19. januar 2009

“Valg! Med hvilket formål?”, sagde Castro, og blev venstrefløjens darling

Der har været flere indslag om Castros Cuba på det seneste, og DR kører den lige efter bogen. På DR Update den 2. januar kunne man se et kort forherligende indslag, uden et kritisk ord om hverken Castro, Cuba eller kommunisme. TV2 Nyhederne viste samme billeder, men leverede dem ikke ukritisk, og medtog afslutningsvis kommentarer fra en kritiker.

(TV2 Nyhederne, 2/1-09: Cuba fejrer 50 år med kommunisme)

I et længere indslag i i TVavisen den 4. januar, korresponderede Jørgen Laurvig fra Havana, og bortset fra lidt alibi-kritik, var der fuld skrue på propagandaen i indslaget med titlen Cuba fejrer 50-året for Fidel Castros revolution.

Kim Bildsøe Lassen, Vært: I disse dage fejrer cubanerne at det er 50 år siden Fidel Castros guerrillahær sendte militærdiktatoren Batista på flugt.

[…]

Jørgen Laurvig, korrrespondent: … USA sad på Cuba, både økonomisk og militært… Kommunismen undertrykker enhver form for opposition, ikke mindst fordi USA stædigt har forsøgt at genvinde den indirekte kontrol over Cuba.

Laurvigs ekspertpanel ser tilbage på 1959.

Peter La Cour i dagens Jyllandsposten – 50 år med Fidel Castro.

“I disse dage er det 50 år siden, Fidel Castro og hans oprørshær rykkede i triumftog ind i Havana og straks omdannede byens nyopførte Hilton-hotel til regeringssæde… Det blev begyndelsen på 50 års umenneskelig undertrykkelse af den cubanske befolkning.

Alligevel har store dele af den danske presse i mange år omtalt Fidel Castro med en påfaldende underdanighed – ja næsten beundring…

I det halve århundrede, der er gået, siden Castro rykkede ind i Havana, og frem til han – i hvert fald formelt – blev afløst af broderen Raul Castro for et år siden, nåede Fidel Castros regime at dræbe omkring 73.000 cubanere – nogle få af dem under nedkæmpning af oprør – resten i fredstid under massehenrettelser, i fængsler, under tortur og i tvangsarbejdslejre. Endnu flere cubanere har været indespærret i disse lejre eller i Cubas utroligt uhumske fængsler. Man skal helt over til de hedengangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Asien for at finde noget lignende.

I Kommunismens Sorte Bog (red. Stéphane Courtois m.fl.), der udkom i Danmark i 2003, kan man læse, at Havanas fængsler og sportsstadion straks efter magtovertagelsen blev forum for summariske henrettelser og farceagtige folkedomstole, hvor folkemængden – ligesom i det gamle Rom – dødsdømte folk ved at vende tommelfingrene nedad.

Fuldstændig som Lenin gjorde det under den såkaldte Oktoberrevolution i 1917, begik Castro allerede i juni 1959 et kup mod hele den demokratiske del af sine medkæmpere i revolutionen mod Batista-diktaturet.

Det havde været et centralt programpunkt for alle de ”anti-Batista-revolutionære”, at der skulle afholdes frie valg. Men det ville Castro pludselig ikke høre tale om: »Valg! Med hvilket formål?«, udtalte han. Så fjernede han de demokratisk sindede fra sin regering og suspenderede den gældende forfatning, der sikrede cubanernes fundamentale menneskerettigheder. I stedet styrede han efter dekret, indtil han i 1976 indførte en forfatning, der var inspireret af Sovjetunionens forfatning.

Myten om, at Castro først efterhånden blev marxist og kommunist og nærmest blev drevet i armene på Sovjet af USA, holder næppe til et nærmere eftersyn. Han fulgte snarere den samme drejebog, som Sovjet-støttede guerillabevægelser har fulgt andre steder i verden – f.eks. Angolas MPLA, Mozambiques Frelimo og Mugabes Zanu(PF) i Zimbabwe. De fremstod først som folkelige bevægelser med politisk bredde – men når de var kommet til magten, blev de pludselig ”transformeret” til marxistisk-leninistiske kommunistpartier med nær tilknytning til Sovjet.

I forlængelse af omvæltningerne i sommeren 1959 brød Castro således også med anti-Batista-bevægelsens andet centrale programpunkt om en jordreform, der skulle skabe omfordeling, men fastholde privat ejendomsret. I stedet gennemførte Castro en marxistisk jordreform med hjælp fra den cubanske hær.

Omkring 40 pct. af den konfiskerede jord var amerikansk ejede sukkerplantager. Det skabte ikke overraskende et skarpt modsætningsforhold til USA, der reagerede med at lukke for al import af cubansk sukker – det var 90 pct. af den cubanske sukkereksport. Det påstås, at USA hermed tvang Cuba i armene på Sovjet. Men Castro havde allerede i forvejen sikret sig, at Sovjet ville overtage hele den del af Cubas sukkereksport, der før var gået til USA…

Forløbet i årene efter Castros magtovertagelse lignede til forveksling det, der skete i Sovjet og andre kommunistiske lande. Først blev fagbevægelsen knækket. Den havde ellers hjulpet Castro til magten. Som kom turen til den cubanske kirke, som ellers havde hjulpet Castro ud af fængsel under Cubas tidligere styre. Endelig fulgte en række stalinistiske skueprocesser mod folk fra egne rækker.

Kunstnere og forfattere blev tvunget til at følge Castros linje slavisk. Man indførte en lov, som stadig gælder, om at enhver cubaner kan arresteres under et hvilket som helst påskud, hvis myndighederne vurderer, at man ikke tænker i overensstemmelse med regimets paroler…

Over 100.000 mennesker har forsøgt at flygte fra Cuba over havet i små både. Blandt Castros mere udsøgte forbrydelser kan nævnes, at han lod helikoptere bombardere flygtningenes små overfyldte og skrøbelige fartøjer med sandsække, så de sank. Omkring to mio. cubanere – en femtedel af hele landets befolkning – lever nu i eksil, fortrinsvis i Miami, Spanien og Puerto Rico.

… omverdenens syn på Cuba har i mange år været præget af uvidenhed og misinformation.

Som et kuriøst eksempel herpå kan nævnes, at de to fremtrædende danske socialdemokrater Mogens Lykketoft og Jytte Hilden besøgte Cuba fra den 10. til den 24. januar 1987 som det cubanske kommunistpartis gæster. Bagefter skrev de i begejstrede vendinger i en kronik i dagbladet Aktuelt om Castros »charmerende samba-socialistiske variant af det sovjetkommunistiske systemgrundlag«. Ifølge de to var »den cubanske revolution i sin oprindelse cubanernes eget valg og ikke en påtvungen model. Det giver mere humør og mere håb«, hævdede de.”

Se evt. Lykketoft og Hilden: Samba-socialismen (Aktuelt, 14/2-1987).

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6483/trackback

16 Comments »

  1. Kunstnere og forfattere blev tvunget til at følge Castros linje slavisk. Man indførte en lov, som stadig gælder, om at enhver cubaner kan arresteres under et hvilket som helst påskud, hvis myndighederne vurderer, at man ikke tænker i overensstemmelse med regimets paroler…

    Det er jo sukkerguf og soed musik i venstretossernes oerer, inklusive DDR journalister og andre slige femte kolonne aktivister og samfunds nedbryderer.

    Kommentar by Rolf Krake — 19. januar 2009 @ 17:59

  2. OT.

    TV2 og EB i skøn forening med “eksperten” Rene Karpentofh (ham der aktivt og med stor passion gav den som ekspert når han skulle bortforklare terroristernes handlinger på Nørrebro) forsøger at miskreditere de Danske soldater der er tilmeldt SIADs facebook side.

    Ytringsfrihed og retten til frit at sympatisere med et lovligt parti er åbentbart en trængt ret i dagens Danmark, lidt sjovt når man betænker hvor mange kommunister der bestred/bestrider langt vigtigere poster end en Dansk soldat, men man mener åbentbart at soldater skal have ensrettede holdninger politisk.

    Mhhhh hykleriet skriger efterhånden til himlen hos de frelste !

    Kommentar by Whodares — 19. januar 2009 @ 19:13

  3. Jeg har ladet mig fortælle, at cubanerne privat, selv om de sulter ikke må gå til havet og fange en fisk.
    Og Castro bliver fejret som konge, hvor han møder frem i Vesten, ligesom banditten Arafat.
    Det er absurd teater.

    Kommentar by Menig 442 — 19. januar 2009 @ 19:15

  4. Uriasposten is again focusing on the central matters.

    Kommentar by Mulla — 19. januar 2009 @ 19:19

  5. @ WhoDaresNotMe: Ytringsfrihed og retten til frit at sympatisere med et lovligt parti er åbentbart en trængt ret i dagens Danmark…

    WJ: Det går da fint nok for de bemeldte soldater. Der kommer en masse holdnings-tilkendegivelser om dem (såda er det jo i et demokrati), men det her fører ikke til en begrænsning til de soldaters selvfølgelige ret til at organisere sig i et lovligt politisk parti (ikke forening,men parti???).

    Så jeg beklager meget, der bliver ingen anledning til at spille offer i dene sammenhæng.

    Kommentar by WilliamJansen — 19. januar 2009 @ 19:54

  6. OT:
    Knægten som stod for dette angreb
    http://ekstrabladet.dk/112/article1105040.ece har en lille sød hjemmeside samt side på youtube.

    http://detny.otuzniak.dk/
    http://www.youtube.com/user/otuzniak

    Kommentar by Anders Kusk — 19. januar 2009 @ 20:02

  7. ja det er godt Willie, har du fået fortalt alle at du har været til en demostration, og du er blevet nævnt (dog uden navn)i gyyys medierne i dag ?

    Du er nok den mest selvcentrerede narcisiske lille gnom jeg nogensinde er støt på, og så burde du snart klappe i med dit anonymitets fis vend for pokker dog pladen en gang, som sagt 117 gange før behøver du næppe føle dig truet med dine frem og tilbage holdninger,men kunne du ikke bare for en gang undersøge hvad det er du ævler om før du lukker lort ud.

    Det er da overordentligt betændt at to medier med hjælp af villige “eksperter” som den nævnte røde sociolog prøver at presse forsvaret til at sortere ud i soldater med en islamkritisk holdning, måske du skulle prøve at læse artiklerne i EB og TV2 før du vanen tro leger rasmus modsat.

    Hvis det ikke er et slet skjult forsøg på berufverbot ja så er der intet der er det !

    Kommentar by Whodares — 19. januar 2009 @ 21:40

  8. Wislam
    Mener du det er fair den måde medierne dækker at 18 soldater (ud af de 10000vis der har været udsendt) er med i en fjæsbog gruppe?
    De er jo hængt ud, faktisk som en flok racister, selvom det er mellem linjerne og med dem alle andre soldater der har været ude.

    Men jeg synes det kunne være sjovt at medierne undersøgte folks holdning før og efter en tur med cirkus milli, og mere vigtigt fandt us af hvorfor så mange udsendte vender hjem med et negativt syn på muslimerne.

    Kommentar by Broholm (ordblind) — 19. januar 2009 @ 22:08

  9. …betændt at to medier med hjælp af villige “eksperter” som den nævnte røde sociolog prøver at presse forsvaret til at sortere ud i soldater med en islamkritisk holdning, …

    …Hvis det ikke er et slet skjult forsøg på berufverbot ja så er der intet der er det !

    Hold kaeft hvor er jeg traet af roedfascisternes udemokratiske og landsforraederiske holdninger, sikke et aekelt hykleri, de tramper paa vores nation som en flok liderlige Nazister, de soldater der har de vaerste af ‘fredens religion’ inde paa livet, det liv de saetter paa spil, mod hvad der ikke tilfaedigt er roedfascisternes artsfaeller fra deres importerede pseudo-proletariat, og saa skal de forbydes at have en holdning, over for en fjende der kun er ude paa at slaa saa mange af soldaterne ihjel, og os, hvis du kunne slippe afsted med det.

    At vaere en femte kolonne perverteret roedfascist og sidde paa en avis eller TV, er helt fint, og stilles der spoergsmaal ved deres utopiske holdninger, begynder hyklerne at skrige og vraele, en flok lommefascister, det goer mig efterhaanden rasende, saavel som det fortsaetter i sin aekelhed dag ud og dag ind, der er snart ikke det der ikke er galt udenfor deres stupide bobbel univers af politisk korrekthed og kujonagtige underdanelse.

    Kommentar by Rolf Krake — 19. januar 2009 @ 22:09

  10. Hvor er det dog bemærkelsesværdigt, hvordan der i denne tid er fokus på Israels forhold til menneskerettigheder og konventioner – mens Cuba kan få lov at slippe. Men nu er der jo også væsentlige forskelle på landene.

    Kommentar by BE — 20. januar 2009 @ 03:05

  11. Jamen det er en skamplet på Amerika – ja på hele verden – at Cuba ikke kan acceptere frihandel.

    Kommentar by Fanden ta det — 20. januar 2009 @ 05:43

  12. Castro igår, Chavez i dag. Allerede nu er der forslag til at tillade Chavez at fortsætte med at være “landets fader”. Og medierne sætter kikkerten for det blindeøje igen.

    Kommentar by Vantroende — 20. januar 2009 @ 08:51

  13. Cuba?
    Jamen turisterne er da glade for Cuba som det er – her koster luderne kun et par nylonstrømper, en plade chokolade eller et par amerikanske dollar, akkurat ligesom i de goe, gamle dage i Østberlin.

    Man forstår godt at sådan et par gamle grise som Niels Hausgård og Erik Clausen vil over og undersøge det paradis.

    Kommentar by Bodil — 20. januar 2009 @ 08:51

  14. Lykketoft er en tabt sag – i start-70erne var han også kraftigt involveret i venskabsforeningen Danmark-Nordkorea, så hut jeg visker.

    Henrik

    Kommentar by Henrik — 20. januar 2009 @ 10:10

  15. Den amerikanske historiker og kommentator har skrevet en spændende artikel om Fidel og de 50 år. Han fremkommer med nogle stærke beviser på mandens fascistiske holdninger. F.eks.
    “Castro havde altid hos sig, de samlede værker af Benito Mussolini og også af falangisten Jose Antonio Primo de Rivera, hvis disciple hjalp Franco til at komme til magten. Da Castro blev idømt fængsel for oprørsforsøg, omarbejdede han samvittighedsfuldt sin tale efter Hitler’s “Historien vil frifinde mig” tale før han blev ført til fængslet i Landsberg. Castro forandrede sig ikke grundlæggende da han overtog magten i Cuba: Da Franco døde, for eksempel, erklærede Castro dagen som en national sørgedag i Cuba.”
    Ydermere stiller han ?? ved om Batista var så ’slem’ som nutiden hævder ved at fremhæve:
    Uanset hvor meget man holder fast i det besynderlige argument at Batista blot var en amerikansk marionet er der kun lidt tvivl om, at Castro altid har været en russisk marionet. Cubas udensrigspolitik under Castro fulgte Sovjetunionen som en veltrænet skødehund. Kreml havde behov for kamptropper til de pro-seovjettiske styrker i Angola – adskillige tusinder kilometer borte fra Cuba – selvfølgelig ikke noget problem; Fidel sendte cubanere for at kæmpe og dø for Sovjets interesser. Afgrøderne og sukker i Cuba kan meget vel være solgt til underpris under Batista til Amerika, men under Castro blev sukkerhøsten, og hele det cubanske folks økonomi pantsat til Rusland.”

    Alternativ historieopfattelse til den Cuba+ leflende holdning der kommer til udtryk i DK, er atlid inspirerende at læse. Prøv her.

    http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/01/50-r-med-fidel.html

    Kommentar by synopsis-olsen — 20. januar 2009 @ 14:43

  16. Peter la Cour skrev en FLOT kronik i JP. Den burde være pensum på gymnasierne, som modvægt den den idelige indoktrinering om marxismens herligheder.
    Jeg kunne ønsker, at han gik et skridt videre, i forsættelse af, at han nævner Lykketofts og Hildens hyldest til morderen Fidel. Han skulle grave ALLE disse venstrefløjs-fossiler frem, der i skrift og tale hyldede diktatoren og hans BØDDEL, Che Guevara.
    Dernæst kunne der så laves en dokumentar, der kunne hedd: “Det sage de” og “hvordan blev det?”
    Det sker nok ikke.
    SYGT.

    Kommentar by ramses-2 — 21. januar 2009 @ 15:31

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper