31. januar 2009

Moralsk panik i Danevang

Anne Knudsen-leder i Weekendavisen – Fra Himmerige (ikke online).

“Tortur er modbydeligt og forbudt i alle civiliserede, det vil i denne sammenhæng sige europæiske eller europæiserede, stater. Desværre er det ikke gået så godt med kulturimperialismen i tidens løb, at alle verdens stater har tilegnet sig det syn på tortur, vi i Danmark og resten af civilisationen holder for det rigtige…

Er mindst halvdelen af verdens befolkning således uheldig nok til at høre hjemme i lande, hvor man ganske rutinemæssigt får slået tænderne ud, hvis man kommer i politiets klør, må man glæde sig desto mere over at leve i Danmark. Her er endog politiets eventuelle ubehagelige tiltale over for voldelige demonstranter et emne, der kræver undersøgelser og disciplinærstraffe. Og sådan skal dét jo være.

Kun den øvrige virkeligheds indretning sætter faktisk grænser for, hvor godt vi i Danmark kunne have det med vores samvittighed. Senest viser det sig, at vi vistnok er kommet til at gøre noget forkert ved at løslade de somaliske pirater, vi havde fanget. Det skandaløse viser sig ikke at være, at vi efter at have fanget nogle pirater ikke lige kunne finde et sted at retsforfølge dem. Nej, nej, nej. Det angribelige var, at vi løslod dem på deres hjemlands kyst uden at kunne være helt, helt sikre på, at de ikke ville kunne komme i fortræd. Man ved jo, at der ikke er nogen regering i Somalia og derfor ingen, der kan garantere, at man overholder internationale aftaler om europæiske normer for voldsanvendelse, frihedsberøvelse og den slags. Der er endog en vis sammenhæng mellem fraværet af lov og ret og sørøveriet, idet den slags normalt er forbudt selv i lande, der ellers ser overlegent på menneskerettighederne. Men fraværet af en regering med videre gør det altså svært at garantere sørøvernes menneskerettigheder i de stunder, hvor de ikke er i færd med at krænke andre folks.

En problemstilling af denne karakter ville de allerfleste steder i verden kunne gøre glimrende fyldest i en satire over, hvor bizart folk kan finde på at ræsonnere. Men ikke i Danmark; her er denne type problemer noget, der holder politiet og forsvaret vågne om natten og får politikere til at krympe sig under journalisternes forargede spørgsmål: Hvor kunne I?

Blandt journalister og andre offentlige meningsdannere gør der sig sædvanligvis en form for moralsk tyngdekraft gældende. Den moralske tyngdelov lyder noget i denne retning: Hvis et meningsdannende legeme bevæger sig hurtigt og støjende i en retning, der opfattes som moralsk foran gennemsnittet, vil resten af offentlighedens legemer inden for kort tid overhale det første legeme. Det er det fænomen, man også kalder »moralsk panik«; panikken skyldes, at alle er bange for at fremstå som mindre moralsk fortræffelige end de allerbedste. Og som andre former for panik befordrer den allerførst fornuften og den almindelige tænkeevne ud ad vinduet.”

Claes Kastholm i dagens Berlingske Tidende – Læst og påskrevet (ikke online).

“Hvis et menneske fra et af de større lande gennem et længere tidsrum iagttog den danske debat, måtte personen uundgåeligt komme til den konklusion, at danskerne lider af alvorlige mentale forstyrrelser… Vores udenlandske iagttager af den danske debat, der nåede til den konklusion, at danskerne måtte lide af mentale forstyrrelser, ville på det sidste have hæftet sig ved, at debatten for øjeblikket væsentligst drejer sig om, hvorvidt en politibetjent tiltalte en person, der ved en demonstration ikke ville flytte sig, med navneordet »perker« eller navneordet »perle«. Mange har været inddraget i striden, professorer, politikere, myndighedspersoner. Vores udenlandske iagttager vil være af den set med danske øjne bizarre opfattelse, at disse personer i betydningsfulde stillinger havde vigtigere ting at tage sig til end at bruge tid på et ligegyldigt klagemål fra en person, der bryder loven ved ikke at efterkomme politiets henstilling.

Man kan efter min mening slet ikke fortænke vores udenlandske iagttager i at have denne vurdering, og det er forståeligt – han er jo udlænding – at han ikke kan se, at der slet ikke er tale om mental forstyrrelse, men noget meget værre, nemlig et massivt hykleri. Ingen mennesker med virkelighedssans kan se, at der foreligger et problem. Det må være en pine for et realistisk menneske som politidirektør Hanne Bech Hansen at tvinge ansigtet i alvorlige folder, når hun på TV skal forsvare sine medarbejdere mod den latterlige anklage. Som den offentlige stemning er i Danmark kan hun ikke afvise vrøvlet. Hun må hykle.”

Oploadet Kl. 11:12 af Kim Møller — Direkte link11 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6515/trackback

11 Comments »

  1. At overgive en pirat til bølgerne er ingen særlig slem straf, når den sættes i relation til forbrydelsen.

    Er dette i strid med Menneskeretskonventionen, så har vi ratificeret den for længe. Ophæv den dog.

    falkeøje

    Kommentar by falkeøje — 31. januar 2009 @ 12:44

  2. Hvilke rettigheder? det må da være en joke? de har ikke rettigheder nå de vil fange mig og eller slå mig ihjel, når de bevære sig ind i den gerning, har de 1 rettighed og det er at bede til at de ikke dør.

    “Men fraværet af en regering med videre gør det altså svært at garantere sørøvernes menneskerettigheder i de stunder, hvor de ikke er i færd med at krænke andre folks.”

    Det var godt nok en pine at læse damens kloge ord.

    Kommentar by Per N — 31. januar 2009 @ 13:44

  3. Gode citater fra dagens debat. Til Anne Knudsens leder om piraterne kan man kun sige, at her er vores, Danmarks, Vestens selvmorderiske vanvid udstillet i klart projektørlys.

    Hvis der engang i fremtiden vil være historikere, der kan skrive om Vesteuropas undergang (à la Gibbons “Decline and Fall of the Roman Empire), vil omsorgen for de somaliske pirater måske blive nævnt. Og eventuelle fremtidige, frie læsere vil ryste på hovederne og sige: De svagpissere (os, Danmark, Europa) fik, hvad de havde fortjent.

    Kommentar by Crass Børsting — 31. januar 2009 @ 14:57

  4. “Det er det fænomen, man også kalder »moralsk panik«; panikken skyldes, at alle er bange for at fremstå som mindre moralsk fortræffelige end de allerbedste. Og som andre former for panik befordrer den allerførst fornuften og den almindelige tænkeevne ud ad vinduet.”

    Sådan kan feminiseringen (eller ‘klosteriseringen’) af vores samfund også forklares.

    Kommentar by Janne — 31. januar 2009 @ 15:06

  5. Anne Knudsen er i øvrigt en pragtfuld kvinde.

    Kommentar by Janne — 31. januar 2009 @ 15:07

  6. […] se et par kradse kommentarer til den moralske panik på Uriasposten Oploadet lørdag 31 januar 2009 kl. 17:13 af Il Kimpo […]

    Pingback by Polemiken » Blog Archive » Regeringen ryster atter på hånden — 31. januar 2009 @ 19:34

  7. -> 2, mest.

    Per N rules. Piraterne slår godt nok ikke ret mange ihjel (om nogen), men det er ikke deres egen skyld, de er bare for dumme til at bruge deres våben. Derudover er de selvfølgelig både socialister og islamister, og deres foretrukne fjende er menige søfolk snarere end internationale firmaer.

    Herre, forlad mig for det ovenstående. Det løb af med mig.

    Kommentar by Fanden ta det — 31. januar 2009 @ 20:43

  8. jeg HAR sat denneher ind på Engelbreths perker-perle-blog, men nu tar jeg den osse lige her.
    Min gamle morfar læste op af lokalavisen for Mors og omegn for min mormor.
    Pludselig vappede hun den gamle mand en ordentlig kindhest.
    Jo en artikel omtalte aten strid mellem præsten og degnen i Nees.Degnen påstod at præsten lod sin ged græsse på en eng, som rettelig tilhørte degnen.
    Artiklens overskrift var:”Præstens ged i degnens eng.” Tror du udenlandske ville få et andet syn på os hvis de læste denne perkerperle Kastholm? Artiklen var iøvrigt vistnok skrevet af litteraturprofessor Hans Brix´s søn.
    Kærligst
    Knud Erik (morsingbo)

    Kommentar by Knud Erik Nielsen — 31. januar 2009 @ 21:30

  9. Ja, vi er som nation beklageligvis nået dertil, hvor vi (i kor) udbryder ‘Undskyld’, når nogen sparker os i r….! :(

    Det ER iøvrigt stadigt muligt at læse avisen på nettet – http://www.weekendavisen.dk/ – klik på ‘login’ og brug adgangen øverst til højre: ‘Læs Weekendavisen på nettet…’

    Læs dernæst forsideartiklen af Anna Libak: ‘Dine, mine og vores pirater’!

    Kommentar by Hans Henrik Hansen — 31. januar 2009 @ 22:15

  10. Fanden 7:
    Har først set dit svar nu.

    Er ikke helt klar over hvad du mener? men det jeg mener er at disse både skal sænkes, derefter må de svømme i land, der er visse regler der i deres arbejdes medføre, at true andre med våben, så har man mistet enhver rettighed, og skal være heldig at hvis de ikke bliver slået ihjel, det er deres rettighed.

    Kommentar by Per N — 1. februar 2009 @ 10:50

  11. Alt det pladder, rent juridisk kan enhver kaptajn henrette pirater, det er der intet ulovligt i.

    Han skal så være uden andre muligheder, derfor bør vi sende private kanonbåde UDEN containere til opbevaring af de muhammedanske – [ups det var irrelevant] – mørke – [ups, politisk ukorrekt], fremmede pirater af anden etnisk oprindelse end saudi arabisk…

    Må jeg foreslå:
    En åbenkanonbåd med masser af ammo, hvem vil med på weekendtur i det arabiske hav ?

    Kommentar by kim — 1. februar 2009 @ 14:55

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper