26. marts 2009

Søren Espersen vs Politikens abonniner

Søren Espersen har skabt stor debat med en kronik i søndagens Politiken, der med baggrund i DR Dramas seneste produktioner gav et bud på persongalleriet i den kommende DR satsning Borgen – De røde lejesvende manipulerer (21/3-09)

1. Hun er den purunge, nyvalgte muslimske politiker, som bærer hijab-tørklæde, er menneskekærlig og god og kan slet ikke forstå, at nogen kan finde på at dømme hende på hendes tørklæde: »Jeg er jo bare en dansker, som har valgt at bære tørklæde«, siger hun… Hun kæmper mod fordomme – og viser sig i løbet af serien som en både brav og retsindig pige. Den del af ansigtet, man kan se, er i øvrigt kønt.

2. Han er den idealistiske journalist og er personligt led og ked af at arbejde i det ormebefængte miljø på Borgen. Han har valgt journalistikken for at kæmpe for det gode i mennesker og for at gøre verden et bedre sted at leve. CO2 har hans store interesse, og han kan næsten ikke holde det ud med al den forurening – og den måde, vi behandler muslimerne på. Han er regeringens største skræk, og de er bange for, at han vil afsløre hele deres komplot.

3. Hun er en rigtig led, beregnende og kold heks, populistisk og kynisk. Hun er partileder, og hun finder hele tiden måder til at gøre livet for indvandrere så uudholdeligt som muligt… Hun er nepotistisk og korrupt – og lader sig, mens hun slikker sig om munden, bestikke af kapitalistiske producenter af nye kampfly.

(fra Livvagterne, afsnit 3 – se evt. her)

4. Han er den ubestikkelige partiformand, som er ved at slide sig selv op i kampen for en ny regering, et bedre miljø, kærlig tolerance over for fremmede og en verden uden kampfly. Kun to ting elsker han højere: Sine to, halvstore børn fra sit kuldsejlede ægteskab – Laurits og Julie. Han kan næsten ikke holde ud at svigte, når der er arrangementer på deres skole, men bliver ofte nødt til det. Han prøver så at forklare dem, hvor vigtigt miljøet er. Og det forstår Laurits og Julie…

5. Hun er minister-spindoktor – og en rigtig giftig én af slagsen. Hun er fuldstændig ligeglad med andres følelser og bruger i en lukket kreds tit og gerne udtryk som ’perler’ og det, der er værre. Hun er liberal/konservativ og har en kæmpevilla oppe i Hellerup. Hun bruger al sin tid på at grave snavs op om den menneskekærlige journalist, så hun kan bringe ham i miskredit over for hans redaktør, som hun i øvrigt boller med.

6. Han er en desillusioneret, veteran – borgerlig MF’er – men med hjertet på det rette sted, som kender spillet og er derfor nøglen til, hvordan den onde regering endelig kan bringes til fald. På sine gamle dage er han blevet led og ked af at have været med til al den ondskab mod socialisterne, og nu angrer han – og er blevet ’deep-throat’ for den menneskekærlige journalist. Det er især tanken om de indespærrede asylbørn i Center Sandholm, der har ændret ham for altid.

7. Hun er ansat i Center Sandholm, og kan næsten ikke holde til at være der mere – så forfærdeligt synes, hun det er for flygtningebørnene. En dag, den ubestikkelige partiformand med det kuldsejlede ægteskab er på udvalgstur i Centeret, mødes deres øjne i indbyrdes forståelse, medfølelse og kærlighed. De elsker børnene deroppe, og begynder snart også at elske hinanden. Sammen indleder de nu kampen mod uretfærdigheden og den lede partileder.

[…]

a) Den kyniske MF’er – medlem af regeringspartiet, som kun har ladet sig vælge for at berige sig,

b) Den perverse liderbuk – ligeledes fra regeringspartiet, som seksuelt udnytter sin sekretær,

c) Den unge, idealistiske socialist, som hele tiden bliver grinet ud, når han samler ind til Læger uden Grænser,

d) Den torterede, tidligere Guantánamo-fange, som nu bruger al sin tid på at skabe dialog mellem kristne, jøder og muslimer, og

e) Den sorte præst, som tordner mod islam – og i øvrigt slår sine børnebørn.

Personligt mener jeg ikke politikere bør prædike for de allerede omvendte, og egentligt ville jeg slet ikke have blogget kronikken. Jeg ombestemte mig, da Politiken dagen efter leverede følgende kritik af Espersens påstand – DR: Vores dramaserier er ikke røde (23/3-09).

“DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen… finder angrebet på en af DR’s dygtigste medarbejdere, Ingolf Gabold, meget overraskende, og… understreger, at Ingolf Gabold ikke er journalist, men kunstnerisk chef for en kulturel institution. En position, der gør, at han forholder sig til samfundet gennem kunstens briller.

»Kunsten er nogle gange venlig og andre gange uvenlig eller karikerende. Men kunstens opgave er aldrig bare at sige det, folk gerne vil have. Gabolds opgave er at finde de værker, der kan spejle den danske befolkning på en sådan måde, at den kan finde sig selv og sine omgivelser. Og det synes jeg, han gør rigtig, rigtig godt«.

[…]

… DR’s programdirektør, Mette Bock, siger, at hun aldrig tidligere har oplevet en politiker foretage så voldsomt et personangreb på en ansat i DR…

»Alle mennesker har et samfunds- og menneskesyn. Men Ingolf Gabold og hans kolleger går jo professionelt til værks, og dermed lægger de dette til side, når de udfører deres hverv…«.

[…]

Heller ikke professor i medievidenskab på Københavns Universitet Stig Hjarvard kan få øje på, at ’Livvagterne’ skulle gå de venstreorienteredes ærinde.

»Det er jo en tv-serie, der gør efterretningstjenesten til helte. Og det er ligesom ikke den typiske tematik i mere venstreorienterede kredse«, siger han.

[…]

Professor i medievidenskab Stig Hjarvard undrer sig over, at Søren Espersen bruger udtrykket »de røde lejesvende« om DR Drama, da de påståede røde lejesvende i sin tid viste sig slet ikke at være røde… Debatten.”

Nu skulle man ikke tro kritikken kunne blive løsere funderet i virkeligheden, men så læser man Ingolf Gabolds forsvar i et Ritzau-telegram – DR-næstformand er enig i DR-kritik (24/3-09).

“Desuden undrede Ole Hyltoft sig såre over, at ‘overskurken’ i Livvagternes to sidste afsnit havde en frisure, der var den hollandske politiker Geert Wilders (der står bag den stærkt islam-kritiske film ‘Fitna’, red.) op ad dage.

»For mig er Wilders en frihedshelt og har intet med skurkeri at gøre, siger Ole Hyltoft, der dog tilføjer, at dramachef Ingolf Gabold har garanteret ham, at skurkens hårs lighed med den hollandske politikers karakteristiske gule manke, var en tilfældighed.

(skurken i Livvagternes afsnit 9, hollandske Wim Cremer – og hollandske Geert Wilders)

Mere.

  • 24/3-09 Politiken – Læserne: Under lavmålet, Espersen.
  • “Idet han har valgt den ironiske form, fremgår det nemlig tydeligt, at hans værdier er de stik modsatte af dem, han i sin fiktive seriebeskrivelse tillægger Gabold. Læst på den måde viser hans indlæg klart, at han ikke kan lide muslimer…” (Siggi Kaldan, mag. art og psykologilærer)

    Oploadet Kl. 12:59 af Kim Møller — Direkte link12 kommentarer

    The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6686/trackback

    12 Comments »

    1. Livvagterne?
      Ja – jeg stod af 10-12 minutter inde i 2.-afsnit og har ikke gidet se mere af serien.
      Historien var total-forskruet, set fra min stol.

      Godt Espersen og Hyltoft lukker ”damp” ud.

      Kommentar by Als — 26. marts 2009 @ 13:14

    2. “Gabolds opgave er at finde de værker, der kan spejle den danske befolkning på en sådan måde, at den kan finde sig selv og sine omgivelser.”

      Det ville selvfølgelig være sandt, hvis 90 % af Danskerne boede på Nørrebro og stemte rødt.

      Kommentar by JensH — 26. marts 2009 @ 13:22

    3. DR’s forsvar er ynkeligt. Politisk slagside bliver afvist med henvisning til “professionalisme”, “succes”, og “kunstnerisk frihed”. Goddag mand økseskaft. I øvrigt burde Espersens setup straks sættes i produktion som en dansk udgave af Allo allo, som i sin tid også hentede inspiration fra en mere “realistisk” tv-serie (The Secret Army). Jeg kan se de hemmelige møder mellem de to elskende for mig, på asylcenteret og på borgen! Eller hvad med at tillægge den onde partileder en haltende gangart? Succesen burde være hjemme…

      Kommentar by Joiker — 26. marts 2009 @ 13:51

    4. Søren Espersen har FULDSTÆNDIG ret.
      Han får det bare ALDRIG.
      Gabold, Ritzaus, Politiken og andre propagandister lyver og fordrejer, som de altid har gjort.
      Hyltoft er næstformand, men er ikke i nærheden af at have sanktionsmuligheder mod propagandaen, som til hverdag er så tydelig, at selv et barn kan se og høre den.
      Krøniken var SLEM, men alt tyder på, at Borgen bliver endnu mere tendentiøs.
      Har læst Politikens læser-blog. Det er dog utroligt, at der findes så indskrænkede mennesker, som ikke VIL indse realiteterne.

      Her er en ide til SF-Kanalen, som Hyltoft måske kunne promovere: Lav en fiktion om venstrefløjens femte-kolonne virksomhed, fra 1945 til 1991. En serie, der viser sandheden om de mennesker, der troede sig mere intellektuelle, end normale mennesker. Læs Mikkel Plum: “Bombarder hovedkvarteret”.
      En scene kunne være fra Tvind, hvor eleverne blev tvunget til at love at skyde mindst 1 kapitalist (dansker), når revolutionen kom.
      Sådan en serie får vi nok ikke. Læs Jens Jackie Jensens bog om marxismens ondskab. Der er et fyldigt kapitel om SF-Kanalens venstre-snoethed, der bortcensurerer ting, der siger sandheden.
      Man undrer sig til stadighed over, at VKO utilsløret diaboliseres, mens de røde, der støttede totalitære regimer med 80 mill. mord på
      samvittigheden fredes og fremstår som intellektuelle helte.
      Hvornår kommer det opgør, som viser sandheden, men som undertrykkes af
      venstrefløjen?
      Jacques Berg skrev i sin tid en hudløs ærlig kronik i Politiken, der klart og tydeligt forklarede, hvordan “de røde lejesvende” havde magten på SF-Kanalen. Kan nogen iøvrigt finde den? Den fortjener en genudsendelse. Den blev bragt d. 18.febr. 2007. Overskrift: “Jeg var rød lejesvend”. Bring den, KIM, så kan Gabold og andre misdædere tygge lidt på den. Kan findes på:
      http://politiken.dk/debat/kronikker/article248413.ece
      Læs den og bliv BEDRE informeret, end kleresiet på SF-Kanalen ønsker.

      Kommentar by ramses-2 — 26. marts 2009 @ 14:16

    5. ramses-2

      Desværre virker linket du henviser til ikke.

      Kommentar by Vivi Andersen — 26. marts 2009 @ 14:55

    6. Ja, IH hvor er den TV-serie dog venstreorienteret (ironi).

      Slap nu af med jeres forvrøvlede DR-konspirationssludder, og hør lidt om marxismens forbrydelser på DR P1:

      http://www.dr.dk/P1/P1Formiddag/Udsendelser/2009/03/09153303.htm

      Kommentar by DrJ — 26. marts 2009 @ 14:58

    7. Den indoktrinerede kommunist kan heller ikke se et problem med kommunismen.
      Og den indoktrinerede muslim kan heller ikke se et problem med islam.

      Det gælder for alle indoktrinerede, både på højre og venstre. Det gælder endda en gang i mellem for videnskabsmænd og kvinder, der mangler en kritisk distance.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 26. marts 2009 @ 15:10

    8. DRJ:

      Der findes da kritiske programmer om alt på DR, nogle med større hyppighed end andre.

      Men det rokker da ikke ved, at med kunst som alibi, eller håndplukkede gæster, som man godt ved hvilken tangent de vil gå ud af, så lyder DR nogle gange som en propaganda central.

      At det så kan have karakter af public service at gøre det, er en anden sag. Disse programmer som livvagten har jo mange seere, Hanne Vibeke Holst har mange læsere.

      De sender dem jo kun, fordi det er fabler som tiltaler mange mennesker dybt ind i det underbevidste.

      Foreksempel lige som miljøkrimien i de uendelige føljetoner, om den store klimakatastrofe, det er sgu da bedre end en kedelig katastrofefilm fra Hollywood.

      Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 26. marts 2009 @ 15:16

    9. “Heller ikke professor i medievidenskab på Københavns Universitet Stig Hjarvard kan få øje på, at ’Livvagterne’ skulle gå de venstreorienteredes ærinde.”

      Jeg vil give ham ret på i hvert fald ét punkt. Det er nemlig ikke at gå venstreorienteredes ærinde at give en kvinde hijab på bare fordi hun er kvinde. I hvert fald ikke i klassisk forstand, hvor det var venstrefløjen der var progressiv og gik ind for kvinders og mænds ligeværd og ligestilling. Dengang dele af venstrefløjen ikke gik ind for flade, diskriminerende og konforme køns stereotypier, som dyrkes nu. Dele af venstrefløjen er simpelthen blevet bagstræberisk og dybt konservativ i dag.

      Det er tværtimod at gå de mest reaktionære og intolerante religiøse regelrytteres ærinde, at putte en kvinde i hijab. De religiøse fundamentalister vil glæde sig – både dem der findes i Danmark og de mange af slagsen der er i bl.a. Iran og Syrien, hvor kvinder får på puklen hvis de ikke tager tørklæde eller burka på. Her i Danmark ser vi at kvinder og piger uden tørklæde mobbes på uddannelsessteder, i skoler og på jobs og alligevel vælger DR at male et Potemkin-kulisse tørklædemaleri.

      Hvad Søren Espersen angår, så er det skægt at se en politiker lave noget der ligner en tekstanalyse af den politisk korrekte og opdragende konstruktion der hedder DR’s dramaafdeling og serier der fødes dér.

      Hvis vi skal prøve at se hvor reaktionær og opdragende og glat DR er blevet i dag så kan vi sammenligne nogle af de seneste DR kreationer med f.eks. en rummelig og mangfoldig dramaserie der blev sendt engang i slutningen af 1970’erne. Dramaserien hedder En by i provinsen og i den serie så vi kvinder der ammede i det offentlige rum uden at religiøse mørkemænd og kvinder fik noget galt i halsen af den grund. Miljødebat og ligestilling (lige muligheder og lige frihed for kvinder og mænd) fik positive skudsmål med på vejen. Rygning var tilladt og det kunne ske at der blev drukket en gammel dansk i arbejdstiden. Der var ikke rigtig nogen der havde seler på under bilkørsel og børneseler var der intet af. Cykelhjelme var en by i Rusland og det var ok at kigge på pornobilleder. I serien var der frie forhold, kvinder uden BH, mænd i islænder og fløjlsbukser. I serien var der intet der lignede religiøs fanatisme. Der var ikke politikere der indførte strikse og apartheidskabende (tørklæder og mad) halal dogmer i offentlige institutioner og ingen politikere der lavede fordomsfulde islamofobi kampagner for borgeres skattekroner. Der var ingen mullaher og ingen religiøse sexistiske tørklæder til kvinder. Ingen reaktionær og krops- og seksualforskrækket kønsapartheid. 1970’erne i Danmark var kort sagt en tid med et afslappet syn på både kvinder og mænd og der var ingen religiøs fordømmende pukken på mennesker der ikke lever efter religiøse dogmer eller ikke lever økologisk eller sundt. Der var ikke nogen løftede moraliserende og bedrevidende pegefingre af tykke mennesker. Hovedpersonen var en af de tykke. Vi vil næppe se den DR dramaserie genudsendt i DR i dag med al den haram adfærd der er i serien. Serien viser meget godt hvor islamiseret vores samfund er blevet siden 1970’erne. Åh, hvor er det bare trist.

      Jeg vil have mit gode gamle afslappede, rummelige, progressive og moderne Danmark tilbage. Den gang der ikke var så mange (hverken privatpersoner eller kommuner eller offentlige institutioner) der dyrkede selvsmagende og farisæisk lovfetichisme. (Tak til en nimu her på Uriasposten for det rammende udtryk).

      Søren Espersen er sikkert ikke enig med mig. Men han har fat i noget af det rigtige i kritikken af DR. Der er nemlig en del om snakken. DR er nærmest blevet til Dhimmi Radio. Det lyder måske mærkeligt i første omgang, men jeg synes alligevel at DR skal tænke lidt over hvad det vil sige at være en Dhimmi Radio… Den vedvarende kritikløse tørklæde promovering der forekommer på DR er et af tegnene på dhimmi adfærd.

      Kommentar by Janne — 26. marts 2009 @ 18:53

    10. Den eneste gang DDR har været positive overfor overvågning, var i det afsnit af livvagterne, hvor PET kameraovervågede en ond ond højrefløjspolitiker (læs DF). Det har de sikkert grinet grundigt af.

      Kommentar by Hodja — 26. marts 2009 @ 20:12

    11. Siggi Kaldan mag.art. og psykologilærer :

      “………., at han ikke kan lide muslimer.”

      Der fik han DEN, Søren Espersen, og det af en psykologilærer, mag.art., som udleder denne konklussion efter at have analyseret på det glimrende, og morsomme, skuespil Espersen skrev.

      Det er ironien i Espersens tekst, der beviser dette, siger psykologilæreren.

      Nåda, det er måske ikke comme il faut ikke at kunne lide muslimer ?

      Så hellere stille sig løgnagtig an sådan som mange af de Gode Mennesker faktisk gør .

      Jeg vil gerne vædde een meter lakrids på, at en del af de skinhellige, i mørke og udenfor hørevidde, viser sig heller ikke at bryder sig synderligt meget om muslimer.

      Dertil er de oftests alt for problematiske for samfundet sammenlignet med alle andre grupper af indvandrere.

      At holde af f.eks. Tamiler er slet ikke svært, fordi disse integrerer sig ved egen energiske indsats, ikke uafladeligt stiller med krav om opfyldelse af særregler og desuden heller ikke skriver og råber op om deres snarlige overtagelse af landet og de islamiske regler og loves indførelse.

      Desuden har deres religiøse retning heller ikke indgivet dem den lede supremachisme i forhold til alle andre befolkninger, sådan som islam har med dens muslimer og som opdeler, adskiller, verden og dens befolkninger i Rene og 1. klasses mennesker / Urene og 2. klasses mennesker.

      Kommentar by Vivi Andersen — 26. marts 2009 @ 23:14

    12. DR skal sgu ikke lave “kunstnerisk frie” ting.

      De skal fungere efter public service notitsen, basta.

      Kommentar by DaLi — 27. marts 2009 @ 18:06

    RSS feed for comments on this post.

    Leave a comment

    Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

    Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

     

    

     

    Vælg selv beløb



    Blogs


    Meta
    RSS 2.0
    Comments RSS 2.0
    Valid XHTML
    WP






    MediaCreeper