19. april 2009

DR’s Lytter- og Seerredaktør anno 1998

I slutningen af 90’erne var DR’s nuværende Lytter- og Seerredaktør Jacob Mollerup chefredaktør på Dagbladet Information. Herunder lidt fra et åben brev til Pia Kjærsgaard – Kære Pia (2/4-98).

Vi, der ser med den største bekymring på de synspunkter og holdninger, som du står for, må gøre en indsats for ikke at forgrove debatten. Uagtet hvad man kan mene om andres bidrag. Da vi på Information lavede annoncen, hvor du var blevet ret sort i hovedet, var det ikke for at trække debatten ned på et lavt plan. Tværtimod. Med teksten: “Man bestemmer ikke selv, hvor man bliver født”, var annoncen et debatindlæg. Og en opfordring til eftertanke.

I Dansk Folkepartis tidsskrift – Dansk Folkeblad – hedder det i en beklagende opremsning af overgreb på partiet: “Så bragte Information et helsides-foto af samme partileder, forklædt som neger”. Det er troligt, at det i partiets begrebsverden kan være en krænkelse at blive gengivet med en ganske udbredt mørk hudfarve. Men så er problemet partiets begrebsverden…

Du Pia Kjærsgaard, har gjort det til en del af din politiske metode, at levere en fremmedfjendsk politik i en pæn sproglig klædedragt. Men det gør altså ikke politikken bedre…

Du har til denne og andre aviser sagt: “Jeg mener faktisk ikke, Danmark er et naturligt sted for muslimer”. På overfladen måske igen et mindre groft udsagn, men i sit indhold en af mange bemærkninger, der både aktuelt og historisk er skræmmende. Og som er egnet til at skærpe modsætningerne.
Et andet element er den populistiske og opskruede stil i mange debatter. Som f.eks. råbene om at “….flygtninge og indvandrere koster det danske samfund over 30 milliarder kr. årligt.” Og eftersætningen om, at de penge kunne og være brugt til………..

Dette udsagn om de 30 milliarder er et godt eksempel på en populistisk debatform og en talmanipulation, der gør det meget svært at debattere sagligt. De godt 30 milliarder er ganske rigtigt det, som man alt i alt kan anslå, som det danske samfunds samlede udgifter på flygtninge og indvandrere. Men at bruge dette tal isoleret er grov manipulation. Blandt andet fordi alle indtægterne er udeladt. Og fordi det samlede regnestykke giver et positivt facit, hvis integrationen er effektiv.

Oploadet Kl. 15:36 af Kim Møller — Direkte link9 kommentarer

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6748/trackback

9 Comments »

  1. Jacob Mollerup er også tidligere redaktør på Land og Folk, men forlod partiet, da “slapperne” med Ole Sohn i spidsen rykkede ind…

    Kommentar by Anne Larsen — 19. april 2009 @ 16:16

  2. Kun en tåbe frygter ikke kommunismen!

    Kommentar by Folkepartiet — 19. april 2009 @ 16:44

  3. Jeg har ikke tidligere hørt om en bruttoudgift på 30 mia. kr for invandringseksperimentet – nærmere 50-70 mia. kr. nettto.
    Hvor har JM sine tal fra?
    Det det jo er sol & næsten sommer vil jeg strække mig til at medgive, at regnestykket måske kunne blive positivt, hvis integrationen blev effektiv. Det fordrer imidlertid en noget mere kritisk selektion i rekrutteringsgrundlaget for indvandrerne……og her må man konstatere, at Folketinget fra starten har holdt hovedet iskoldt og benhårdt insisteret på at rekruttere indvandrere, som – set som en gruppe – været så vanskelige at håndtere, at hver enkelt indvandrer lægger beslag på ca. 2 gennemsnitsdanskeres nettobidrag til statskassen.

    Kommentar by CKH-8700 — 19. april 2009 @ 16:45

  4. Nej, tallet er angiveligt højere, hvis man inkluderer omkostninger til integration, antallet af ekstra offentlige servicemedarbejdere, øgede udgifter til politi og retsvæsen, kriminalforsorg.

    Der til kommer de flere hundredtusinde mennesker, vi har sendt på efterløn, førtidspension, for at skabe plads på arbejdsmarkedet. Hver hundretusinde af dem, løber op i 12 millarder, hvis sætter deres netto indtægt i sociale indtægter til 10.000 kroner per måned. Hvilket nok ikke er helt forkert.

    Så skal man bare have bedre integration? Er det virkeligt så svært at forstå, at det her drejer sig om, hvor mange private arbejdspladser vi kan skabe.
    Enhver borger som ikke ender på en privat arbejdsplads, udgør en nettoudgift for staten og kommunerne, og så er det fløjtende ligegyldigt om vedkommende er på overførselsindkomst eller ansat i det offentlige, omend sidnævnte gør nytte. Hvorfor er det så svært at forstå, i et såkaldt oplyst samfund?
    Det er nytteløst at tale om integration, hvis vi ikke kan skabe og bevare private arbejdspladser.

    Mit bud på udgifter er noget nærmere det tredobbelte af 30 milliarder, og i øvrigt krafigt eksponentielt stigende, da vi skaber flere huller, end vi lapper, og har rekordhøj arbejdsindvandring og vi har ikke oliepengene evigt, til at holde os flydende.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 19. april 2009 @ 17:51

  5. Redaktionerne hos DR præges mere og mere af Arne Notkin systemet,
    DR2 hvor selvsamme Notkin husere bliver man mere og mere antidanske,
    med programmer (g-udsendelser) hvor man tæsker løs fra starten til
    man lukkker, personligt begriber jeg ikke ord af det bliver ved
    med at gå godt.Licensbetalerne er til grin,ensidighed har afløst
    alsidighed,hvilket egentlig er på kanten af det tilladelige.!
    Lytter og Seerdirektør Mollerup hiver en artikel frem fra 1998
    hvor han var ansat på Information.-her revser han Pia Kjærsgaard.
    Jeg synes han skal være lykkelig for den store stilling han blev
    tildelt,samt hyren der fulgte med.!
    artiklen drejede sig om at at DF påviste det uhyrlige beløb 30mia.
    om året hvilket vart et astronomisk beløb dengang,det er endnu mere
    her 10år senere.Penge som vi egentlig ikke får så meget for idag.
    Hvorfor han bringer dette på banen nu kan man kun gisne om,men den
    tredie meningsmåling her i april viser at regeringen Løkke Rasmussen
    er i front (den tredie i rap)* men det er sikkert ikke derfor han
    pludselig får lyst til at overfalde DF´s leder og dermed DF.samt de
    ca.480.000 vælgere der bakker partiet op.Eller er det.?
    bernadotte36
    19-04-2009

    Kommentar by erik pedersen — 19. april 2009 @ 19:41

  6. Det er nu hr. Møller der i arkiverne finder hr. Mollerups ord fra 1998.

    Kommentar by Peter Buch — 19. april 2009 @ 22:23

  7. Jeg tror ikke der sådan pludselig opstår en trang til verbalt – og hvis det ikke var fordi det ville koste en spjældtur så også fysisk- at overfalde Pia Kjærsgaard .

    Den trang er tilstede hele tiden !

    Og det skulle ikke undre om det omfatter samtlige, der ikke har samme opfattelse af indvandringen fra arabisk-islamiske lande, som Mollerup et al har.

    Det drejer sig forøvrigt heller ikke om flygtninge og indvandrere, men om muslimer fra de arabisk-islamiske lande der ganske enkelt ikke vil integrere sig i dette her samfund.

    Præcist som deres trosfæller der er indvandret til andre vestlige lande hellere ikke vil integreres i disse.

    Sådan noget burde have fortalt Mollerup et al eet og andet, dengang for 11 år siden.

    Gad vide om han mener det samme i dag.

    Kommentar by Vivi Andersen — 20. april 2009 @ 08:17

  8. Uanset hvor folk kommer fra, kan de kun integrere sig i det omfang, der er arbejdspladser.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 20. april 2009 @ 19:07

  9. “Man bestemmer ikke selv, hvor man bliver født”

    Det har Mollerup ganske ret i (jeg og det meste af min familie og mange af vores venner er f.eks. født i Danmark) og hvor er det så bare dejligt at der er politikere som f.eks. Pia Kjærsgaard der IKKE er fremmedfjendske overfor borgere der er født, vokset op i, bor i og holder af Danmark, dansk kultur og historie samt sprog.

    Kommentar by Janne — 21. april 2009 @ 13:52

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper