12. marts 2015

Jyllands-Posten (Ritzaus Bureau) om ‘diktator Fulgencio Batista’ og ‘præsident’ Fidel Castro…

Det kan godt være at Fulgencio Batista var en skidt fyr, men har vundet flere demokratiske valg end Fidel Castro. I 1940 stillede han op for ‘The Democratic Socialist Coalition’, en bred national koalition, der blandt andet inkluderede kommunistiske Partido Socialista Popular). Fidel Castro tog magten, droppede de planlagte frie valg, og skabte et kommunistisk diktatur i samarbejde med stalinisten Che Guevara.

Fra Jyllands-Posten, der gengiver Ritzaus Bureau – Datter af Che Guevaras banemand bliver general i Bolivia.

“Bolivia har for første gang udnævnt en kvinde til general i landets hær. … Det er ikke en hvilken som helst kvinde, der nu får et ekstra sæt stjerner på skuldrene. Gina Reque Teran er datter af den pensionerede general Luis Reque Teran, der stod i spidsen for militærets endelige offensiv mod Ernesto ‘Che’ Guevaras guerillastyrker i Bolivias jungle i 1967. …

Den argentinsk-fødte læge Ernesto Guevara fik tilnavnet ‘Che’… da han i 1954 mødte Fidel Castros cubanske kampfæller i Guatemala. Sammen med Fidel Castro var han fem år senere med til at indtage Cuba i 1959 og fjerne den USA-støttede diktator Fulgencio Batista fra magten.

Fidel Castro blev som bekendt præsident i Cuba, mens ‘Che’ bestred flere ministerposter i Castros revolutionære regering…”

Oploadet Kl. 05:35 af Kim Møller — Direkte link7 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/64650/trackback

7 Comments »

  1. Jyllands-Posten – hvis du vil vide mere…

    Kommentar by Vagn Henning — 12. marts 2015 @ 08:49

  2. Misinformation – mainstreammedier- mismod!

    Kommentar by Jakob — 12. marts 2015 @ 10:36

  3. I den grad desinformation: Batista faldt fordi USA trak tæppet væk under ham. En skæbne der også ramte Congos Moise Tshombe og Sydvietnams Ngo Dien Diem.

    Mere desinformation: Det er usandt, at Luis Reque Teran “stod i spidsen for militærets endelige offensiv” mod Guevara og hans terrororganisation ELN. Det gjorde den bolivianske hærledelse.

    Daværende oberst Teran spillede som divisionschef en væsentlig rolle i jagten på terroristerne, men det var altså ikke ham, der ledte offensiven.

    Løgnepressen igen-igen.

    Kommentar by Martin Kasler — 12. marts 2015 @ 12:32

  4. Jeg læste for nogle år siden temmelig omfattende om Cubas historie og opdagede, at billedet af Batista var noget fortegnet.

    Såvidt jeg husker, startede han en demokratisk social revolution med stor folkelig opbakning og – som der står i oplægget – vandt han flere demokratiske valg.

    Jeg har også til en vis grad selv været underlagt noget af den socialistiske propaganda, fordi den var så dominerende i skolen og i DR-monopolets dage. Jeg kan stadig høre den forargede patos DR altid havde i omtalen af Batista. De fortalte aldrig, at han oprindelig var et håb om demokrati med massiv folkelig tilslutning.

    Jeg er siden blevet klogere – selvom jeg aldrig har troet på meget af den røde KGB-styrede propaganda – senest især med Bent Jensens banebrydende historiske forskning. Meget af propagandaen stammede fra KGB – og den virkede og virker den dag i dag, desværre.

    Også Franco, Verwoerd, Salazar m.fl er det i dag muligt at forstå mere nuanceret efter litteraturen, der er kommet efter den kolde krig.

    (At Franco – der stod for ‘reconquistaen’ fra kommunisterne og Stalin, ligesom Isablla og Ferdinand i 1492 stod for reconquistaen med den endelige sejr over Granada, der afsluttede Islams 700 årige besættelse af Spanien – nærmest adopterede og opdrog Juan Carlos, barnebarnet af den sidste regerende spanske konge, til at blive sin efterfølger og til at genindføre demokrati, var heller ikke fortalt under den kolde krig?)

    Hørte lige i dag i DR-radioavisen kl 12 (som ‘trøst’ for DSB’s IC4 skandale) at Argentinas i Kina indkøbte tog til Pamplona var ligeså lang tid om at tilbagelægge strækningen, som det tog, der kørte strækningen den første gang sidst i attenhundrede tallet!

    Det mindede mig om, at Argentina og Chile før krigen, var teknologisk og industrielt foran mange europæiske lande.

    Gad vidst om cubanerne ikke havde været bedre tjent med, at Batista, havde fået nedkæmpet Castro? (som så vidt jeg ved tilhørte overklassen og oprindeligt slet ikke var kommunist?)

    Kommentar by A-mad — 12. marts 2015 @ 17:14

  5. Tja, det beviser bare at Jyllands-Postens politiske ståsted ikke er den yderste højrefløj, som Leksikon.org ellers hævder.

    Kommentar by Erik Jørgensen — 12. marts 2015 @ 22:06

  6. Rettelse:Hørte lige i dag i DR-radioavisen kl 12 (som ‘trøst’ for DSB’s IC4 skandale) at Argentinas i Kina indkøbte tog til var ligeså lang tid om at tilbagelægge strækningen, som det tog, der kørte strækningen den første gang sidst i attenhundrede tallet!

    Kommentar by A-mad — 12. marts 2015 @ 22:44

  7. …Argentinas i Kina indkøbte tog til Córdoba…

    Kommentar by A-mad — 12. marts 2015 @ 22:47

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper