19. april 2015

Om ‘Medz Yeghern’: “Mellem os og dette Folk er der en Modsætning, som ikke kan løses ad fredelig Vej”

Den 23. maj bliver monumentet ‘The Draem’ opsat på Kultorvet i København, til minde Det Armenske Folkedrab der fandt sted for 100 år siden. Tyrkiet protesterer, da landet ikke betragter osmannernes etniske udrensning af den kristne minoritet, som andet end kulminationen på interne stridigheder. Armenierne kalder folkedrabet for ‘Medz Yeghern’, ‘Den Store Tragedie’.

I forbindelse med mit historiespeciale læste jeg en del Johannes Østrup, en dansk islamforsker, der havde flere længerevarende ophold i det dødede kalifats centrum Konstantinobel (Istanbul), og blandt andet stod på venskabelig fod med Talaat Pasha, en af de tre store pasha’er der ledede Det Osmanniske Rige. Som indenrigsminister var han manden der den 24. april 1915 forbød armenske organisationer, hvad medførte masseanholdelser, og vel kan betragtes som folkedrabets indledende øvelse. Den 1. juni blev masse-deportationer indledt på hans ordre. De brutale konsekvenser for gennemsnitlige armeniere kan læses i den engelske artikel citeret nederst.

“Det havde virkeligt været Talaats Plan at udrydde hele det armeniske Folk, og den var ikke opstaaet som et Udslag af Krigspsykose. Jeg talte gentagne Gange med Talaat i Efteraaret 1910, og blandt meget andet talte vi ogsaa om Armenierne. ‘Ser De’, sagde han, ‘mellem os og dette Folk er der en Modsætning, som ikke kan løses ad fredelig Vej; enten undergraver de os fuldstændigt, eller vi maa tilintetgøre dem. Hvis jeg nogen Sinde faar Magt i dette Land, vil jeg sætte al min Kraft ind paa at udrydde Armenierne’. Seks Aar senere opfyldte han sit Løfte…” (Johannes Østrup, Erindringer, 1938. s. 117f)

(‘Danish Remembrance Armenian Empathy Messenger’; Twitter)

Fra Daily Mail – Genocide of the Christians: The blood-soaked depravity exceeded even today’s atrocities by Islamic State… .

“She was in bed when the soldiers came in the middle of the night and dragged her father out of the family home in Diyarbakir, a city in eastern Turkey. The last thing little Aghavni (her name means ‘dove’ in her native Armenian) heard as she cowered in her room was his shout of defiance: ‘I was born a Christian and I will die a Christian.’

Not until first light did Aghavni dare to creep downstairs on that morning 100 years ago. ‘I saw an object sticking through the front door,’ she later remembered. ‘I pushed it open and there lay two horseshoes nailed to two feet.

‘My eyes followed up to the blood-covered ankles, the disjointed knees, the mound of blood where the genitals had been, to a long laceration through the abdomen to the chest.

‘I came to the hands, which were nailed horizontally on a board with big spikes of iron, like a cross. The shoulders were remarkably clean and white, but there was no head.

‘This was lying on the steps, propped up by the nose. I recognised the neatly trimmed beard along the cheekbones. It was my father.’

The year was 1915. In the sprawling, beleaguered Ottoman Empire — an ally of the German Kaiser in the world war that had engulfed Europe and parts of Asia for nine months — the ruling Turks had turned their hatred on the 2 million men, women and children of Armenian extraction who lived within their borders.

The Armenians — who lived on the eastern edge of the empire ruled from Constantinople (modern-day Istanbul) — were Christians and had been since the year 301, making theirs the first nation officially to adopt Christianity, even before Rome. But here, among the Islamic Turks, they had long been second-class citizens, a persecuted minority. Now, as power in the land was seized by a junta of nationalist officers known as the Young Turks, persecution turned to unbridled savagery.

Over the next six months, there was to be a systematic uprooting and slaughter of perhaps as many as 1.5 million Armenians — on the grounds that they were infidels, racially inferior ‘dogs’ and traitors who were siding with Russia against Turkey.

Those who weren’t put to death on the spot, their faith cruelly mocked — such as Aghavni’s father, a mild-mannered, cultivated spice merchant who spoke five languages — were hounded in columns, eastwards, into the deserts of Syria and Iraq to die.

[…]

… it was an American who first made the world aware of what happened. Back in 1915, Henry Morgenthau was the U.S. Ambassador to the Ottoman Empire, and on his desk in Constantinople landed reports from American consuls in far-flung Turkish cities, documenting

He concluded: ‘I do not believe the darkest ages ever presented scenes more horrible.’

Unleashed on the Armenians, Turkish policemen and soldiers ransacked Christian churches and handed bishops and priests over to the mob. Community leaders such as doctors and teachers were hanged in batches on gallows in town squares. An American missionary reported seeing men tied together with their heads sticking through the rungs of a ladder to be lopped off with swords.

Torture was commonplace, Morgenthau maintained as he studied the evidence. ‘They would pull out eyebrows and beards almost hair by hair, extract fingernails and toenails, apply red-hot irons and tear off flesh with pincers, then pour boiled butter into the wounds.’

Crucifixion was treated as a sport. ‘As the sufferer writhes in his agony, they would cry: ‘Now let your Christ come and help you’.’

When orders were given to assemble all the Armenians and march them out into the desert, Morgenthau had no doubt that this was ‘the death warrant to a whole race’. Moreover, he said: ‘In their conversations with me, the authorities made no particular attempt to conceal the fact’.

He wrote graphically of how men were taken from their ploughs, women from their ovens and children from their beds to join ‘the panic-stricken throng’. Young men were strung up or shot — ‘the only offence being that they were Armenians’.

Convicts were let out of prison to help with the killings. Locals joined in, too. In Ankara, all Armenian men aged 15 to 70 were bound in fours and led out to a secluded valley, where Turkish peasants hacked them to death with scythes, spades and saws.

‘In this way, they exterminated the whole male population.’

For six months, as the enforced exodus went on, Morgenthau reported, roads and tracks were crowded with lines of Armenians.

‘They could be seen winding through every valley and mountain-side, moving on they scarcely knew where, except that every road led to death.

‘They left behind the unburied dead, as well as men and women dying of typhus, dysentery and cholera and children setting up their last piteous wails for food and water.’

How many died? Morgenthau reported that, on one particular death march, of the 18,000 who set out, just 150 were alive a week later. A survivor recalled that ‘death was our constant companion. We fought the threat of panic, hunger, fear and sleepless nights but, in the end, they won. It seemed there was no pity or humanity in the hearts of our captors’. As they crossed the Euphrates river, one witness reported how ‘bloated bodies lay on the bank, black from the sun, tongues hanging out. Bones showed through decaying skin’.

‘The stomachs of pregnant women had been slit open and their unborn children placed in their hands like black grapes. Children were crying next to dead parents. Women were delirious.’

So many dead bodies clogged the river that its course was diverted for several hundred yards. But at least the water gave relief to some. Mothers sank into it gratefully, their babies in their arms, to drown and end their misery. Women suffered special horrors. …

On the death march out into the desert, Aghavni remembered how women were openly tortured and abused. ‘If a woman would not readily submit to sex, she was whipped and, if she tried to run away, she was shot.’

She could only watch in horror as a girl resisted and a policeman took out his sword, ripped open her dress and then slashed off her breasts. ‘They fell to the ground and she bled to death next to them.’

(Armenien, 1915)

This week, Turkey’s president declared that Armenians pressing Turkey to recognise massacres as genocide are simply trying to score points against his country.

‘Their aim is not to search for the truth, but to attack Turkey and cause it harm,’ he contends.

But such defiance flies in the face of history. Arnold J. Toynbee, a British intelligence agent at the time (and later a distinguished historian), wrote that ‘all this horror was inflicted on the Armenians without a shadow of provocation’. …

That in 2015 Turkey is still insisting on rewriting history should concern us all — not least because in a world where Islamic forces are, once again, brutally targeting Christians in the Middle East and Africa, the lessons of the past need to be faced and finally learned.

Oploadet Kl. 12:07 af Kim Møller — Direkte link33 kommentarer
Arkiveret under:

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/65501/trackback

33 Comments »

  1. Armenien 2015, billedteksten?

    Kommentar by Hans Und — 19. april 2015 @ 14:16

  2. Man skal altid bedømme en kultur på, hvordan den opfører sig, når den kan udfolde sig frit og uhæmmet.
    I øvrigt var der flere danskere, der gjorde en stor indsats for at hjælpe armenierne under og efter folkemordet i 1915.

    Kommentar by fidibus — 19. april 2015 @ 15:05

  3. Desværre så fortsætter muslimernes myrderier af armenier den dag i dag, og så sent som i sidste uge myrdede muslimske terrorister støttet af tyrkiet/EUSSR/danmark uskyldige kristne og armeniere i Syrien.

    Kommentar by Fritz — 19. april 2015 @ 15:24

  4. Det er den slags der sker, når rettroende kigger for dybt i koranen. Den østlige fjerdedel af Tyrkiet er det gamle Armeniens kerneland. Idag kan man ikke finde én eneste armener der.

    Selv om det er tyrkerne, der sad på topposterne dengang, så skal man også huske på at en meget stor del af myrderierne blev begået af kurdiske friskarer. De havde kig på armenernes land, og fik det. Hovedparten af det kurderne idag kræver som “Tyrkisk kurdistan” er gammelt armensk land, hvor kurderne sørgede for at den oprindelige befolkning blev udryddet. Det skal man også holde sig for øje, når man hører om kurderne som forfulgt folk.

    Kommentar by Henrik — 19. april 2015 @ 15:46

  5. Udrensningen af ikke-muslier i Tyrkiet er efter 100 år næsten tilendebragt.

    Tyrkiet : Muslim 99.8% (mostly Sunni), other 0.2% (mostly Christians and Jews)

    De resterende forsøges udrenset med tvangskonverteringer og mord ikke ulig ISIS og deres udrensninger i syrien og irak blot mere stilfærdigt!

    Kommentar by Santor — 19. april 2015 @ 16:13

  6. nogen der ved hvem der har taget initiativ til dette monument, hvem der finansierer dette og hvad det koster…?

    Kommentar by frankm — 19. april 2015 @ 17:28

  7. Jeg syns det er mærkværdigt at et sådant mindesmærke opføres på dansk jord. Eller er jeg ret enig mht kritikken af Tyrkiet.

    Kommentar by poul sørensen — 19. april 2015 @ 18:23

  8. Muslimer; hvilket hyggeligt og berigende bekendtskab for den civiliserede verden. Not.

    Kommentar by LarsB — 19. april 2015 @ 18:25

  9. Denne dokumentar burde alle se.
    Armenian Genocide – Grandma’s Tattoos
    https://www.youtube.com/watch?v=bwj4e_f_1DI

    Kommentar by Fritz — 19. april 2015 @ 18:50

  10. Muslimer er noget for sig selv. Jeg har dog respekt for den kurdiske kvindemilits YPJ, der kæmper mod de endnu mere skrupskøre IS.

    Kvinderne bærer ikke engang tørklæder, og det mest skamfulde, der kan ske for en IS-tosse er at blive nedlagt af en kvinde.

    Så bliver han nemlig ikke martyr og kan glemme alt om de efterhånden temmelig nedslidte 72 jomfruer i deres indbildte paradis. Selvstændig tankegang, glem det!

    Kommentar by Henrik Petersen — 19. april 2015 @ 19:04

  11. Kurderne har flere religioner der er beslægtede med islam, men ikke regnes for islam af sunnier eller shiaer.
    Der er bl.a. alavier, drusere, yasidier og Yarsanier
    http://en.wikipedia.org/wiki/Yarsanism-
    Ingen af disse grupper har den mindste interesse i at Isil får et ben til jorden.
    “Kurdistan” er et kludetæppe http://en.wikipedia.org/wiki/Gorani_language

    Kommentar by mb — 19. april 2015 @ 19:32

  12. Fatih Alev oversatte engang et afsnit fra en tyrkisk historiebog:

    http://alev.dk/?page_id=231

    Det er ikke muligt at observere selv et lille had imod armenerne eller en opfattelse af armenerne som andenrangsborgere hos Sultan Abdulhamid II eller Tal’at Pasha

    Under disse forhold og under beskyttelse af soldaterne begyndte deportationen af henimod en halv million armenere fra Østanatolien til Mesopotamien, Syrien og Libanon. Nogle af dem, også tyrkiske soldater, døde undervejs.

    Kommentar by perhag — 19. april 2015 @ 20:16

  13. Og der skal vi jo lige huske at Fatih Alev i medierne går for at være moderat, og en kilde man gerne bruger… ;)

    Kommentar by mb — 19. april 2015 @ 20:51

  14. Man kunne godt have hængt nogle tyrkiske flag på skulpturen for at fremme multikulturen, mohammedanskenes indplacering i kalifatet, værdsættelsen af det kurdiske bidrag til folkemordet og alt muligt andet.

    Kommentar by Hans Und — 19. april 2015 @ 21:26

  15. I 1658 måtte vi afgive territorier til fjenden.

    I 1864 måtte vi afgive territorier til fjenden.

    Spørgsmålet er hvornår næste gang bliver. Får vi et dansk Kosovo?
    Kommer vi til at blive bombarderet af udlandet?

    Kommentar by Dinesen — 19. april 2015 @ 21:34

  16. perhag

    Meget interessant uddrag fra tyrkisk historiebog. Og lignende læres over hele Arabien.

    Bemærk det her fra Deniz Serinci, tyrkisk baggrund, bachelor i historie og journalist i Danmark:

    “Jeg har selv gået i tyrkisk skole i ni år, hvor jeg fik at vide, at tyrkere aldrig har gjort noget ondt mod andre folkeslag. Det var altid det kristne, imperialistiske Vesten, der slog muslimer ihjel. Det er svært at komme 100 år efter og sige til 75 millioner tyrkere, at alt, hvad de har lært i 100 år, er løgn,”

    Det virker som om, at vestlige kulturradikale med deres drømme om de ædle vilde og de onde hvide, kristne har skrevet disse historiebøger. Jeg gad nok vide hvor forlægget kommer fra.

    De er jo nærmest opdraget til møster-stemmekvæg for den radikale venstrefløj.

    Da denne her unge Hassan fik en times fri sendetid væg til væg på landets TV-kanaler støttet af journalisternes store veneration, reproducerede han i den grad den muslimske børnelærdom og konspirationshistorier, som er så massivt indoktrineret blandt dem.

    Kommentar by traveler — 19. april 2015 @ 21:47

  17. @poul
    Det er en midlertidig skulptur. Den skal ikke stå der for evigt.

    Kommentar by Kraka — 19. april 2015 @ 22:00

  18. Jeg er da vidst ikke ene om, at hade Islam som en kræftbyld.

    Kommentar by Sindsro — 19. april 2015 @ 23:35

  19. En skamstøtte for Irakkrigen ville nok have været mere oplagt.
    Nå nej. Det gives der næppe tilladelse til.

    Kommentar by Jesper Hansen — 19. april 2015 @ 23:38

  20. Vær at lægge mærket til.
    http://www.bbc.com/news/world-asia-28597384

    Kommentar by Sindsro — 19. april 2015 @ 23:55

  21. Det erfarer Ritzau.
    “Op mod 700 migranter frygtes druknet ved kæntringen” Åhh…mon ikke bare at det er de muslimske “migranter” som igen har druknet de vantro med-“migranter”, i konkurrence øjemed forstås.

    Kommentar by Fritz — 20. april 2015 @ 01:09

  22. Islam, uanset i hvilken form, er som en kræftbyld i ethvert civiliseret samfund.

    Kommentar by Danskeren — 20. april 2015 @ 05:02

  23. @kraka
    alla skulpturers placering er midlertidig ;)

    “Danish Remembrance Armenian Empathy Messenger”
    Dansk dit og dansk da.
    Denne manifestation er politisk og jeg tror ikke det er noget de fleste “danske” har noget forhold til. Uafhængigt af om det er en god eller dårlig sag, er det bare en samling skæve pinde fyldt med politik. Hvorfor skal vi glo på det i dk?

    Kommentar by poul sørensen — 20. april 2015 @ 06:53

  24. @23 poul,

    Grunden til at verdens første kristne land Armenien opsætter den skulptur i de 10 dage er måske fordi, at man som armenier ikke kan forstå hvorfor danmark sender milliarder af danskernes skattekroner til en muslimsk nation af folkemordere også kaldet tyrkiet samtidig med, at de danske nosseløse svagpisserer er så bange for muslimerne så de ikke tør kalde det et folkemord da tyrkiet myrdede 1.5 million armeniere og stjal og plyndrede.

    Kommentar by Fritz — 20. april 2015 @ 08:39

  25. Twitter https://twitter.com/search?f=realtime&q=AnerkendFolkedrab&src=typd

    Kommentar by Santor — 20. april 2015 @ 10:19

  26. Det skulle Løkke-Lars læse, for han mener jo kun, at ‘nogle få (idioter) har voldtaget islam’.

    Det siges, at muslimer har myrdet og slagtet 270.000.000 mennesker siden den syge og perverse ideologis opståen. Det er ren dæmonisk indflydelse.

    Kommentar by Dhimmi — 20. april 2015 @ 10:38

  27. Angående indlæg fra 12. perhag

    Fatih Alevs oversættelse af et afsnit fra en tyrkisk historiebog er både dybt fascinerende og dybt forstemmende. Forstemmende fordi der dækkes over uhyrlige overgreb og myrderier med disse selvretfærdige og kvalmende selvgode løgnehistorier, der udgiver sig for historie.

    Og specielt set i lyset af Fatih Alev som mediernes høflige, moderate imam, som mb bemærker. Det modrate skyldes vel, at han lirer sine uhyrligheder af i en venlig tone. Tonen er således moderat, men det er indholdet ikke. For medierne er tonen tilstrækkelig. For mig ligner han snarere Heinrich Himmler.

    Er der mon nogen forskere, der bedriver kritisk analyse af undervisningsmaterialet i arabiske lande, og den efterfølgende indflydelse på samfundet eller mangel på samme.

    Man kan øjne ligheder med de venstreradikales dækken over kommunismens forbrydelser. Vi har haft de mere milde varianter over samme tema, dengang man var meget utilbøjelig til at beskrive Gulag i Den danske encyklopædi i sin tid.

    Kommentar by traveler — 20. april 2015 @ 11:20

  28. @fritz

    hvis din pointe er at der ikke er logik eller ræson i noget som helst politisk i denne verden, så fanger jeg den. Takker :)

    Kommentar by poul sørensen — 20. april 2015 @ 11:31

  29. @28 poul,

    Yes sir :)

    Kommentar by Fritz — 20. april 2015 @ 11:49

  30. Kære Fritz.
    Som jeg skrev før, så er flere danskere kendt for deres indsats for armenierne under og efter folkemordet i 1915, og deres indsats er ikke blevet glemt af armenierne. Et par navne: Marie Jacobsen og
    Karen Jeppe.

    Kommentar by fidibus — 20. april 2015 @ 16:05

  31. @30 fidibus,

    Jojo…jeg så det godt, og tusind tak for det, fantastiske og imponerende kvinder.

    Kommentar by Fritz — 20. april 2015 @ 16:54

  32. Efter sigende skulle Hitler engang have bemærket “Hvem husker armenerne i dag?”. Han mente, at udryddelsen af en million armenere ikke havde gjort noget indtryk på verdenssamfundet, så hvorfor skulle udryddelsen af jøderne det så .
    Moralen er, at hvis man ignorerer et folkedrab, så kommer et mere der er værre.

    Kommentar by Hertz — 20. april 2015 @ 19:42

  33. Fatih Alev selv har ikke lagt skjul på han tager sin tro højtideligt, så kun overfladejournalister kan kalde ham moderat. Altså dem som tror man skal begå hovedkuls nålestiksterror for at være fundamentalist. Her nogle citater fra et andet af Alevs debatbidrag:

    http://alev.dk/?page_id=180

    En osmanner i Danmark
    Af Fatih Alev

    Dette er historien om en tyrkisk dreng – født i Danmark – der i 8-års alderen begyndte at se sig selv som en osmannisk muslim (betegnelse for borger i det osmanniske storrige (1299-1922)

    Motivationen var naturligvis religiøst inspireret. Der var for ham som ung muslim mere at være stolt af i den osmanniske civilisation end i den tyrkiske samfundsmodel. Danmark, hvor han jo levede, var blot et sted, han skulle være midlertidigt. For drømmen om genetableringen af den osmanniske civilisation var altoverskyggende i forhold til en stillingtagen til muslimernes rolle i det danske samfund.

    Hans identitet var stærk nok til også at ignorere forældrene, der mente at han alligevel skulle prøve at deltage i de nævnte aktiviteter sammen med de danske børn. De fik ikke deres vilje.

    Den danske livsstil som han ikke kunne drømme om at tage til sig, var ikke længere noget han kunne iagttage på afstand. Han var henvist til at forholde sig til den, hver eneste dag.

    Da han var ca. 17 år gammel, mødte han nogle muslimer oprindeligt fra Pakistan, som alle talte flydende dansk og som formulerede Islam på dansk. Tidligere havde han besvær med at kunne forklare Islam til udenforstående, da han ikke var fortrolig med de danske ord for de islamiske begreber.

    Jeg følte mig ikke længere som én, der stod udenfor fællesskabet. For mig handlede møderne absolut ikke om ”indvandrernes skikke og religion”, men om Islam i dansk kontekst.

    Det gælder om at få opbygget en selvtillid som er præget af Islam. En selvtillid som er uundværlig for de unge i deres kontakt med samfundet. Jeg vil som bevidst muslim fastholde at dette er det mest rigtige, dog ikke kun for Islams bedste, men også for Danmarks bedste. Jeg har erfaret, at netop det sidste synspunkt ikke vinder gehør hos en del ikke-muslimske danskere. De associerer nemlig Islam med en fremmed kultur, mens vi som muslimer (de af os, hvis forældre har indvandrerbaggrund) ser Islam som en naturlig del af det at være menneske og ikke som noget, der udelukkende hører vores forældres hjemlande til. Mit bevidste valg af Islam som rettesnor for min adfærd og verdensforståelse er ikke mere udansk end mange danskeres valg af en bestemt livsanskuelse som deres værdigrundlag.

    Den hypotetiske og konspirationsteoretiske mistænkeliggørelse af muslimer må ikke stå uimodsagt. Derfor må vi insistere på, at vores ytringer skal tages for pålydende uden paranoide spekulationer over, hvor sandfærdigt eller ærligt vi nu taler.

    En muslim kan sagtens påberåbe sig danske kulturværdier, så længe de ikke er i uoverensstemmelse med Islam.

    Tidligere var det alle andre end muslimerne der tog til genmæle, når bl.a. Glistrup profeterede om ”muhamedanernes” ødelæggelse af Danmark. I dag er det unge uddannede muslimer der svarer tilbage – på dansk.

    Det vigtigste for mennesket er, at det ikke kun tænker kortsigtet, dvs. på det nærværende liv alene, men også langsigtet. Troen på det evige liv har førsteprioritet.

    (Artiklen er et bidrag i antologien Vakuum*, red. af Mona Sheikh & Terkel Kunding, Tiderne Skifter, 2001)

    Kommentar by perhag — 20. april 2015 @ 20:19

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper