13. april 2009

“… ingen grund til, at vi ikke skulle kunne leve fredsommeligt sammen og berige hinanden.”

Det lykkedes ham ikke at smadre demokratiet med kommunismen, men måske er chancerne bedre med multikulturalismen. Langt interview med Kjeld Koplev i gårsdagens Jyllandsposten – Koplevs små skridt til døbefonten (kræver login).

“Kjeld Koplevs far og stedmor var begge af jødisk herkomst, men selv om de sjældent kom i synagogen, blev han tvunget i jødisk skole…

»I skolen gemte jeg mig under bordet og hang i gardinerne på grund af min forfærdelige barndom, men ingen af lærerne kunne indse, at jeg var skadet. Halvdelen af lærerstaben var kulturradikale eller kommunister, resten bar kalot og inspicerede vores madpakker for at se, om de indeholdt den rette kosher-mad. Vi terpede hebraisk og anede ikke meningen med de remser, vi skulle recitere udenad.« Den utilpassede elev brød sig ikke om at høre, at jøder var bedre end andre mennesker, fordi de var Guds udvalgte folk. I protest meldte han sig ud af Dansk Mosaisk Trossamfund, da han fik mulighed for det som 18-årig.

»Jeg forlod jødedommen på trods af, at jeg savnede en dimension i min tilværelse… i jødedommen gjaldt det om at følge regler, og en følsom dreng havde brug for andet og mere end et reglement.«…

»… Hos jøderne var alt bestemt af skæbnen, og man skulle vente på, at Gud greb ind – og måske er det grunden til , at jøderne gjorde så lidt modstand under Anden Verdenskrig. I hvert fald brød jeg mig ikke om denne defaitistiske holdning.« Efter at have fået svendebrev som kok begyndte den unge Koplev som journalistelev på det kommunistiske dagblad Land og Folk. Han havde partibogen i orden… Efter godt to år blev Kjeld Koplev smidt ud af partiet og fyret fra avisen.

[…]

Kjeld Koplev begyndte at læse Bibelen og bøger af den tyske teolog Dorothee Sölle. »Hun havde som jeg selv et marxistisk udgangspunkt, og hun tolkede de bibelske tekster på en måde, som sagde mig noget. Hun skrev om, at “mennesket lever ikke af brød alene, det dør endog af brød alene”, og at man kunne være død blandt de levende.« Koplev fandt også frem til, at hvis kristendommens bud skulle føres ud i livet, ville den mest af alt ligne “socialisme med et menneskeligt ansigt”.

Kjeld Koplev blev ansat på Danmarks Radio og traf her kolleger, der delte hans interesse for tro og religion…

Da indvandringen fra muslimske lande tog fart, aktualiserede islam behovet for en stillingtagen. »For mig var islam med dens koranskoler som at se ned i et sort hul. Det var præcis det samme terperi på et fremmed sprog, som jeg havde oplevet i den jødiske skole. Vi forstod ikke en brik af de remser, vi skulle fremsige.

Men jeg nærer dyb respekt for den udgave af islam, som fandt sted mellem 711 og 1492 på den iberiske halvø, da muslimerne førte den romerske og græske kultur og kunst videre i form af den smukkeste poesi og pragtfuld arkitektur. Som en lærd muslim sagde til mig i Damaskus, så har vi alle – både muslimer, jøder og kristne – Abraham som farfar, og vi er alle blomster i den samme buket. Der er ingen grund til , at vi ikke skulle kunne leve fredsommeligt sammen og berige hinanden. Men såvel i kristendommen som i islam er der ting, jeg ikke kan tolerere. Det gælder korstogene, inkvisitionen og fornægtelsen af Darwins udviklingslære,« siger Kjeld Koplev.”

Vi er alle blomster i den samme buket, fortæller DR-ikonet, og henviser til islam på den Iberiske Halvø. Et citat fra en artikel af Andrew Bostom i American Thinker (24/11-05).

Al—Andalus represented the land of jihad par excellence. Every year (or multiple times within a year as ’seasonal’ razzias [ghazwa]) raiding expeditions were sent to ravage the Christian Spanish kingdoms to the north, the Basque regions, or France and the Rhone valley, bringing back booty and slaves. Andalusian corsairs attacked and invaded along the Sicilian and Italian coasts, even as far as the Aegean Islands, looting and burning as they went. Many thousands of non—Muslim captives were deported to slavery in Andalusia, where the caliph kept a militia of tens of thousand of Christian slaves, brought from all parts of Christian Europe (the Saqaliba), and a harem filled with captured Christian women.

Society was sharply divided along ethnic and religious lines, with the Arab tribes at the top of the hierarchy… at the very bottom, the dhimmi Christians and Jews.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6732/trackback

24 Comments »

  1. Enig, det er et tragikomisk interview.
    Udover de af dig fremhævede steder, så morede jeg mig ganske gevaldigt over at han blev journalist-elev ved land&folk i starten af 60’erne, hvor han fortæller at han på det tidspunkt ikke vidste at sovjet var et diktatur.
    Det er vist den samme undskyldning mange brugte om nazisternes rædsel.

    Blandt unge på venstrefløjen var det åbenbart på mode at gå i takt i røven af hinanden uden at stille spørgsmål.
    Hvordan kan man ellers stå i starten af 60’erne og være i tvivl om tilstandene i sovjet. Havde han ikke hørt om berlin-muren, cuba-krisen, nato-samarbejdet osv.
    Og de kaldte sig selv for intellektuelle.

    Kommentar by Superman — 13. april 2009 @ 16:15

  2. Men såvel i kristendommen som i islam er der ting, jeg ikke kan tolerere. Det gælder korstogene, inkvisitionen og fornægtelsen af Darwins udviklingslære,« siger Kjeld Koplev.”

    ….Det var så kristendommens (korstogene, inkvisition og Darwin) og lad os så høre hvad det er ved islam manden ikke kan lide….

    Korstogene var modsvar mod mussulmænnernes angrebskrig.

    Inkvisitionen var OGSÅ et forsøg på at begrænse bl. a. muslimernes magt og oprettedes i 1478 og 14 år senere blev de sidste muslimske institutioner smidt på porten og ud af Andalusien/Spanien – så man kan med en vis retfærdighed fremhæve at inkvisitionen var en kristen religiøs oprustning og reaktion mod hvad der må betegnes som muslimsk undertrykkelse. Derudover er det sagt, at inkvisitionen var langt mindre brutal end hævdet og at det typisk har været vand på de politiske kræfter der ser en interesse – som kommunisten Koplev – i at sværte især kristendommen – men sjovt nok ikke islam. At kirken stod for inkvisitionen skyldes vel at det har været det instrument der af magthaverne på den tid kunne bruge til ikke mindst at lave en institutionel regulering af tingene tilstand.
    Det er i øvrigt konstateret via dna-undersøgelser, at der stadig er efterkommere af “maurere” mv i Spanien.

    Kommentar by Limewoody — 13. april 2009 @ 19:09

  3. Koplev er i den grad blevet beriget af de kulante lønninger på DR, og licensbetalerne er i samme forbindelse blevet gjort fattigere.
    Var det ikke på tide, at tvangslicensen blev afskaffes, så sagesløse licensbetalere ikke tvinges til at aflønne svindlere, revolutionsromantikere, forperkningstilhængere, tørklædedamer og afdankede Land og Folk-journalister?

    Kommentar by elefanten — 13. april 2009 @ 19:20

  4. ingen grund til, at vi ikke skulle kunne leve fredsommeligt sammen og berige hinanden

    Det er en højst besynderlig “argumentation”. Indirekte og baseret på forhastet generalisering. Istedet for at argumentere for at vi kan “leve fredsommeligt sammen og berige hinanden”, postulerer han at der ingen argumenter er imod det. Uden at forklare hvorfor der ingen argumenter er imod. Postulatet er åbenbart nok i sig selv. Ikke sært han havde problemer i skolen.

    Kommentar by Mallebrok — 13. april 2009 @ 19:39

  5. Besøg den Iberiske Halvø i dag og se sporene efter maurerne. Man forstår umiddelbart, hvorfor Ibererne smed Maurerne på porten – smukt eftermæle herover er Mausolæet i Cordoba, hvor Ibererne satte streg under deres mening om kolonisatorerne med placering af en katolsk kirke midt i det kæmpestore mausolæum.
    Det er direkte forvrøvlet fortolkning af muslimsk betydning i dette område, vendekåben Koplev lægger for dagen.

    Kommentar by Purellif — 13. april 2009 @ 19:44

  6. Kjeld Koplev synes at være i fuld gang med at polere sit eftermæle – og han har så sandelig behov for at pudse og polere.
    VS-eren Koplev, der som de andre VS-ere, ville den voldelige revolution. Gad vide, hvad der var sket med os, de var uenige med, hvis de havde haft magt som agt. Noget i retning af Gulag eller dødslejrene i Cambodja?

    Hvad VS (og Koplev?) ville med jøder ved vi fra Information, hvortil VS-ere udtalte sig om, at ”kampen skulle føres mod jøder verden over.”
    Koplev var så ivrig i den kamp, at han sad i en arbejdsgruppe, der i 1973 tog initiativ til en støtteerklæring, hvor man opfordrede til indbetaling af kontant støtte til den palæstinensiske terrororganisation PFLP – på giro 219 054.
    72 af disse ”gode mennesker” på venstrefløjen skrev under på støtteerklæringen – også Koplev selvfølgelig. De ”gode mennesker” så gerne nogle jøder og jødiske børn sprængt i stumper og stykker – bare araberne gjorde det.
    Her erindrer vi lige, at PFLP også var samarbejdspartner for nuværende mf.er for SF, fr. Anne-Grete Holmsgaard, der i bogen Blekingegade 1, fortæller om sine kontaktet til PFLP-manden Marvan Al-Fahoum – der (tilfældigvis) også var Blekingegadebandens kontaktmand. Blekinkgegadebanden, ja så er vi der igen, jødehad og jødekartotek over de fleste danske jøder. Fine, fine mennesker på den vensgtrefløj forstås.

    Nå men til det underholdende. Weekendavisen bragte 4/11-1994 en artikel, ”Terrorismens danske heppekor”, skrevet af Bent Blüdnikow og Arne Nlotkin. Her redegjorde man for at Koplev og andre venstredrejedes indsamling af midler til terroristerne i PFLP – giro 219054 (for nu at gøre historien kort).
    Kjeld Koplev skrev et indlæg til Weekendavisen , 16/12-1994. Han benægtede lodret sin medvirken og benægtede ethvert kendskab til erklæringen og indsamlingen og han benyttede lejligheden til at anklage Blüdnikov og Notkin for bagvaskelse, når de beskyldte ham for at støtte terrorisme.

    Men bemærk – oh, skade – i samme udgave af Weekendavisen 16/12-1994, bragte man den omstridte erklæring – om ubetinget støtte og opfordring til indsamling af penge – i sin fulde ordlyd, plus alle de 72 underskrifter fra dengang (1973), her iblandt Koplevs og andre nulevende danskeres underskrifter – bl.a. mindst én nuværende professor.

    Jo – den gamle terrorstøtte, DR’s røde lejesvend, Kjeld Koplev, har så afgjort behov for at polere på sit eftermæle.

    Kommentar by Als — 13. april 2009 @ 20:01

  7. Koplev gentager sin ungdoms lethed, m.h.t. sin uvidenhed om forholdnene i Sovjet, denne gang i forbindelse med Islam.

    Hvad skal man sige til en sådan mand ?

    Det bedste ville måske være ikke at sige noget, men at sende ham Andrew G. Bostoms bog ” The Legacy of Jihad : Islamic Holy War and the Fate of Non-Muslims.”

    Nu har jeg ikke tænkt mig at sende ham bogen, som jeg venter hjem fra USA een af de nærmeste dage.

    Men så kunne man jo sende ham en mail med en henvisning.

    Eller man kunne lade ham være….for han er givetvis resistent overfor faktiske forhold, nutidige som historiske.

    Kommentar by Vivi Andersen — 13. april 2009 @ 20:03

  8. “ingen grund til, at vi ikke skulle kunne leve fredsommeligt sammen og berige hinanden”

    Der er mindst een meget god grund. Nemlig den, at muslimerne tror, som det siges i Koranen, at ikke-troende skal konverteres eller dræbes.

    Kommentar by Marius — 13. april 2009 @ 20:06

  9. >Superman

    Du tror da vel ikke, at du bare kan hoppe fra en tråd til anden og undlade at svare på spørgsmål, der stilles direkte til dig, vel? ;-)Arzrouni undskyldte jo netop ikke sit plagiat dengang. Han løj og sagde, at han havde blandet noterne sammen…host-host. Hvorfor siger du så, at han undskyldte? Hvad er forklaringen om jeg må spørge?

    Kommentar by Maria Montefiore Tacchinardi — 13. april 2009 @ 20:16

  10. OT: Svenske medier kommer til at afslører detaljer der skal være gemte!: Gruppevoldtægtsbande sprængt i Sverige. Medlemmer risikerer udvisning.

    Polisen har sprängt en våldtäktsliga i Södertälje som gruppvåldtagit unga tjejer. Sju män sitter häktade och härvan ser ut att växa.

    Polis har sprängt våldtäktsliga

    Kommentar by Rune — 14. april 2009 @ 08:08

  11. Det er en misforståelse at kalde Koplev & Co. for lejesvende. Mediearistokratiet er tilgodeset med høje lønninger og direkte adgang til licensbetalernes inderlommer. De behøver ikke at sælge deres arbejdskraft eller at agere på markedets vilkår. Måske er det netop deres privilegerede position der gør, at de ønsker at ødelægge det danske samfund?

    Kommentar by elefanten — 14. april 2009 @ 08:14

  12. Reb,journalist,træ.Lidt tumult må forventes.

    Kommentar by ivan johansen — 14. april 2009 @ 08:32

  13. Kjeld Koplev har gennem årene givet mange gode radiooplevelser især med sit ugentlige program ‘Koplev’s Krydsfelt.’ Her forekommer det mig han var villig til at invitere skæve eksistenser, gamle nazister, modstandsfolk, ildsjæle indenfor dit og dat indenfor og havde gode dybdeborende samtaler med dem uden han gik i rette med dem om ting han burde være uenig i. De var licenspengene værd.
    Vi har vel alle en barndomstraume der slider på os.Koplev’s virker alvorlig, sprøgsmålet kan så være om vi kan sætte os udover en sådan traume og komme videre, eller man erstatter den med noget andet der bag facaden næsten ligner det man tog afstand fra. Det kan være djævelsk svært!

    Kommentar by synopsis-olsen — 14. april 2009 @ 09:20

  14. That’s the screwy part about multiculturalism. We’re supposed to live it, but not notice it.

    Kommentar by Michael Sjøberg — 14. april 2009 @ 10:09

  15. Koplev taler ud af og lyder som en lettere underholdende og et meget fortidigt parallel- univers eller tidslomme *knirk, knirk*, hvorimod der tales om og med nutidens vilkår for Danmark og mange borgere på glimrende blogs på Jyllandsposten. Jeg er sikker på at bl.a. Uriaspostens eksistens, rettidige omhu, gode kontakt med virkeligheden og mennesker og vedholdenhed har gjort at JP nu har prioriteret at lave sit glimrende blogunivers.

    Jeg er ikke enig i alt hvad f.eks. Morten Uhrskov Jensen, Kasper Støvring og Naser Khader skriver på deres respektive blogs – langt fra – men hold da helt op hvor de har fingeren på pulsen lige nu. Det er meget befriende med mennesker der tager udgangspunkt i faktiske forhold for mange mennesker i Danmark i stedet for at væve og svæve rundt i skønvirke fiktion og grum og arrogant idealisme a la Politiken og Information.

    Jeg siger som Dan Turéll: Jeg holder af hverdagen… Jeg holder fucking meget af den faktiske hverdag – og den bør politikere også tage at kigge på – de skal se at få sat mere fokus på hverdagen, også den hverdag der er knap så nem at holde af – her tænkes bl.a. på den del af hverdagen der har med masseindvandring, indvandrerpolitik og integration at gøre. For, for mange danskere fungerer hverdagen bare ikke – netop på grund af masseindvandring og en integration som flere steder reelt betyder islamisering. Netop det faktum mener jeg at flere af skribenterne har god fokus på i JP’s blogunivers.

    Politikere skal særligt se på det faktum at et stigende antal islamister ødelægger vores samfund og nedbryder tilliden i vores samfund og vi ser at reaktionære religiøse dogmer får lov til at skabe apartheidsamfund og kønsapartheid, ufrihed og lave opdeling af mennesker i rettroende og vantro samt i ’rene’ og ’urene’ mennesker – alt sammen adfærd og holdninger der hæmmer udvikling af fællesskab og demokrati og lige muligheder og udvikling af tillid.

    Vi ser at det sker i offentlige institutioner som hospitaler og skoler og på uddannelsessteder og vi ser det sker på højskoler og på arbejdspladser og vi ser at fagforeninger svigter danske arbejdere der er imod at arbejdspladser omskabes til miniudgaver af moskeer hvad opdeling i ’rent’ og ’urent’, beklædning, madordning og bederum angår. Vi ser at danske buschauffører miskrediteres fordi de forsøger at følge dansk lov. Til gengæld ser vi at der er et helt kompagni af meget vellønnede og meget bagstræberiske og grumme godhedsmennesker – fagforeningsfolk, politikere og guderettighedsråd – der nidkært sørger for at hijab og burka indføres som kvindeuniform i Danmark flere og flere steder. Det er dog en anden vej der skal vandres.. Vi og særligt vore politikere skal nemlig prøve at huske at vores og Danmarks grundlag er oplysningstiden… ikke intolerante og stagnerende religiøse dogmer og fordomme.

    Politikere skal sende et klart signal om at mennesker, der ikke vil vores samfund, værdier og frihed, de må tage deres urimelige kulturelle bagage på nakken (f.eks. æresvold, social kontrol, kønslemlæstelse, flerkoneri, religiøse fordomme, sharialov, halal dogmer, isolation af kvinder, uniform indpakning af kvinder) og rejse tilbage hvor de kom fra. Hvis det klansamfund eller præstestyre de kom fra er så tillokkende, så var der ingen grund til at rejse, vel. Hvis klansamfund og teokrati alligevel trækker i mennesker, så er det tid til at de finder et andet sted at slå sig ned. Et andet sted end Danmark. Hvis nogen skal have økonomisk hjælp til at rejse tilbage til de elskede reaktionære værdier og kønsapartheid og niqab, burka og hijab traditioner hvor det er formørkede religiøse dogmer og fordomme og klankultur, der styrer hele samfund og befolkninger, så skal det være muligt at få det. Økonomisk hjælp til at komme i gang i det gamle hjemland eller et tilsvarende land.

    Her i Danmark vil vi fortsat have civiliseret demokrati, frihed, tillid, åbenhed og udvikling og lige muligheder for mænd og kvinder. Vi vil fællesskab og sekularisme og ikke (køns)apartheidkultur. Vi elsker vores frihedsrettigheder. Vi elsker humor og satire. Vi elsker vores ytringsfrihed. Vi ikke bare elsker den, vi kræver at have den. Vi ønsker ikke klankultur her. Vi ønsker naturligvis ikke en afvikling af vores velfungerende kultur og traditioner og vi vil naturligvis ikke i Danmark gøre plads til religiøs og kulturbestemt barbari fra fjerne egne af verden. Vi vil ikke have tankepoliti og ej heller religiøst politi og vi vil ikke have rigid religiøs dogmatisme og usynlighedsdragter til kvinder.

    Ad H til med kultural-ISME og multikultural-ISME.

    Og til jer der ikke vil acceptere vore vestlige og sekulære værdier og normer: Rejs hjem hvor I kom fra, bagstræberiske dogmebrødre og -søstre! Resten er velkomne.

    JP er med sin nødvendige kultur- og religionskritik på rette vej. JP er med sit nye blogunivers blevet en progressiv og fremsynet avis. Jeg håber at der er mange politikere der læser med på JP’s blogunivers. Og så håber jeg at det er ok at jeg reklamerer lidt for nogle af JP’s blogs på Uriasposten. Det synes jeg godt at jeg kan tillade mig, idet jeg mener at JP’s blogunivers’ vugge er at finde lige netop her…

    Uriaspostens ejers vedvarende slid med bloggen betaler sig på flere måder. Ikke bare for ejeren selv, men for os alle. :o)

    Kommentar by Janne — 14. april 2009 @ 10:50

  16. 14.Michael Sjøberg

    Det har siden Kul-og Stålunionens dage aldrig været meningen af Europas lande skulle omkalfatres til multikulturalisme.

    Man har anvendet betegnelsen multikulturalisme, men i praksis drejede det sig om udskiftning af den ene monokultur med en anden, den arabisk-islamiske.

    Og det var DET vi ikke skulle notice før det var for sent at gøre noget ved det.

    Uheldige implementeringer af forskellig art kan oftests omgøres og det er også ofte muligt at rette op på konsekvenserne, men det er lige præcist hvad vi IKKE KAN, når kendsgerningerne viser, at europas lande et gået fra sammenlagt at have ganske få muslimer ombord til at have ca. 50 millioner .

    Og udsigterne til at der indenfor en overskuelig fremtid vil komme mange flere er tilstede som reslutat af EUROMED og arbejdskraftens frie bevægelighed, som de 9 arabisk-islamiske Middelhavslande får adgang til fra 2010.

    Forøvrigt havde JIHAD WATCH d. 21. april 2004 et essay om

    inventing the past, denying the present – a Jihad Watch exclusive essay by Bat Yeór and Andrew G. Bostom, ” Andalusian Myth, Eurabian Reality.”

    Det ER sgu til at blive forstemt over at læse hvordan infidels og deres besiddelser blev betragtet for omkring 900 år siden og hvordan nutidens infidels stadig, her i det 21. årh. bliver opfattet og betragtet på samme måde :

    ” Allah has established the infidels´ ownership of their property merely to provide booty for Muslims.” Andalusina jurist, Ibn Hazm of Cordoba (d.1064)

    Ser vi på hvordan Europa og USA gennem mange år – og fortsat – med deres voldsomt store, i billion-klassen store, årlige donationer af dollars og EUR, har sørget for at de arabisk-islamiske Middelhavslande har kunnet holde sig i live og oven vande og hvordan de muslimer der er tilvandret de europæiske lande er blevet og stadig bliver sørget for via overførelsesindkomster……så har ikke meget ændret sig siden Maurerne besatte dele af Spanien og bragte med sig opfattelsen af infidels som deres økonomiske, og på andre måder tillige, malkekvæg!

    Trist for os, ja, men direkte forkrøblende for muslimer!

    Og det er vel at mærke ikke kun fordi infidels holder dem materielt kørende, men fordi deres ideologi sørger for at vedholde deres forkrøbling, i stedet for at medvirke til de blev aktive, progressive borgere i de samfund de måtte befinde sig i.

    At dette ikke kun er et fænomen der kan opleves i de Vestlige indvandrerlande står bl.a. de omtalte arabisk-islamiske Middelhavslande som beviser for.

    Men dette er kendetegnet for stort set hele den arabisk-islamiske del af verden.

    For uanset muslimers forskellighed qua de er af forskellige nationaliteter, så har de dette, underlige forkrøblede tilfælles.

    Hvad andet end selve ideologien Islam kan forårsage dette ?

    De kan på sigt ALDRIG vinde over de ikke-islamiske folkeslag.

    For man vinder intet ved at ville stoppe for og trække al fremdrift baglæns og/eller stå stille, være rigid.

    Kommentar by Vivi Andersen — 14. april 2009 @ 10:52

  17. 15.Janne

    Jeg er enig med dig i det du skriver.

    Men der er eet forhold, som vi aldrig rigtig kommer ind på, når vi diskuterer årsagerne til muslimer indvandrer til vantro lande og det er JIHAD.

    Personligt mener jeg den har en stor betydning, men at det er OS, ikke-muslimerne, der ikke kan forstå, at noget menneske kan finde på at udvandre til et fremmed og vantro land for at medvirke til at opfylde Jihad-kravet som Allah har pålagt muslimer at udøve indtil Islam dominerer den hele Klode.

    Vi kan simpelthen ikke fatte atnogen kan være SÅ troende at de er villige til at rejse fra alle dem og det de har kært for at bosætte sig i lande med styresystemer og befolkninger de inderligt foragter.

    Kommentar by Vivi Andersen — 14. april 2009 @ 11:10

  18. Nu er den fynske buschauffør der afviste niqab blevet fyret. Danske arbejdere mister nu job på grund af helt urimelige og usaglige religiøse særkrav.

    Kommentar by Janne — 14. april 2009 @ 12:50

  19. @18 Jannie: “Danske arbejdere mister nu job på grund af helt urimelige og usaglige religiøse særkrav.”

    – og hvem er det, som fyrer dem af religiøse grunde.

    Er formanden for Fynbus ikke SF’er? Partiet, som i pressen med piber og trommer vil samle 100.000 til den største demonstration i nyere tid mod religiøse mørkemænd og under stor folkelig jubel beder Hizb-ut-Tahrir gå ad helvede til…

    Kommentar by AN — 14. april 2009 @ 17:37

  20. “Men såvel i kristendommen som i islam er der ting, jeg ikke kan tolerere. Det gælder korstogene, inkvisitionen og fornægtelsen af Darwins udviklingslære,« siger Kjeld Koplev.”

    OK jeg kan gå med til inkvisitionen, som nærmest svarede til de fanatiske mullah’er i dag. Darwins udviklingslære kan Koplev også godt sælge til mig.

    Men at Koplev ikke fatter, hvilket kan dokumenteres historisk – at korstogene var selvforsvar mod militært angribende fjender, tyder på at manden udelukkende er en floskelkanon.

    Kommentar by Anna Lyttiger — 14. april 2009 @ 17:51

  21. Vist var udgangspunktet for korstoget et selvforsvar. Seldjukkerne angreb, plyndrede og dræbte pilgrimme på vej til Jerusalem.

    Det rokker dog ikke ved at korsfarere, dræbte tusinder af jøder i Tyskland. Senere Korstog blev rettet mod Katharererne i Frankrig, og massakrerede titusinder, inklusive 10000 jøder som blev trampet ihjel af hestehove.

    Plus at korsfarerne blev grådige da de så Konstatinopels rigdom, plyndrede byen og svækkede dermed Østriget.

    Vi taler kun om et samlingspunkt mellem katolikker mod andre, som blev behandlet brutalt.

    Kristendommen under 30 årskrigen, var ikke til at skelne fra Islam, men det er ikke fordi man blev inspireret af Islam! Kristendommen udryddede effektivt alle andre trosretninger, hedenske, og delvist heresier i årene efter koncilliet i Nikæa i 325.

    Ganske modsat, har denne nidkærhed, intolerance over for andre religioner og tro på helvede, og en eneste sand monopolvej til paradis, nok inspireret muhammad til hans egen version af den eneste sande tro og vej til paradis. Den helvedeslære du finder i Islam, minder ikke så lidt om den kristne.

    Det ville være godt, hvis vi fandt noget at stå sammen om i vesten.

    Men det burde være demokratiet og friheden, som så kan inkludere alle former for kristne, buddhister, jøder og andre for hvem demokrati og frihed falder relativt let. Religion i vestlig og islamisk forstand er per definition ekskluderende og ville være det i dag om kirken havde agt og magt nok.

    I mine øjne er vi i en situation, hvor det gælder om at de få og sjældne velfungerende demokratier står sammen, nærmere end vi definerer os ud fra EU og Kristendommen.
    På tværs af Atlanten og Himalaya, med frihandel, ingen toldmure og samarbejde til fælles fordel.

    Det ville gøre det attraktivt at skabe demokratier og hjælpe demokratierne med at overleve i en verden, der ikke er meget anderledes i forhold til dengang for få århundreder siden, hvor der ikke fandtes et eneste demokrati.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 14. april 2009 @ 22:01

  22. Korstogene

    ”…. i dag er det mode at slå sig på brystet på grund af korstogene, at kritisere vesten for korstogene, at se en uretfærdighed i korstogene, til skade for de arme uskyldige muslimer. Men korstogene fulgte ikke kun hensigten igen at komme i besiddelse af den hellige grav, men var frem for alt svaret på 400 års invasion, besættelse, vold og nedslagtning. En modoffensiv, der skulle stoppe de islamiske ekspansionsbestræbelser i Europa. Og (mors tua vita mea – din død mit liv) omledte denne mod østen. I retning af Indien, Indonesien, Kina, Afrika og Rusland og Sibirien, hvor de til islam konverterede tartarere allerede udbredte koranen. Efter korstogene begyndte Allahs sønner minsanten igen at mishandle os som førhen og værre. Denne gang i skikkelse af tyrkerne, som søgte at grundlægge det Osmanniske Rige.

    http://zurueckgeschossen.blogspot.com/2006/03/history-of-violence.html

    Og til de der, som Kjeld Koplev, siger: ” Men jeg nærer dyb respekt for den udgave af islam, som fandt sted mellem 711 og 1492 på den iberiske halvø”, må mankomme med opfordringen: Men så læs dog Ibn Warraq’s bog, ”Derfor er jeg ikke muslim. Kapiel 8 om arabisk imperialisme og arabisk kolonialisme og kapitel 9 om de arabiske erobringer og de muslimske undersåtters stilling.

    F.eks. skriver professor Robert Solomon Wistrich om massakren på Granadas jøder 1066, at: ”Det var en katastrofe, der var lige så alvorlig som den, der ramte Rhinlandets jøder 30 år senere, under det første korstog”.

    Men hvad kan man forvente af en Koplev, der for 30 år siden var optaget af at indsamle penge til arabere, der i vor tid har som formål at udøve terror og dræbe civile israelere?

    Kommentar by Als — 15. april 2009 @ 07:38

  23. 19

    AN

    Nogle SF’ere har desværre selv vist sig at agere som religiøse mørke- og dogmemænd f.eks. ved at forsvare niqab til kvinder i Danmark.

    Niqab er en ’dragt’ der bruges til kvinder i lande hvor der hersker sharia lov og hvor man stener mennesker og halshugger og hænger mennesker. Niqab er en beklædning som kvinder i flere lande straffes for ikke at have på.

    Men der er højt til loftet og rummeligt i SF *host* når det gælder kønsuniformer til kvinder. Beklædningen skal bare kaldes religiøs så skidt med at kvinder skal udklædes og indpakkes i grotesk, generende og usund grad. Maskeres i det offentlige rum. Religion ophæver som ren magi majestætisk hele ligestillingsperspektivet hos Socialistisk Folkeparti.

    Religion er ikke mere opium for folket i SF. Tværtimod er religion og religiøse dogmer (særligt hvis de er islamiske) blevet et magtredskab for SF.

    PS

    Med hensyn til Koplev så fik jeg i skyndingen desværre ikke nævnt at jeg faktisk er enig i hans kritik af både islamisk og jødisk religiøs udenadslære og terperi. Ret skal være ret.

    Det er godt at se at der oplyses bredere om korstog her på bloggen. Så bl.a. DR2 og Guillou ikke får lov til at køre deres gamle travere alene.

    Kommentar by Janne — 15. april 2009 @ 09:16

  24. Utroligt, men de venstresnoede, der altid har taget stygt afstand fra religion, de r*vslikker gladeligt islam. Og menneskerettigheder for kvinder NEJ DA ikke for muslimske kvinder ? Uhyggeligt UHA

    Kommentar by Janutte — 19. april 2009 @ 13:53

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper