14. juli 2015

Mikael Jalving om Grækenland og Vesteuropa: “Efter det arabiske forår følger det europæiske efterår.”

For et par uger siden afsluttede Politikens Flemming Ytzen et indlæg med en kraftig advarsel: “Vi står derfor ved begyndelsen til en ny folkevandringstid. Det bliver ikke nemt, snarere uhyggelig brutalt.”. Og hvad var så overskriften på indlægget der konkluderede, at masseindvandringen vil smadre Europa, tja – ‘Da vi mødte bådflygtninge med sympati‘. To point for at drage den logiske konklusion. Ti minuspoint for at gøde jorden for den frygtede udvikling med irrelevante historiske paralleler. Problemet er manglende kynisme, ikke manglende empati.

Mikael Jalving om samme emne på hans JP blog – Agreekment, min bare…

“Hvad fremtiden gælder, behøver vi hverken krystalkugle eller overnaturlige evner: Når myndighederne ikke har nogen politik, vil borgerne selv gribe til våben, når frustrationen vokser sig stor nok. Borgerkrig på de græske øer? Hvorfor ikke. Vildere ting er sket i verdenshistorien siden Odysseus sejlede rundt i samme farvand for 3.000 år siden.

Hvor vil de så hen, disse mange tusinder udvandrere? Ja, de vil til Tyskland, Danmark og Sverige – og tro mig – det kommer de.

Det er her, humanismen er gjort til statsreligion, det er her, de forgyldte menneskerettigheder hyldes mest, det er her, der er flest røde sjæle med hipsterskæg og lilla ble, som vil redde alverden op til et liv i velfærdsstatens varme. Bortset fra, at velfærdsstater qua deres natur må være lukkede. Ellers går de under en skønne dag. Åbne grænser, åbne kasser? For how long, my dear? …

Det går rigtigt stærkt på Lesbos og andre græske øer, som ligger i første række ud til Tyrkiet, hvor myndighederne glæder sig over at kunne sende syrere, pakistanere, palæstinensere, afghanere og mange andre nationaliteter videre til Europa, hvis regeringer og Union har sat sig for at være vært for den største exodus siden bibelske tider. Tyrkiet er en mellemstation, en rejseleder, vel at mærke det Tyrkiet, som mange liberale og socialdemokratiske politikere og medier i Europa drømmer om at kunne indlemme i Den Europæiske Union, der vokser dag for dag – og synker tilsvarende. Vesteuropa risikerer på længere sigt at lide samme skæbne som Sverige ved at have indledt en kolossal demografisk revolution – eller hvad den svensk-iranske kommentator Nima Gholam Ali Pour benævner en kreativ revolution: ‘Ud med det gamle, ind med det nye’.

Men det er ikke kun demografisk revolution. Det er også en politisk revolution, sådan som Gade Jensen peger på.

Menneskerettighedsindustrien, assisteret af FN og EU, smadrer ganske simpelt forbindelsen mellem fællesskab, velstand og fordeling. I stedet tilbydes der gratis buffet – lige indtil der ikke længere er nogen buffet tilbage. Det tager formentlig en rum tid – eftersom de europæiske nationalstater er rige, dynamiske og rimeligt velfungerende. Men når den tid er gået, så skal I bare se løjer.

Sverige er ekstremt, men det er resten af Vesteuropa også på vej til at blive, hvis ikke vi får vendt udviklingen, stoppet migrationen og hjulpet så godt, vi kan, i nærområderne. Vi kan ikke løse Afrikas problemer i Europa. De kan kun løses i Afrika og i Mellemøsten. At tro andet er idioti eller hypermoral – og begge dele er skæbnesvangre under uheldige omstændigheder. …

Hvad mainstream ikke forstår, er, at migrationen fortsætter, netop fordi der er en union, som udvander ansvaret. Unionen er ikke årsagen, men anledningen til og betingelsen for, at de sydeuropæiske lande kan vælge at sende problemet videre og med tiden få indført EU-kvoter, sådan at endnu flere migranter vil søge til kontinentet.

… humanismen har vundet – og den kommer ikke uden en tung pris. Efter det arabiske forår følger det europæiske efterår. Hvem havde lige forudset det? Muammar Gaddafi, måske, men ellers?”

The URI to TrackBack this entry is: http://www.uriasposten.net/archives/67614/trackback

17 Comments »

  1. “Problemet er manglende kynisme, ikke manglende empati.”

    Tja, manglende empati med europæere er måske nok et problem tror jeg. Det og manglende skelnen mellem landsmænd og andre. Det er nemt at være ‘verdensborger’ når man ikke selv skal leve med konsekvenserne.

    Kommentar by Moran ya Simba — 14. juli 2015 @ 12:07

  2. Det er godt sagt af Mikael Jalving.
    Demografien og dens betydning for forandringen af befolknings sammensætningen i Danmark og i Europa er kendt stof, som f.eks den internationalt højt estimerede demograf, P.C.Matthiessen, har advaret om i årtier.

    Flertallet har ved deres stemmeafgivning medvirket til, at Danmark bliver et multikulturelt samfund, som af nogle ses som en naturlig konsekvens globaliseringen.

    Vi har måske allerede passeret ‘point of no return’.

    For den venstreorienterede europæiske elite, var det måske en bevidst strategi. En tankegang som f.eks Helle Thorning-Schmidt/Stephen Kinnock også har, tror jeg.

    “Labour wanted mass immigration to make UK more multicultural, says former adviser
    Labour threw open Britain’s borders to mass immigration to help socially engineer a “truly multicultural” country, a former Government adviser has revealed.

    The huge increases in migrants over the last decade were partly due to a politically motivated attempt by ministers to radically change the country and “rub the Right’s nose in diversity”, according to Andrew Neather, a former adviser to Tony Blair, Jack Straw and David Blunkett.
    He said Labour’s relaxation of controls was a deliberate plan to “open up the UK to mass migration” but that ministers were nervous and reluctant to discuss such a move publicly for fear it would alienate its “core working class vote”.

    Kommentar by A-mad — 14. juli 2015 @ 13:13

  3. Flot – FANDEME FLOT skrevet.
    De der godhedshipstere er aflivet inden det går op for disse hvad de selv har bragt sig selv, pyt med det, ud i.
    Det er værre med os andre tvangsudskrevne betalere.
    De der godhedshipstere er jo som ridefogeder at betragte.
    Tak til M. Jalvig – STOR tak.
    Med det fiser ikke ind hos de rette.
    De bevæger sig ned på nærmeste café og indtager en ekstra omgang café Latté, alt imens de bekræfter hinanden i hvor onde de andre er.

    Kommentar by AK JA — 14. juli 2015 @ 14:29

  4. Lige mine ord.
    Demografi er skæbne.
    Befolkningsudskiftningen går uhyggeligt hurtigt, og lande som Sverige, Frankrig, Belgien og Holland er fortabte, det samme gælder måske England, Tyskland, Danmark, Norge og Italien. I de værst ramte lande vil den oprindelige befolkning være i mindretal omkring midten af dette århundrede måske lidt senere.
    Er der nogen som har fantasi til at forestille sig at det vil komme til at foregå fredeligt? Det Ægypiske imperium vare i ca. 3000 og Romerriget i 1000 år det Britiske imperium, det største af dem alle, i bare et par hundrede år. Den vestlige verden anført af USA såmænd bare godt 100 år, alle imperier går til, og det er så nu vores kommer til at gå under og ligesom med Romerriget er det pga. ligyldighed og manglende vilje til at modsætte sig folkevandring.

    Kommentar by Robert R — 14. juli 2015 @ 17:14

  5. Det er forkert at sige at humanismen har vundet. Medmindre man bruger ordet ‘humanisme’ som en skældsord på samme måde som ordet ‘kulturberigelse’.

    For det er ikke humanismen over for de europæiske folk, der har vundet. Europæernes kultur og kulturelle rødder fjernes med EU, FN som primus motor og dermed forsvinder også grundlaget for den internationale godhedsindustris eksistens.

    Europæerne har aldrig haft mulighed for at stemme for eller imod dette multikulturelle helvede. Og havde næppe fantasi til, at de politikere, de trofast stemte på, forrådte dem.

    En dag vågner godhedsindustrien og opdager, at de har sejret af helvedet til. Kasserne er tømte og kulturen, der har muliggjort den, er væk. De ‘onde’ og ’skyldige’ overvejende hvide mænd, der ellers har finansierer godhedsindustrien gennem udskamning, er forsvundet – den europæiske tryghed og ordentlighed, der har muliggjort godhedsindustriens virke, vil være afløst af utryghed, vold og kaos.

    Vi, der holder af vores kultur, demokrati, god regeringsførelse og retssamfund vil være udvandret – f.eks. til Australien.

    Kommentar by traveler — 14. juli 2015 @ 17:30

  6. Det er derfor min bog fra 2013 hedder “Humanismens elendighed”, men de bliver stort set ikke læst. Men allerede i min kronik fra 30 oktober 1992. Racismens tyranni skriver jeg. Altså for 23 år siden.

    “Vi kan ikke finde sandheden, så længe samfundsmæssige modsætninger og magt nødvendiggør ideologiske forfalskninger, og så længe menneskelig fornuft hæmmes af irrationelle lidenskaber”
    (Erich Fromm – tysk psykoanalytiker)

    MED PASSENDE mellemrum bliver offentligheden præsenteret for en ansvarlig chefredaktør eller politiker, der harmfuldt giver udtryk for den opfattelse, at de nationalsindede har et moralsk problem, fordi deres tanker mere kredser om nationens tilstand end omverdenens. Ja, som en lederskribent i dagbladet Jyllands-Posten (18.8) fastslog, har de danskere, som er imod flygtningepolitiken, en pervers tankegang. Få dage efter takkede politikeren Arne Melchior fra partiet Centrum-Demokraterne lederskribenten for en strålende beskrivelse af de nationalsindede danskere.

    Nu kan man selvfølgelig trække på skuldrene af den slags uartigheder og tænke: Nå ja i kampens hede siges så meget sludder, så der må også være plads til et par sproglige sidespring. Men imidlertid tror jeg, at bemærkningen og lederartiklen i sig selv kun er endnu et bevis på en kedelig tendens i demokratiets udvikling. Derfor vil jeg, i forbindelse med begrebsparret racisme og det nationale, forsøge at påvise, hvori denne tendens består.

    I et demokratisk samfund er pressen befolkningens vagthund. Den skal råbe op, undersøge, kritisere og oplyse. Den skal ikke være ’systemets’ informationskontor eller dyrke populære følelsesholdninger. Pressen skal med andre ord hjælpe til med at fjerne uvidenhedens tåger og lægge virkeligheden frem. Og hvis den journalistiske viden ikke slår til, er der fagkundskab nok at hente. Ikke kun hos økonomerne, men også hos filosofferne og sociologerne.
    I det danske samfund, hvor de nationale rask væk bliver placeret i den racistiske begrebsramme, har pressen imidlertid ikke fået tågerne til at lette eller lagt virkeligheden frem. Tværtimod har den optrådt som systemets lænkehund til stor skade for det samfund, den lever i og af.

    SER MAN på samfundet med sociologiske øjne, er det tydeligt, at racismebegrebet har været i stand til at etablere et ’socialt filter’, hvorigennem kun bestemte ideer og begreber kan passere.
    En filtrering der bl.a. viser sig ved, at visse politikere sammen med pressen i årevis har været i stand til nærmest at kriminalisere de tanker, der er beskæftiget med den danske identitet og fædrelandet som helhed. En kriminalisering, der er så meget mere mærkværdig, når man tager i betragtning, at stemplingen af de nationale og det nationale ikke er sket på baggrund af en omfattende kulturanalyse i Folketinget eller i offentligheden. Politikken har blot været den enkle at tyrannisere anderledes tænkende til tavshed.

    Hvad danskerne vil med deres kultur i en verden under forandring er uden betydning. Man (pressen og politikerne) har udelukkende kørt på, at det er synd for flygtningene. En human tankegang ganske vist, men unægtelig noget særpræget og kortsigtet, når man tager i betragtning, at der om få år vil være millioner på flugt.

    Men forklaringen på at flygtningepolitikkens mere nationale og kulturelle side er blevet filtreret fra den politiske virkelighed, ligger som nævnt i racismebegrebets evne til at dominere den politiske og sociale tænkning. Det kræver en uddybende forklaring.

    RACISME bygger på en teori om at racerne bør holdes adskilt fra hinanden, hvilket har ført til den almindelige opfattelse, at nogle racer er bedre end andre. Om der bevisligt skulle være en grund til at holde racerne adskilt eller at nogle er bedre end andre, er der ikke ført bevis for, hvilket ikke er overraskende, da en sådan bevisførelse i sidste instans er styret af hvilket syn man pålægger en kultur. Som f.eks. ved begrebet intelligens.

    Når racismebegrebet er i stand til at appellere til så mange mennesker, skyldes det uden tvivl, at humanismen står som den drivende kraft i kritikken af racismen. Ingen race er bedre end andre, alle mennesker er lige og har objektivt set ret til økonomisk og social sikkerhed. En definition, der bliver knyttet sammen med et universelt menneskesyn, en tro på at der findes en fælles menneskelighed på tværs af alle kulturer. En menneskeopfattelse der også aftegner sig i De Forenede Nationers erklæring om menneskerettigheder fra 1948.

    Når racismediskussionen herhjemme har fået vind i sejlene, beror det på, at humanismen er blevet konfronteret med virkeligheden, idet et stigende antal fremmede ønsker at slå sig ned i Danmark. Årsagerne er forskellige. Alt lige fra trusler på livet og forfølgelse over til ønsker om økonomiske og sociale forbedringer. Men når racismebegrebet er interessant, er det fordi, det har fået mennesker til at blive til gode mennesker. I hvert fald set på baggrund af den opmærksomhed, som omverdenen er blevet til del. Nu er der selvfølgelig ikke noget galt med godhed, da medfølelse med andre er menneskets flotteste varemærke. Men det er måden, man er blevet god på, der virker mistænkelig.

    I et samfund, hvor opmærksomheden om den daglige produktion af posedamer, hjemløse børn, psykisk syge og valutaspekulanter ikke lige frem er overvældende, er der ikke noget, der tyder på, at moralen skulle være vendt 180 grader. Derfor må der selvfølgelig være en forklaring på, at Danmark pludselig er blevet en nation af medfølere. Og begynder man at lede efter denne forklaring, finder man den i pressen og ikke mindst i tv-mediets behandling af omverdenens problemer.

    Der er ingen tvivl om, at kun få mennesker forbliver uberørte af at få ’serveret’ et lemlæstet menneske eller et udsultet grædende barn i dagligstuen. For selv om man nok bliver hårdhudet af den slags billeder, er der alligevel en del følelser tilbage, når ulykkerne bliver en hverdags¬begivenhed.

    Reaktionen er derfor, at verden bliver sort og hvid i spørgsmål, der angår barmhjertigheden. Godheden bliver en norm – en social tilstand.
    Er du for eller imod ondskaben i verden? Er du et menneske eller et umenneske? Naturlige spørgsmål til følelserne, der ved den slags spørgsmål kun har et svar. Ganske enkelt fordi de ikke, ligesom den analytiske hjerne, kan kategorisere tingene hensigtsmæssigt.
    Følelser er som et hav uden grænser og flyder ud over alt, hvis de ikke bliver begrænset af fornuften. De omfavner alt af medfølelse eller had. Eller som Søren Kirkegård udtrykte det:
    I betrængte følelsesmæssige situationer ophører fornuftens sandheder med at eksistere. Stiller du derfor kritiske spørgsmål til godheden er du racist og bøddel.
    Pervers.

    RACISMEBEGREBET lever med andre ord af pressen og ikke mindst tv. Og det lever godt. De distancerede grænser bliver brudt ned. Blufærdigheden, der skal sikre os en retræte og en balance i en ufølsom verden, bliver i sig selv umenneskelig. Der er ingen steder at gemme sig. Floden river alt med sig. Nu er sådanne flodbølger ganske vist ingen nyhed i massepsykologiens historie, men som regel er det mere hadets bølger, der oversvømmer fornuftens land (nazisme). Men i og for sig er det det samme fænomen, der kommer til verden, når godheden udvikler sig til en virkeligheds¬forvrængende sentimentalitet. Et fænomen, der yderligere er styret af, at kynisme og beregning, som følge af rationaliteten i det kapitalistiske system, støt er voksende i hele den industrialiserede verden. Mennesket har behov for at føle sig menneskelig i en ufølsom verden.
    Vender vi tilbage til racismeproblemet, bliver også forsvaret for de nationale og kulturelle interesser revet med af orkanen. Det bliver i sig selv mistænkeligt at stille spørgsmål til flygtningepolitik i almindelighed.

    Når folk i Gellerupplanen i Århus protesterer over for masseindvandring i deres nærsamfund, får de ikke en folkelig eller politisk debat igang, men får af pressen og politikerne besked på at skrue ned for racismeblusset.
    Når forældre i Istedgade i København protesterer imod at sorte på et gadehjørne er ved at opbygge et narkomarked for gadens ungdom, tør ingen rejse sagen offentligt af frygt for at få tillagt forkerte motiver.
    Når asylansøgere dagligt supplerer deres forbrug ved at stjæle fra den lokale brugs, tør brugsejerne ikke melde sagen til politiet for ikke at blive hængt ud som fremmedhadere.

    Disse eksempler viser, at racismebegrebet har lagt et mentalt spindelvæv ud over land og by. De viser, at begrebet har tyranniseret danskerne, så de ikke tør stå frem og forsvare retten til at diskutere deres eget samfund – dets normer og værdier. En grotesk situation og reaktionen udebliver da heller ikke.

    De danskere, der hver dag får indprentet, at de skal være menneskelige, opfatter menneskelig¬heden som retten til at blive mistænkeliggjort. De erfarer samtidig, at pressen trækker dynen ned over hovedet og ikke vil diskutere de præmisser, som racismen bygger på. Enten ved – i godhedens navn – at censurere indlæg og artikler, som forsvarer og forklarer det nationale problem eller ved at bruge det gamle magthaverkneb med at skabe tvivl om nationalsindedes menneskelige kvaliteter.

    Endelig erfarer de, at den iboende medfølelse med de svage oghjælpeløse bliver brugt til at undertrykke diskussionen om, hvordan man som menneske og dansker skal forholde sig til sit fædreland, sin kultur og det folkelige kaos i verden.

    På den baggrund opfatter de fleste danskere selvfølgelig racisme begrebet, som det det er, et kulturelt undertrykkelsesinstrument. Ganske enkelt fordi de herskende normer ikke længere til-
    lader borgeren retten til at diskutere sig selv og sit lands kultur med politikerne.

    Racismediskussionen har ført til selvundertrykkelse og tyranni i Danmark, anført at de institutioner der skulle forsvare demokratiet.
    Slutresultatet bliver, at mange danskere føler en angst for fremtiden, hvilket er særligt katastrofalt for de mennesker, som intet forum har at opløse deres angst i. Dvs. mennesker som ikke i samfundet kan få bekræftet deres uro over udviklingen, skønt denne uro er et resultat af nedbrydning af traditioner, som de er opvokset i og derfor har stor tillid til.

    Tilbage bliver de irrationelle følelser, der som bekendt hverken åbner dørene til til den uforvrængede virkelighed eller fører til den store menneskelige forbrødring.
    Mister man fornemmelsen af, at man er et folk med fælles værdier, åbnes sluserne for det inhumane.

    DEN DANSKE religionsfilosof K.E. Løgstrup udtrykte engang den opfattelse, at medfølelse og tillid er førkulturelle tilstande. Men han tilføjede, at kun ved at forbinde dem med tradition og historie bliver de meningsfulde for hele samfundet.
    Løgstrup havde nemlig opdaget, at når det moderne videnskabssamfund med dets forenklede verdensbillede ikke i sig selv kan oppebære en menneskelighed, beror det bl.a. på, at videnskabs¬erkendelsen opløser traditionen og derved forkrøbler barmhjertigheden igennem ideologiske forenklinger. Og det er denne forenkling, der er racismebegrebets største synd.

    Tingene hænger sammen. Racismetyranniet dominans hænger sammen med, at danskerne er ved at miste deres historie og tradition.
    For hvis den danske befolkning havde haft et stærkere nationalt tilhørsforhold, ville de ikke på samme måde have ladet sig tyrannisere til tavshed.

    Erich Fromm har derfor ret (se det indledende citat). Vi kan ikke finde sandheden, før vi trækker sløret væk fra den fordummelse, som racismebegrebet har medført. Hvis vi ikke kan gennemskue følelsernes manipulation, kan vi heller ikke erkende, at begreber som godhed, nationalitet og solidaritet er begreber, der er blevet forkrøblet ved at blive misbrugt af politikere og presse. Vi kan ikke finde sandheden, sålænge magten bruges til at opretholde de ideologiske forfalskninger. Og det er konklusionen om tendensen i den demokratiske udvikling i Danmark 1992.

    Den egentlige tragedie er, at politikerne ikke har læst deres kulturhistorie. Derfor erkender de ikke, at de har sendt danskerne ud i en voldsom værdikonflikt. En konflikt der, hvis den var foregået i en sydamerikansk bananrepublik, havde fået alverdens antropologer og kultursociologer til at himle op om overgreb på en værgeløs befolkning. Men nu hvor humanismen har angrebet følelserne og sat fornuften uden for en parentes, kaldes befolk¬ningens uro for racisme og overgrebene for human realpolitik.

    NU KAN MAN diskutere, om det humanistiske kulturbegreb overhovedet har sin berettigelse i en verden, hvor folkelig samhørighed og national identitet er under så stærkt angreb, man man kan ikke diskutere, at hvis befolkningen ikke føler sig hjemme i kulturen, fordamper enhver samfundsmæssig stabilitet.
    Politikerne og pressen har utroligt svært ved at forstå, at det er den særlige danske humanitet i demokratiske og folkelige spørgsmål, der nu står på spil. (Grundtvig-Holberg).
    De vil ikke forstå, at den humanitet, der har præget danskerne i over hundrede år, og som har været deres værn imod verdens voldelige og revolutionære adfærd, nu med piber og trommer er på fuldt tilbagetog.
    I al deres humanitet og internationalisme tror politikerne, at de kan nedlægge grænserne og skabe det store fællesskab. Men det er en fejlagtig drøm, fordi den hviler på den illusion, at ideerne om samarbejde og fællesskab er nok til at skabe et paradis på jord. Men uden en fundamental national samhørighed hos det enkelte folk, vil den slags ideer ende, hvor de altid er endt: i kaos og ufred.
    ‘Menneskesynet stopper ikke ved Krusaa’ sagde Mimi Jacobsen engang i et anfald af menneskelighed, men det burde det, for ellers bliver det inhumant. Men det har hun ikke forstået, selv om det er denne lille forskel, der gør, at det ikke er humaniteten, men det inhumane, der hersker i verden.

    Hvis et menneske ikke føler sig hjemme i sin verden, vil det heller ikke udbrede barmhjertigheden omkring sig. Dette problem er ikke nyt, men det nye er, at problemet ikke kun er af eksistentiel, men også af kulturel karakter.

    Lad mig slutte med et citat af Nikolaj Fredrik Severin Grundtvig(1783-1872), der på en helt anderledes konkret måde forstod, at spiren til det humane fødes i folkenes og nationens eget
    moderskød.
    ‘Jo kraftigere og kiækkere ethvert Folk værner om sin Frihed og Selvstændighed, sit Fædreland og Modersmaal, des frodigere udvikler Menneske-Livet sig i alle retninger, og des gavnligere, glædeligere og frugtbarere bliver Vexel-Virkningen mellem Jordens Folkefærd, des sandere og klarere Oplysningen om hele Menneskelivet’.(1).

    Noter: 1.: Fra ‘Den Danske Sag’. (US X, side 54). Her er citatet
    hentet fra Hans Henningsens bog: ‘Folkelige temaer hos Grundtvig
    og Løgstrup’, side 73. Forlaget AROS 1983.

    Kommentar by Machiavelli — 14. juli 2015 @ 19:05

  7. Det er for sent, og valget står mellem to ting: Krig eller kaos. Demokrati og meningsytringer kan ikke længere rokke ved multikulturalismens omsiggribende syge.

    Djævelen må vel grine godt i skægget, nu han får held af at få knækket og ødelagt den sidste rest af det engang kristne Europa.

    Kommentar by Dhimmi — 14. juli 2015 @ 19:24

  8. “Det er for sent, og valget står mellem to ting: Krig eller kaos. Demokrati og meningsytringer kan ikke længere rokke ved multikulturalismens omsiggribende syge.

    Djævelen må vel grine godt i skægget, nu han får held af at få knækket og ødelagt den sidste rest af det engang kristne Europa.”

    Jeg tror desværre u har helt ret. Politikerne i Europa er helt afsindige. Og de fortsætter dumhederne, det er det helt utrolige. Borgerne må snart tage sagen i deres egen hånd.

    Kommentar by Machiavelli — 14. juli 2015 @ 19:48

  9. De gode skænker ikke de omkostninger, de pålægger andre, er tanke. De elsker at have rat til at styre andres penge. De godes sag drejer sig om menneske-rar-tigheder og et rigt liv for dem selv.

    Kommentar by Niels P. — 14. juli 2015 @ 20:14

  10. Machiavelli — 14. juli 2015 @ 19:05, kanon essay :-)

    Kommentar by Moran ya Simba — 14. juli 2015 @ 21:08

  11. @Machiavelli

    Har læst det meste af din bog. Lånte den på biblioteket og så frem til den med titlen.

    Lærerig. Og velformuleret:)

    Kommentar by Dinesen — 14. juli 2015 @ 21:13

  12. Tak!tak!for rosen som jeg labber i mig.

    Kommentar by Machiavelli — 15. juli 2015 @ 08:30

  13. “Efter det arabiske forår følger det europæiske efterår.” Og derefter dansk vinter og svensk istid.

    Kommentar by Fritz — 15. juli 2015 @ 22:57

  14. Vi har brug for en Winston Churchill!

    Kommentar by Robert R — 16. juli 2015 @ 08:06

  15. Vi kan lave nok så mange videoer efter Australsk model og vi kan sænke ydelserne nok så betragteligt. Men så længe vi ikke sætter ind med et effektivt fuld stop for indvandring, samt begynder at tvangshjemsende de såkaldte flygtninge, gør vi faktisk ingenting ved problemet…

    Kommentar by Jacob Andersen — 16. juli 2015 @ 10:03

  16. Enig!

    Kommentar by Machiavelli — 16. juli 2015 @ 11:24

  17. Indfør et stop(inklusiv asylindvandring) for ikke-vestlig indvandring(primært menap-indvandring). Der er ikke brug for dem, de er uønskede, og ingen har sendt bud efter dem. Undgå et gøre velfærdsmigranter/asylshoppere til indvandrere. Og iværksæt repatrieringsprogrammer.

    Kommentar by F. Jensen — 16. juli 2015 @ 19:18

RSS feed for comments on this post.

Leave a comment

Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne weblog er læst af siden 22. juni 2003.

 



 

Vælg selv beløb



Blogs


Meta
RSS 2.0
Comments RSS 2.0
Valid XHTML
WP






MediaCreeper