14. april 2015

Vice på DR3 om venstreradikale optøjer i Frankfurt – “Rune Eltard-Sørensen, Ekspert i aktivisme”

Sidste mandag forsøgte Vice på DR3 at frame Pegida Danmark som værende en kontroversiel højreradikal bevægelse. Det holdt hårdt, da demonstrationen forløb fredeligt med bannere såsom ‘Nej til vold og racisme’. Gårsdagens udgave havde titlen ‘Blockupy: Militant aktivisme‘, og var en rapportage fra demonstrationer mod indvielsen af det nye ECB-hovedkvarter i Frankfurt. Når nu Pegida angiveligt tilhørte den yderste højrefløj, så skulle man tro maskerede brostenkastende antikapitalister, i det mindste kunne kvalificere sig til en lignende fløjbetegnelse. Men nej.

Vices Andreas Müller Digens havde allieret sig med Rune Eltard-Sørensen, der trods sin fortid som militant, og nuværende position i det venstreradikale miljø i Danmark, fik rollen som en slags medvært under etiketten ‘Ekspert i aktivisme’. Den tidligere Modkraft-redaktør var hverken bedre eller dårligere end værten, og selvom han kaldte stenkastere for ‘aktivister’ og afslutningsvis betegnede hærværk og vold der sårede 90 betjente som “synlig folkelig modstand”, så var det også ham der understregede at de demonstrerende vitterlig havde et ideologisk projekt.

Selvom bannere viste ‘Kapitalismus Abschaffen’, og gaderne var fyldt med venstreradikale og kommunistiske logoer, så forblev de revolutionære gadekrigere i værtens optik blot ‘unge’ der havde til hensigt at “demonstrere deres frustration mod den økonomiske politik i Europa”.

Bedst i udsendelsen var de 35-40 sekunder, hvor man så almindelige tyskere forsøge at fjerne barrikader, blandt andet en ældre rødhåret kvinde der skældte en yngre venstreradikal ud: “Proletariat? Vel er du ej?”.

Hvor Vice gik tæt på danske støttere af den tyske Pegida-bevægelse, så var der ingen dansk vinkel denne gang, selvom op imod 100 danskere deltog i Blockupy Frankfurt, og de sågar havde egen hjemmeside. Den er registreret af Andreas Peter Nielsen Fra Socialistisk Ungdomsfront, og de danske tilhørere er således organiseret gennem en erklæret revolutionær organisation. Dem så vi ikke. Hvorfor egentligt ikke?

(Rune Eltard-Sørensen i North Face-frakke som ‘Ekspert i aktivisme’, Vice på DR3, 13. april 2015)

“Gennem Rune håber vi på at få mere at vide om hvad der ligger bag aktivisternes handlinger… I dag er han ekspert i aktivisme.” (speak)

(Antifascistisk Aktion, Marxistisch-Leninistische Partei Deutschlands o.l. på gaden)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/65381/trackback

7 Comments »

  1. SIAD mønstrede en lille demonstration i Kolding. Moddemonstrationen
    (venstreradikale) havde ca. 10 gange så mange på gaden.
    Det er det mønster vi ser hele tiden, sjakalerne jager i flok og undertrykker en lovlig fredelig demonstration.

    Venstrefløjen hader kapitalisme men kan ikke overleve uden.

    Kommentar by k.m. — 14. april 2015 @ 21:48

  2. Medierne er så biased. Rune Retard-Sørensen som ekspert, må jeg være fri!

    Kommentar by Dinesen — 14. april 2015 @ 22:35

  3. Ekstremist? Giv Rune et spejl!👹

    Kommentar by Robert R — 14. april 2015 @ 23:12

  4. Omtal ham venligst med hans fulde navn – jeg føler mig krænket.

    Kommentar by rune — 15. april 2015 @ 01:29

  5. @4

    LOL – og andre mennesker skal rette sig ind efter dine følelser?

    Iøvrigt havde Rune Retard-Sørensen selv ingen nøkker, når det kom til Brixtofte og hans lille datters følelser.

    Kommentar by Arne Torp — 15. april 2015 @ 04:36

  6. Der er intet arbejderklasseromantisk over Rune E. eller de andre tosser på den røde skatteyder betalte fløj.
    På et tidspunkt vil det sikkert også gå op for folk at de ikke længere får den vare de betaler for.
    DR er vel noget nær det tætteste man kommer på en “før murens fald” tilstand.

    Kommentar by Frank Hagmann — 15. april 2015 @ 08:44

  7. Luk de såkaldte journalistuddannelser.

    Kommentar by bastardo — 15. april 2015 @ 09:01

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper