig, uafhængig og dygtig presse, som kan arbejde med alle de informationer, der er tilgængelige på internettet. Det er med til at give befolkningen et ordentligt vidensgrundlag for, at de kan deltage i landets demokratiske udvikling.

    Lige såvel som de sociale medier kan fremme den frie presse, fortæller Mogens Bjerregaard, at de også kan bruges til at føre propaganda med. Et godt råd fra Mogens Bjerregaard er derfor at forholde sig kritisk til nyheder på de sociale medier

    http://opinionen.dk/debat/pressefrihed-et-truet-ideal 16. February 2015

    Kommentar by tavsen — 27. februar 2015 @ 09:40

  36. Hvis bare landegrænserne i EU er væk, fuglene, vejret mv. er europæiske, så er alt godt – dog ikke europæiske lærerlønninger – dem vil man ikke vide af.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 27. februar 2015 @ 10:05

  37. Så fik du sgu da lige lidt reklame igen Kim.
    Venstrefløjen kan lave alle de analyser de har have lyst til – hvad kan de egentligt andet?
    Faktum er bare, at det de ser som noget negativt, ser jeg som noget positivt. Og så er vi vel bare tilbage ved begyndelsen..?

    Kommentar by Peter Andersen — 27. februar 2015 @ 10:10

  38. Har diskursanalytikerne overvejet at analysere deres egen sprogbrug (altså diskurs)?

    Kommentar by Vagn Henning — 27. februar 2015 @ 10:13

  39. Jeg tror det handler om, at alle disse venstresnoede akademikere går meget op i hvilke segment de tilhører. Det kender de jo fra deres professionelle dagligdag. Alene deres optagethed af diskursanalyse og værdigrundlag, siger vel det hele. Man vil så gerne være sammen med sine egne hele tiden, og derfor er nationale afgrænsninger en hæmsko. Så skal man lige pludselig puttes i bås med alle mulige idioter, man overhovedet ikke deler opfattelse med – og det er jo pinligt, når vi nu bruger så meget tid på social selektering. Kunne alle vi, med de korrekte holdninger og smarte uddannelser, ikke bare få lov at være sammen i – og udfolde os i en international ramme, uden at alle pøblens små ligegyldige interesser hele tiden skal varetages – på vores bekostning?!!

    Kommentar by Peter Andersen — 27. februar 2015 @ 10:46

  40. En række forskere kritiserer diskursanalyse:

    http://www.bog-ide.dk/samfund/samfund,-div/boeje-larsen,-kristine-munksgaard-petersen,-finn-collin-mfl/diskursanalysen-til-debat/p-191474/#!191475

    Kommentar by Sigwar — 27. februar 2015 @ 20:30

  41. Jeg husker de gode minder fra Mosbjerg Folkefest. Godt at tænke på i dag, hvor dagen dog er blevet 3½ time længere end den mørkeste dag.

    Den totalitære venstreorienterede synsmåde bliver mere og mere syret og det der kommer ud som postmarxismens efterbyrd. Det er til at grine af, f.eks

    “vi glemmer den vestlige nationalisme, der først og fremmest helt banalt kommer til udtryk ved, at vi stadig bor i og organiserer os omkring den suveræne nationalstat” Hvad med den østlige nationalisme? Nordkorea f.eks. Hvordan ‘organiserer’ den sig – helt banalt? :-)

    “Denne opfattelse af ad hoc-nationalfølelse sammenligner Billig med en slumrende mobiltelefon: Den ligger stille, lige til den bliver ringet op og vakt til live.” Ha-ha. Man ser det for sig. Som taget ud af en scene i Bamse og Kylling?

    Kommentar by A-mad — 28. februar 2015 @ 00:17

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper