1. marts 2015

Cathal Brugha, såret i ildkamp: “found… singing ‘God Save Ireland’ with his pistol still in his hands.”

IRA er ikke min kop te, men der er nu noget klassisk over det folkelige trods, der manifesterede sig i den irske frihedskamp. Hårde livsbetingelser, skaber hårde mennesker, og en sådan var Cathal Brugha, en af de ledende i Påskeoprøret i 1916. I dag ville han uden tvivl blive betegnet som terrorist, måske med rette. Ifølge Wikipedia var han fortaler for ideen om at flytte fronten til England, hvad revolutionsleder Michael Collins modsatte sig. At give sit liv for kampen, giver ikke nødvendigvis sejren – men uden vilje og trods, er nederlaget et spørgsmål om tid.

(Cathal Brugha, født og død i Dublin, Irland, 1874-1922; Youtube, Uriasposten)

“In 1899 Brugha joined the Gaelic League and changed his name from Charles Burgess to Cathal Brugha. He met his future wife, Kathleen Kingston, at an Irish class in Birr, County Offaly and they married in 1912. They had six children, five girls and one boy. Brugha became actively involved in the Irish Republican Brotherhood (IRB) and in 1913 he became a lieutenant in the Irish Volunteers. He led a group of twenty Volunteers to receive the arms smuggled into Ireland in the Howth gun-running of 1914.

He was second-in-command at the South Dublin Union under Commandant Éamonn Ceannt in the Easter Rising of 1916. On the Thursday of Easter Week, being badly wounded, he was unable to leave when the retreat was ordered. Brugha, weak from loss of blood, continued to fire upon the enemy and was found by Eamonn Ceannt singing ‘God Save Ireland’ with his pistol still in his hands. He was initially not considered likely to survive. He recovered over the next year, but was left with a permanent limp. …

Brugha organised an amalgamation of the Irish Volunteers and the Irish Citizen Army into the Irish Republican Army (IRA). He proposed a Republican constitution at the 1917 Sinn Féin convention which was unanimously accepted. In October 1917 he became Chief of Staff of the Irish Republican Army and held that post until March 1919. …

Most of the anti-Treaty fighters under Oscar Traynor escaped from O’Connell Street when the buildings they were holding caught fire, leaving Brugha in command of a small rearguard. On 5 July, he ordered his men to surrender, but refused to do so himself. He then approached the Free State troops, brandishing a revolver. He sustained a bullet wound to the leg which ’severed a major artery causing him to bleed to death’. He died on 7 July 1922, eleven days before his 48th birthday.” (Wikipedia)

Oploadet Kl. 15:33 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/64387/trackback

7 Comments »

  1. “Hårde livsbetingelser, skaber hårde mennesker”

    Ja, det gør de. Til folk der vil læse om hårde tider i ‘almindelige menneskers’ øjenhøjde kan jeg varmt anbefale den britiske historiker Max Hastings All hell let loose om anden verdenskrig. Eet af de, for mig og, fornemmer jeg, også ham, største mysterier er hvordan russiske og tyske soldater overhovedet kunne kæmpe under de betingelser der forekom på østfronten. Al ære til de Vestallierede men den krigs hovedshow var altså ovre i området mellem Moskva og Berlin, ofte i minus 15 og nogle gange minus 30+ grader.

    Een episode, om en italiensk enhed der overrumples af russerne og flygter i kaos, forklarer måske hvorfor Italien klarede sig så dårligt i krigen: En officer beskrev hvordan han forbandede sin egen ‘blødhed’ ved ikke at skyde en mand der tog en plads på en slæde reserveret til sårede. En tysk forbindelsesofficer var dybt forarget over den ‘mangel på disciplin’. Og der er absolut ingen tvivl om hvad der var sket i den Røde Hær ved den slags brud på ordenen.

    Max Hastings skriver andetsteds:

    “Probably only a dictatorship as savage as Stalin’s, and a people as inured to barbarism as the Russians, could have broken Hitler’s power. The story of how they did so has never been one for weak stomachs.”
    http://historyimages.blogspot.dk/2009/12/raw-images-from-russian-front.html

    Østfronten var historiens største, og måske den mest hadefulde, krig og hvordan tyskerne og russerne fik folk til effektivt at kæmpe under de betingelser, trodser næsten min fatteevne og er ihvertfald en effektiv måde at mærke på man måske ikke selv er helt så ‘hård’ som man nogle gange går og tænker haha

    Hvordan de Vestallierede hære havde reageret på den slags forhold skal jeg ikke sige. Men jeg er ikke sikker på de kunne have kæmpet under samme forhold i 3 ½ år uden at bruge lige så brutale midler som tyskerne og russerne. Så ja, bløde liv giver bløde og empatiske mænd. Hårde betingelser giver det modsatte…

    Kommentar by Moran ya Simba — 1. marts 2015 @ 16:18

  2. Uden at tage stilling til aktørerne i den irske borgerkrig, med deraf følgende hændelser, vil jeg gerne gøre opmærksom på en virkelig god artikel oprindelig bragt på ‘Gates of Vienna’ og Vlad Tepes blog:

    “Our Muslim Troubles: Lessons from Northern Ireland”

    Skrevet af ‘El Inglés’ med mange realistiske reflektioner over, hvordan en eventuel borgerkrig mod muslimerne bedst kan udkæmpes:

    http://vladtepesblog.com/wp-content/uploads/2011/05/Troubles_Dossier_Complete.pdf

    Kommentar by Svend Andersen — 1. marts 2015 @ 16:57

  3. @Moran ya Simba

    Jeg læste en meget spændende beretning fra en hollænder som kæmpede sammen med tyskerne på Østfronten. Den var fyldt med beskrivelser af vilkår vi slet ikke kan fatte. Det mest ufattelige for mig var dog, at han efter efter et år eller mere under de betingelser (de sov bl.a. under tanksene i minus 20, og ikke i dem!) fik orlov og tilbragte nogle uger hjemme i Holland, hvorefter han pligttro vendte tilbage til sin enhed ved fronten! Han var i øvrigt ikke speciel nazistisk eller fanatisk for den tyske sag, så det var ikke det der motiverede ham til at vende tilbage til helvedet.

    Kommentar by Balder — 1. marts 2015 @ 19:23

  4. Svend Andersen, ja den analyse er ret god og El Inglis er en formidabel analytiker så vidt jeg kan se. Jeg tror ikke vi ’slipper’ med noget så ’småt’ som de irsk-britiske problemer. Bag muslimerne i Europa venter potentielt opbakning fra hele den muslimske verden. Så er vi allerede over i verdenskrigsstørrelsesordenen. Hvordan USA, Rusland, Indien og Kina parkerer sig er meget svært at sige. Jeg tror USA skal af med politisk korrekthed før jeg tør stole på at de vælger rigtigt. Obama har jo valgt og både Europa og Indien, de to eneste demokratiske områder med potentiale til at være reelle allierede for USA her, har fået den kolde skulder mens han griber ankler for Islam. Manden er obskøn, ‘moralsk udfordret’ som det ville hedde på PC-ish.

    Een ting jeg synes er meget underbelyst er ‘The Project’, et dokument fundet i Schweiz kort efter 9/11 og med relation til the Muslim Brotherhood. Det har fået ALT for lidt opmærksomhed og nu kører Gates of Vienna en artikelserie om the Brotherhood’s infiltration af USAs forbundsmyndigheder. Det er meget konspirationsagtigt men omvendt kræves snart ekstra-jordiske forklaringer på Obama regeringens opførsel, i alt fra Iran til Israel til Indien til korstogene til forbud mod at efterretning og militær ser på ‘islamiske’ elementer.

    http://gatesofvienna.net/2015/02/the-betrayal-papers-part-ii-of-v/

    Her er en dokumentar om ‘The Project’
    https://www.youtube.com/watch?v=JlhA6fmIIyU

    Balder, ja forholdene på Østfronten var ufattelige. Ligesom Kim og Svend ovenfor med den irsk-britiske konflikt, ignorer jeg lige her personlige sym- og antipatier i den krig (de er iøvrigt ret borgerligt konventionelle for mit vedkommende) og der synes jeg både russere og tyskere viste sig som utroligt seje og hårdnakkede krigere. De brugte jo også ‘gavmildt’ felthenrettelser for desertering og andre forteelser og det tror jeg har været nødvændigt for at få folk til at fortsætte under de forhold. De Vestallierede var naturligvis langt fra pivede men selv de grønne helveder i Østasien og på Stillehavsøer og kampene i Ardennerne i vinteren 44/45 var jo små og relativt kortvarige sammenlignet med det kontinuerte helvede der kørte på Østfronten og flyvere og konvojseljere der frøs i flere kilometers højde eller på vej til Murmansk havde det også langt hårdere end fx. Ranger School eller Jægerkorpsets patruljekursus (begge beregnet meget hårde for øvelser og beregnet til både forbedrelse og udvælgelse til krig). Men det varede nok ikke så længe før de kunne komme i en varm kahyt eller barak igen, hvis de overlevede naturligvis.

    Krig er noget lort. Men jeg er ikke sikker på vi kan undgå det hvis vi ikke vil islamiseres…

    Kommentar by Moran ya Simba — 1. marts 2015 @ 20:24

  5. Om Irland kan anbefales Robert Kee’s Ireland: A History (1980)

    http://en.wikipedia.org/wiki/Robert_Kee

    Tyskerne har i øvrigt pr. tradition set Irland som en bagdør til UK, tidligt. Hvilket bl.a. gjorde at nazisme stod i et positivt lys, herunder at en vis MacManus tilsluttede sig nazismen.

    Senere IRA ledere Martin MacGuiness og Gerry Adams erklærede sig på et tidspunkt, at IRA var en marxistisk-leninistisk organisation.

    Sidenhen kom de under vingerne af en vis Gadahffi…

    Nu om dage er MacGuniness så en nær ven af Blair familien…

    Kommentar by Hans Und — 1. marts 2015 @ 21:22

  6. Ang. Østfronten under 2. Verdenskrig:
    Som bekendt deltog danske styrker også – desværre på den tyske side, nemlig Frikorps Danmark. Og de klarede sig ligeså godt som de tyske og russiske enheder. Selvom det var med dansk mentalitet!

    De kæmpede dog kun fra 1942 til foråret 1943 på Østfronten, men alligevel. Frikorpset blev senere til Schalburg-korpset – katastrofalt!

    Og selvfølgelig i sig selv katastrofalt, at de kæmpede på den forkerte side – men de blev opmuntret af den daværende S-R regering.

    Kommentar by Gunnar Biering — 1. marts 2015 @ 22:58

  7. “Hårde livsbetingelser skaber hårde mennesker”.. Sikke noget marxistisk vrøvl! IRA-terroristerne var katolske og senere marxistiske fanatikere uden den mindste nåde, drevet af syge ideologier…

    Kommentar by Winston — 3. marts 2015 @ 17:55

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper