29. marts 2015

Rocker-radikalisering: “Når Omar El-Husseins liv bliver skitseret, minder det utrolig meget om Martins.”

Vil man vide mere om baggrunden for muslimsk radikalisering, så er der ingen grund til at købe dagens udgave af Fyens Stiftstidende. Hele syv sider om den tidligere rocker Martin Fryd Petersen, spækket med politisk korrekte associationer, der ganske givet vil gøre forfatter Marie Louise Toksvig til en del af debatten, og hermed hjælpe med at markedsføre bogen. Well played, men ingen blev klogere. Fra En radikaliseret rocker (Fokus, s. 1-7).

“Historien om rocker/indvandrerkrigen fra 2008 til 2011, fortalt af en af rockerbødlerne. Den historie er slut. Men det er også historien om radikalisering af unge, vrede mænd. Den historie lever videre. … Guldfuglens navn er Martin Fryd Petersen. Han blev til rockeren Fryd med et ildevarslende kors tatoveret under øjet, men startede som drengen Martin. …

Det endelige manuskript til bogen afleverede hun på forlaget i februar. 16. februar skyder 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein to mænd i København og sårer seks politikfolk. Og i dagene og ugerne efter bliver den unge radikaliserede muslims liv rullet op i medierne.

– Jeg kunne ikke lade være med at tænke rigtig meget på Martin. Når Omar El-Husseins liv bliver skitseret, minder det utrolig meget om Martins. En vred, aggressiv og frustreret ung mand, som meget let griber det, når nogen fortæller ham, hvem fjenden er – hvem man skal hade, siger Marie Louise Toksvig. …

Den nu aflagte identitet Martin Fryd Petersen hader indvandrere. Eller rettere ‘perkere’. Dem med en anden hudfarve eller religion, som fører sig frem. Dem, som er en spejling af ham selv. Dem i banderne og i kanten af banderne. Voldelige typer i streetwear og skarpe frisurer. De er målet for hans had. De første syv år af sit liv bor han i en boligblok i Roskilde, hvor hans familie hurtigt bliver den eneste med dansk efternavn. Han får tæsk på legepladsen, hvor han ikke forstår de andre børns sprog.

Teenageårene hvirvler af sted i vold og stoffer, og pludselig sidder han og er med til at starte Hells Angels-undergruppen AK81 op. Formål: At banke indvandrere – helst ‘perkere’.

(Udsnit af forsiden, Fyens Stiftstidende, 29. marts 2015)

Fængslerne lærer han at kende indefra. Her bliver han skolet i rockerlivet. Radikaliseret. Han er på et tidspunkt såkaldt ‘fællesskabsmakker’ med Jønke i arresten på Politigården i København, mens den gamle rocker skriver sit såkaldte Sjakal-manifest – en krigserklæring mod ‘perkerne’. Det udtrykker Fryds følelser og giver nærmest Jønke en imam-status for ham.

– Rockermiljøet leverer et mål for vreden. Det er ret banalt. Selv om Martin føler, at han er en del af en frihedsbevægelse, er det ideologiske fundament papirtyndt. Det handler bare om at få et mål for vreden. … Martin udtrykker det ret enkelt: Han vil have nogle loyale kammerater, og så vil han tæve nogle indvandrere, siger Marie Louise Toksvig.

[…]

… han ender med at være alene med en jævnaldrende araber, der ligesom ham selv har fået 12 års fængsel. For terror. Araberen sværger troskab ved koranen…

Han har været ligesom mig, bare på en anden facon, tænkte Martin. Vi har begge to været unge, dumme og naive og ladet os føre med af noget, som vi troede var det rigtige, men som bare førte ind i en blindgyde,’ skriver Marie Louise Toksvig i ‘Guldfuglen’.

– Martin har ikke tænkt over meget i sit liv. Vi skal respektere, at når en mand som ham kan se den parallel og når til den refleksion, så kan vi andre måske også stoppe med at dele folk op i, hvad de slås for, og i stedet se på, hvad det er, der gør, at de overhovedet slås. Hvad gør dem så vrede og ensomme, at de søger en fane, de kan melde sig under og bliver parate til at slå ihjel for det fællesskab og den overbevisning? Ordet radikalisering giver et billede af islam. Før hed det forråelse, rekruttering eller uddannelse til kriminel løbebane, siger Marie Louise Toksvig.”

Oploadet Kl. 11:37 af Kim Møller — Direkte link17 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/65061/trackback

17 Comments »

  1. Siden Glistrup blev ofret på de politisk korrektes alter, er vi fyldt med løgn om, at Islam er en berigelse vi ikke kan leve uden.
    Siden jul har de politisk korrekte ikke snakket om andet en anti-radikalisering, fængselsforbundets formand vil have fængselsimamer ind over, det er en klar indrømmelse af at det hele går ad h. til,
    og den virkelige trussel ligger i Islam, ikke en tumpe med rygmærke
    som er ligeglad med religion.

    Problemer er vokset så store at de politisk korrekte ikke kan skjule dem, indrømme det vil de heller ikke, så hellere fortsætte med at fylde befolkningen med løgn.

    Løgnepressen har taget Simon Bünger til sig, mon en flok arabere tramper på ham en dag?

    Kommentar by k.m. — 29. marts 2015 @ 11:59

  2. Blandt muslimer er der i særlig grad et problem med at få adskilt det religiøse og det kriminelle/voldelige – så kan vi ikke ligesom antyde, at problemet også eksisterer blandt kristne? Det er jo ubehageligt at tænke på?

    Det her er klassisk relativering. Ligesom når mennesker der laver tegninger – og mennesker der anvender skydevåben og bomber – nok er lige ekstreme og nok er “lige gode om det”.

    Kommentar by BE — 29. marts 2015 @ 12:15

  3. Marie Louise Toksvig er gift med Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet.

    Man forstår godt, at Ekstra Bladet ikke længere “tør, hvor andre tier”, når chefredaktøren selv såvel som hans kone er islam-apologeter.

    I øvrigt har Toksvig tidligere udstillet, hvor defekt hendes moralske kompas er. Således dækkede hun skattekommissionen for Ekstra Bladet, selvom både hendes mand, Poul Madsen, og hendes “bekendte” igennem 20 år, Jan Kjærgaard, var særdeles aktive aktører i den sag. Det var Jan Kjærgaard, som pegede på Peter Arnfeldt og Troels Lund Poulsen og dermed fik sagen til at rulle (de to sidstnævnte blev som bekendt frikendt af kommissionen).

    Men som Toksvig afslutter med: “Jeg tror faktisk, at folk generelt er i stand til at forvalte deres arbejde ansvarsfuldt, ligesom jeg selv er,” siger Marie Louise Toksvig.

    Ved du hvad Marie Louise Toksvig? Det tror vi faktisk ikke du er.

    Kilde: http://journalisten.dk/poul-madsens-kone-derfor-kan-jeg-godt-d-kke-skattesagen

    Kommentar by Tipper — 29. marts 2015 @ 12:34

  4. Kan Marie Louise Toksvig ikke lige forklare det tilsyneladende store behov for fængselsimamer i danske fængsler når nu hun er igang?

    Kommentar by Jan — 29. marts 2015 @ 12:48

  5. Marie Louise Toksvig mener altså at islam er en gennem-kriminel psykopatisk voldskultur!

    Kommentar by Santor — 29. marts 2015 @ 13:04

  6. Hun har helt tydeligt forsøgt at skrive en dansk version af “american history X” i håb om at den sælger godt hos dem der læser politiken.
    Selvom virkeligheden var: “de første syv år af sit liv bor han i en boligblok i Roskilde, hvor hans familie hurtigt bliver den eneste med dansk efternavn. Han får tæsk på legepladsen, hvor han ikke forstår de andre børns sprog” så konkluderer hun at: “selv om Martin føler at han er en del af en frihedsbevægelse, er det ideologiske fundament papirtyndt.”

    Han fik tæsk af indvandrere i syv år, men slår han igen og siger at han hader dem så “er det ideologiske fundament papirtyndt.”

    Jeg er mildt sagt ved at være temmelig træt af radikale kvinder (m/k) der tænker med følelserne.

    Kommentar by Per — 29. marts 2015 @ 13:10

  7. Og ikke et ord om indholdet i Islam der ‘inspirerede’ Omar.

    Kommentar by mb — 29. marts 2015 @ 13:49

  8. Islam er teknisk set et kriminelt netværk, det har hun da fuldstændig ret i. Dog er det en del større end Hells Angels og har målsætninger, der rækker langt videre.

    Jønke var som en imam for den unge mand får vi at vide. Jeg synes, hun får svinet slammet til på en meget fin og underfundig måde.

    Kommentar by Nils — 29. marts 2015 @ 14:20

  9. Det er svært at sige noget pænt om rockere, men Marie Louise Toksvig laver den samme fejl som næsten alle journalister laver, hun tror arabiske og andre muslimske terrorister skal måles efter samme målestok. Du skal ikke se på deres opvækst, men du bliver nødt til at se på islam! De er simpelthen en del at den verdensomspændende jihad vi ser for øjeblikket, og vores analyser bliver forkerte hvis vi bilders os selv ind at det er sociale faktorer der gør dem til terrorister, det er kulturelle og religiøse faktorer.
    Ethvert samfund vil have marginaliserede befolkningsgrupper, men hvis de så kommer i kontakt med islam så får du terrorrister i stedet for rockere.

    Kommentar by Robert R — 29. marts 2015 @ 14:45

  10. Bin Laden og den øvrige Al Qaida top passer på fint på beskrivelsen, de kom alle fra dysfunktionelle og fattige familier og viste tydelige tegn på ukontrolleret vrede fra barnsben af.

    Nå nej, det gjorde de så ikke, hvad kan så være problemet?

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 29. marts 2015 @ 15:00

  11. Ingen rockere/AK81

    Kommentar by Niels — 29. marts 2015 @ 16:39

  12. har da mig bekendt ønsket sig præster i fængslerne. Kommunerne har da heller ikke søgt om præster til de danske ballademagere. Beklager dobbeltbeskeden.

    Kommentar by Niels — 29. marts 2015 @ 16:40

  13. Der er radikaliserede imamer i danske fængsler med officiel og lønnet magt. Der er så vidt jeg ved ikke rockere ansat i danske fængsler?

    Kommentar by Liva — 29. marts 2015 @ 20:20

  14. Islamister har koranen som manual. Der findes så vidt jeg ved ikke nogen religiøs manual for rockere?

    Kommentar by Liva — 29. marts 2015 @ 20:23

  15. Toksvigfamilien, stødte jeg første gng på v. Claus, DhimmiRadioens korrespondent på Capitol Hill. Han var måske en hårsbredde mindre kommunistisk end flere andre på statsradiofonien. Alligevel har jeg indtryk af, at han var forløberen for demokraternes propaganda i DK

    Kommentar by Nielsen — 30. marts 2015 @ 00:15

  16. Forestil dem en klode med 1,6 millarder hårdkogte rockertyper…

    Kommentar by Vagn Henning — 30. marts 2015 @ 08:27

  17. Der er ingen grund til at give menap-velfærdsmigranter/asylsøgere dansk opholdstilladelse og dermed danske velfærdsydelser. De bør afvises/burde have afvist ved grænsen som værende velfærdsnomader/lykkesøgere.

    Kommentar by F. Jensen — 30. marts 2015 @ 17:33

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper