22. april 2009

“Til daglig giver folkeblandingen ikke anledning til de store gnidninger…”

Fra gårsdagens 24timer, der i ferietillægget havde hele to sider om et sydfransk paradis – Marseille vinder ved at blive holdt af.

“Kulturhuse som Vieille Charité eller den tidligere varieté Alcazar, hvor Montand debuterede, nu et pragtfuldt mediatek, er ikke sådan at kimse af. Men man vender hele tiden tilbage til gaden som den centrale scene. Jo, den by er sin befolkning, en forunderlig menneskemosaik…

Turisternes minitog på vieux Port kører op til byens katedrale vartegn, Notre-Dame-de-la-Garde, hvis arkitekt hed Esperandieu (håber på Gud). Heroppe er udsigten for den vantro nordbo nok vigtigere…

Ligesom håret på Marseilles blondiner har synlige rødder, fornemmer den besøgende hurtigt den græsk-latinske-arabiske livsstil lige under den franske fernis. Det er hele hemmeligheden ved Marseille…

Hele vejen gennem byens lange historie ser man de politiske og kulturelle modsætninger mellem Marseille, på provencalsk Marselha, og resten af Frankrig… Marseille er altid modsat, rød og radikal, når Frankrig er reaktionært og omvendt. Marseille er også en fransk smeltedigel, hvor befolkningen har en lang erfaring i at leve side om side.

At det nationalistiske parti Front National får omkring 20 procent af stemmerne, hører til byens talende paradokser. Der blever ved med at komme nye ansigter til Marseille, så mange og så jævnt, at de mindretal, der slog sig ned for en menneskealder siden, tror de skal beskytte deres hårdt tilkæmpede status som Marseille-borgere.

Til daglig giver folkeblandingen ikke anledning til de store gnidninger, ja, kunsten at leve sammen er nok et af Marseilles fornemste træk. Om det så skyldes latinerens humanistiske makronbund eller simpel nødvendighed, er ikke til at sige. Men det giver en by, der dybest set ikke kender begrebet fremmed…

I det hele taget er marseille omgivet af det bedste af den mediterrane natur… Køb en pizza og en flaske rosé, og stryg afsted.”

PS: Artiklen er en redigeret udgave af Marseille vinder ved at blive holdt af fra fredagens Politiken (17/4). Originaludgaven har mere om kunst og er en kende mere indforstået. Den væsentligste forskel er sådan set, at det 24timer kalder “det nationalistisk parti Front National” betegnes som “Le Pens racistiske parti, Front National”.

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/6760/trackback

24 Comments »

  1. Det er en bizar romantisk opfattelse der skildres. Og fuldstændig blottet for alm. sund fornuft. Hvem betaler for gildet ? Hvordan med kriminalitet ? Har befolkningsgrupperne overhovedet noget med hinanden at gøre udover i tvungne situationer ? Hvordan var Marseille iøvrigt før den arabiske/berberiske kolonisering tog fart ?
    Er der overhovedet ingen legitime årsager til at 20% (af den samlede befolkning, og altså endnu flere af de hvide franskmænd må vi formode) stemmer på Front National ?
    Hvordan har kvinderne det i byen ?

    DSB’s blad ud&se havde i marts-nummeret (så vidt jeg husker) en nærmest identisk artikel fra Kristian Ditlev Jensen der har været i Paris. Han kan spore en masse ting/design/osv. som han på en eller anden vis kan koble sammen med Islam, og ergo er det multikulturelle er perle af en succes. Det hele er bare super duper, og hvis blot de sidste racister dog ville indse det, så…
    Intet steds stopper han op og reflekterer over sine egne observationer.

    Kommentar by Superman — 22. april 2009 @ 16:03

  2. Jean-Marie Le Pen er en vaskeægte racist og antisemit og jeg fatter ikke, at man kan ønske at forsvare denne mands politik (hvorfor tager DF altid afstand fra Front National?). Hvad er forskellen på Ahmedinejads og Le Pens udtalelser om Holocaust og om jøder generelt? Er det ikke tankevækkende, at lidt længere nede på Uriasposten, ja der skoser bloggen (med rette) Ahmedinejads tirader fra FNs talerstol, og her, ja, hvad sker der her. Her irriteres blogejeren over, at danske aviser MED RETTE kalder Front National for nationalistisk. Det er totalt solformørkelse, Kim Møller. Hvor er din sunde dømmekraft?

    Kommentar by Maria Montefiore Tacchinardi — 22. april 2009 @ 16:53

  3. Men det passer ikke, som der står i artiklen, at man ikke er fremmed i Marseille. Intet sted i verden føler man sig mere fremmed end i Frankrig. Man kan ikke blive franskmand, hvis man ikke er født af “rigtige” franskmænd. Det er vi mange, der har måttet sande.

    Kommentar by Maria Montefiore Tacchinardi — 22. april 2009 @ 16:57

  4. Maria, Maria… Dit sidste indlæg om forskellen på konservatisme og højrefløj gør at du sådan set kan skrive hvad du vil, uden det ødelægger min nattesøvn… men for god ordens skyld.

    “Jean-Marie Le Pen er en vaskeægte racist og antisemit og jeg fatter ikke, at man kan ønske at forsvare denne mands politik… Her irriteres blogejeren over, at danske aviser MED RETTE kalder Front National for nationalistisk. Det er totalt solformørkelse, Kim Møller. Hvor er din sunde dømmekraft?”

    Du reflekterer som en gennemsnitlig venstreradikal.

    Jeg forsvarer på ingen måde Le Pen, men konstaterer at ‘racistisk’ og ‘nationalistisk’ bruges synonymt. Medierne som sådan, ikke mindst Politiken (dig og dine), kalder ofte det modsatte af kulturrelativisme for nationalisme, hvad så igen sidestilles med racisme. På den måde bliver enhver kritik af islam og multikultur udtryk for et irrationelt had motiveret af race-forskelle. De præmisser anerkender jeg naturligvis ikke.

    Har jeg også sympati for nazisme, fordi jeg påpeger at et autonomt overfald på en nazist stort set blev ignoreret af medierne.

    Kom nu ind i kampen.

    Kommentar by Kim Møller — 22. april 2009 @ 17:12

  5. @ Maria

    Så vidt jeg kan se forsvarer Kim Møller ikke Le Pen noget steds, men gør i en ps. opmærksom på at de er ændret lidt fra den ene avis til den anden.
    Det mest interessante er sådan set den fuldstændigt ublu fordømmelse af Le Pen og ikke mindre end de ca. 20% der stemmer på ham, uden at man hos Politiken nogensinde har forsøgt at forstå hvorfor de dog stemmer på ham, hvad det er der giver plads til en mand som ham.
    Det er kun tilsviningen. Og 20% er da forbløffende mange.
    Er de vitterligt bare onde, fæle og dumme racister, hvor der ikke eksisterer nogen legitime grunde til deres valg ????
    Mig bekendt er der ret mange indvandrere i Marseille, og da de næppe stemmer Le Pen, må andelen af dem du omtaler som “rigtige” franskmænd der stemmer på Front National jo være endnu større.
    Kan man vitterligt blot fordømme og tilsvine en så stor gruppe, mens man rejser rundt og drikker kaffe og spiser sjov mad.

    Kommentar by Superman — 22. april 2009 @ 17:16

  6. Frankrigs regering har defineret 751 ZUS (Zones Urbaines Sensibes eller Dar al Islam-eroberede områder) med kort over alle demarkationslinierne. I Marseille kan man her tælle hele 12 ZUS:

    http://i.ville.gouv.fr/divbib/doc/chercherZUS.htm

    “Til daglig giver folkeblandingen ikke anledning til de store gnidninger” Javel ja.

    Kommentar by traveler — 22. april 2009 @ 19:06

  7. “Kom nu ind i kampen”.

    Hahaha!

    “Du reflekterer som en gennemsnitlig venstreradikal.”

    Hahahahaha!

    “Jeg forsvarer på ingen måde Le Pen, men konstaterer at ‘racistisk’ og ‘nationalistisk’ bruges synonymt. Medierne som sådan, ikke mindst Politiken (dig og dine), kalder ofte det modsatte af kulturrelativisme for nationalisme, hvad så igen sidestilles med racisme. På den måde bliver enhver kritik af islam og multikultur udtryk for et irrationelt had motiveret af race-forskelle. De præmisser anerkender jeg naturligvis ikke.”

    men du ræsonnerer jo omvendt, hvilket er ligeså lamt. Du ræsonnerer sådan her: alt hvad der ikke nationalistisk er kulturrelativistisk er multikulturalistisk er oikofobi er omvendt racisme.

    Ikke sandt?

    Kommentar by Maria Montefiore Tacchinardi — 22. april 2009 @ 19:36

  8. >Superman

    De 20 procent, der stemmer FN er ikke alle racister, men der er racister iblandt. Racister, der vil have alle, ALLE, ikke-franskmænd ud af Frankrig, inklusive jøder. En del af de 20 procent er reelt bekymret over de franske tilstande, med en vis grund. Men de tænker sådan her: nogle af problemerne KAN løses uden at deportere menensker. mennesker, der gør en indsats for det franske samfund. menensker der renser franskmændenes lokummer på offentlige toiletter. Mennesker der står op om morgenen klokken 4. Forstår du forskellen?

    Kommentar by Maria Montefiore Tacchinardi — 22. april 2009 @ 19:41

  9. Maria

    Du introducerer emnet om at deportere mennesker, som ikke har været på tapetet før, men stillesop af dig som udtryk for den værste racistiske ondskab.

    At virkeligheden allerede er sådan, at en række mennesker slet ikke tør bevæge sig ind i ZUS-områderne, dvs. de facto er mobbet ud af eller deporteret fra ZUS af deres selvbestaltede magthavere, har derimod slet ikke din bevågenhed.

    Din sprogbrug er iøvrigt ret så mystificerende: Du skriver, at der ingen tvivl er om, at nogle af problemerne KAN løses uden at deportere mennesker. Men derved siger du så tydeligt om end implicit, at resten af problemerne ikke kan løses uden at deportere mennesker.

    Maria

    Du introducerer så emnet om at deportere mennesker, som ikke har været på tapetet før, men er udtryk for den værste racistiske ondskab.

    At virkeligheden allerede er sådan, at en række mennesker slet ikke tør bevæge sig ind i ZUS-områderne eller de facto er mobbet ud af eller deporteret fra ZUS, har derimod slet ikke din bevågenhed.

    Din sprogbrug er iøvrigt ret så mystificerende. Du skriver, at der ingen tvivl er om, at nogle af problemerne KAN løses uden at deportere mennesker. Men derved siger du så tydeligt om end implicit, at resten af problemerne ikke kan løses uden at deportere mennesker.

    For min skyld ingen alarm: Voldelige og kriminelle bander ville nu nok være rart at få sendt hjem, hvor de kom fra.

    Kommentar by traveler — 22. april 2009 @ 20:24

  10. @ Maria

    Mit problem består ikke i at tage afstand fra Front National, og jeg er bekendt med at dele af partiets vælgere og politikere har yderst bizare standpunkter. Derom er vi enige.
    Men vi snakker 20%. Og så står vi samtidig med en journalist der ikke med et ord forsøger at forstå hvorfor, eller kan genfinde nogle årsager på sin rejse rundt i byen, der kan forklare dette tal.
    Hvis avisen skrives til begavede mennesker, burde det da vække undring at 20% af vælgerne søger ly hos et parti, som har de problemer du selv omtaler. Det er da netop så meget desto mere interessant. Hvorfor stemmer folk på et parti der også indeholder så groteske synspunkter ?
    Det kunne jo give en mistanke om at “multikulturen” ikke fungerer i fuldstændig smuk harmoni dagen lang. Udover naturligvis når en rig journalist skal hygge sig. Det er ubegavet journalistik og jo nærmest en fornærmelse af læserne.

    Med hensyn til front national er vi sådan set enige. Din kommentar til Kim Møller er jeg tilgengæld uenig i. Om så vi køber at han blot argumenterer modsat, så er problemet stadigt at politiken m.fl. pr. automatik ligestiller såkaldt nationalisme med racisme, hvilket er åbenlyst latterligt og en grov tilsvining der gør modstandere til illegitime debattører.
    De trækker så at sige den letkøbte automat argumentation, et ekstra træk. Et træk der fører ud på overdrevet. Man er ikke længere blot uenige (konservativ vs. kulturradikal), pro/con multikulti, nej man er racist hvis man er uenige. Der skal ikke argumenteres for det, sådan er det bare pr. automatik. Det er utåligt at læse og ødelæggende for enhver debat. De må vel efterhånden også selv være en anelse trætte af at råbe racist efter så mange, ordet mister jo enhver mening med den slags inflation

    Kommentar by Superman — 22. april 2009 @ 21:09

  11. 8.MMT

    Undskyld mig, men hvad galt er der ved de jobs du nævner ?

    På et tidspunkt i min studietid havde jeg et sommerjob hvor jeg bl.a. rengjorde offentlige lokummer.

    At det var mindre sjovt kan vi sagtens blive enige om, men hvis jobbet ikke bliver udført – hvad sker der så, tror du ?

    Du lyder arrogant og meget lidt venlig overfor de fanskmænd, som ikke finder multikulturen vildt inspirende.

    Og måske er der som nævnt af andre gode årsager til at folk stemmer som de gør ?

    F.eks. hele FreeRider-systemet, som på et tidspunkt vil slå bunden ud af den offentlige kasse, fordi der bliver flere og flere der lever på overførelsesindkomster og færre og færre til at tjene de nødvendige penge hjem.

    Er der lokumsarbejde at få er man fand…. pligtig til at tage det, når man ikke har hvad der skal til for at få et andet job.

    Beklager, men alt, alt for mange er kommet til Europa i den tro at der her flyder med mælk og honning og at man blot skal stille her og lukke gabet op .

    Kommentar by Vivi Andersen — 22. april 2009 @ 22:25

  12. Her er nogle rejseberetninger fra Marseille fra Virtual Tourist:

    “Be careful around the docks. A lot of this area is ridden with crime, and is hardly safe.
    Also, if you get invited to a party on a boat near there by some grinning eediot studying in Aix, don’t bother. We did, on some useless vessel moored miles from anywhere, and it was dull as hell, and the people were irritating. But worst of all was that we couldn’t just leave and go to the station from there; walking around was unsafe, and so had to stay the night. The toilets on the boat didnt work so we had to use the really awful ones on the dockside – very unhygienic.”

    “Marseille is a grimy, run-down city, and I would never, ever go back there.
    We stayed in a hotel on the street between the railway station and La Canabarie and it was populated day and night with men hanging around dealing drugs, prostitutes and other undesirables. The rest of the city wasn’t much better, lots of beggers, street children and pushy street traders.
    Favourite pastimes in Marseille seem to be throwing fireworks in the main street, and driving motorbikes on the pavement. Also watch out when crossing the road – cars pay no attention to red lights and green men signs!”

    Jeg ville efterhånden foretrække vildmarken, selv hvor der er ulve og bjørne, fremfor storbyerne, som feriested

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 22. april 2009 @ 23:07

  13. Frankrig har jo en baggrund lige som England med en fortid som kolonimagt. Frankrig koloniserede jo bare hovedsageligt de muslimske lande i nordafrika. Jeg synes da, at det er helt i orden, at de koloniserede lande nu betaler tilbage. De ligger, som de har redt de frankere.

    Kommentar by Janutte — 22. april 2009 @ 23:34

  14. Janutte, skal følgende generationer hæfte for noget tidligere har gjort, så har Islam en større gæld, end vi har. Og vi skal hade tyskerne i evighed.

    For at slet ikke tale om, at hvor specielt England hjalp kolonimagterne fremad, bort fra fattigdom og barbari, så hjælper indvandrere England og Frankrig nedad, mod fattigdom og barbari.

    Tag Hong Kong, i lang tid den mest velstillede del af Asien, undtaget Japan. En del skyldes kinofolkets intelligens, en anden det faktum at England blev og hjalp kolonien vokse.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 23. april 2009 @ 00:04

  15. Ikke de store gnidninger, den var god ;-)

    Der har altid været gnidninger mellem folk. Folk har sloges om mad, materielle værdier, herredømme, magt, jalousi, nabostridigheder osv. osv. osv.

    Nu om stunder kalder Godhedsindustrien folk, der tror om sig selv, at de er bedre mennesker end alle andre, ved at kalde de andre for racister.

    Og det BLIVER de jo bedre mennesker af :-) :-) :-)

    Kommentar by Janutte — 23. april 2009 @ 02:01

  16. Thomas Bolding Hansen

    Nogle af de steder, hvor kolonimagterne blev indtil nyere tid, har nogle steder udviklet sig positivt. Hong Kong er et godt eksempel. Men hvad med Algeriet ?

    Men i det mindste har kolinisterne da hjulpet de tidligere kolonier til enorme befolkningseksplosioner. Indien er et godt eksempel.

    USA er et eksempel på, at kongetro kolonister blev jaget ud, og hvor resten klarede sig godt nok. De ikke-kongetro kunne ikke lide the brygget på saltvand fra havnen i Boston :-)

    Kommentar by Janutte — 23. april 2009 @ 02:22

  17. Vores del i befolkningseksplosionen er udviklngen af medicin, landbrugsteknik og nødhjælp, samt at vi ikke tager vores egen kultur alvorligt, ikke meget andet

    De lande hvor der befolkningseksplosioner, udmærkes netop af at være mindre præget af vores kultur, bortset fra pavens afdeling, end andre, med kvinden som husmoder, prævention ildeset, materiel tilbageståenhed, eller status i at få mange sønner.

    Algeriet havde angiveligt været et rigere, mere stabilt og modernistisk samfund, hvis franskmændene var blevet, selv franskmændende.

    USA var bygget af samme kultur, som de smed ud.

    Hvad er forskellen på Nordkorea, og Sydkorea? Den dominerende kultur, intet andet. Gennemsnits IQ´en i begge lande er højere end vores.

    Som en lille anekdote, så tilbage fra før vi var født, så tillod den venlige Præsident Roosevelt under et besøg i Iran, at lufte den tanke, at hvis de anlagde læhegn, kunne de modvirke, at jorden eroderede.
    Den daværende leder af Iran var meget utilfreds med denne belæring, og intet skete.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 23. april 2009 @ 15:12

  18. Ja, pavens og Bushregeringer som ikke vil give penge til hjælpeorganisationer, der arbejder med befolkningsplanlægning.

    Kommentar by Thomas Bolding Hansen — 23. april 2009 @ 15:16

  19. >Vivi

    Der er intet galt med disse jobs, tværtimod. Men de står ikke i høj kurs blandt franskmænd. Jeg mener, at den samme tendens gør sig gældende i Danmark. Derfor må indvandrerne tage dem. Det er også fint, det er bedre end blot at modtage overførsler, men min pointe var blot: mange indvandrere i Frankrig gør et godt stykke arbejde for Frankrigs økonomi. Hvem tror du står på Citroën fabrikkerne?

    >Superman

    Vi er enige et langt stykke. Racisme-begrebet er blevet udvandet. Jeg kører for tiden en lille “sag” mod Raapil, som jeg mener nærer antisemitiske holdninger, hvilket ikke er ensbetydende med, at han er antisemit. Men, det må være tilladt at gøre opmærksom på hyklere, der på den ene side prædiker tolerance overfor én gruppe og på den anden side kommer med generaliserende fordomme om en anden.

    Den går ikke, hvor jeg kommer fra.

    >Traveler

    Du har misforstået mig – min fejl.

    Ingen mennesker bør deporteres. De problemer, du nævner, er jeg enig i er et problem.

    men hvad f….. er løsningen?!

    Kommentar by Maria Montefiore Tacchinardi — 23. april 2009 @ 17:24

  20. Thomas Bolding Hansen

    USA er kun tildels opbygget efter den kultur, de smed ud. Der var 13 oprindelige stater, der medbragte noget af den engelske kultur. Men de 37 andre er ikke nødvendigvis opbygget efter samme.

    Declaration of Independence er da skrevet i Nordamerika foruden at USA har indbyggere, der stammer fra alle nationer i verden.

    Udtalen i sproget minder mere om irsk end om engelsk. Pengene var fra starten med 10-tal systemet og ikke det gamle engelske. Arkitekturen er en blandet landhandel stammende fra en del lande foruden det hjemmegroede. Og man har længe haft højrekørsel samt ikke mindst kokkereringen. Jeg tror ikke, at der er mange retter ud over bacon and eggs, der stammer fra England. Og USA har ikke noget kongehus, earls eller anden adel ;-)

    Kommentar by Janutte — 23. april 2009 @ 23:27

  21. #20

    “Og USA har ikke noget kongehus, earls eller anden adel”

    Men til gengæld smager vandet i Boston havn stadig af Earl Grey :-)

    Kommentar by Bjovulf — 24. april 2009 @ 02:27

  22. >Janutte

    Hvad så med topartisystemet?

    Kommentar by Maria Tacchinardi — 24. april 2009 @ 13:17

  23. USA har flere end to partier. De bliver bare totalt domineret af Republicans og Democrats.

    Kommentar by Janutte — 24. april 2009 @ 23:08

  24. @ Janutte
    USA har indbyggere, der stammer fra alle nationer i verden.

    Jow, men langt størstedelen har indordnet sig under den dominerende kultur, som har engelske rødder. Det kan godt være det sårer mange amerikaneres selvfølelse at sige det, men det ændrer ikke på fakta.

    Kommentar by Mallebrok — 25. april 2009 @ 19:43

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper