31. januar 2009

Niels Westy Munch-Holbek om Cuba før Castro

Fra 180 Grader. Niels Westy Munch-Holbek om Cuba før Castro.

“I en artikel i anledning af 50 året for den autoritære diktator Fulgencio Batistas flugt fra Cuba, der banede vejen for den totalitære diktator Fidel Castro, beskrev Spaniens største dagblad, El Pais, levevilkårene i Cuba i dag som ringere end før 1959. Med tanke på vestlige mediers normale omtale af Cuba gennem de sidste 50 år, var det ganske opsigtsvækkende.

På trods af, at glansen for længst er gået af det revolutionære Cuba, så har et af de faste holdepunkter i medier og uddannelsesmateriale altid været, at forholdene var ringere før Castro greb magten. Ofte beskrives Cuba før 1959 som et fattigt tilbagestående land, præget af analfabetisme og ekstrem ulighed. En fremstilling der har meget lidt med virkeligheden at gøre. Ifølge statistik fra FN, var Cuba Latinamerikas tredjerigeste land i 1950’erne. Det var en dynamisk økonomi i rivende udvikling. Cuba var således mere velstående end lande som f.eks. Spanien, Portugal, Grækenland og Finland, for slet ikke at tale om Hong Kong, Sydkorea, Taiwan og Japan. Sådan er det ikke længere.

I dag er Cuba et af Latinamerikas absolut fattigste lande. Som det eneste land i regionen er antallet af personbiler i forholdt til befolkningens størrelse faldet siden 1950’erne, hvor antallet af personbiler kun blev overgået af Venezuela. Ernæringsmæssigt har man ifølge statistik fra FAO oplevet et fald i det daglige kalorieindtag siden 1950’erne. I samme periode er landet gået fra at producere 80% af sit forbrug af landbrugsvarer til i dag kun at producere 20%.

Når man i et undervisningsmateriale udarbejdet af Mellemfolkeligt Samvirke og beregnet for folkeskolerne kan læse, at i “begyndelsen af 1950’erne var mange cubanere utilfredse med forholdene i deres land: Flere og flere blev fattige, mens nogle få blev meget rige. De var trætte af, at deres præsidenter hellere ville være gode venner med amerikanerne end med almindelige cubanere”, bør man spørge sig selv, hvorfor i alverden der så var så mange mennesker i resten af verden, der ønskede at immigrere til Cuba?

Fra århundredeskiftet og frem til slutningen af 1950’erne modtog Cuba over 1 mio. immigranter, og mere end 25% af befolkningstilvæksten i denne periode bestod af indvandrere. Da Batista flygtede ud af Havana i de tidlige morgentimer den 1. januar 1959, lå der 12.000 ubehandlede immigrationsansøgninger på den cubanske ambassade i Rom.

En anden af de sejlivede myter om Cuba og Havana før 1959 er datidens Cubas afhængighed af turistindtægter, mafiaens indflydelse og den udbredte prostitution. Fakta er, at Cuba i dag er langt mere afhængig af turistindtægter, mens det anslås, at der er mere end 10 gange så mange prostituerede på Cuba, sammenlignet med 1950’erne. Og hvad angår Cuba som mafiastyret spillebule i 1950’erne, skal det lige medtages, at den ejede blot to ud af de ti casinoer, der fandtes i Cuba i 1950’erne..

Der vil måske være en eller anden af læserne, der undrende vil stille sig det spørgsmål, at hvis det vitterligt er, som jeg påstår, hvorfor er det så ikke mere alment anerkendt? Dertil kan jeg kun svare, at en sådan undren så sandlig er på sin plads. Man kan måske undskylde musikere, skuespillere, filminstruktører og andre kunstnere, fra Nordjyllands Niels Hausgaard til Hollywoods Oliver Stone, med at deres reelle indsigt og viden lader deres kunstneriske evner en del efter.

Men når f.eks. tidligere chefredaktør for Information og Nyhedsavisen og nuværende medarbejder på Berlingske Tidende, David Trads, for et par år siden hyldede den cubanske revolution som “en af de mest sympatiske revolutioner, som kloden har set”, er det mere vanskeligt at undskylde. Selv Fidel Castro og følgesvendes efterfølgende brutale og blodige undertrykkelse ufortalt, vidner en sådan udtalelse om enten en grænseløs uvidenhed, ideologisk forblændelse eller måske blot dovenskab? Uanset grund kan det konstateres, at størstedelen af den information vi har fået gennem medier og i uddannelsessystemet om Cuba er fordrejet i en grad, der gør, at det mest af alt minder om fiktion.

Det er selvfølgelig værd at overveje, at når den journalistiske fremstilling i medierne – og undervisningsmaterialet i skolesystemet – om Cubas historiske forhold er så afgørende forkert, hvordan mon det så forholder sig med fremstillingen af de historiske forhold andre steder i verden?

Apropos.

  • 19/1-09 Uriasposten – “Valg! Med hvilket formål?”, sagde Castro, og blev venstrefløjens darling (bl.a. om Cuba-indslag i TVavisen).
  • Oploadet Kl. 01:59 af Kim Møller — Direkte link16 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6513/trackback

    16 Comments »

    1. Det er da bestemt ikke uinteressant hvis fremtidens historikere ender med at konkludere at socialismen overalt viste sig at være en snylter der angreb samfund som havde opnået en vis velstand og åd dem op indefra!

      Kommentar by Jens Hansen — 31. januar 2009 @ 08:58

    2. Flot skrevet og meget vigtigt indlæg om Cuba. Det vidner igen-igen om mediernes – og ikke mindst DR’s – venstreorienterede vinkling af nyhederne. Den afsluttende bemærkning om, hvordan medierne så ellers fremstiller historiske forhold andre steder i verden er tankevækkende, selvom mange af os godt vidste det i forvejen.

      Som historielærer i folkeskolen vil jeg fremover bruge denne artikel når vi arbejder med kildekritik. Nu skal jeg så bare lige finde undervisningsmaterialet fra Mellem-Folkelig Samvirke (som jeg ellers normalt aldrig kunne finde på at bruge!). Tak for det input.

      Kommentar by JH — 31. januar 2009 @ 09:54

    3. “Castro havde altid hos sig, de samlede værker af Benito Mussolini og også af falangisten Jose Antonio Primo de Rivera, hvis disciple hjalp Franco til at komme til magten. Da Franco døde, for eksempel, erklærede Castro dagen som en national sørgedag i Cuba.”

      “Uanset hvor meget man holder fast i det besynderlige argument at Batista blot var en amerikansk marionet er der kun lidt tvivl om, at Castro altid har været en russisk marionet. Cubas udenrigspolitik under Castro fulgte Sovjetunionen som en veltrænet skødehund. Kreml havde behov for kamptropper til de pro-sovjettiske styrker i Angola – adskillige tusinder kilometer borte fra Cuba – selvfølgelig ikke noget problem; Fidel sendte cubanere for at kæmpe og dø for Sovjets interesser. Afgrøderne og sukker i Cuba kan meget vel være solgt til underpris under Batista til Amerika, men under Castro blev sukkerhøsten, og hele det cubanske folks økonomi pantsat til Rusland.”

      “Fidel Castro ændrede et land med en højere indkomst pr. indbygger end det halve af Europas lande, den laveste inflation på den Vestlige halvkugle, en større mellemklasse end Schweitz, en enorm tilstrømning af immigranter, og arbejderne fik den 8. højeste løn til industriarbejdere i verden, – og nu til et land der kun slår haitianske lønninger. Og dette efter at have været tilgodeset med sovjettiske subsidier, der har udgjort næsten ti gange Marshall Planerne (igen til en nation med 6.4 millioner mennesker) – en økonomisk nedtur der overgår ikke kun økonomiens love, men forekommer at være uden for naturlovene.”

      Ovennævnte er uddrag af artikler om Cuba under Castro. Interesserede kan læse resten her:
      http://synopsis-olsen.blogspot.com/search/label/Cuba

      Kommentar by synopsis-olsen — 31. januar 2009 @ 10:36

    4. Der er hold i samtlige fakta, men indvandringen er der nu et lille aber dabei ved:

      Godt 90% af den ene million indvandrere til Cuba kom i løbet af kun to år, lige efter at USA havde lukket af for masseindvandring i starten af 1920erne.

      Forøvrigt var Fidel Castros far også indvandrer til Cuba – han var en af de spanske koloni-soldater, der nedkæmpede cubanernes forsøg på at opnå selvstændighed og frihed. Der er biografier, der mener at se hans amerikaner-had grundlagt her, fordi det var amerikanerne der greb ind i 1898 og smed spanierne ud. Det var forøvrigt også dem, der fik gjort Cuba til et af latinamerikas mest alfabetiserede (=de fleste kunne læse og skrive) land, og det var dem der grundlagde det sundhedssystem, som cubanerne stadig kan være stolte af.

      Henrik

      Kommentar by Henrik — 31. januar 2009 @ 10:38

    5. På en måde er jeg uinteresseret i Cuba, men mediernes fremstilling af øens historie gør interessen nødvendig.

      For ja, hvordan er andre områder og landes historier mon ikke blev manipulerede af samme medier ?

      I hvert fald har denne Westy fortælling sat fede streger under nødvendigheden af at være overordentlig kritisk overfor pressens fremstillinger.

      Og dette gælder i alle forhold, der tages op af pressen.

      Kommentar by Vivi Andersen — 31. januar 2009 @ 11:34

    6. Det som venstrefløjen tror er, at man kan lyve sig til et paradis.
      Den ide er ødelæggende.

      Kommentar by pk — 31. januar 2009 @ 11:53

    7. Åh jo,efter gængs opfattelse af hvad en psykopat er, så er Fidel en psykopat.
      Psykopat,en der ikke tager hensyn til andres følelser.

      Kommentar by pk — 31. januar 2009 @ 11:57

    8. Cuba er en drøm: http://www.information.dk/178543

      Kommentar by BE — 31. januar 2009 @ 12:57

    9. Jeg har ikke en skid til overs for diktatorer af nogen som helst politisk variant, men når det så er sagt, så kan det vel næppe undre noget tænkende væsen, at en kapitalistisk diktator så langt er at foretrække frem for en socialistisk diktator.

      Forskellen på Batista og Castro kan vel stort set barberes ned til, at Batista var brutal men rationel, mens Castro er brutal OG skingrende irrationel.

      Religiøse diktatorer er nu engang de værste, og tag ikke fejl…..socialismen er i den grad en religion.

      Kommentar by Mackety — 31. januar 2009 @ 17:34

    10. Tja personligt foretrækker jeg ingen af dem, og bestemt heller ikke kapitalistiske diktatorer, jeg ved at mange på højrefløjen med vold og magt prøver at forskønne typer som Pinochet, men ærligt talt.

      Vi er så måske nok enige om at religiøse diktaturer er de værste, men den der med socialismen som religion kan man vist også vende, for der er vist også en meget stor del af liberalister og andre varianter af borgerlige der har deres overbevisning som tro, så derfor er det sædvanlige udfald mod socialismen ganske tyndt efter min mening.
      (men den har vi snart taget 117 gange)
      Alt med måde mener jeg, både socialisme liberalisme nationalisme og en hulens bunke andre ismer og lign ender i katastrofer, lidt dele af hver ville nok være at foretrække.

      Lige pt må jeg jo igen påpege at det er BORGERLIGE og LIBERALE der er ved at ødelægge Danmark med deres grådighed, naivitet, tåbelighed, egoisme, jagten på egen karriere og succes som rettesnor !

      Lige pt er der ingen som helst, non what so ever, forskel i de røde og de blås kurs, den føromtalte ødelæggende selvdestruerende kurs, vel er det ud fra forskellige motiver og vel er der mange mellemregninger men kursen er ens, og endemålet det samme for Danmark og Danskerne.

      Personligt har jeg droppet tanken om hæderlige og redelige politikere der påtager sig hvervet af PLIGT, den tanke nu om dage er utopisk, og vel er jeg opvokset i en borgerlig familie, men jeg må tilstå at jeg næsten bedre kan tilgive socialisterne og deres motiv, som desvære var grænseløst naiv, fremfor borgerliges nok rettere liberalisternes ageren ud af ren grådighed.
      Og jeg ved ærligt talt ikke rigtigt mere om jeg er borgerlig eller hvad, som sagt jeg kan lide elementer både fra liberalismen, socialismen, nationalismen, konservatismen, men den rene vare synes jeg nu nok med lidt historisk belæg tit viser sig en smule farlig, og temmelig ensrettet.

      Men tiden nu er slet ikke til dette pegen fingre af hvem der bærer skylden, for fakta er altså at BÅDE socialismen og borgerligheden var med til at starte ulykkerne, og vel var den ene gruppe mere skyldig i perioder, men nu set i bakspejlet er begge lige skyldige.

      Skyldige er også de vælgere der har stemt på disse gammelpartier, der har ført Danmark i dette katastrofale leje, derfor er det også nu der skal gøres fælles front.

      Alt dette skattelettelses snak velfærds omdelings show kort sagt alt det normale politik er så fløjtende ligegyldigt sålænge vores land stille og roligt bliver taget fra os af en invandrende fjende og et grænseløst (bogstavligt talt) naivt og små totalitært EUrabia.

      Tiden er ligesom under besættelsen til FOLKELIG modstand, dvs at man for tiden glemmer den vanlige tåbepolitik og koncenterer sig om de altoverskyggende problemer, og de er i den grad blevet negliseret i DK ja og over hele EUrabia, man troede man kunne nedtysse problemerne ved manipulationer fordrejninger og de sædvanlige medieløgne, og så håbe at det hele måske blev godt igen.

      Tværtimod bliver det hele værre og værre, og man kan så enten vælge at gå til grunde med forbandelsen af den anden part (som man jo normalt gør, rød bebrejder blå og vice versa)på sine læber, eller man kan gøre op med fortiden æde et par kameler og kæmpe sammen.

      Bagefter bliver der såmænd rigeligt tid til disse idiotiske småpolitiske skænderier, som jeg tror vant stort indpas i denne relative kedelige historie efter ww2, så vant at man end ikke diskuterede denne katastrofe omfanget og konsekvenserne næ man plaprede bare videre om velfærd kontra skattelettelser i håbet om at det ubehagelige så forsvandt, eller i det mindste blev camufleret ind til pågældende ikke mere kunne tabe politisk på det.

      Jeg er så politiker led som jeg aldrig havde troet jeg kunne blive det, og jeg mener virkelig HELT alvorligt at de Danske politikere sammen med Islam og Eurabia er mine hovedfjender, og i den rækkefølge.

      Noget skal der gøres, og jeg er ikke så sikker på at snak nytter meget længere, læg selv i hvad der menes med det, men sniksnak har på under 30 år gjort vores land ukendeligt, DET og KUN det er hovedproblemet, hvem der har begået mest eller mindst skyld er så eventyrligt ligegyldigt lige nu.

      Kommentar by Whodares — 31. januar 2009 @ 22:09

    11. >Whodares

      Hvis du nogensinde fik magt, som du har agt, ville du helt sikkert gentage alle de samme fejl, som de politikere du hader.

      Hvis du ikke vil lære af historien, vil du komme til at gentage den, sådan er det.

      Den vigtigste lære er, at socialisme er noget hø. Du kan så forsøge at bortforklare lige så tosset du vil, ved at bilde dig selv ind, at de borgerlige er lige så slemme. Det har du jo på sin vis også ret i, hvis du med borgerlige mener de socialistpartier, der går under betegnelsen ‘venstre’ og ‘konservative’.

      Men faktum er nu, at havde Danmark været et samfund styret af nationalliberale eller for den sags skyld nationalkonservative værdier, så havde islam aldrig fået et ben til jorden her.

      Lad os bare indrømme det alle sammen. Vi danskere er nogle sølle pjok, en kæmpe flok uhelbredelige velfærdsnarkomaner. Det er derfor vi ikke gør modstand, når politikerne ødelægger landet. Så længe vi bare får vores velfærdsfix er vi nemlig bedøvende ligeglade. Vi er junkies, ja vi er og junkies kan ikke finde ud af ret meget andet end at dø. Ergo vil Danmark dø og i kan takke jeres velfærd for det.

      Velfærd er blot et andet ord for systematisk udryddelse af samfundet.

      Kommentar by Mackety — 1. februar 2009 @ 11:38

    12. Tja og om du vil være ved det eller ej (fortrængelse er en pragtfuld ting ikke sandt, iøvrigt tror jeg ikke du skal udtale dig om hvad jeg ville gøre hvis jeg havde magt, så undlader jeg samme øvelse med dig)er det jo faktisk ISÆR nationalliberale (hvad det så snart er for en størrelse, finder i bevidst på nye titler ?)og konservative der STARTEDE denne katastrofe, så jo islam fik i den grad deres ben til jorden, igen altså hvis vi går udfra at R-C-V er en slags borgerlige (men det var de jo sikkert heller ikke dengang LOL).

      Men lad os dog kigge på liberalismens moderland United bluff, vil du påstå at islam ikke har fået et ben til jorden der heller, man tør for fanden ikke engang åbent sige hvem man er i krig med, af lige dele frygt og en stor del grådighed.

      Næ du spar mig for forsvarstalerne, højrefløjen er lige så betændt og farlig som socialismen er, det har intet med bortforklaringer det er vel egentligt bare fakta, igen set i historisk perspektiv, vi skal jo nok heller ikke helt “fortrænge” hvem det var der gik med skrårem og ridestøvler imens de hyldede Hynkler og Co, så det med at pege fingre skal man passe på med også selv om det vel mest var ungdomsafdelingerne der ÅBENT skiltede med sympatien).
      Så nej beklager jeg køber ikke den yderste bekvemme løgn om borgerlighedens fortræfligheder og socialismens modsatte, begge systemer er for fuld skrue farlige for ethvert samfund efter min mening.

      Blå stue er sååå bange for at nogen skulle få noget som de alene føler at have retten til, på samme måde som rød stue mener det er en ret, begge dele er i mine øjne lige forkerte, alt kan udnyttes, og bliver det.

      Nu mærker man bare tydeligt skævheden fordi der er kommet rigtigt mange til (der var såmænd også en del før blandt de indfødte, men vel ikke flere end at det kunne forsvares så det i det mindste også kom de værdigt trængende til gode)derfor forstår jeg såmænd godt bitterheden hos dem med de bredeste skuldre, men derfra og så til din ultraminimalstat ja der vælger jeg altså den omtalte sammenblanding af de politiske systemer jeg foretrækker.

      Det lyder ærligt talt så barnligt at stå som den uskyldsrene og pege fingre imod andre, især når man ikke har været et hak bedre selv, og nej jeg tænker skam bestemt ikke kun på A.FUP og kumpanerne i V og C nu, som sagt alle former har sine plusser og minuser, at du nu revisionere borgerligheden ved at påstå at de så bare slet ikke er rigtige borgerlige lyder lige så åndsvagt som når kommunisterne konstant hævder at den RIGTIGE kommunisme bare aldrig har eksisteret.

      Som sagt er tiden nok mere inde til at se en smule fremad, der er sgu ikke megen ide i at pege fingre lige til vi går til grunde, begge systemer har begået katastrofale fejl BEGGE, og stort set det meste blev begået før jeg måtte stemme, måske det er derfor det er lettere for mig at se begges store katastrofale fejl…..jeg er jo aldrig hverken blevet spurgt eller har fået indflydelse på denne katastrofe derfor føler jeg mig ikke bundet af noget politisk parti og ikke heller bundet af nogen ed.

      Men historisk skal vi da vist næsten tilbage på solkongens tid, før man oplever den borgerlighed du efterlyser ;-)

      (for undskyld Mack det er kun sjovt ment, men du lyder ærligt talt også som om din politiske holdning er en religion for dig LOL )

      Kommentar by Whodares — 2. februar 2009 @ 00:01

    13. Dit sidste afsnit derimod er vi rørende enige om, du glemmer bare at det Borgerlige DK jo OGSÅ får deres fix for at glemme elendigheden og ødelæggelsen af landet, det er så bare nogle andre fix, men ikke desto mindre fix ;-)

      Kommentar by Whodares — 2. februar 2009 @ 00:07

    14. At levestandarden idag er lavere end før revolutionen er almindelig kendt af normale mennesker.
      Når ikke alle er klar over det, skyldes det, at de venstreorienterede medier i årevis har sløret sandheden. det er de eksperter i. Sf-kanalen DDR i sæedeleshed. På gymnasierne er eleverne indoktrinerede i Fidel’s fortræffeligheder, samt dogmet, at CHE er en HELT. Sidstnævnte var en af historiens største psykopater, Fidel’s bøddel, der gerne myrdede kvinder og børn, men da det skete i Marxismens tjeneste, var det helt legitimt.
      Disse landsskadelige elementer på læreanstalterne og i medierne mestrer til fulde løgnens og fordrejelsens kunst. De har endog mange års erfaring: Lenin, Stalin, Sovjet, Pol Pot, Mao, Che, Fidel, Hugo Chavez, Allende, Afganistan, Dec. 1979. DDR, Gert Petersen, Bjørn Erichsen, Mogens Fog, Marx. Skal det hele med, fyldes en A4-side.

      Kommentar by ramses-2 — 2. februar 2009 @ 13:58

    15. >Whodares

      Der har næppe eksisteret nogen mere sejrsrig ideologi end liberalismen i verdenshistorien. Faktisk kan det uden overdrivelse siges, at det er liberalismen, der er hovedansvarlig for den velstand vi i den vestlige verden nyder godt af i dag.

      Ingen velstand er nogensinde blevet skabt af socialister. Socialister skaber intet. Hvad socialister gør, er at stjæle andres arbejde og omfordele det så de, der stemmer på socialister kan slippe for at arbejde. Socialisme er en ideologi for snyltere.

      Hvad nationalliberalisme angår, så er det jo hvad alle venstrefolk var for 50 år siden. Det er der intet odiøst i.

      En ting der kendetegner 50’erne er iøvrigt også, at der var en fabelagtig økonomisk fremdrift, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at vi dengang havde en offentlig sektor der i procenter af bnp var mindre end den man havde i USA. Danske skatter var så vidt jeg ved også lavere end de amerikanske dengang. 50’erne var en tid, hvor utroligt mange danskere blev rigere.

      Det kedelige Whodares, for dig i hvert fald, er at det faktisk er mig og ikke dig, der har ret. Det kan du så synes er træls, men det er jo egentligt ret ligegyldigt. Du kommer til at stege i dit eget fedt uanset.

      Kommentar by Mackety — 2. februar 2009 @ 20:20

    16. […] it up before nuking it. I am guessing I originally came across it via the ever-so reliable Kim of Uriasposten. The original article was written by Niels Westy Munch-Holbek for 180Grader, with the title Cuba […]

      Pingback by Cuba Before Castro | Things to Remember, Things to Cherish — 25. november 2012 @ 22:47

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper