27. februar 2009

‘Kendt skuespiller hylder Hitler på engelsk badehotel’

Så fik BT endelig sin dom. Det ville dog klæde Arne Ullum, Jacob Heinel Jensen og Peter Brückman, at tage dommen til efterretning. Sidstnævntes bortforklaring er absurd, her citeret fra DR Online – Messerschmidt vandt over B.T.

“Arne Ullum bider mærke i, at byretten rent faktisk finder det godtgjort, at Morten Messerschmidt i sin brandert heilede. Det samme gør B.T.’s nuværende chefredaktør, Peter Brückman, der tilføjer:

– Vi vil nu tage stilling til, om det principielle i at kunne viderebringe korrekte oplysninger er vægtig nok til, at den skal ankes.”

Faktuelt er der interessant nyt.

“Selvom dommeren fandt det godtgjort, at Morten Messerschmidt rent faktisk havde heilet, bider retten mærke i, at han samtidig illustrerede overskæg med to fingre.

Derfor var hans heilen ikke en hyldest, men ment i sjov eller som en hån mod Hitler, mener retten…”

“korrekte oplysninger” jvf. Brückman: Kendt skuespiller hylder Hitler på engelsk badehotel

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6596/trackback

21 Comments »

  1. Tænk nu hvis MM var blevet set med en Che Guevara t-shirt. :)

    Kommentar by BE — 27. februar 2009 @ 17:30

  2. Spørgsmålet er så, om Messerschmidt overhovedet har heilet, når det kommer til stykket. Problemet er, at han i starten prøvede at ordne sagen i fordragelighed, og indrømmede at enkelte detaljer var uklare pga. alkohol.

    BT udnyttede skamløst den udstrakte hånd og mente, at med den indrømmelse kunne Messerschmidt ikke benægte noget som helst, da han åbenbart ikke kunne huske noget. Tilsyneladende har de fået retten med på den galej.

    Personligt tvivler jeg meget: Se & Hør havde 30 fotografer siddende ved nabobordet, og de sad der ikke, for at få dårlig mad til skyhøje priser, men for at få billeder af alle de kendte, der kommer i Grøften hvert år på Tivolis åbningsdag. Det lyder helt vildt, at alle 30 fotografer skulle have misset den højrøstede, unge politiker, hvis han havde løftet armen uden snapseglas.

    Kommentar by MartinH — 27. februar 2009 @ 18:16

  3. God pointe, Kim.

    Kommentar by Jesper Jakobsen — 27. februar 2009 @ 19:05

  4. Journalister, er der nogen, der stadig tager dem alvorligt??

    Kommentar by Henrik — 27. februar 2009 @ 19:22

  5. Så fik vi byrettens dom for at Morten heiler.

    Så er spørgsmålet er vel bare – Hvem heiler Morten til?

    Kommentar by Michael — 27. februar 2009 @ 19:43

  6. Arne Ullum, ikke Illum. Ellers en god pointe med John Cleese, det har jeg også selv tænkt på.

    Kommentar by Jan Christensen — 27. februar 2009 @ 20:02

  7. -> Michael

    Velkommen tilbage. Jeg husker din forrige kommentar her på siden:

    “Kim Møller, der fra sit ekstreme højreorienterede synspunkt… udøver cencur i et krampagtigt og pinligt forsøg på at slippe for at komme med en be- eller afkræftigelse på et simpelt spørgsmål om hvorvidt rygtet taler sandt når det påstås at Kim Møller i sin higen efter at blive bloggerguru for de højreradikale har valgt at forlade sine 3 børn.”

    Kommentar by Kim Møller — 27. februar 2009 @ 20:26

  8. -> Jan

    Takker. Staver altid det navn forkert.

    Kommentar by Kim Møller — 27. februar 2009 @ 20:30

  9. OT

    Gode nyheder…

    USA trækker sig fra Durban II.

    http://www.politico.com/blogs/bensmith/0209/US_pulls_out_of_Durban_conference.html

    Kommentar by Michael Sjøberg — 27. februar 2009 @ 20:34

  10. De bedste pointer er de mest simple. Hamrende godt indlæg, Kim.

    Kommentar by WilliamJansen — 27. februar 2009 @ 21:08

  11. 9. Michael S.

    Der var du hurtiger end mig med den nyhed.

    Håber den holder vand!

    Kommentar by Vivi Andersen — 27. februar 2009 @ 21:36

  12. Når vi børn i tidernes morgen (50’erne – hehe) skulle gøre grin med Hitler, var det netop med opstrakt arm – og to fingre som overskæg. Og så strækmarch og “Heil Hitler! Smid skjorten og brug kitler!” Det er første gang jeg har hørt nogen nævne pointen, men har tit tænkt på det.

    Godt set!

    Kommentar by Anna Lyttiger — 27. februar 2009 @ 22:01

  13. Det næste bliver vel at Messerschmidt hos en jødisk bager peger på noget på øverste hylde og derefter bliver anklaget for anti-semitisme.

    “Ach min kleine ven, jeg kan ikke huske hvad de kager hedder på øverste hylde – men jeg må have dem til mein Pia”

    Det vil nok ikke vække begejstring i baglandet, han ville nok blive udleveret til Israel eller tyskland…

    Kommentar by kim — 27. februar 2009 @ 22:23

  14. Tak for velkomsten Kim

    Jeg troede egenligt at du havde slettet kommentarerne i tråden, men siden du bringer det op igen må jeg formode at du har evnet at formulere et svar på det efterhånden nu forlængst stillede spørgsmål

    Eller overstiger det dine evner? ;-)

    Kommentar by Michael — 27. februar 2009 @ 23:47

  15. Dette er nu ikke noget nyt, da der allerede dengang var vidner som sagde det samme.

    Seancen havde tre “nazi”-elementer:
    1. Deutschlandlied – som i Tyskland opfattes som stortysk-national, men ikke nazistisk.
    2. Finger parallelt med overlæben – hvilket ikke er en hyldest, men en parodi på Hitlers overskæg.
    3. Måske en løftet højre arm – hvilket sandsynligvis ikke var i heil-stilling, men ligesom en manldlig operasanger gør.

    I sammenhæng var det naturligvis dumdristigt, men altså ikke nogen hyldest til Hitler.

    Her er mit indlæg fra Jyllands-Posten 7. maj 2007:

    ——

    B.T. snyder i tysk og dumper

    Ifølge B.T. er Morten Messerschmidts sang er nazistisk og forbudt i Tyskland. Det passer ikke.

    B.T. BEVÆGER sig ind på emner, som er intellektuelt gyngende grund for bladet, når det nu prøver at bevise, at Morten Messerschmidts sang er nazistisk og forbudt i Tyskland.

    Det er nemlig to lodrette løgne.

    Lied der Deutschen eller Deutschlandlied blev skrevet af den liberale og revolutionære Hoffmann von Fallersleben i 1841. Ordene “Deutschland über alles” skal ses i den sammenhæng, at Tyskland slet ikke eksisterede som stat på det tidspunkt. Meningen i sangen var, at alle tyske især de splittede tyske liberale skulle sætte et forenet Tyskland over alt andet.

    Det er en tolkning, som der er enighed om blandt alle, der har beskæftiget sig med emnet. For eksempel den tyske præsident Roman Herzog i en tale fra 2002.

    Sangen blev nationalsang i Weimar-republikken fra 1922. Under nazismen fra 1933 til 1945 brugte man første vers af Lied der Deutschen sammen med den nazistiske kampsang Die Fahne hoch.

    Sidstnævnte betragtes som nazismens nationalsang og er forbudt i Tyskland i dag.

    Lovlig sang

    Derimod er Lied der Deutschen helt lovlig, men det er blot fastlagt, at kun tredje vers bruges som nationalsang med de smukke ord »Einigkeit und Recht und Freiheit.«

    Helmut Kohl skal efter sigende være kommet for skade at istemme første vers af bar begejstring, da ceremonien for genforeningen fandt sted ved Brandenburger Tor i 1990.

    Lied der Deutschen, også i den uforkortede udgave, er væsentlig mere harmløs end mange andre nationalsange. Den franske La Marseillaise taler om, at fjendernes »urene blod flyder over i vore plovfurer.« Og den danske Kong Christian sætter navn på fjenden, naturligvis svenskerne, når vi synger: »gotens hjelm og hjerne brast.«

    Nu er der imidlertid vidner, der har støttet Messerschmidt i hans udlægning. Men hvad er to bakkesangerinder og en komponist værd, når de stilles over for tre lærde?

    Derfor har B.T. gravet en professor og en lektor i tysk frem, der imidlertid ikke bekræfter bladets påstand om, at sangen er strafbar. De siger blot, at tyskerne har valgt kun at bruge tredje vers for ikke at provokere andre nationer, og at første vers er “forbudt” at bruge ved officielle begivenheder.

    Hvilket er en overdrivelse, da det drejer sig om, at kun tredje vers bruges som nationalsang. En tysk redaktør siger fejlagtigt, at de to første vers er forbudt ved lov, en misforståelse, der er lige så udbredt, som mange danskeres tro, at “Deutschland über alles” indgår i den aktuelle nationalsang.

    Hårrejsende uvidenhed

    B.T. mener, at hvis en tysk politiker formaster sig til at synge den frygtelige sang, »var han øjeblikkeligt blev smidt ud af parlamentet.« Det viser en hårrejsende uvidenhed for et blad med faguddannede journalister om det parlamentariske system.

    Ingen bliver øjeblikkeligt smidt ud af et parlament, men man kan få ophævet sin immunitet, blive tiltalt, dømt og derefter blive uværdig som parlamentsmedlem. Hvis man begår noget ulovligt.

    Hoffmann von Fallersleben var i øvrigt også professor i tysk, indtil han blev fyret og sendt i landflygtighed pga. sit politiske engagement. I dag er skoler, gader, et museum, en litteraturpris og en medalje opkaldt efter ham. Forfatteren til Lied der Deutschen er med andre ord ikke erklæret salon-unfähig i det demokratiske Tyskland.

    Messerchmidts påståede gestus at hæve hånden som i en “Heil Hitler”-hilsen og samtidig holde en finger for overlæben som et overskæg er en velkendt måde at parodiere en Hitler-hilsen i de engelsktalende lande.

    Nogle danskere kender det fra den absurde komedieserie Halløj på badehotellet, hvor John Cleese i øvrigt gør nar ad engelske fordomme over for det tyske.

    Andre mener dog, at Messerschmidt blot strakte højre hånd ud som en operasanger; der blev nemlig også sunget italiensk opera og den politisk belastede Wagner sammen med de to linjer af Lied der Deutschen.

    Skudt over målet

    Torben Lund, Claus Lautrop og det øvrige selskab har nok i begyndelsen været tiltrukket af Messerschmidts charme og sangstemme, men man kan konstatere, at Messerschmidt har skudt over målet med sin internationale dannelse von Fallerslebens tekst, Haydns melodi og John Cleeses humor og naturligvis sin store brandert.

    Havde der også været tale om gakkede gangarter, havde skandalen i Grøften været så fuldendt, at der ikke var gået to uger, indtil den kom i pressen.

    I ædru tilstand ville man naturligvis aldrig synge tyske sange blandt danskere, hvor de med 99 pct. sikkerhed bliver misforstået. Her brillerer man gerne med dårlige tyskkundskaber og har tendens til at forbinde alt tysk med pølser, hornmusik og nazisme.

    Vulgære fordomme, som efter alt at dømme også var B.T.s udgangspunkt. I denne sag har de snydt med hjemmearbejdet.

    Kommentar by Casper | Borgerlig bums — 28. februar 2009 @ 03:45

  16. Tak Casper

    Som ½-tysker med historisk interesse er det en glæde at læse, at i det mindste een person har sat sig ind i tysk historie.

    mvh HP

    Kommentar by hp — 28. februar 2009 @ 04:18

  17. Brückman lancerede et ynkeligt debatindlæg på b.t.s debatside igår..

    Magen til piveri og falsk-spiller skal man lede længe efter.

    Han ville selvfølgelig ikke rode mere i sagen, men følte sig alligevel tvunget at gribe til tasterne og starte en debattråd om emnet..

    Han skulle ha holdt sig til sportskommentarer…så ville vi i det mindste vide, at han nøjes med at skrive i et lukket område hvor han var inkompetent…nu er hans inkompetence spredt over hele avisen..

    Kommentar by Onion — 28. februar 2009 @ 08:31

  18. BT går en del op i at spore heilende personer, kan vi se. Hvor var BT henne da moddemonstranter for nyligt heilede under og mod en Pro-Israel demonstration i København?

    Go’ humor den med at inddrage det engelske badehotel. :)

    Kommentar by Janne — 28. februar 2009 @ 12:27

  19. For at få en ide om, hvordan pressen virker, så har jeg fået fortalt at Torben Lund blev ringet op af BT inden sagen kom til offentlighedens kendskab, med beksked om at BT vidste at det var foregået, og hvis han ikke stod frem og sagde noget, ville de køre historien på at han “dækkede” over Messerschmidt. Det er i hvert fald mit indtryk at han ikke havde noget valg. Men derfor er historien jo dybt latterlig alligevel…

    Kommentar by Svend P — 28. februar 2009 @ 20:41

  20. Siden hvornår er det egentlig blevet forbudt at heile, uanset hvad man ellers mener om den sag ??

    Mere latterlig nazi forskrækkelse, i hvertfald set i forhold til hvad venstreekskrementerne og deres perlevenner ellers går og foretager sig :
    http://www.bt.dk/article/20090301/nyheder/90301003/

    Måske nazisterne vandt mere sympati hos Wamling og Co. hvis de brændte skoler af, eller voldtog mindreårige ? Den slags aktivisme er han jo bekendt med fra egne rækker.

    At sætte plakater op er jo en TRUSSEL MOD LANDETS SIKKERHED og medvirker desuden til den globale opvarmning – og det må standses med ALLE midler !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

    Kommentar by Tolder — 1. marts 2009 @ 13:16

  21. Det er også dybt latterligt at sammenligne DF med nazister. Dansk Folkeparti er national-socialdemokrater og lagt de fleste af deres vælgere er da (sandsynligvis) også frafaldne socialakrobater.

    Man kan iøvrigt godt “heile” uden at det har noget med Hitler at gøre. Så vidt jeg husker var det romerne der opfandt denne hilsen, ligesom svastika oprindeligt er et helligt symbol i flere lande. Naturligvis råbte romerne “Hil Cæsar” og ikke “Heil Hitler” – men det faktum skal de røde akademikere nok også få ændret på ….

    Man må sige, at det er lykkedes de venstresnoede at vække den indre naziforskrækkelse og derved bortlede opmærksomheden fra deres egne forbrydelser og fejltagelser. Smart !

    Kommentar by Tolder — 1. marts 2009 @ 13:25

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper