17. juni 2015

Jeg er ligeså dansk som alle andre, sagde journalistud. Inaam Nabil, og angreb vestlig ‘kulturforståelse’

For et par dage siden kom jeg for skade at høre Cavlingkomiteen på Radio24syv. Der var naturligvis konsensus blandt Cavlingprisvinderne om at valgkampen havde handlet for meget om at være onde mod udlændinge, og alt for lidt om det væsentlige. Det væsentlige var personificeret i programmets gæst, journaliststuderende Andreas Abildlund, en mand der skrev aktivistiske artikler om olieindustrien for Dagbladet Information. Problemet var ‘klimabenægterne’ og fæle konservative tænketanke.

For et par uger siden havde jeg en lignende oplevelse med samme program. Gæsten var her Inaam Nabil, en praktikant på Fyens Stiftstidende, der netop havde modtaget ‘Kravlingprisen’, de journaliststuderendes egen pris. Hun havde skrevet en artikelserie om syriske flygtninge, og havde mod kutyme, fået avisen til at betale for sin reportagerejse. Hun havde nemt ved at finde en praktikplads – både Politiken, Berlingske og DR ville have hende.

Hun forsøgte at holde den journalistiske stil, men det lykkedes på ingen måde ikke, og hun var tydeligvis mere aktivist i Asmaa-segmentet end egentlig journalist. Argumentationen var håbløs, og logikken ikke-eksisterende. Hun forklarede eksempelvis, at hun var ligeså dansk som alle andre, men gav samtidig klart udtryk for at hun var motiveret af kampen mod den herskende norm, den vestlige ‘kulturforståelse’. Hun følte selv, at hun kunne se sagen fra begge sider, og bragte (foruden Israel…) Irak-krigen på banen, som en emne, hvor hun kunne stille de spørgsmål de danske journalister ikke stillede.

Det sidste klingede lidt hult, al den stund, at det prisvindende panel lød til at være helt på linje med hende. Panelet inkluderede sågar Bo Elkjær, journalisten der vandt Cavlingprisen for ‘Løgnen om krigen – krigen om løgnen’. Det eneste Inaam Nabil lød til at kunne tilføje en i forvejen rød dansk presse, var flere argumenter for at lade Islamisk Stat være i fred, åbne grænserne for flygtninge, og ja – fortsat islamisering.

(Inaam Nabil på Facebook, 17. juni 2015)

Delvis transskription.

Vært: Nu kan jeg godt tænke mig at spørge. Hvad rolle spiller det så, at du selv har arabisk baggrund. Du har palæstinensisk baggrund…

Inaam Nabil, journaliststuderende: … jeg skal hverken forholde mig til en tolk, eller sætte mig ind i en kultur… som nu, kunne jeg få nogle vanskeligheder, hvis ikke jeg talte arabisk eller havde et forhold til arabisk kultur. … Det at være kvinde, og måske også være muslim, i udtrykket – altså med slør, og tale med palæstinensisk accent. Det gør lige det, at jeg skaber en ufarlig stemning ik’.

Vært: Jeg er ret imponeret over, at Fyens Stiftstidende finansierer en så flot reportageserie. Kan du fortælle noget om processen der?

Vært: – Hvis jeg lige må bryde ind. Det er uhyre sjældent, at en regional avis har lyst og penge til, at sende en reporter og en fotograf til Langtbortistan ik’. Det plejer at skulle vinkles meget skarpt i forhold til det der foregår omkring. Hvordan fik du overtalt din redaktør. Du må have gjort noget helt specielt.

Inaan Nabil: Jeg havde jo det privilegie, at da jeg stod til ’store match-dag’, de journaliststuderendes store dag, hvor vi skal matches med nogle medier.

Vært: Er det ikke panikdagen det hedder?

Inaam Nabil: Der var ikke noget panik over min dag, heldigvis. Det kan man sige meget om. Men jeg har det privilegie, at jeg kunne komme foreskellige steder. Jeg kunne komme på Politiken, jeg kunne komme på Berlingske, måske også DR. Og da tænkte jeg, okay – Jeg har nogle vilde ting, nogle rigtig meget forskellige ting. Hvor står jeg i kø. Jeg havde en forestilling om at jeg ville stå i kø på Politiken, men det ville jeg så ikke i ligeså høj grad gøre på Fyens Stiftstidende. Plus at Fyens Stiftstidende har det godt økonomisk. … De er også progressive. De er åbne overfor nye ideer og nye type mennesker. Og det var egentligt fundamentet for at sådan noget kan lade sig gøre. Det er sådan set udgangspunktet. Jeg går ind til min redaktør, og siger at der er 4000 mennesker minimum som er kommet til Fyn, syriske flygtninge. Langeland har åbnet fire asylcentre på det tidspunkt, det er rigtig mange på sådan et lille sted som Langeland. Det vil sige at danskerne, fynboerne, har fået nogle nye naboer. Og de her nye ansigter vil vi gerne lære bedre at kende. … Så var min ide, at det kan vi kun gøre hvis vi giver et helt billede af det. Det var egentligt mit argument. Og så tror jeg bare, at min redaktør synes, at det var et friskt pust. Lad os prøve det.

Vært: Hvad hedder han din redaktør?

Inaam Nabil: – Peter Rasmussen. … Det var modigt af ham, vil jeg sige. Jeg er jo trods alt praktikant, og alt kan ske når man kommer lidt uden for Danmark.

[…]

Inaam Nabil: … Vi taler utroligt meget omkring de der skal familiesammenføres, børn, masser af børn og måske koner, måske flere koner, så nu vil jeg gerne have at man fik sat ansigt på dem, og hvad er det også for nogle levevilkår de har, de steder hvor de ligesom er flygtet til. Det synes jeg er meget meget vigtigt. At fortælle historien. Hvem er det egentligt vi vælger om vi vil have op til Danmark – om et år, eller aldrig. Når vi diskuterer flygtningestrømme og familiesammenføring.

[…]

Inaam Nabil: … de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere taler til Istanbul for at holde ferie…

Vært: Jeg skal lige spørge dig Inaan Nabil. Du går med tørklæde. Det er noget du har skrevet om… Du er opvokset i Vollsmose, og dine forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon. … Du kommer selvfølgelig fra en anden baggrund end et flertal af danske journalister. For at starte et sted. Hvad betyder det for din måde at kigge på tingene på? Er der nogle historier du savner specielt? Er det noget du har tænkt over, en anden måde at se verden på, som skyldes det du har i bagagen.

Inaam Nabil: Det jeg eksempelvis savnede da jeg gik på statskundskab, det var at vores litteratur og perspektiver, ja hele vores måde at tænke verden på – det var jo med vestlige briller. Det er jo helt klart, i forhold til det jo er vores udgangspunkt, men jeg savner utroligt meget, om man er på uddannelserne eller blandt journalisterne, især blandt journalisterne, at man lige vender bøtten. Lige når vi siger Syrienkrigere ik’, nåh okay, der var også danskere med kurdisk baggrund der tog ned og kæmpede – er det lovligt eller ulovligt. Når vi siger at Syrienkrigere kæmper, hvordan forholder vi os til at danske statsborgere er en del af den israelske hær, når der sker nogle aktioner mod Gaza. Altså, hele tiden vende bøtten om. Og så sige: – en mands kriger er den anden mands frihedskæmper. Den ene mands frihedskæmper er den anden mands, ja, hvad plejer man at sige – hele tiden sige, hvad er alternativet. Eller hvad er det andet – flip the coin, ik’. Det synes jeg vi har alt for lidt af. We never flip the coin, fordi vi har den der norm, en værdi, en nærmest enig presse omkring nogle ting, og det synes jeg ikke – den der enighed, er jeg meget meget imod.

Vært: … mener du at den ene forbrydelse så at sige skal relativeres af nogle andre forbrydelser? Eller hvordan skal det forstås?

Inaam Nabil: – Nej, nej, nej. Ikke, absolut ikke. Men vi skal turde tale om andres forbrydelser også. Vi skal turde at tale om vores egne forbrydelser. Forstå mig ret. Turde for eksempel, vores aktion med F16-fly som en del af den amerikanske koalition. Der er så lidt gennemsigtighed lige præcis omkring denne aktion. Som ung journalist kan jeg simpelthen ikke forstå, at der ikke er journalister derude, som ligesom har prøvet at pille det fra hinanden. Altså sige, okay, hvis vi ikke kan få at vide hvor i bomber, hvad er så meningen med at have en fri dansk presse, som skal holde magten i skak. Det er egentligt det der med, at vi skal passe på med at blive for enige om nogle ting – især mellem os i pressen – at vi har en speciel kultur, en bestemt kulturforståelse der gør at vi ser tingene fra det samme filter. Og det gør jeg jo også. Jeg ser igennem det samme filter som alle andre her i Danmark. Jeg er jo født og opvokset her, og er uddannet her, ik’. Så jeg har det samme filter, men nogle gange kan jeg godt – fordi jeg har en anden baggrund, tillade mig, eller give mig selv lov til at se den anden side af sagen.

… spørge Helle Thorning om vi bomber civile mål. … Når jeg står på den høj med den mand her, så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition, og uagtet om han kan leve med det. Kan vi leve med det? … Er det det værd, at vi foretager en aktion i Irak. Vi ved alle sammen at Irak-krigen er noget af det værste der er sket i nyere tid. Det har vi været en del af. Hvorfor er der ikke nogen der har stilet spørgsmål til det? Og hvorfor er der ikke nogen der i dag stiller spørgsmål til Anders Fogh Rasmussen, for det er jo ikke fortid endnu. Det er jo højaktuelt ik’. … Det er politik – så vi skal diskutere politik! Vi skal ikke forholde os til om det er korrekt eller forkert. Vi skal forholde os til om der er alternativer, og om det vi egentlig gør, er det vi vil have, altså. Det er også basal, kausaltænkning. Det vi gør ved at sende F16-fly, giver det også det vi ønsker at have ud af det.

[…]

Inaam Nabil: … det er vores svaghed, dansk presses svaghed, det er faktisk også vores styrke – vores enstemmighed, at vi godt kan stå sammen om at presse politikere, presse et eller andet i en bestemt retning. Der skal vi tænke os om. Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.

(Udsnit fra Inaam Nabils Kravlingpris-vindende artikelserie, Fyens Stiftstidede, 2. november 2014)

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/67001/trackback

30 Comments »

  1. Der kan gå 2, der kan gå 5 generationer – een gang pæstilens, altid pæstilens.

    Luk de såkaldte journalistuddannelser.

    Kommentar by bastardo — 17. juni 2015 @ 11:51

  2. Tja, når jeg oplever en kone som frivilligt har trukket dummehætten nedover hoved, så gider jeg hverken se, lytte eller høre eller tale med dem, de er som deres ideologi isislam bedømmer dem anden rangs ragelse, værdiløse, uden betydning, faktisk uønsket og bør gemme sig i et af de enfoldige isislam styret mellemøsten lande.
    Det klæder ikke vores natur og kultur med de mobile sorte affaldssække.

    Kommentar by li (islamonausea træt amatør DIGTER) — 17. juni 2015 @ 12:10

  3. Det er er jo netop det med “kulturforstaaelsen” har damen ikke fattet
    at deres “kultur” efterhaanden bliver fortaaet mere,og for de “vantro’ er een representant een bog een gud plus lidt taqyia ,ikke lige netop sagen og som de udmaerket kan vaere foruden.

    Kommentar by Dunk — 17. juni 2015 @ 12:49

  4. Det er imponerende at affaldssækken er opdraget i den ægte journalistiske ånd, hvor hættemågen har lært at udelade nogle nødvendige facts og data, muslimen nævner ikke den enorme økonomiske støtte fra Vesten til Mellem Østen, samt hendes fætter/kusine indavlede retarderede kriminelle, pyroman, voldtægts mænd samt alle æresdrabene, Cavlingprisen er værdiløs som udtryk for saglighed, forbyd islam i Danmark.

    Kommentar by emmagad — 17. juni 2015 @ 12:51

  5. Kan man virkelig ikke stille krav om, hvad der kan kaldes kultur og civilisation? – Med skyldig respekt til sammenhængen, naturligvis.

    nå, ok jeg kender godt svaret. Hvis man skulle formaste sig til ikke, at bryde sig om negernes ghettocivilisation eller yougurt der er kulturberiget, så er man racist.

    Kommentar by Hans Und — 17. juni 2015 @ 12:59

  6. Når engang demografien skifter, og de her mennesker kommer i flertal, så skal vi bare se. Den hensyntagen vi har vist overfor mindretal, bliver ikke gengældt den anden vej. Jeg forestiller mig et råd af mullaer der sidder og uddeler den ene førtidspension efter den anden til muslimer, mens de lader en døende dansk mand rådne op i rendestenen.

    Kommentar by Anders — 17. juni 2015 @ 13:15

  7. Det tørklæde er som en dåseetiket der afslører indholdet, og det er altid det samme uanset hvor “vestlig” og “integreret” de påstår de er. Når islam går ind går hjernen ud, og mellemøstlige konspirationsteorier blandet med venstreorienteret propaganda bliver hele deres verdensbillede.

    Kommentar by Per — 17. juni 2015 @ 13:19

  8. Er der ikke nogen fra Fyn, der kan skrive et læserbrev med udgangspunkt i dette indslag til den såkaldte borgelige avis.

    Kommentar by Britta Due Andersen — 17. juni 2015 @ 13:19

  9. Er den unge frøken Nabil
    mon ikke temmelig inhabil,
    når det gælder avisreportage
    fra de steder, hvor hendes trosfæller laver ravage?

    Fynske læsere (som Kertemindes Amanda)
    spises nu af med pestilensisk propaganda.

    Kommentar by Crass Børsting — 17. juni 2015 @ 13:41

  10. O.T.
    Google “migrents Calai, migrents Paris, migrents Lampedusa, ect, ect” Så kan man se billeder af den svedige drøm, som hønisserne i “Cavling kommiteen” drømmer om..

    Kommentar by ny kommentator — 17. juni 2015 @ 13:45

  11. Hun vil da være selvskrevet til (D)DR, som vært på et eller andet “kritisk” program om islam.

    Kommentar by Johnson — 17. juni 2015 @ 14:18

  12. Hvordan ville de tage imod en åbenlys kristen journaliststuderende med kristne symboler, der talte om forfulgte kristne fra Mellemøsten?

    Eller en jøde?

    Kommentar by Hodja — 17. juni 2015 @ 14:21

  13. “så er det jo ikke Islamisk Stat der bomber hans hjem, men den israelske, amerikanskledede koalition”

    Aha en journaliststuderende, som er konspirationstilhænger – alt er jødernes skyld.

    Kommentar by Hodja — 17. juni 2015 @ 14:27

  14. Det kan virkelig bringe mit temperament op i det røde felt, at skulle lægge øre til sådan en hættemåge. Hun minder utrolig meget om de andre kvindelige kommissær typer som Asmaa Abdol-Hamid, Sherin Khankan.

    ”For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den
    ikke slog til.” (Asmaa Abdol-Hamid i Information, 31. marts 2003).

    “Det er denne ret til at hævde to universelle principper samtidig: ytringsfrihed og Koranens hellighed som jeg mener vi må kunne rumme. Dette betyder i praksis at muslimer altid vil anskue ytringsfriheden i forholdet til princippet om Koranens hellighed og at muslimer vil argumentere for at begge principper er hellige for dem og godt kan forenes.”
    (Sherin Khankan, stud.mag. i religionssociologi/formand for Kritiske Muslimer, Jyllands-Posten,1.12.2004/kronik).

    ”Dansk identitet er ikke national, den er international. Vi lever i en mangfoldig verden, og det skal vi erkende.”
    (Sherin Khankan, Jyllands Posten, 27.3.2014).

    Muslimer i Danmark er ligesom nedgroede negle, de skader og skal fjernes, forbyd islam i Danmark.Lad legionernes jernhæle træde på muslimernes nakker, dette altid krænkefølsomme folkefærd.Islam er for evigt fastfrosset i sine hadefulde dogmer, skabt af en kameldriver fra det syvende århundrede, og det henter tilsyneladende sit ubændige had til anderledes tænkende fra en bundløs brønd.

    PUGNA PRO PATRIA

    Kommentar by der Adler — 17. juni 2015 @ 14:38

  15. Møgsækken og alle hendes trosfæller skulle straks deporteres. Der er intet dansk ved hende, andet end de danske politikere, der har importeret hende.

    Kommentar by Nielsen — 17. juni 2015 @ 14:44

  16. Er så træt af at høre på deres undskyldninger om at de er ligeså danske som os andre, det er bestemt ikke dansk at være muslim.

    Islam er en fuld-pakke til folket, altså en ideologi som har til formål at fjerne den forhenværende kultur og erstatte den med sin egen syge idé, hvis man synes kristendommen var forfærdelig med sit indtog i Europa så bare se hvad Islam har i vente.

    Få smidt alt det udskud til Saudi Arabien, Qatar og alt det fis i nærheden, byg en mur rundt om det hele og lad os glemme at de overhovedet eksistere.

    Kommentar by Kim — 17. juni 2015 @ 15:02

  17. Det her er forøvrigt tankevækkende, eller burde være det:
    “de har selvfølgelig noget anden familie som kan hjælpe dem i Istanbul, men det er trængt – de betalte ikke husleje da jeg var dernede, de levede på tålt ophold, kan man sige. … Det er triste skæbner. … hvor vi som danskere tager til Istanbul for at holde ferie…”

    Vi tager den lige i slowmotion: De flygter fra et land andre holder ferie i!

    “Nå i er flygtet fra istanbul siger i? Ja der er også dejligt, der har min mand og jeg lige været på ferie i 14 dage. Her er jeres opholdstilladelse, velkommen til danmark. I kan søge overførselsindkomst ved kasse 2”.

    Hvad fanden sker der..

    Kommentar by Per — 17. juni 2015 @ 15:52

  18. Hun er ikke dansk, og bliver det aldrig. Det er latterligt at påstå at man er dansk når man går tilhyllet i mellemøstlige gevandter. Ingen dansk kvinde vil nogensinde gøre det.

    Kommentar by asgaard — 17. juni 2015 @ 16:20

  19. herre jemini, en islamist der vil arbejde på en progressiv avis…

    hun er ikke ligeså dansk som mig.

    Kommentar by Dinesen — 17. juni 2015 @ 16:31

  20. Hun er ikke dansk.

    Kommentar by Liva — 17. juni 2015 @ 17:12

  21. Hvis Inaam Nabil er dansk, vil hun så uden videre godtage at jeg så er palæstinenser? Har hun muligvis et problem med det?

    Kommentar by BE — 17. juni 2015 @ 17:25

  22. Medierne er i gang med en slem omgang islamisering. Man må håbe, at der snart opstår et journalistisk alternativ til dette.

    Kommentar by AFA — 17. juni 2015 @ 18:23

  23. Asylsøgere/velfærdsflygtninge fra f.eks. menap-lande har inden ankomsten til Danmark passeret x-antal lande. De danske myndigheder bør derfor eller burde derfor have afvist menap-asylshopperne ved grænsen.
    I stedet bruger staten tid, penge og energi på ofte håbløse og ligegyldige integrations- og inklusionsprogrammer for de såkaldte flygtninge, som derved gøres til indvandrere. Og dette må bringes til ophør, så hurtigt det er muligt.

    Kommentar by F. Jensen — 17. juni 2015 @ 18:34

  24. Hun er ikke neutral, objektiv journalist, når hun har sharia-uniform på på arbejde.

    Kommentar by Liva — 17. juni 2015 @ 18:50

  25. Jeg får kvalme når jeg ser sådan en indhyllet sæk.

    Kommentar by Johnson — 17. juni 2015 @ 19:00

  26. Inaam Nadil er en af venstrefløjens præmieperkere. Dansk og velintegreret. Kritisk overfor vestlig civilisation, udenrigspolitik og kulturimperialisme.

    Kommentar by BE — 17. juni 2015 @ 19:29

  27. Hendes hjerne (eller mangel på samme) koger over, hvis temperaturen når over ca. 20 grader celsius. Hvilket den ofte gør i Pestilensia, deraf deres meget højt udviklede kultur, som vi alle kender til.

    -> BE 19:29

    Ja, meget kritisk, blot ikke over for egen kultur. Hvorfor er Astma-klonen i øvrigt ikke nede i sine elskede arabiske lande???

    Kommentar by Henrik Petersen — 17. juni 2015 @ 22:51

  28. Cavlingkomiteen er et bevis for at journalister er indsovset i socialistiske revolutionsromantikeres fordomme og tankemønstre. Kun Peter Øvig er trods en fortid på den revolutionære venstrefløj kommet videre, måske som et resultat af at have gået i dybden med 1968-generationen aktiviteter, herunder Blekingegade-Banden.

    I fremmedspørgsmålet har alle på denne blog vel forstået hvor fjernt fra virkelighedens verden Cavlingprismodtagerne befinder sig, men når der også nævnes deres angreb på “klimabenægterne”, så er der sikkert en del læsere her uden viden om klimaspørgsmålet. Som en første smagsprøve på hvad klimaemnet handler om kan høres de sidste 10 minutter af følgende radioprogram:

    http://www.radio24syv.dk/programmer/det-vi-ikke-taler-om/11684532/det-vi-ikke-taler-om-16-06-2015/

    Her lykkes det Frank Lansner at udstille klimaministeren som klimabenægter, forstået sådan at Rasmus Helveg-Petersen må ty til faktabenægtelse i sin autoritetstro på den påståede temperaturvirkning af CO2, som klimaministeren underligt nok benævner kulstof.

    I øvrigt et glimrende radiokoncept at erstatte journalisterne med engagerede borgere. Journalisten Asger Juhl gør herefter pludselig nytte ved at hjælpe folk med fortiede synspunkter til at konfrontere en politiker offentligt.

    Kommentar by perhag — 18. juni 2015 @ 11:36

  29. Jeg kan huske at hun var i debat med Yahya Hassan i Deadline på et tidspunkt. Hun er en skræmmende type.

    Kommentar by Ruby Tuesday — 18. juni 2015 @ 14:39

  30. Når jeg ser billedet af denne tørklædebærende araber og læser følgende af hende:

    “Kunne vi faktisk have stået sammen, og fået presset Helle på nuværende tidspunkt, for at sige hvor det er vi bomber nede i Syrien og Irak. Kunne vi stå sammen, for ligesom at sige, at vi ikke vil finde os i, at i mørklægger den del af historien. Fordi at, det er vi nødt til at vide.”

    så løber det mig koldt ned ad ryggen.

    Der er tale om detaljer om den danske militæraktion, som netop er mørklagt af hensyn til aktionens success og de af Danmark udsendte militærpersoners – og deres pårørendes – sikkerhed.
    Hvem er disse “vi”, der “er nødt til at vide”?
    På hvis vegne presser hun så ihærdigt på, for at få disse oplysninger?
    Hvem er de tiltænke modtagere, som kan bruge oplysningerne?
    Hvad kan de bruge dem til?

    Kommentar by monse — 18. juni 2015 @ 21:29

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper