9. maj 2015

“Stort set alle dem, der er forargede på Selsing bor selv i pæne områder med folk, der ligner dem selv.”

Misforstå mig ikke. Jeg abonnerer ikke på journalistens verdensbillede, men derfor kan hun jo godt have en pointe. Annegrethe Rasmussen kommenterer reaktionen på Eva Agnete Selsings klumme om naturlige konsekvenser af anvendt multikultur. Fra Politiken.dk – Hvornår flytter de velbjærgede fra kultureliten mon selv til Nivå?

“… når Selsing, som hun gjorde i sidste weekend, tilkendegiver i en klumme med titlen ‘Der vil vi ikke bo’, at hun ikke kunne drømme om at flytte med sin familie til bestemte billigere områder nord for København, fordi de plages af massiv utryghed grundet ‘multikulturelle plager’ …, er det sikkert som amen i kirken, at fordømmelsen sætter ind i brede stimer.

På min newsfeed på Facebook kan jeg følge, hvordan mine godhjertede centrum-venstre-orienterede venner er forargede. ‘Skingrende sindssyg’, ‘psykopat’ og ‘ubegribeligt’ hører til de pæneste. Andre griner: ‘Ha, jeg troede, det var satire’ og ‘ATS må have det nemt for tiden’. Mens én foreslår etableringen af ‘en lukket, nationalkonservativ koloni med et højt hegn om, hvor familien Selsing kan leve i fred for diverse kulturimpulser’. Samme mand foreslår, at ‘Inger Støjberg (kan) være lejrkommandant og officiel repræsentant for Det Rigtige Danmark’.

Jeg er også selv lige ved at dele klummen med et – synes jeg – rigtig overskudsagtigt ‘tsk, tsk’. Jeg tænker, at man slet ikke behøver ord. Indlægget står for sig selv i sin grimhed. Indtil jeg kommer i tanke om, at der da vist ikke bor en eneste person i mit eget kvarter, der ikke er veluddannet, absolut formuende og i øvrigt kridhvid. Men nu bor jeg i USA. Her findes der ghettoer, det ved enhver.

Men så tænker jeg lidt videre over, hvor mine danske venner og alle politikerne, redaktørerne, forfatterne og de fremmeste samfundsdebattører har hjemme. Jeg tjekker på nettet og finder statistik frem. Den er god nok. Stort set alle dem, der er forargede på Selsing bor selv i pæne områder med folk, der ligner dem selv.

De siger ikke, at de ikke vil bo sammen med flygtninge eller indvandrere. Mange af dem tror sikkert også, at de virkelig gerne ville, hvis det var muligt. Men det er det bare ikke. For det er alt for dyrt, der hvor de bor. …

Misforstå mig ikke. Jeg abonnerer ikke på Eva Agnete Selsings verdensbillede…”

(Nordsjælland på Google Maps, 2015)

“Mens boligerne er dyre i Københavnsområdet og lidt nordpå, bliver de pludselig markant billigere på en bestemt strækning længere oppe ad kysten. Så kan man få et flot hus med have til mådelige penge. Er det ikke heldigt? Ikke helt. I hvert fald ikke, når det bliver klart, hvad boligpriserne afspejler. Det kan nemlig ikke kun skyldes urbaniseringen – for normen om villa, Volvo og vovse lever jo (også) i bedste velgående. Så hvorfor?

Det dæmrede efterhånden for os: Huspriserne er lave i alle de områder, der er berørt af kulturimpulserne fra steder som Egedalsvænge i Kokkedal og Nivåhøj i Nivå. Vold, kriminalitet, islamisk undertrykkelse, racisme mod etniske danskere, social kontrol og en generelt fjendtlig stemning, er gift for enhver by.” (Eva Agnete Selsing i Berlingske, 4. maj 2015)

Oploadet Kl. 18:25 af Kim Møller — Direkte link18 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/66002/trackback

18 Comments »

  1. Det er da ærgerligt, at Annegrethe Rasmussen ikke nærmere forklarer, hvorfor hendes “verdensbillede” er anderledes (og bedre, må man tro) end Selsings.
    Nu får hun da danset et par pirouetter for den gode, røde smag.

    Kommentar by Josef K — 9. maj 2015 @ 19:07

  2. Alle de, der er forargede på Selsing. Det må da være nemt: Er huspriserne lavere i etnificerede områder, eller er de ikke?

    Kommentar by BB — 9. maj 2015 @ 19:10

  3. … men det er jo svært at finde “en god skole.”

    Kommentar by Helmut Kohl — 9. maj 2015 @ 19:45

  4. Jeg abonnerer på Selsings verdensbillede.

    Kommentar by Dinesen — 9. maj 2015 @ 20:51

  5. Det er omfanget af hykleri, der udgør forskellen på “verdensbillederne”.

    Kommentar by BE — 9. maj 2015 @ 21:36

  6. “Men nu bor jeg i USA. Her findes der ghettoer, det ved enhver.”

    Nåh ja, selvfølgelig. Så er problemstillingen jo en HELT anden.

    Kommentar by Hr. Naturli' — 9. maj 2015 @ 23:37

  7. Det er OK.
    Men jeg kan se, at det er de lusebefængte områder. Hvad skadedyrsbekæmpelsen, har kommunen noget tilbage at ønske.

    Kommentar by Sindsro — 10. maj 2015 @ 00:50

  8. Hykleriet stortrives som skimmelsvamp i en fugtig kælder hos de ordentlige, dvs dem med det rigtige verdensbillede og menneskesyn. Når et medlem af de ordentliges samfund selv kan se hykleriet, som her, er det fordi det er til at tage og føle på. Verdensbilleder og menneskesyn fordelt i forhold til postnumre og huspriser, det er rimelig god dokumentation. Det er fint hun skriver det i avisen, tilmed de ordentliges egen avis. For dem er det givetvis en nyhed, selvom det ikke er det for os uordentlige. Håber hun i kommende artikler også vil skrive med samme klarsyn om substansen i det verdensbillede og menneskesyn, som de ordentlige abonnerer på. Det kunne være interessant læsning :-)

    Kommentar by monse — 10. maj 2015 @ 04:47

  9. Det er jo ikke anvendt multikultur, som der så smukt står. Det er anvendt islamisk kultur. Bare se i Nivå hvor den islamistiske beboerformand har det mere end svært med juletræ og dannebro, selvom der bor mange ikke-muslimer. Og på Nørrebro blev en terrorist opflasket med islam. Senest har en muslimsk kvinde sagsøgt et uddannelsessted, fordi de var så formastelige at servere vantro ikke-islamisk mad for hende. Hun fik erstatning, men ingen har så vidt jeg ved fået erstatning i de efterhånden mange danske børneinstitutioner, hvor der kun serveres sharia mad, til trods for at de fleste børn er ikke-muslimer. Multikultur? Nej.

    Kommentar by Liva — 10. maj 2015 @ 08:38

  10. Vi kommer selvfølgelig til at se National-konservative kolonier. Og de “ordentlige” mennesker vil flokkes omkring dem.

    De vil hurtigt glemme, at det var dem selv, der skabte problemerne.

    Kommentar by Mikael Drachmann — 10. maj 2015 @ 09:09

  11. Jeg har arbejdet med ejendomsvurdering. Oplevede at en tom grund blev solgt l-a-n-g-t under den udbudte pris. Det havde også taget mange år at få den solgt – gæt hvilke personer, der købte? Ja, en med mellemøstligt navn.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 10. maj 2015 @ 11:12

  12. Nå jeg glemte jo, det væsentlige: Den var nabo til en moske.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 10. maj 2015 @ 11:13

  13. Ellers kan man flytte til de dejlige multikulturelle Malmø hvor du kan opleve masser af multikulturelle oplevelser

    Kommentar by Daniel — 10. maj 2015 @ 11:47

  14. Det evige problem med den fornægtende klasse, de skammer andre mens de hygger sig bag ligusterhæggen.
    Med det samme et flygtningecenter placerer sig i nærheden eller et næt boligkompleks udvikler sig til en ghetto så flytter de og bliver ved med at skamme de tilbageværende som værger for sig. I stedet bør de måske se sig selv i spejlet og spørge hvorfor flytter jeg.

    Kommentar by Robert R — 10. maj 2015 @ 14:52

  15. Uansvarlige forældre

    http://www.b.dk/kommentarer/uansvarlige-foraeldre

    Af Henrik Dahl, sociolog og forfatter

    6. maj 2015, 22:00

    Der er én og kun én forklaring på, at så mange indvandrerdrenge i
    15-16-års-alderen ikke kan dansk: At deres forældre er så tåbelige, at
    de ikke er i stand til at indse nytten af solide danskkundskaber, hvis
    man bor i Danmark.

    Alt for ofte er samfundsvidenskab en akademisk uddannelse i at
    benægte, at ethvert menneske har et personligt ansvar. Det vil sige:
    også det menneske, der har det svært. Med mindre du rammes af en sygdom, der opløser din personlighed, kan du aldrig blive så sølle, at du ikke har en forpligtelse til være den bedst mulige udgave af dig selv.

    Jeg har beklaget den sørgelige tilstand, de sociale videnskaber
    befinder sig i, tidligere. Og forleden fik jeg anledning til at gøre detigen. Ifølge Berlingske mandag, klarer en tredjedel af de drenge, der har indvandrerbaggrund, ikke folkeskolens afgangsprøver i dansk og
    matematik.

    Jo, det er et indvandrerproblem.

    Hvorfor i alverden har drenge, der er født i Danmark omkring år 2000,
    ikke fået at vide af deres forældre, at det er deres forbandede pligt
    at tale og skrive perfekt dansk? Det er jo ikke, fordi forældre i denne gruppe ligefrem er dårlige til at sætte deres vilje igennem, hvis de ellers gider.

    Derfor er der én og kun én forklaring på, at så mange indvandrerdrenge i 15-16-års-alderen ikke kan dansk:
    At deres forældre er så tåbelige, at de ikke er i stand til at indse nytten af solide danskkundskaber, hvis man bor i Danmark.

    Kommentar by Bjovulf — 10. maj 2015 @ 16:29

  16. Mange jubeloptimistiske mediefortællinger handler om at der ingen problemer er med asylsøgerne. Muligvis er det rigtigt at asylsøgerne ikke laver så meget ballade og kriminalitet som tidligere, men ganske som nutidens nazister og kommunister forbindes med Hitler og Stalin, så husker boligkøbere at der tidligere spredte sig en ring af kriminalitet fra asylcentrene, især i den periode det rygtedes at man som almindelig udenlandsk småkriminel i årevis kunne være asylsøger og udskyde udsendelsen ved at anke afgørelser.

    Kommentar by perhag — 10. maj 2015 @ 17:48

  17. 15 Bjovulf
    Denne forældregruppe tilhører mine børn.
    til dem har jeg sagt til mine børn.:

    Kommer i hjem med en muslimsk abekat, er det ud af matriklen. Dette opgør i hjemmet er foretaget for længe siden, og de HAR lyttet.

    Der er mange forældre der den gang der ikke kunne se faren ved denne indvandringen, og nu er det for sent.

    Til evt uro og borgerkrig er det vores børn og børnebørn der kommer til at rydde op i morasset af det 68’er generationen står for.

    Børn og forældre er nu til daws: Alt alene vidende. !! og de tager så følgerne. !

    Kommentar by Sindsro — 11. maj 2015 @ 01:45

  18. denkorteavis.dk/2015/muslim-amok-i-kirke-forsogte-med-koranen-i-hand-at-afbryde-barnedab-laes-her-hvad-der-skete-i-en-kirke-i-sandefjord/

    Kommentar by Liva — 11. maj 2015 @ 09:31

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 

 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper